Hit Counter

DET GAMLE KORSØR MEDBORGERHUS OG LIDT GLIMT FRA DETS HISTORIE

Her er lige lidt nostalgi fra Husets start i 1981 og lidt frem - gå ned i huset og besøg udstillingen - det er gratis.

 

... pludselig er det hele måske forbi - helt forbi bliver det dog ikke, men det bliver næppe det Medborgerhus du har kendt gennem 30 år.

"... om lidt blir´ her stille - om lidt er det forbi - fik du set det du ville - fik du hørt din melodi?"

 

HER HAR VI DET GAMLE KLUB HOTEL. I 1981 BESLUTTEDE KORSØR BYRÅD SIG FOR, AT MAN SKULLE HAVE SÅDAN ET HUS TIL BORGERNE - BYRÅDET VAR DELT I 2 LEJRE OG OPPOSITIONEN VAR KLART IMOD. KOMMUNEN KØBTE HUSET HER - SOM VAR I EN FORFÆRDELIG STAND. UDBYGNINGEN TIL HØJRE VAR ET VÆRTSHUS/RESTAURATION SOM DENGANG HED "FISKEN".

INITIATIVTAGEREN VAR DEN DAVÆRENDE KULTURUDVALGSFORMAND RUTH HANSEN, SOM JEG KENDTE FRA EN HELT ANDEN SAMMENHÆNG, FORDI VI BEGGE VAR FOGEDER OG GIK PÅ FORVALTNINGSHØJSKOLEN PÅ FREDERIKSBERG SAMMEN, FOR AT BLIVE EKSPERTER I ALT DET DER HØRER FAGET TIL MED HENSYN TIL DET JURIDISKE SKOLERIDT.

GORM VAR DEN ENESTE KOMMUNALE MEDARBEJDER DER BLEV SAT TIL, AT FÅ DET HER OP AT STÅ. BUDGETTET VAR OMKRING 440.000 KR. INKLUSIVE HANS LØN - DET ER I DAG PÅ 1,2 MILLIONER KRONER - IKKE NOGEN FORMIDABEL STIGNING PÅ 30 ÅR NÅR MAN TAGER HENSYN TIL DEN ALMINDELIGE PRISUDVIKLING.

MAN GIK I GANG OG DER VAR HELDIGVIS FRIVILLIGE HÆNDER NOK. DET HELE SKULLE SÆTTES I STAND, MEN TEKNISK FORVALTNING FORLANGTE AT TINGENE SKULLE LAVES HÅNDVÆRKSMÆSSIGT FORSVARLIGT - DERVED BLEV DET MEGET KOSTBART OG MAN HAVDE KUN 160.000 KR. TIL ISTANDSÆTTELSER.

JEG HUSKER FØRSTE GANG JEG LUKKEDE MIG IND I HUSET - FORTÆLLER GORM -  JEG HAVDE EN PAPKASSE MED UNDER ARMEN, HVOR I DER VAR 140 NØGLER - DER VAR INGEN SEDLER PÅ, HVAD DE PASSEDE TIL. DET TOG SIN TID, AT FÅ DEM AFPRØVET OG SAT SEDLER PÅ.

DE FØRSTE ÅR SATTE VI KUN FØRSTE SALEN I STAND - VI KUNNE IKKE MAGTE MERE. EN PUDSIG TING VAR, AT VI OPDAGEDE, AT DER VAR EN KØKKENELEVATOR NEDE FRA KÆLDEREN OG OP TIL KØKKENET DER KØRTE PÅ JÆVNSTRØM. NÅ, VI FIK SAT NOGLE SIKRINGER I OG SÅ TRYKKEDE VI PÅ KNAPPEN - DET SKULLE VI ALDRIG HAVE GJORT. DET STOD UD MED RØG OG FLAMMER, MEN ELEVATOREN RYKKEDE SIG IKKE UD AF FLÆKKEN. VI FIK HELDIGVIS SLUKKET ILDEN - ELLERS HAVDE VI IKKE HAFT NOGET HUS TILBAGE. SÅDAN VAR DET MED DET HELE I HUSET - ALT VAR NOGET GAMMELT DEFEKT SKRAMMEL. DER STOD 30 CENTIMETER VAND I KÆLDEREN. VI REGNEDE MED, AT DET VAR HAVVAND DER TRÆNGTE IND

DA DER VAR GÅET EN MÅNED OPDAGEDE VI AT DER IKKE VAR MERE OLIE I OLIETANKEN UDE I GÅRDEN. VI HAVDE ELLERS FÅET FYLDT DEN OP FOR 16.000 KR. HVOR VAR OLIEN MON? FORKLARING: DEN VAR LØBET OVER I TRIX-TANK SYSTEMET UDE I GÅRDEN. DEN BLANDING DER VAR KOMMET UD AF DET KUNNE IKKE ANVENDES TIL NOGET SOM HELST.

VI HAVDE OGSÅ VANSKELIGHEDER MED NAVNET PÅ HUSET. MAN HAVDE TÆNKT SIG AKTIVITETSHUSET, MEN DET FALDT IKKE I GOD JORD - DER VAR SÅ MANGE GRUPPER AF UNGE PÅ BÅDE VENSTRE- OG HØJREFLØJEN OG DET HER NAVN VILLE BARE HENLEDE OPMÆRKSOMHEDEN PÅ BOLIG BZ'ERE. HVIDOVRE KOMMUNE HAVDE LIGE LAVET EN SÅDANT HUS OG DET HED MEDBORGERHUSET. SÅ DET KALDTE VI OS OGSÅ FOR - FORTÆLLER GORM.

JEG HAR FAKTISK HAFT KONTOR I HUSET I DE TO LOKALER LIGE UNDER KRANEN MED HERLIGSTE UDSIGT. JEG KUNNE SIDDE HEROPPE OG NYDE UDSIGTEN VED MIT STORE SMARTE SKRIVEBORD OG BLANDT ANDET KIGGE UD AT TÅRNBORGVEJ OG NÆSTEN HELT HJEM HEN OVER NORET.

DET VAR DENGANG JEG VAR FORMAND FOR ARBEJDERNES FORSIKRINGSSELSKAB "BILLEDRØRET". VI HAVDE OVER 1400 FORSIKRINGSTAGERE. DEM INDKALDTE JEG TIL GENERALFORSAMLING - HELDIGVIS KOM DE IKKE ALLE SAMMEN - DET HAVDE JEG SATSET PÅ, AT DE IKKE GJORDE, MEN JEG VAR NOGET NERVØS TIL DET SIDSTE.

JEG HAVDE EGEN NØGLE OG KUNNE KOMME, NÅR DET PASSEDE MIG NAT OG DAG OG LØRDAG OG SØNDAG. DER VAR MØRKEKAMMER PÅ SAMME ETAGE OG DET BENYTTEDE JEG MIG FLITTIGT AF  - SELV OM DET VAR UNDERLIGT AT GÅ HERINDE I ORANGE LYS MED FORSTØRRELSESAPPARATER OG SKÅLE OG KEMIKALIER OG RINDENDE KOLDT VAND TIL AT SKYLLE BILLEDERNE I - JEG FIK SIMPELTHEN TISSETRANG AF AT HØRE PÅ RISLERIET, DER VAR EN LYSSLUSE - SÅ DET VAR BARE AT GÅ PÅ TOILETTET, MEN DET TAGER NU LIGE SÅDAN ET KVARTERS TID, NÅR MAN KOMMER FRA MØRKET AF. SÅ KUNNE MAN SE, AT MAN IKKE VAR RIGTIG KLOG, SOLEN SKINNEDE UDENFOR OG FOLK VAR TAGET TIL STRANDEN.

JEG HUSKER DER VAR BØVL MED ALARMSYSTEMET - AF OG TIL MÅTTE JEG OP OG NED I BYGNINGEN FOR AT LUKKE DØRENE PÅ EN BESTEMT MÅDE, SÅ SYSTEMET IKKE MELDTE FORKERT PÅ EN AF DE MANGE FØLERE. JEG HAVDE OGSÅ ET KODEORD, SÅ JEG KUNNE RINGE OG SIGE, AT DET VAR FALSK ALARM HVIS ALARMEN GIK. DE KOM VIST HELT FRA VORDINGBORG ELLER NÆSTVED. DET VAR FØR JEG FIK MOBILTELEFON, MEN DER VAR MØNTTELEFON I STUEETAGEN.

PLANCHE FRA DEN SPÆDE BEGYNDELSE I 1981

PLAKAT FRA 1 ÅRS FØDSELSDAGEN I 1982 - BEMÆRK OPFORDRINGEN: LAGKAGER MODTAGES MED TAK

EN FLOK AF HJÆLPENDE HÆNDER FRA DEN SPÆDE BEGYNDELSE OG FORMENTLIG ALLE AKTIVE I BESTYRELSEN - JEG KAN KENDE LILIAN I FRONT OG HANS PETER UDE TIL HØJRE. HAN FORTALTE MIG ENGANG, AT DENGANG HAN SEJLEDE PÅ DE SYV HAVE SOM STOR KNÆGT, VAR HAN KOMMET UD FOR AT SKUDEN GIK NED - HAN KOM I EN REDNINGSBÅD, MEN DET VAR LIGE MED NØD OG NÆPPE. HANS MOR HAVDE NEMLIG FORMANET HAM INDEN HAN TOG PÅ LANGFART, AT HAN SKULLE PASSE PÅ SIT KONFIRMATIONSTØJ, SÅ DET SKULLE HAN LIGE HENTE I KAHYTTEN OG DA VAR DET VED AT VÆRE FOR SENT. HAN BLEV REDDET  - DET KAN DU SELV SE PÅ BILLEDET.

JEG HAR LIGE FÅET HJÆLP TIL NAVNENE. DET ER NATURLIGVIS LEIF HELT UDE TIL VENSTRE DET BURDE SELV JEG KUNNE SE. UNDER HAM STÅR MAI-BRITT OG BAGVED BJARNE BJØRNVIG. DAMEN I PINK ER LISSI HØY OG BAG HENDE HENDES DATTER WINNIE. DEN UNGE MAND ER ALLAN ALBRECHT SOM KOM HERUDE FRA SVENSTRUP.

 - JA, DENGANG VAR GORM NOGET YNGRE

EN DEJLIGT BILLEDE AF EN UNG "TRÆT" MAND MED LANGT HÅR OG TROMMESÆT.

I DENNE HER UDKLÆDNING LIGNER MAN BESTEMT EN, DER IKKE HAR OPFUNDET DET VARME VAND ELLER ØLOPLUKKKEREN. DET MÅ HAVE VÆRET SKIDESJOVT.

HEKLA JUNIOR HAR FORTALT MIG, AT HAN FAKTISK HAR UDFØRT DE HER HANEKAMME OG FARVET DEM. SÅDAN HAR EN DEL AF UNGDOMMEN ALTID GJORT OG VIL FORTSAT GØRE. HVORDAN VAR DU SELV MAJET UD I DEN ALDER?

EN RIGTIG FLOT PLAKAT OG EN RIGTIG DYGTIG TEGNER.

ET PAR TØSER I "HORMON-ALDEREN".

HUSET RUMMEDE FOLKEDANSERNE MED ET SPILLEMANDSORKESTER. DER VAR EN AMATØRTEATERGRUPPE. DER VAR NOGET MAN I DAG VILLE KALDE FOR "STJERNE FOR EN AFTEN", HVOR ALLE DER MENTE AT KUNNE ET ELLER ANDET KUNNE KOMME TIL OPTRÆDE. MAN HAVDE KARNEVALLER OG ET HAV AF FESTER. JEG HAR SELV VÆRET TIL FØDSELSDAGSFEST FLERE GANGE OG ENDOG VED ET PAR LEJLIGHEDER HAFT MAJA HANSEN TIL BORDS. DET VAR EN DAME DER KUNNE TRYLLE MED POESIEN OG PROSAEN. PÅ INGEN TID KUNNE MAJA FREMSTILLE EN VISE ELLER ET DIGT MED INDHOLD, DER KUNNE SÆTTE TANKER I GANG.

Hansen, Maja To kvinder [bog + musikoptagelse (cd)] : 1933-2006 / tekster af: Maja Hansen. - 1. udgave. - [Slagelse] : Slagelse Bibliotekerne, 2008. - 1 bog (47 sider) : ill. i farver, 1 cd

Pris 150 kr.
 

"FOTO BØRGE" OG GORM I DEN FØRSTE CAFÉ - DER ER LØBET NOGET VAND I STRANDEN SIDEN DA.

PLAKAT FRA FØDSELSDAGSFESTEN 1982 - DET HER MED "KATTEN" VAR NOGET BRØDRENE BØGILD STOD FOR.

ET HERLIGT BILLEDE - JEG KENDER IKKE DEN CERUTRYGENDE DAME MED RØDVINSFLASKEN OG RÆV OM SKULDRENE - MEN DET GØR ALLE ANDRE NOK. JEG VILLE GERNE HAVE MØDT HENDE. TÆNK DET VAR DENGANG, MAN MÅTTE RYGE I HUSET.

GORM FORTÆLLER MIG, AT DAMEN ER FRU POULSEN, SOM VAR GIFT MED EN SADELMAGER. DET ER JULEAFTEN 1981 - DET VAR ET ARRANGEMENT GORM OG HANS HUSTRU STOD FOR SÅLEDES, AT ENSOMME ÆLDRE OG MÅSKE OGSÅ YNGRE HAVDE ET STED AT TILBRINGE JULEAFTEN I SAMVÆR MED ANDRE. DER KOM HELE 40 MENNESKER. MAN HAVDE IKKE SÅ MANGE PENGE, MEN EN GAVE SKULLE GÆSTERNE HAVE. DET BLEV EN FLASKE RØDVIN TIL FRU POULSEN OG DEN VAR HUN TILFREDS MED.

DER VAR UTROLIGT MANGE UNGE DER SPILLEDE ROCK-MUSIK I HUSET. DE FIK ØVELOKALER HELT OPPE I HUSET OG MÅTTE SÅ SLÆVE DERES MUSIKINSTRUMENTER OG ANDET GREJ OP OG NED, MEN ELLERS VAR DET IKKE TIL AT FÅ ØRENLYD. JEG HOLDT TIL HOS RADIOAMATØRERNE OG VI VAR OGSÅ HELT OPPE UNDER TAGET AF HENSYN TIL VORE ANTENNER VI HAVDE PÅ TAGET OG UD OVER GÅRDEN. JEG KOM OGSÅ PÅ VIDEOVÆRKSTEDET, FORDI JEG ER UDDANNET RADIO- OG TV-TEKNIKER OG KUNNE GØRE LIDT GAVN HER. DET VAR MANGE GANGE IKKE TIL AT GENNEMFØRE RADIOKOMMUNIKATION ELLER FÅ LAGT SPEAKERKOMMENTARER PÅ EN VIDEO, FORDI VI NÆRMEST BLEV BLÆST UD. HOLDNINGEN VAR DOG DEN, AT DE UNGE OGSÅ SKULLE VÆRE HER OG KUNNE SLÅ SIG LØS. VI HAVDE JO OGSÅ VÆRET UNGE ENGANG.

I WEEK-ENDERNE BLEV DER TIT HOLDT DISKOTEKER TIL LANGT UD PÅ NATTEN. DET VAR GODT AT MAN IKKE HAVDE NABOER LIGE OP AD.

"FOTO-BØRGE" - BØRGE ANDERSEN, FORKLÆDT TIL NARRESTREGER. DET ER I FORBINDELSE MED ET KARNEVAL. BØRGE VAR EKSPERT I ALT MED FOTO, MEN STOD OGSÅ FOR MEGET AF DET GRAFISKE ARBEJDE PÅ TRYKKERIET. VI HAR OGSÅ HAM AT TAKKE FOR DE MANGE GODE BILLEDER - HUSET HAR OVER 2.000 I ARKIVET OG DE FLOTTE PLAKATER - SOM JEG MEGET VILLE VIDE HVEM DER HAR TEGNET. DE ER GRAFISK I MEGET HØJ KVALITET.

JEG ER OGSÅ NYSGERRIG EFTER AT FÅ OPKLARET HVEM, DER HAR FUNDET PÅ DET HELT UNIKKE MEDBORGERHUS LOGO. DET ER VIRKELIG GENIALT TÆNKT.

DET HER KAN KUN BLIVE ET LILLE BITTE GLIMT AF HUSETS 30 ÅRIGE HISTORIE. JEG HÅBER AT GORM NU HVOR HAN GÅR PÅ PENSION MÅSKE VIL OVERVEJE, AT SKRIVE DEN FULDE HISTORIE OM HUSET.

KRIGSSEJLERNE HAR OGSÅ DERES HISTORIE - DER VAR 40 I FORENINGEN OG DE HAVDE VENSKABSFORBINDELSER TIL NEWCASTLE - I DAG ER DER NOK IKKE MANGE TILBAGE.

DEN DER CAFE DER HED "FISKEN" KOM SENERE TIL AT HEDDE "STOPPESTEDET".

SÅ ER DER OGSÅ EN PERSON SOM EINAR SCHROLL - HER MÅ OGSÅ KUNNE FORTÆLLES EN VIRKELIG GOD HISTORIE. DET SAMME GÆLDER KORSØR MUSIKFORENING OG AMATØRTEATERGRUPPEN.

DEN HISTORIE SKAL FORTÆLLES OG JEG ER SIKKER PÅ, AT EN STOR HERLIG BOG HEROM VIL BLIVE EN BESTSELLER.

 

webmaster den 2. maj 2011

Under udarbejdelse - webmaster den 27. april 2011 - DET HER ER EN KLADDE - JEG KAN IKKE NÅ MERE I DAG - DA JEG HAR HAFT GÆSTER (28. APRIL 2011) - nu tror jeg det er færdigt, men så er det tid til at komme ud og fejre arbejdernes internationale kampdag - det er jo 1. maj med røde faner, bøgegrene, masser af ølbajere, pølser og ligegyldige politiske taler.

Så blev teksten færdig

webmaster den 7. juni 2012 - jeg synes lige det her skulle på en side for sig selv