Vor forening sender 3 repræsentanter

til mødet den 4. april 2011 kl. 19.00.

Vi har udarbejdet en større stirapport og

arbejder for tiden med to lokale

prioriteringer.

Det er tilgængeligheden på stierne på

den udvidede Korsør Golfbane og en

befæstiget sti fra Tårnborg kirke til

Marsk Stigs Rev.

På den årlige generalforsamling i K.L.R.

bad vor forenings formand om, at der

nu kom gang i arbejdet med stierne.

Det er det som K.L.R. forsøger, at følge

op på med dette møde.

Du kan læse den ved at klikke på linket

her:

GT Spor i det åbne land rapport endelig udgave 1.pdf

DER AFHOLDES STORMØDE OM SKJULTE SPOR OG STIER MELLEM DE TILSLUTTEDE FORENINGER I SAMMENSLUTNINGEN AF LANDSBYRÅD I SLAGELSE - KLR

 

 

NYHEDSBREV

Fra Kontaktudvalget for Lokalråd i Slagelse Kommune (KLR) februar 2011

 

Lidt fra kommunen

Følgende kan læses i referatet fra Plan- og Udviklingsudvalgets møde d. 7. december 2010:

Plan- og Udviklingsudvalget har landdistriktsudvikling som ressort-område. Udvalget yder støtte til kommunens LAG, landudvikling Slagelse samt til afholdelse af konferencer. Udvalget råder også over en pulje, som lokalrådene og landsbyrådene kan søge til dækning af driftsomkostninger samt til iværksættelse af udviklingsprojekter.

 Nuværende fordeling af støtte til landdistrikterne

Støtten til landdistrikterne fordeler sig på følgende måde:

 Aktivitet

Afsatte midler

Estimeret saldo

LAGen        

950.000 kr.

-

Konferencer

79.000 kr.

54.000 kr.

Lokalrådene (driftsstøtte og projektstøtte)

500.000 kr.

 

151.000 kr.

 Driftstilskud og projektstøtte til lokalrådene

Ifølge gældende retningslinjer for udbetaling af drifts- og projekttilskud er minimumsgrænsen for projektansøgninger sat til 20.000 kr. Hensigten med denne minimumsgrænse er at begrænse antallet af små projektansøgninger. Til gengæld modtager lokalrådene et relativt højt driftstilskud, så de selv kan finansiere mindre projekter. Driftstilskuddenes størrelse afhænger af antallet af medlemmer.

 Skal minimumsgrænsen for projektansøgninger sættes ned?

I 2010 har kommunen indtil videre kun modtaget en enkelt projektansøgning. Man må derfor konstatere, at lokalrådenes interesse for større udviklingsprojekter er begrænset. Man kunne derfor overveje at sætte minimumsgrænsen på 20.000 kr. for projektansøgninger yderligere ned. En sådan disposition vil sandsynligvis øge antallet af ansøgninger om støtte til mindre projekter, men man må også påregne at administrationen, som følge heraf, vil komme til at bruge væsentlig mere tid på sagsbehandling.

 Alternativt kunne man forestille sig, at Plan- og Udviklingsudvalget valgte at bruge ressourcerne på en større og mere helhedstænkende indsats. Nedenstående ideer tjener som eksempler på dette. 

 Satsning på erhvervsudvikling i landdistrikterne

Slagelse Kommune kunne indgå et samarbejde med Landudvikling Slagelse om afholdelse af en workshop for interesserede iværksættere i landdistrikterne og gennem en opfølgende indsats kvalificere de gode ideer til videreudvikling i Vækstfabrikken - et initiativ der skal søsættes i 2011.

 Udviklingsplaner som input til revision af kommuneplanen

Som opfølgning på arbejdet med lokale udviklingsplaner kunne Plan- og Udviklingsudvalget lade to udvalgte lokalområder med særlig fokus på bosætning arbejde med lokale udviklingsplaner. Inputtet kunne indgå i den kommende revision af kommuneplanen.

 Økonomiske konsekvenser

For begge eksempler gælder, at der vil skulle bruges midler til facilitering. Projekterne kunne finansieres ved at bruge ubrugte midler fra Projektpuljen suppleret med midler skaffet gennem fundraising. 

 

HUSK: at Jeres Landsby- eller Lokalråd skal have et CVR.nr samt en Nemkonto for at modtage tilskud fra det offentlige, herunder vores almindelige driftstilskud fra kommunen.


 

Fondsansøgninger

KLR har købt et fler-bruger-abonnement på www.tilskudsbasen.dk. Send en mail med Jeres kontaktoplysninger (navn, adresse, e-mail), så kan Jeres Landsby eller Lokalråd for et beløb på 500,- kr. pr. år få et password således, at I kan logge på tilskudsbasen og derved hente alle oplysningerne på de forskellige fonde.

 

Temaaften

KLR vil forsøge at ”sparke liv” i arbejdet med etablering af stier i landdistrikterne, og er derfor i gang med at arrangerer et lille temamøde, hvor programmet foreløbigt ser sådan ud: (Tidspunktet for mødet har tidligere været annonceret til kl. 19.30, men er af hensyn til vore fæller fra øerne flyttet til kl. 19.00). Vi forbeholder os ret til ændringer i programmet, se mere i nyhedsbrev i marts.

 

KLR inviterer til aftenkaffe og møde over temaet:

STIER – ”Spor i landskabet”

i Eggeslevmagle Forsamlingshus, mandag d. 4. april 2011, kl. 19.00

Aftenens program:

 

19.00                   KLR byder velkommen

 

19.10          Hvor langt er Slagelse kommune med projekt ”Spor i landskabet”?

Indlæg om status af Slagelse kommune.

 

19.40                   Hvad kan og må vi selv gøre og hvordan kommer vi i gang?

                   Indlæg om love, regler og angrebsvinkler af Friluftsrådet.

 

20.10                   Hvad har andre gjort andre steder og hvordan kommer vi i gang?

Indlæg til inspiration og andre angrebsvinkler af Klaus Larsen, Køng sogns Natursti

 

20.40         Hvordan kommer vi videre?

                   Debat og opfølgning på aftenens indlæg.

 

20.55         KLR runder af og siger tak for i aften.

 

Formålet med denne aften er

  • at få overblik over status på stier i Slagelse kommunes landdistrikter samt arbejdet på at etablerer yderligere stier.

  • at inspiration til, og viden om, arbejdet med etablering af nye stier.

  • at få koordineret arbejdet på tværs af sognegrænserne og måske få dannet en koordinationsgruppe, der kan agere tovholdere.

 

Tilmelding senest d. 31. marts til klrslagelse@gmail.com