10. juni:

45 års fødselsdag

 

§ 2: FORENINGENS FORMÅL OG VIRKEOMRÅDE
Foreningens formål er at varetage medlemmernes interesser som grundejere i enhver
henseende, såvel overfor offentlige myndigheder og andre, samt med ideer og tanker påvirke
udviklingen i foreningens virkeområde til gavn for beboerne ved:
1. At afholde møder.
2. Eventuelt nedsætte arbejdsgrupper og afholde studiekredse og sammenkomster.

Det skal i den forbindelse oplyses at foreningens virkeområde er hele det geografiske område der omfattede den tidligere Tårnborg kommune.

Det er også denne paragraf i vore vedtægter der gør vor forening til et lokalråd - og sådan var den også tænkt ved stiftelsen den 10. juni 1969 - et lokalt talerør.

Foreningen har med hjemmel i denne bestemmelse nedsat en del arbejdsgrupper og udvalg.

Du kan henvende dig til vor forening, hvis du ønsker at være deltager i dette arbejde.

Du behøver ikke at være medlem af vor forening for ar deltage i dette arbejde.

Vi har en del permanente arbejdsgrupper og udvalg, som du kan se nedenfor. Vi beskæftiger os med trafiksikkerhed, arrangementer, deltager i lokalrådssamarbejde, natur-og miljø, stiplaner, støttearbejde for skolen, den lokale brugs, kommuneplan, lokalplaner, busplaner, forsamlingshuset og kulturhuset, landdistriktssamarbejde- og uvikling, foreningssamarbejde i virkeområdet og meget mere.

 

Foreningens 45 års fødselsdag