Inspirationsseminar 29. marts 2011 om Omstilling til bæredygtig udvikling | |
Vi kører tidligt hjemmefra - vi skal nemlig helt til Karrebæksminde på konferencecentret SMÅLANDSHAVET. Det begynder kl. 12.30 med frokost. Vi kommer deltagere fra hele REGION SJÆLLAND. Det der er fælles for os deltagere er, at vi har brændt og brænder for fremme af Lokal Agenda 21. Vi skal have inspiration, så vi kan komme videre med at fremme og styrke den lokale Agenda 21 indsats. Efter at Amterne blev nedlagt og de nye storkommuner skabt, har man ikke haft fokus på dette uhyre vigtige arbejde - ganske enkelt af den årsag og at man havde mere end nok med at få bygget de nye storkommuner op til velfungerende og dynamiske kommunale administrationsenheder. Målet og hele idéen er at skabe bæredygtig udvikling i det 21 århundrede. Det er det der er dagsordenen. Mange tror, at Agenda 21 er lig med natur og primært natur. Vi har set ting blive ført ud i livet af ivrige borgere med at lave kogræsselaug, anskaffe en fælles æblepresse, opsætte fuglekasser og blomsterkasser. Det er meget "sødt" og bestemt velment, men det er lige som om det ikke batter noget, når vi står overfor kæmpemæssige miljøforandringer, massiv forurening af vort grundvand og massive udledninger af kvælstof, der forrykker hele den økologiske balance. Vi ved inden vi kører hjemmefra, at vi skal høre om klima, vedvarende energi, begrænsning af kvælstofudledning og anvendelse af sprøjtegifte og antibiotika i den animalske produktion. Vi ved også at forandring kommer nedefra og at det kræver kæmpekræfter og der er en utrolig modstand at skulle overvinde. Det bliver vor forenings sekretær og formanden der er formand for vor forenings Agenda 21 udvalg, der tager af sted. Vi glæder os til at møde et par kendte ansigter - blandt andre Finn Jensen som er medlem af vor gruppe og som jeg som formand har arbejdet tæt sammen med siden 1996. Vi ved også, at enhver rejse begynder med det første lille skridt. | |
Der er dækket op med et lækkert frokostbord og vi forsyner os rigeligt. Her har vi sekretæren til venstre og Finn i midten og Jørgen Nielsen til højre. Jeg faldt for krebinetter med stuvning. | |
Så går den ikke længere, vi samles i salen og gør vore papirer klar. Så går det løs. | Vi kan skimte den tidligere formand for lokalrådet i Stillinge-Hejninge bagest i billedet. Det er Ole Olsen - nu formand for LAG - landudviklingen i Danmark. Det er ham med det hvide hår. |
Udsyn på globale udfordringer - om globale udviklingsperspektiver og dagsordener, og behovet for at tage fat lokalt | |
Vi begynder med den tidligere folketingspolitiker Martin Lidegaard der er formand for den GRØNNE TÆNKETANK CONCITO. I den er repræsentanter fra samtlige landets universiteter og fra den største og betydeligste del af landets erhvervsliv. Det går i rivende tempo. Vi ser dokumentation for udledningen af CO2, kvælstofudledning og anvendelse af fossile brændstoffer. Vidste du at der i 10 liter benzin er så meget energi, at en at fuldvoksen mand skal bruge et helt år til at skubbe en bil lige så langt. Vi ser på hvor indlandsisen er smeltet og hvor sindssygt hurtigt det går nu. Det er sidste udkald. Du kan længere nede læse om sikring af værdier. Det er ikke en spøg - det er virkelighed. Vi laver lige et link du blot skal klikke på - så får du DEN GRØNNE TÆNKETANK CONGITO´S HJEMMESIDE OP I ET NYT VINDUE http://www.concito.info/index.php
| |
Omstilling af lokalsamfund - om Transition Towns-initiativet og eksempler på projekter i Danmark v/ Mira Illeris, Syltemae Omstillingsinitiativet på Sydfyn
Her er et projekt på Sydfyn omfattende ca. 5000 mennesker. De skal være selvproducerende med alle basale daglige fonødendeheder. Huse skal bygges af materialer der findes på stedet. Dette samfund eksisterer. Man dyrker skovlandbrug, som giver et meget større udbytte og som ikke giver noget væsentligt CO2 udslip.
Vi laver lige et link du blot skal klikke på - så får du organisationens hjemmeside med dens selvforsynende landsby op i et nyt vindue
| |
Det her sætter noget i gang og vi skal lige have en kaffepause til at klare hjernen og sludre om det vi hører og vore egne og de andres reaktioner herpå. Der var også hjemmebag. | |
AGENDA-21 BORGERFORUMS NATUR- OG MILJØGRUPPE I KORSØR Hvis man er naturbeskytter, En smule modvind på din vej -
Du kan blive deltager i denne gruppe, hvis du henvender dig til gruppens Ambassadør Poul Otto Seidel | |
Finn tager mange notater. Han er med i kommunens Agenda 21 udvalg i Slagelse, men her er kun mødt en enkelt Agenda-21 medarbejder op fra Slagelse kommune - det var Thomas. Lone Wind skulle også have været her - vi så hende ikke. Hele kommunens 15 mand store Agenda-udvalg har intet fået at vide og er ikke inviteret. Det tyder på stram politisk styring af Agenda 21 arbejdet og ikke noget som kommunens borgere sætter dagsordenen for. | |
Omstilling af organisationer - hvordan gribes forandringsprocesser an i organisationer, og hvordan gennemføres processen? v/ Konsulent fra Center for Samfundsansvar Det her handler - som et eksempel - om, at staten og kommunen kun handler med virksomheder der er certificeret til bæredygtiged. Det gælder også kommunens anlægsbudget. Kriteriet for at entrere med stat og kommune er ikke at man er medlem af en bestemt erhvervsforening eller en bestemt lokal partiforening, men alene om man certificeret til bæredygtighed. Det er måden den sag skal fremmes på. Hvem siger af Agenda 21 ikke er politik? Det her er en statsorganisation under Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Den omtales populært som CenSa - CENTER FOR SAMFUNDSANSVAR.
Du er sikkert meget nysgerrig - derfor får du lige et link her - du skal blot klikke på det - så kommer CenSa´s hjemmeside op i et nyt vindue: http://www.samfundsansvar.dk/sw60637.asp
| |
Deltagerne deler sig i 3 grupper. Jeg er i gruppe 3. Der var en Sejerøbo med i gruppen. Min kone - der er født på denne ø og som har familie derovre fik sig en lang snak med ham og der skulle udveksles hilsener og høres sidste nyt fra øen. Sådan er der små ekstra-gevinster når man deltager i sådant noget. | |
Der er virkelig lækkert her på stedet - jeg må lige se udsigten over Karrebæksminde. | |
Manden bag det hele. Det er Bjarne. Vi synes du skal besøge hjemmesiden og du får også lige lidt data, så kan du maile eller ringe til Bjarne. http://www.regionsjaelland.dk/REGIONENS-OPGAVER/NATUR_OG_MILJOE/LA21/Sider/default.aspx Hvad er bæredygtig udvikling og Lokal Agenda 21? De danske regioner er forpligtet til hver at lave en strategi for bæredygtig udvikling Region Sjælland ønsker at samle gode kræfter i regionen i arbejdet for en bæredygtig udvikling.
Du kan bare klikke på det her link - så kommer Regionens plan for Lokal Agenda 21 op i et nyt vindue: Lokal Agenda 21_endelig version.pdf
| |
Gruppernes input og kommentarer og konklusioner fremlægges. Herover den gruppes jeg var med i. Vi får senere referat af det her. Jeg fik taget en masse notater og der er meget og mange dokumenter jeg skal skimte igennem. | |
Vi fik lige lidt frisk luft og gik en tur i Karrebæksminde inden vi tog hjem ad. Det var vores bryllupsdag, men der var ingen spisesteder der var åbne. Tilfældigvis mødte vi Kaj og Bøje, som havde hørt om arrangementet. De sagde samstemmende: "Frokosten var god, det samme gjaldt kaffen og kagen, men om vi kan få sat skub i den lokale Agenda 21 udvikling og fremme den bæredygtige udvikling, må stå hen i det uvisse, men vi er da positive over for tanken og støtter den gerne åndeligt." Så tog vi hjem. Det blev dog også til et besøg i Skælskør. | |
Webmaster den 29. marts 2011. Tekst og fotos af samme Sekretæren og webmaster skal lige have finpudset teksten og rettet den til. Men vi er da hurtige til at få det på hjemmesiden - ikke sandt? |
Vor forenings natur- og miljøgruppe
deltager med 2 repræsentanter i
dette møde
Inspirationsseminar 29. marts 2011 om Omstilling til bæredygtig udvikling Hvordan skaber vi en bæredygtig udvikling? Hvordan kommer vi ud af den fossile æra? Hvordan styrker vi Lokal Agenda 21-indsatsen? På seminaret vil vi afsøge svarene på disse og andre brændende spørgsmål. Vi skaber inspiration til den næste generation af Lokal Agenda 21-strategier og -handlingsplaner i kommuner og region. Samtidig kan du få inspiration til din daglige praksis. Der bliver mulighed for erfaringsudveksling, idéudvikling og at møde andre spændende mennesker. Seminaret henvender sig til enhver i Region Sjælland, som interesserer sig for at fremme en kreativ indsats for en mere robust og innovativ udvikling i vores region. En udvikling, der på en og samme tid reducerer miljøbelastningen, forbedrer levevilkår og sundhed, og skaber grønne virksomheder, produkter og job. Seminaret sætter fokus på omstilling af lokalsamfund og organisationer, og andre nødvendige forandringsprocesser i samfundet. Program 12.30-13.15 FrokostVi mødes i konferencesalen! 13.15-13.30 Velkomst og introduktion v/ Bjarne Rasmussen, Lokal Agenda 21-koordinator, Region Sjælland 3 X inspiration til vores praksis med at skabe en bæredygtig udvikling 13.30-14.00 Udsyn på globale udfordringer - om globale udviklingsperspektiver og dagsordener, og behovet for at tage fat lokalt v/ Martin Lidegaard, Formand for den grønne tænketank CONCITO 14.00-14.30 Omstilling af lokalsamfund - om Transition Towns-initiativet og eksempler på projekter i Danmark v/ Mira Illeris, Syltemae Omstillingsinitiativet på Sydfyn 14.30-15.00 Omstilling af organisationer - hvordan gribes forandringsprocesser an i organisationer, og hvordan gennemføres processen? v/ Konsulent fra Center for Samfundsansvar 15.00-15.10 Introduktion til dialoggrupper 15.10-15.30 Kaffe- / tepauseInteraktion / Dialoggrupper 15.30-16.30 Dialoggrupper I grupper gennemføres faciliterede dialoger om de omstilingsudfordringer, der er ridset op i oplæggene. Du bidrager med egne erfaringer og i fællesskab skaber gruppen forslag til, hvordan Lokal Agenda 21-indsatsen kan videreudvikles i region, kommuner, lokalsamfund og organisationer. Vi mødes i konferencesalen! 16.30-17.00 Inspiration fra grupperne - de prioriterede forslag præsenteres 17.00 Seminaret slutter - tak for denne gang! Tid og sted Tirsdag 29. marts kl. 12.30-17.00 Smålandshavet, Kursus- og konferencecenter, Alléen 44, 4736 Karrebæksminde, tlf. 55 43 40 00
Deltagelse Deltagelse er gratis. Seminaret finansieres af Region Sjællands Lokal Agenda 21-program 2011. Tilmelding Tilmelding senest onsdag 23. marts kl. 12.00 på e-mail til br@regionsjaelland.dk med disse oplysninger: "LA21-seminar" samt dit navn, organisation, adresse, tlf. og e-mail. Maksimalt 100 deltagere, tilmeldinger efter "først-til-mølle-princippet". Yderligere information: Bjarne Rasmussen / mobil 20 42 48 51 / e-mail br@regionsjaelland.dk Region Sjælland / Lokal Agenda 21-Sekretariatet / Alléen 15 / 4180 Sorø
|
AGENDA-21 BORGERFORUMS NATUR- OG MILJØGRUPPE I KORSØR Hvis man er naturbeskytter, En smule modvind på din vej -
|
Indsat af Webmaster den 18. marts 2011