MEDLEMSKONTINGENT for 2013/14 er 200 kr. Skal betales senest fredag den 7. juni 2013. Du kan betale til kasseren Laust Nissen på Ahornvej 5 eller til formanden Poul Otto Seidel på Rødhøjvej 30. Vi er næsten altid hjemme. Husk giroindbetalingskortet og lige penge, så vi kan kvittere på det.
Udsendelse af girokort. Opdateret medlemskartotek. Husk medlemsnummer ved indbetaling!
Med dette nyhedsbrev udsender vi giroindbetalingskortet med kontingentopkrævningen for 2013/2014.
Du kan læse vort nyhedsbrev fra sidste år ved at klikke her - så kommer det op i et nyt vindue i PDF-format
Selv om det står i vore vedtægter, at vi ikke må, så gør vi det alligevel. Det er blevet så dyrt at betale et girokort på posthuset eller i banken - det koster den nette sum af bare 30 kr. Det steg lige fra 25 kr. til 30 kr. den 1. januar. "Har du fået bank nok?"
Du kan betale til kasseren Laust Nissen på Ahornvej 5 eller til formanden Poul Otto Seidel på Rødhøjvej 30. Vi er næsten altid hjemme. Husk giroindbetalingskortet og lige penge, så vi kan kvittere på det.
Det skal indbetales senest den 7. juni 2013. Hvis du vil være med i lodtrækningen.
Kontingentet udgør uændret 200 kr. årligt. Vi har dog udgiftsstigninger. De skyldes prisstigninger på alle de udgifter foreningen afholder, eksempelvis: internetforbindelse, web-server, porto, annoncer, mødelokale, kontorholdsudgifter med videre. Med det nuværende medlemstal viser vort budget (blot et overslag over udgifterne) at vi kan holde skindet på næsen og samtidig have en formue på omkring 40.000 kr. En sådan formue er nødvendig at have som reserve. Vi kan aldrig vide, hvornår der opstår en sag vi skal føre med advokatbistand på medlemmernes vegne. Det kan være sager om overdragelse af offentlig vej til privat vej eller at man pludselig skal betale for vejbelysningen på en vej. Sådanne sager er der og har der været i Slagelse kommune. Derfor - og ikke for at puge penge sammen!
For tiden deler vi selv breve ud – det sparer vi mange dyre portokroner på. Det er positivt, at der er medlemmer, der gerne vil hjælpe os med denne opgave. De får dog en lille erkendtlighed for ulejligheden. Det er ikke så slemt, når vi er flere om det. Du kan takke vore medlemmer John Danielsen på Rylevej og Ulla Andersen på Egevej for denne indsats. En fordel ved at vi selv deler ud er den, at vi får tilbagemeldinger såsom: Postkassen er tapet til og huset står tomt. Vi har et andet navn på døren. Der står et skilt med at huset er sat til salg - og så videre. Det er guld væd for os.
Vor medlemsdatabase er nu blevet opdateret og forhåbentlig er alle fejl blevet rettet. Vi har 156 medlemmer i foreningen. Det giver ved 2 stemmer pr. parcel 312 stemmeberettigede maksimalt. Da vi ”reddede” foreningen fra opløsning i 2008 var vi 123 medlemmer.
Rykning og retslig inkasso.
Vi vil senere udsende opkrævning på restancer vedrørende medlemmer, der ikke har betalt for 2007/2008 og tidligere – 2008/2009, 2009/2010 og 2010/2011 2011/2012. Det drejer sig alene om medlemmer i Trækvarteret. Der er tale om nogle få medlemmer – eller mere præcist 6 parceller.
I forbindelse med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling opgør vi på indkaldelsen eventuelle restancer. Ifølge vore vedtægter er man ikke valgbar og har ikke stemmeret på generalforsamlinger.
Vi udsender også rykkerskrivelse en gang om året. Mange betaler efter denne rykker.
Bestyrelsen kan ikke eftergive restancer. Det kan alene en generalforsamling.
Det viser sig, at blandt de medlemmer i trækvarteret der har den konsekvente holdning, at de ikke vil betale kontingent - og som i nogle tilfælde overfuser vore uddelere og kassereren på det groveste - får vi alligevel pengene ind, når en ejendom skal sælges, går på tvangsauktion eller ejeren afgår ved døden. Vi følger med i pressen og kan se når en ejendom sættes til salg - så henvender vi os til mægleren og så falder tingene ofte på plads.
Vi skal ikke lægge skjul på, at vi er dødtrætte af disse medlemmer. Vi vil simpelt hen ikke acceptere, at når vi har påtaget os et frivilligt ulønnet arbejde, hvorfor skal vi så også chikaneres?
Bliver vi truet vil vi ikke tøve med at indgive politianmeldelse.
Ifølge loven må vi ikke offentliggøre navnene på restanterne - selv om vi godt kunne tænke os, at gøre det. Så kunne man se hvilke nassere vi har i området.
Vi har dog overvejet, at lade restanterne (selvfølgelig kun de medlemmer der har pligt til medlemsskab) registrere i Ribers.
Vi fik i efteråret 2009 svar fra Slagelse kommunes advokatfirma AVODAN om, at vor forening er Holmegårdsudstykningens grundejerforening.
På generalforsamlingen den 22. marts 2009 stillede bestyrelsen forslag om, at foreningen kunne iværksætte retslig inkasso efter de nye lettere regler, der er blevet indført og samtidig opkræve et rykkergebyr på 50 kr. pr. rykker samt opkræve morarenter efter rentelovens bestemmelser om renter ved forsinket betaling. Uheldigvis skete det utænkelige for os. En bærbar og en stationær computer brød sammen samtidig og af den grund, blev der ikke rykket før i foråret 2010. Det lykkedes dog, at genskabe vor medlemsdatabase ud fra en ældre sikkerhedskopi.
På generalforsamlingen den 21. marts 2010 stillede bestyrelsen igen forslag om, at der indledes retslig inkasso mod de medlemmer i Holmegårdsudstykningen, der ikke har betalt kontingent. Bestyrelsen blev bemyndiget til - i fornødent omfang, at anvende advokatbistand, hvis sagerne udvikler sig til egentlige retssager. Sagerne kan pålægges inkassoomkostninger og morarenter og rykkergebyrer á 50 kr. pr. rykker. Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag. Bestyrelsen kan ikke blot se til, at nogle få medlemmer udæsker de øvrige medlemmer, ved at undlade at betale. Der er kommet nye enkle regler for opkrævning af sådanne krav. Vi er ved at gøre klar til de første sager, men det har ingen hast – det er nemmere at tage en række års restancer på én gang.
Vi kan konstatere, at nogle er kommet til besindelse og har fået deres restance bragt ud af verden, mens det stadig er billigt.
Det kan du stadig nå.
Kravet hviler på den faste ejendom og dermed på den til enhver tid værende aktuelle ejer og indgår i refusionsopgørelsen ved salg/køb. Vi skal understrege, at der her kun gælder for medlemmerne i Homgårdsudstykningen. For andre medlemmer kan vi også pålægge et rykkergebyr på 50 kr., men vi har valgt ikke at gøre det. Det viser sig da også i praksis, at der bliver betalt når vi sender et brev.
Vi ved - at vi skal have 95 medlemmer i det såkaldte trækvarter - fordi alle disse ejendomme skal være medlem af vor forening (der er 96 matrikelnumre, men 2 ejendomme er blevet sammenlagt til én). Der er tinglyst en deklaration på de enkelte ejendomme. Vor forening er påtaleberettiget sammen med Slagelse kommune (der også har dispensationsretten) i henhold til deklarationen. Her er det et vilkår, at man skal være medlem af grundejerforeningen
Hver parcel har 2 stemmer.
Det er sådan ifølge foreningens vedtægter, at hver parcel har 2 stemmer. Vi vil gerne have vor medlemsdatabase opdateret med disse navne. Der kan være fejl i det eller de navne, der står på girokortet, fordi vi har anvendt lokaltelefonbøgerne til at få disse navne ind i vort kartotek. I kan rette det, ved at udstrege det forkerte og skrive det rigtige ovenover. Vi får den øverste del af girokortet retur fra banken (i fotokopi), hvis du betaler på postkontoret eller i banken, fordi girokontonummeret er et bankkontonummer.
Vi er gået tilbage til de gamle giroindbetalingskort. Eneste problem er de medlemmer, der anvender homebanking også kaldet netbank. Husk venligst at anføre medlemsnummeret her, så vi kan se hvem der har betalt. Girokortet er et type 01 kort, så man kan ved homebanking anføre, hvem der indbetaler og også her lave rettelser til navnet/navnene. Vi styrer betalingerne ved hjælp af primært adresse og medlemsnummer. Det gik virkelig flot sidste år. Vi fik mange rettelser på denne måde.
De fleste fejl - vi har - skyldes næsten altid, at en ejendom har skiftet ejer og vi ikke har fået besked.
Præmie for rettidig indbetaling – der skal da være lidt spænding
Indbetales der rettidigt deltager man i lodtrækningen om 3 gavekort til Føtex. De er på henholdsvis 500 kr., 300 kr. og 200 kr. Det er blevet tradition med disse præmier – ikke fordi det er vigtigt, at få vore medlemmer til at betale rettidigt – der sker såmænd ikke noget ved, at pengene kommer nogle dage senere, men fordi vi synes, der skal være lidt spænding. Sidste år kunne vi ikke få gavekort til Brugsen, det blev så i stedet til FØTEX. Gavekortet får man lige før jul.
Vi har et rykkergebyr på 50 kr., men vi venter med at udsende rykkerne til august måned, fordi der går tid inden vi får materialet fra banken og så er vi midt i sommerferien. Det er et dumt tidspunkt at rykke på.
Opdateret siden den 25. marts 2013
|