Marie Louise Poulsen - Kristeligt Dagblad 
Ligesom julen er påsken en farverig blanding af kristen højtid, folkefest og hedensk overtro – iblandet rester fra den jødiske påskefest
Pas på med at tage et nylagt æg i lommen, når du går til nadvergudstjeneste skærtorsdag. Pludselig vil du opdage, at en af dine naboer har en gryde på hovedet, og det betyder, at hun i virkeligheden er en heks...
Engang ville det i hvert fald have været afgørende bevis for, at hun havde danset med djævelen, hvis en kvinde bar en gryde på hovedet i kirken skærtordag.
Vil du vide mere om hekse, påskelam og påskebrude? Så læs her om 10 sjove påsketraditioner og bliv overrasket.
1) Ordet påske
”Påske” kommer af det hebraiske ord ”Pesach” og betyder oprindeligt ”forbigang” eller ”overskridelse”. Begrebet Pesach blev indstiftet, da israelitterne var slaver hos Farao i Egypten, og Gud sendte ti plager over landet for at få Farao til at slippe israelitterne fri.
Som den sidste plage sendte Gud en dræbende engel, der ville slå alle førstefødte drengebørn ihjel. Derfor advarede Han Moses, som ledte slavernes oprør og sagde, at alle israelitiske familier skulle slagte et årgammelt lam, stege det og spise det med usyret brød og bitre urter til. De skulle gemme noget af dyrets blod og smøre det på dørstolperne på deres huse for at Herrens engel kunne gå forbi israelitternes hjem på sin dræbende vej (2. Mosebog, kap. 11-12) . Den dag i dag spiser jøder kun usyret brød i påsken.
2) Påskedatoen
Den kristne påske falder på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Datoen for den vigtigste, kristne højtid var imidlertid vanskelig at fastsætte for oldkirken. De jødekristne, det vil sige de, der havde konverteret fra jødedom ti kristendom, ønskede at fastholde påsken i henhold til den jødiske kalender, hvor den fastsættes efter fuldmånen, men ikke falder på samme ugedag hvert år.
De hedningekristne ønskede, at man skulle holde sig til den oprindelige opstandelsesdag, som var en søndag. Og det blev de hedningekristne, der på et kirkemøde i Nicæa ved Byzans i år 325 løb af med sejren og gjorde påskedag til en søndag.
3) Skære fødder
Fodtvætningen, hvor Jesus vasker disciplenes fødder inden de spiser påskemåltidet, spillede en vigtig rolle i kirke herhjemme, da Danmark var katolsk. Som et vigtigt element i nadvergudstjenesten liturgi vaskede præsten fødder på 12 medlemmer af menigheden – gerne fattige eller gamle.
Reformationen satte en stopper for ritualet herhjemme, fordi den Lutherske kirke så tvætningen som en almindelig påmindelse om ydmyghed og ikke en hellig handling, der skulle gentages. Traditionen lever stadig i katolske kirker, og nogle mener, at navnet Skærtorsdag stammer fra de rene (skære) fødder, vaskningen giver.
4) Stilhed og lidelse
På de nordiske sprog kaldte man tidligere den stille uge- påskeugen- for Dimmelugen. Fordi ugen var viet til Jesu lidelse, måtte kirkens klokker ikke bimle så højt som normalt. Derfor bandt man klokkens knebel fast og slog herefter på klokken med en trækølle, en dimmel, for at give kimen en dump lyd.
Også anden larm og fornøjelse blev efterhånden forbudt, og i 1735 stadfæstede Christian den 6. en lov, der forbød alle baller, skuespil og andre støjende forlystelser i hele den stille uge.
5) Hekse og altergang
Onsdag i påskeugen kaldes også Skt. Skadeaften, fordi man øst for Storebælt mente, at heksene denne aften fløj til sabbat med djævelen. Heksene fløj enten på en skade eller en kost, og de kom tilbage allerede torsdag for at gå i kirke og til alters. Det bevirkede, at flere - især på Bornholm - undlod at gå til alters eller endog blev hjemme fra kirke.
Imidlertid var der en mulighed for at finde ud af, om nogle i sognet aftenen forinden havde danset med djævelen: Hvis man gik til kirke med et hønnikeæg - det vil sige en hønes første æg- i lommen, kunne man pludselig se, hvem af kirkegængerne, der var troldkællinger. De dæmoniske kvinder vil nemlig vise deres sande tilhørsforhold ved at bære en spand eller en gryde på hovedet.
6) Sundhed
På tysk hedder skærtorsdag faktisk Grüne Donnerstag, og det er der god grund til. For at holde sig sund det kommende år måtte man, også i Danmark, skærtorsdag spise en kålsuppe med 9 eller 7 slags kål i. Kålorgiet skyldtes næppe, at man ville sikre sig en varieret og vitaminrig kost, men var snarere et overtroisk ritual forbundet med kirkeklokkens ni bedeslag eller den katolske kirkes ni velsignede urter.
Men man kunne også sikre sin sundhed ved stærkere sager. I det sydlige Danmark forsøgte man at holde den frygtede koldfeber fra sig ved enten langfredag eller påskedags morgen på fastende hjerte at spise et æble og skylle efter med snaps, der enten var gemt i frugten eller serveredes ved siden af.
7) Langfredagsris
Påskeugens stilhed var ikke den eneste måde, man mindedes Kristi lidelse på. Langfredagsmorgen var det tradition, at den første, der stod op, risede den øvrige husholdning op med et ris. I 1800-tallet var skikken formentlig mere morskab end pine, ligesom når vi riser familien op til fastelavn, men tidligere var riseriet alvor.
I slutningen af 1500-tallet fortælles det, at hofpræsten Anders Sørensen Vedel piskede alle sine børn, så de kunne mærke, hvordan Jesus led inden korsfæstelsen. Skikken levede således også efter reformationen, selvom langfredagsriset sandsynligvis er et levn fra de katolske bodsøvelser.
8) Æg, æg, æg
Hvorfor æggene spiller så vigtig en rolle i påsken ved man ikke med sikkerhed. Men udover at farve og lege med æg var de stærke symboler i påsken, hvor de - på samme måde som æbleskiver i julen - blev givet som almisser. Tjenestefolk fik således efter stand og rang et antal æg. Fordelingen kunne til eksempel være femten æg til karlen, ti til pigen og fem til tjenestedrengen. Herefter lavede gårdens frue gerne æggekage til alle.
Jo, æggene var attraktive. Man tiggede endda for at få æg. Ligesom børn i dag rasler om slik til fastelavn, "sang" sognets fattige børn for æg fra dør til dør i landsbyerne.
I Vestslesvig udnyttede man, at en brud havde lov til at gå tiggergang i sognet ved at skabe en ”påskebrud”. Man klædte en dreng og en pige ud som brudepar og lod dem gå syngende tiggergang gennem byen og holdt en stor fest for de penge, parret, foruden æggene, samlede ind.
9) Påskelammet
Påskelammet er en sammensat størrelse. Dyret som symbol stammer dels fra jødernes traditionelle påske, hvor det slagtede lam er en del af påskemåltidet og dels fra Johannes-evangeliet, hvor Jesus af Johannes Døberen kaldes ”Guds lam”.
Men det folkelige, danske påskelam var slet så dydigt. I Østjylland holdt man ”gadelamsgilde” der gik ud på, at alle ugifte karle i byen fik tildelt en fast partner til det kommende års legestuer for ungdommens dans og leg – karlen fandt sig ”et gadelam”. Parret skulle så opvarte hinanden - formentlig dog i al uskyldighed. At spise lam til påske har formentlig været en sjældenhed i Danmark, fordi lammene ved påsketid endnu ikke var slagtemodne.
10) Varslernes tid
Man fejrede påsken om foråret, og derfor var det også en tid, hvor bondesamfundet ønskede at vide, hvordan sommerens vejr og høsten ville udarte sig. Almanakker med lokale ”officielle” forudsigelser om vejret udkom rundt om i Danmark på tryk fra i hvert fald i slutningen af 1500-tallet og frem til omkring 1900.
Men især aktuelle vejrforhold på påskens helligdage viste, hvordan sommerens høst og vejr ville udarte sig. Eksempelvis kunne man stole på, at hvis det dryppede fra træerne påskemorgen ville året blive frugtbart, og hvis solen skinner langfredag så længe, som en karl kan stige til hest, så bliver det et godt år.
|
Påskeharen
 Påskehare der kommer med æg så man kan få påskekyllinger (foto: seidel - copyright)
Jeg faldt over denne påskehare i den Tjekkiske by Brno. Påskeharen er egentlig en ældre tysk tradition. Det er jo påskeharen der kommer med æg. Æg er symbol på forår og frugtbarhed. Den var pænt sat op i de biologistuderendes eksperimentalhave ude ved botanisk have i den nordlige del af byen. Fakultetet ligger lige op ad og med adgang til haven.
Det var selvfølgelig de unge piger på studiet der have lavet den. Det var i denne by Brno, at den østrigske munk Gregor Mendel slog sine folder og lavede arvelighedsforsøg med ærteplanter. Hans opdagelser og iagttagelser har skrevet historie indenfor arvelighedslæren. I byen er der et helt universitet, der bærer hans navn. Der hører hele 5. fakulteter til dette universitet. Det er virkelig et universitet der kan og vil noget.
Det er et frugtbarhedssymbol og det hører selvfølgelig til hos de biologistuderende. Hvordan skal man ellers få frøene til at spire, vokse op og kaste frugt.
Det er en hel dille med at male påskeæg i Tjekkiet. Jeg synes det er en smuk tradition, at man hylder forårets komme, hvor alt spirer og gror på denne festlige måde.
Min viv og jeg gik hver dag og diskuterede om det var blevet forår eller det ikke var. Så tog vi ud til videnskaben for at få den sag afgjort. Det var blevet forår, hvad haren med overbid jo er et synligt bevis på.
Jeg synes både den er godt lavet og er morsom. Den er rigtig flot og sjov. Jeg blev i rigtigt forårshumør af den. De studerende havde frokostpause, men havde travlt med at gøre klar til eksamen. Man kan virkelig se forårssolen stråle vederkvægende billedet. Man kan også se de studerendes små planter spire frem.
Vi tog sporvognen derud, men jeg blev lidt ked af det, da nogle børn rejste sig op for mig for at overlade mig gamle trætte mand deres siddeplads. Det er høflighed, som er en del af dagligdagen i Tjekkiet, men lidt nedslående, når man tror man stadig er ung og frisk. Det plejer at være mig, der springer op for de ældre.
Vi kunne ikke forstå, hvorfor vi på nogle buske i nogle områder kunne se knopper, der var sprunget ud og samme sort buske i andre områder, der ikke viste mindste tegn på forår.
Det skyldtes lokale regionale klimaforskelle grundet gennemløb af høje bakkekamme og gennemløb af 2 floder i byen svarede de prompte, da vi spurgte dem. Så fik vi svar på det. 
Et mysterium er løst. Det er her påskeæggene kommer fra.
I vore dage er påskeharer blevet en lige så almindelig påskepynt som lam, kyllinger og æg. I Sønderjylland er det skik, at børnene påskemorgen går ud i haven og leder efter de æg, som påskeharen har gemt derude. Ligesom høns holder påskeharen mest af at lægge sine æg et lunt, blødt og lidt skjult sted. Så hvis man gerne vil have påskeharen til at komme, kan man lave påskereder af tørt græs, mos eller lignende.
Påskeharen kommer fra Tyskland og England, men er også meget kendt i Amerika. Oprindeligt hører påskeharen ikke hjemme i Danmark. Haren blev nemlig regnet for et ondt og ulykkebringende dyr. I mange egne af landet har man været bange for at spise harekød, og denne afsky er også blevet overført på kaninkød. Alligevel er haren blevet jaget, dels fordi den var et skadedyr, der kunne ødelægge afgrøder og træer, dels for skindets skyld.
Grunden til, at man anså haren for at være et ondt dyr, var, at Fanden og hekse tit tog hareskikkelse. Der findes utallige historier som den følgende:
En jæger får øje på en hare, der opfører sig underligt. Den er ikke bange for ham, og selvom han skyder på den, tager den ingen skade. Til sidst tager han en sølvknap fra sin trøje, lader geværet med den og skyder igen på haren. Denne gang bliver den såret i låret (mange overnaturlige væsner kan kun såres med en sølvkugle). Haren flygter ned mod landsbyen, og jægeren forfølger den, men det lykkes den at slippe væk. Til sidst opgiver han og går hjem. Der får han at vide, at nabokonen er kommet humpende hjem og nu ligger til sengs med et sår i låret!
Efter at have hørt en sådan historie kan man jo godt forstå, at folk ikke brød sig om harekød. Man vidste jo aldrig, hvem man spiste!
Og naturligvis skulle et heksedyr som haren ikke have noget at gøre med påskens mest livsbekræftende symbol, ægget. Først i dette århundrede, hvor megen gammel overtro er blevet glemt, og hvor vi mere end nogensinde før har ladet os påvirke af andre lande, har vi taget påskeharen til os. 
Gæk, gæk, gæk - Mit navn det står med prikker pas på det ikke stikker .........
I anledning af den forestående påskefejring tager vi et kig på 10 berømte statuer af Jesus. Se blandt andet verdens tre største Jesus-statuer
Statuer af Jesus pryder mange byer rundt omkring i verden, fra Polen til Vietnam, fra Rio til Prag. Her kan du se et udvalg af Kristus-statuer, i forskellige former og størrelser. Hver statue har forskellig historie og baggrund.
Påsken er på trapperne, og mange af disse statuer er rejsemål for pilgrimme og turister, som vil bede ved - eller blot beundre - statuerne i forbindelse med påsken.
Omkring 15.000 mennesker fejrede indvielsen af denne statue af Jesus. Den blev indviet i november 2010 i Swiebodzin, Polen. Pilgrimme og turister strømmede ind mod byen i det vestlige Polen, da verdens største statue af Jesus fik en velkomst af det store publikum. Statuen er 36 meter høj, tre meter højere end den berømte statue af Jesus i Rio de Janeiro, Brasilien. Penge til statuen er doneret fra mange forskellige lande, fra Europa til Canada.
- AGENCJA GAZETA/Scanpix Denmark
Jesus-statuen på Charles Bridge i Prag blev skabt i 1858, efter opfordring fra byens lokal autoriteter. På samme position var der tidligere et trækors, som blev ødelagt under en flodbølge i 1496. En anden statue af Jesus blev opført i 1695 og senere erstattet af den nuværende statue. Statuen forestiller Jomfru Maria og Mary Magdalene, som sørger over Jesu død på korset.
- R. Ian Lloyd/Scanpix
Kristus Frelseren-statuen står ved toppen af bjerget Corvocado i Rio de Janeiro, Brasilien. På statuen er der et banner, som siger "imod uretfærdighed, i Rios forsvar." Statuen blev færdiggjort tilbage i 1931. Det har været en af Rios flittigst besøgte attraktioner lige siden. Det er et symbol for kristendom i Brasilien og statuen er blevet til et ikon for byen Rio de Janeiro. Idéen til projektet opstod allerede i 1850'erne, da en katolsk præst foreslog den daværende prinsesse Isabel, at man hyldede Gud med en statue. Projektet blev midlertidigt lagt på hylden, da der ingen penge var. Men idéen blev ikke glemt, og private donationer fra brasilianske katolikker kunne i sidste ende finansiere det store monument.
- HANDOUT/Scanpix Denmark
Antigua i Guatemala er hjemsted for denne Kristus-statue. Statuen forestiller Jesus, som bærer på korset inden korsfæstelsen. Statuen indgår i påskeritualer i Guatamala. Klokken syv om morgenen på langfredag bliver denne statue båret igennem byen af befolkningen. Dette står på indtil tidlig eftermiddag, hvor folk beder ved en statue af Jesus, som forestiller Jesus i liggende tilstand.
- Gg/Scanpix
Tuong Thanh Gioc er navnet på denne statue. Det betyder direkte oversat "Statue af Jesus Kristus." Statuen befinder sig i Vung Tau, som ligger i Vietnam. Der står den på toppen af det store bjerg Tao Phung. Fra fingerspids til fingerspids måler statuen 18.40 meter. Den blev færdig i 1994, efter byggeriet blev afbrudt flere gange.
- Scanpix
Cristo del Otero-statuen står i den spanske by Palencia. Her har den stået, siden den blev bygget i 1931. Det er verdens tredjestørste statue af Jesus. Modsat de to større statuer af Jesus, er armene ikke strakt ud vandret, i stedet er håndfladerne vendt ud mod beskueren. Grunden til dette er, at budgettet ikke kunne finansiere udstrakte arme. Oprindeligt skulle statuen have haft øjne af marmor, men det var der heller ikke penge til. Det skulle have været verdens største statue af Jesus, men midler til byggeprojektet kunne ikke hamle op med statuen i Rio de Janeiro.
- Linh Hassel/Scanpix
Billedhugger Bertel Thorvaldsen stod for den indvendige dekoration af Vor Frue Kirke. Han har kreeret statuen af Jesus, som står ved kirkens alter. Vor Frue Kirke er Københavns Domkirke. Første version blev opført i 1191. Under englændernes bombardement i 1807 brændte kirken ned. Arkitekt C.F. Hansen, tegnede den nye domkirke, der stod færdig i 1829 i nyklassicistisk stil. ----- Thorvaldsens skulptur, der forestiller Kristus, blev én af hans mest populære. Den var oprindelig bestilt af Slotsbygningskommissionen til at stå i Slotskirken ved Christiansborg Slot, men senere – mens Thorvaldsen var i København i 1819-20 – blev det besluttet, at den i stedet skulle stå i apsis, den østligste ende, af Vor Frue Kirke ved højalteret. Den blev opsat i 1833. Statuen blev senere af andre udført i mange afstøbninger og størrelser og kom til at stå i flere forskellige trosretningers gudshuse i USA og i Europa. I mindre størrelse stod den i talrige danske kirker – både på landet og i byerne. Statuen forestiller den genopstandne Kristus, der viser sig for menigheden med mærkerne i hænder og fødder fra korsfæstelsen. Thorvaldsen har fremstillet Kristus med naglehuller i hænder og fødder og med lansesåret i siden. Det er således den opstandne Kristus, som vi kender ham fra Johannes Evangeliet, kapitel 20, hvor han åbenbarer sig for Maria og apostlene. Model udført med bistand af P. Tenerani 1821-22. Gipsmodel fra 1828 stod i kirken til 1839. Da opstilledes marmoreksemplaret, der var i arbejde 1827-28, udført af P. Bienaime, dog med mange rettelser af Thorvaldsen selv. Det var H. E. Freund, der ledede opstillingen i 1839.
Kristus står med armene bredt favnende ud mod os, men er samtidig tilbagelænet med vægten på højre fod. Han er klædt i et stort draperet, fodlangt klæde, der går op over begge skuldre, men lader venstre side at overkroppen være nøgen.
Thorvaldsen har valgt at vise Kristus som den opstandne frelser, med sår i hænder og fødder efter naglerne fra korsfæstelsen og sår i brystet efter en lansespids.
Kristus står i en stor gylden niche indrammet af to søjler, der bærer en stor trekantfronton.
Indskrift lige over alterbordet: ’Se jeg er med jer alle dage’.
Indskrift på soklen under Kristus: ’Kommer til mig’.
Indskrift over Kristus: ’Denne er min søn elskelige, hører Ham’.
Historien
Navnene ’Jesus’ og ’Kristus’ bruges sideløbende. Jesus er det navn, Gud siger til Maria, og Kristus betyder ’Den Salvede’. Man kan sige, at han hedder Jesus og er Kristus, men begge dele bruges som navn.
Da Thorvaldsen skabte Kristusfiguren, var det mest almindelige at vise Kristus lidende, ophængt på et kors. Hans monumentale fremstilling af Kristus som den opstandne frelser er ny og lidt usædvanlig, men samtidigt portrætterer Thorvaldsen Kristus i en meget traditionsbunden form, så han er let ’genkendelig’.
Kristus blev dømt til døden af jøder og romere, der ikke brød sig om, at han kaldte sig Guds søn, færdedes blandt udstødte, og talte om frelse og en ny pagt, der skulle erstatte De Ti Bud. Dommen blev skrevet på en indskrift og sat på korset. 
INRI er forkortelsen af den latinske frase: "Iesus Nazarenus Rex Iudaeorum", som betyder "Jesus af Nazareth, jødernes konge".
Frasen findes i Det Ny Testamente i Johannesevangeliet, kapitel 19, vers 19, der i sin helhed lyder:
"Pilatus havde lavet en indskrift og sat den på korset. Den lød: »Jesus fra Nazaret, jødernes konge.«"
De andre tre evangelier har lignende beskrivelser, men beskriver ikke samme indskrift på korset. Mattæusevangeliet angiver "Det er Jesus, jødernes konge" (kap. 27, v. 37), Markusevangeliet angiver blot "Jødernes konge" (kap. 15, v. 26), og Lukasevangeliet nævner "Han er jødernes konge" (kap. 23, v. 38).
I nogle af de ortodokse kirker ser man undertiden varianten INBI, der svarer til den græske udgave af teksten, Ἰησοῦς ὁ Ναζωραῖος ὁ Bασιλεὺς τῶν Ἰουδαίων.
I den kristne tradition finder man ofte forkortelsen angivet på krucifikser og lignende religiøse genstande.
Kristus blev korsfæstet, døde på korset og blev lagt i en grav.
Da Maria Magdalene og nogle andre kvinder to dage senere bragte velduftende olier til graven, var den tom, og i stedet blev de mødt af en engel, som fortalte at: ’Han er ikke her, han er opstanden.’
I dagene efter korsfæstelsen viste Kristus sig for flere af kvinderne og apostlene, og de var alle vidner, da han efter fyrre dage blev opslugt af en sky og løftet til himlen.
Thorvaldsen har skildret Kristus i denne tilstand fra dagene mellem korsfæstelsen og himmelfarten.
Fakta
Thorvaldsen fik i november 1819 bestillingen på en Kristusfigur til Christiansborg Slotskirke og samtidig bestillingen på de tolv apostle (der er nu kun 11 - den 11. er erstatningen for Judas, der begik selvmord efter sin ugerning. Paulus var ikke apostel, men man vil gerne fremstille ham som sådan. Han havde aldrig mødt Jesus - kun i et syn - efter eget udsagn) til Vor Frue Kirke.
Der kendes flere forarbejder og skitser til Kristus. I 1821 er figuren færdig og overgives til Pieri Tenerani til opmodellering i fuld størrelse.
I 1827 sendes en gipsafstøbning til København, og opstilles i Vor Frue Kirke ved indvielsen i 1829. En gips kopi sendes til marmorbruddene i Carrara for at bliver overført til marmor af Bienaimé, hvilket er færdigt i 1828.
Figuren er opstillet i marmor i Vor Frue kirke 1833. Den kom aldrig til Christiansborg Slotskirke, men først i 1838 blev det endeligt afgjort, at den skulle blive i Vor Frue Kirke.
Note
Indskrifterne understreger tre faser i Kristi liv:
Guddommeligheden, hvor Gud legitimerer Kristus som sin søn: ’Denne er min søn…’
Kristi liv på jorden blandt de udstødte: ’Kommer til mig…’
Og endelig livet efter Kristi død og opstandelse, hvor vi skal bringe budskabet videre: ’Se jeg er med jer alle dage..’.
- Christian Ringbæk/Scanpix Danmark - Figurens historie er indsat af Webmaster.
Cristo-Rei, Kristus kongen, er navnet på denne statue, som befinder sig i Lissabon i hjertet af Portugal. Den er inspireret af statuen i Rio de Janeiro, da en patriark fra Lissabon blev betaget af den omtalte statue under et ferieophold. Statuen har også en ekstra symbolsk dimension. Den blev bygget i 1959, som tak for at Portugal ikke var involveret i anden verdenskrig. Den daværende præsident, Antonio dé Oliveira Salazaar, godkendte projektet forinden og den portugisiske stat sponsorerede den største del af projektet.
- Mel Longhurst/Scanpix Denmark
Cristo de La Habana betyder Kristus af Havana, det er navnet på denne store statue af Jesus, som står på en bakketop og kigger mod havnen i Havana, Cuba. Jilma Madeira begyndte at bygge den flotte statue, efter hun vandt bevilling i 1953. Den var færdig i 1959. Statuen er skåret i hvidt marmor og vejer 320 ton. Den blev bygget af 67 marmorblokke, importeret fra Italien, efter marmoren blev velsignet af den daværende pave. Øjnene er bevidst tomme for at symbolisere, at Jesus ser alt alle steder. Den blev ramt af lynnedslag 15 dage efter den blev indviet - på samme dag som Fidel Castro overtog Havana. Statuen blev senere repareret.
- Bill Bachmann/Scanpix
'Die Harder'-statuen af korsfæstelsen er lavet af smeltede metalbøjler til tøj og udglattede kroge. David March er kunstneren, som har undfanget idéen til denne utraditionelle statue. Jesus skriger af smerte og har et yderst forpint ansigt. Statuen kan ses i Londons Southwark Cathedral indtil slutningen af påsken, 2012. Dekanen ved katedralen har sagt om statuen, at "denne dramatiske skulptur menneskeliggør Jesu smerte, da han hang på korset."
- Tristan Gregory/Scanpix Denmark Opdateret den 29. marts med Jesus statuerne - kilden er her Kristeligt Dagblad Webmaster
|
