Vor forening er ikke medlem af Landudvikling Slagelse, men det er formanden - alle over 15 år, der bor i Slagelse kan melde sig ind.

Du skal blot sende en mail til dem, så er du medlem. De skal bare have dit navn, din adresse og telefonnummer samt e-mail adresse.

 

Klik her så er du i gang: jbe@landudviklingslagelse.dk

Jeg anbefaler et sådant medlemsskab - det er nemlig en måde at få indflydelse på

organisationen og til hvilke formål de uddeler de mange millioner kroner.

De kunne være stisystemer, lokalt egnsteater, naturformidlingscenter og middelaldercenter. Det kunne også være kondistier, samlingssted for områdets beboere og så videre.

 

Der er 13 i bestyrelsen - så har kan du faktisk også komme til at deltage.

Jeg har sat det her ind under den 10. april - så kan du lige nå, at komme med den 13. april.

 

Poul Otto Seidel

Rødhøjvej 30

4220 Korsør

 

 

28. marts 2011

 

 

Invitation til ordinær generalforsamling

Landudvikling Slagelse afholder generalforsamling den 13. april kl. 17.00 på Gerlev Idrætshøjskole, og du inviteres hermed til den ordinære generalforsamling samt de spændende indlæg fra et udpluk af vores mange interessante projekter.

 

 

Program for aftenen

Generalforsamling afholdes ifølge foreningens vedtægter, hvor der også skal vælges nye repræsentanter til bestyrelsen.

 

Indlæg fra Kunstnerlavet KIT ved Benny Forsberg: Et spændende kulturprojekt, hvor kunstnere kan flytte ind i butikker midt i Skælskør, for at drive kunstværksted og butik. Projektet har yderligere dannet et fælles sekretariat for alle kunstnerne.

 

Indlæg fra H2O Science ved Michael Mouritzen: Et visionært iværksætterprojekt hvor virksomheden udvikler en sprinklerdyse til brandslukning baseret på en vandtåge, hvorved langt mindre vand behøves ved slukning af brand.

 

Indlæg omkring Youth taking the leadBaltic camp academy ved Kristian Schmidt og Camilla Jelstrup: Et udvekslingsprogram med Estland, hvor 15 danske og 15 estiske unge fik indblik i forholdene og hverdagen i hver region. Samtidig var der indlagt tid til samtaler/debat omkring de ting der rører sig i unges tilværelse, og der blev knyttet nogle tætte kontakter på tværs af landegrænserne.

 

Programmet sluttes af ved aftenens menu, der står på æggekage og groft brød samt øl og vand.

 

 

Praktisk information

Af hensyn til vores planlægning, bedes du melde tilbage om du kan deltage. Kontakt venligst Jan Berg på tlf. 2336 7375 eller jbe@landudviklingslagelse.dk

 

 

 

På bestyrelsens vegne

Jørgen signatur.jpgJørgen Damgaard