TREDJE SØNDAG I ADVENT
Den 11. december 2011 kl. 16.00
Musikgudstjeneste med harpemusik og luciaoptog
Koret har øvet sig. Deres klare lyse
stemmer, de hvide dragter, hænder
der bærer lyset frem.
De synger Santa Lucia den 11. december
om eftermiddagen kl. 16.
Udenfor er det mørkt, inde i kirken
lyser alle de levende lys mørket op.
Koret synger budskabet om julefred;
den smukke sang om mørkets
magt der brydes og om natten der
må vige.
Konfirmanderne vil læse små
stykker op fra Bibelen, og vi skal
synge adventssalmer sammen.
Harpenisten Trine Opsahl kommer
med sin harpe og spiller hjertemusik
for os.
Og så vil kirken være pyntet på
en særlig måde, som vi ikke har
set før.
Denne eftermiddag vil der
hænge små ikoner rundt omkring
på kirkens vægge – ikoner som
konfirmanderne har malet.