Billede fra et skolekøkken. Det er fra 1945.
Det her er et billede af en skoletandklinik. Den gyser skal jeg nok skrive om.
I min skoletid var der nogle fag der ikke var boglige. Således var der sang, sløjd, gymnastik, tegning, håndarbejde og så husholdning.
I min jule- og nytårsferie løb jeg ind i Mona. Hun er nogle år ældre end jeg og på alder med min ældste søster. Det viste sig, at vi var opvoksede i det samme kvarter i København og derfor havde en fælles referenceramme. Vi gik på værtshus og fik bajere til happy-hour pris og så måtte man ryge. Jeg fortalte Mona, at jeg var ved at skrive lidt om min barndom og havde nogle spørgsmål. Det var lige et emne der rystede os sammen må man sige. Mona gav mig en masse input om pigetøj, pigelejetøj, pigelege og tusinde andre ting. En af tingene var husgerning i skolen og håndarbejde. Det var også rart at få noget at vide om vandondulation. Hvordan man brugte krøllejern, satte papillotter i og så videre - og kridtede gummisko med en gammel tandbørste. Det flaskede sig så heldigt for mig, at jeg et enkelt år gik til husholdning. Det foregik på en naboskole om eftermiddagen - helt oppe under loftet øverst i skolebygningen.
Min undervisning i frikadellesløjd foregik heroppe under taget lige for til venstre på Enghavevejens skole. Jeg boede ovre i højre side af billedet lidt længere fremme, men det er ikke med på billedet. Træsløjd havde vi på Alsgade Skole i kælderen og skoletandklinikken - oh, gru og rædsel besøgte vi en gang om året. Den lå oppe under taget på Ny Carlsbergvejens Skole. Til højre i billedet ligger skolens gymnastiksal. Her har jeg været til filmforevisninger og små skolekomedier. Lidt længere fremme i billedet til højre kan man lige se socialcenteret. Lidt nede ad gaden ligger Matthæusgade Skole, som jeg også har gået på.
D
et var spændende, at komme ind på pigernes område. Vi gik dengang opdelt i drenge- og pigeklasser og det her var et pige-fag.
Det var vistnok et eksperiment. Jeg kan ikke huske om det var frivilligt. Det foregik fra kl. 14.00 til kl. 17.00 - så det har det nok været.
Lokalet var stort og i den ene havde man opbygget et auditorium, hvor man sad på rækker over hinanden. Her blev det teoretiske gennemgået og demonstreret, mens vi noterede flittigt. Lærerinden havde et lille demonstrationskøkken foran sig og en hel masse ting, der var skåret op så man kunne se hvordan de var opbygget. Hun havde også en stor tavle, der stod på gulvet på et stativ. Den flyttede vi rundt på i lokalet hendes anvisning, så vi kunne have det hele for øje, når vi stod ved gasapparaterne. Her stod hendes instruktioner nydeligt skrevet op - så man havde dem lige for øjet.
Der blevet udleveret en del skriftligt materiale og der var opgaveark, der skulle besvares.
Opskrifterne - det består faktisk af 2 ting, nemlig en opskrift med ingredienserne og en forskrift med den praktiske fremgangsmåde trin for trin. Der indgik faktisk også regning i det her, når man skulle beregne råvarerne til en bestemt antal portioner og hvad det kostede.
Så var der "koge-øer" ude i lokalet og vi blev delt ind i hold og disse hold kunne deles op og samles alt efter opgavens art. Nogle gange arbejdede vi alene og andre gange sammen.
Der var alt til faget henhørende. Der var også et imponerende vaskeri med gruekedel og hele molevitten.
Vi lærte at veje og måle af. Hvor meget er i gram en teske, en barneske eller en spiseske. Vi lærte af være operative - alt skulle være præcist angivet ellers kan man ikke handle efter det.
Det dur jo ikke, hvis man siger: "Køb lige lidt lækkert med hjem til aftensmad, når du kommer fra skole" til sit barn. Så kommer det måske anstigende med en kasse flødeboller eller skumbananer.
Vi drenge havde en utrolig sød, kompetent men meget bestemt og myndig lærerinde i faget. Aldrig har vi drenge været så glade for at lære noget. Vi glædede os til timerne.
Det vi lavede var måske småting. Noget fik vi lov at spise bagefter og andet fik vi med hjem.
Det var tilsyneladende banale ting vi lærte. Aflæsning af vand, gas og elmåler. At handle ind og føre regnskab - økonomi. Varekundskab - vi lærte om vitaminer, kalorier og mineraler og næringsindhold. Kødudskæringer af svin, kalv og okse - og hvad indmad kunne bruges til - det var virkelig spændende at høre om de forskellige kødstykker - prisforskellene og hvad kødudskæringerne kunne anvendes til i madlavningen. "I må aldrig være så dumme, at købe færdighakket kød. Forlang at se det kød i vil købe og få det så hakket - eller hak det selv. Det færdighakkede tåler ikke dagens lys. Det samme gælder medisterpølse. Det er ikke hyggelige ting, der gemmer sig en sådan." Grøntsagers kvalitet og opbevaring.. Grundfødemidler. Ernæringslære og vitaminer. At skylle og vride en karklud så den ikke bliver ødelagt - den består nemlig af tynde og tykke tråde - de tynde kan ikke tåle, at blive vredet, og ned i vandet mindst 7 gange, at lægge den sammen på en måde så man får en masse flader man kan veksle imellem når man tørrer op med den. Køkkenhygiejne. En karklud skal koges for at blive ren og den skal skiftes hver dag! Vi skulle selvfølgelig gøre rent efter os, vaske op, tørre borde og koge-øerne af og vaske gulvet. Vi lærte at få styr på, hvordan man klarer en stor opvask og hvordan man inddeler tingene. Først glas, så tallerkener og kopper, så bestik og til sidst gryder, potter og pander. Vi blev også sat til at vaske trappen op til lokalet, så kunne lære teknikken med at vaske trapper. Det var noget som gik på skift blandt lejerne i mange udlejningsejendomme. "Det job kan I lige så godt gøre for Jeres forældre."
Vi lærte at koge et æg - hårdt eller blødt - at lave spejlæg så det blev perfekt - det er der ikke mange, der kan magte. Hemmeligheden er at komme æggene i det kogende vand - der skal ikke meget vand til - når det koger igen, tager i tid. I skal aldrig smide æggehvider ud. Dem kan i stege med til spejlæg og anvende til mange andre ting. "Nu skal I lave noget hurtigt og nemt. Vi laver en omelet med fyld. Først skal de udslåede æg piskes til skum. Så hælder i æggemassen ud på en steghed pande. Venter lidt til det er begyndt at stivne i bunden. Hælder grønærter, forstegte tomatskiver, hakket skinke - eller hvad i nu har oveni - ikke så meget. Steger lidt videre, så fyldet får fat. Folder den ene halvdel hen over den anden. Så vender i omeletten rundt og rundt med mellemrum. I prøver om den stiv nok til at blive lagt sammen. Der går 2 til 3 æg til en portion - alt efter størrelse." Vi øvede os i at røre i en gryde, så det ikke brændte på - "Først 1-taller, så 2-taller, så 3-taller og videre helt til 9 og så forfra". Vi lærte at spejle et æg og hvordan man renser panden bagefter med varme og pergamentpapir, dengang måtte man ikke vaske panden - det var jernpander - så hang alting i.
Vi lærte at lave the og kaffe og ikke mindst kakao. Havregrød. Frikadeller - hele processen med at hakke kalvekød og flæskekød og lave farsen - her lærte jeg at komme grovhakket løg og krydderurter i farsen samt ikke at lade tørt franskbrød gå til spilde, men køre det til rasp i en kødhakkemaskine og bruge det sammen med havregryn, der indeholdt mange vandopløselige fibre og derfor bandt megen væske. Gammelt tørt rugbrød - dog ikke muggent - kunne man lave øllebrød af. Øllebrød med flødeskum er en lækker ret.
Vi lavede også kartoffelfrikadeller og selleribøf. Kartoffelfrikadeller er også i vore dage en glimrende ting som tilbehør i stedet for kartofler. Hvordan piller man en røget sild - så der ikke er ben i den? Hvordan renser man en fisk og filetere? Tre forskellige sovse lærte vi også at tilberede.
Jeg har også lært at grydestege en poulard. Fylde den med persille. Jævne den siede sky med piskefløde og servere den udskårede hanekylling med pillekartofler og hjemmelavet agurkesalat. Det store arbejde er her, at rense en kylling og så skal man også lige lære at skære den stegte kylling ud.
Vi lærte at lave en frikadellesovs - "Der er ikke noget at lave sovs af, men med lidt meljævning, lidt boullion og en lille sjat kold kaffe kan I nå et hæderligt resultat. Ikke noget med at bruge stegefedtet!"
Bage franskbrød - man skal ikke bage et enkelt franskbrød ad gangen - bag mindst 2, ovnvarmen skal udnyttes. Vi lærte også at bage et grovbrød med kærnemælk, havregryn og glutenmel - det bager jeg 3 af hver uge den dag i dag.
Her har du mine 3 landbrød bagt tirsdag morgen den 31. januar 2012. Det tager 3 timer, at få dem klar. Derfor begynder jeg kl. 06.00. Her er hvad du skal bruge: 15 - 18 dl. glutenmel (du kan på tilbud få 2 kg til 6 kr. i LIDL). 6½ dl. havregryn (1 kg kan fås på tilbud i LIDL til 6 kr.). ½ liter rigtig kærnemælk - der er kun 3 mejerier i Danmark, der laver rigtig kærnemælk. Der skal stå Osted mejeri eller Christiansfeld mejeri på. Osteds er den bedste. Den koster 10 kr. for en liter i REMA 1000. 1 pakke gær på 50 gram, den koster en krone. Den bedste gær er økologisk (det kan smages på brødet), den kan ikke opdrives i Korsør. 1 teskefuld sukker, 3 - 4 teskefulde havsalt. 3 spiseskefulde olivenolie. 3 dl. vand
Så gør du sådan: Tag en stor røreskål. Varm kærnemælken sammen med vandet i en kasserolle. Jeg kontrollerer temperaturen med et digitalt termometer. Det må maksimalt blive 30 - 35 grader varmt. Du kan også mærke med en hånd. Du skal kunne holde hånden i det - ellers er det for varmt og din gær vil dø for dig.
Smuldr gæren mellem håndfladerne ned i røreskålen. Tilsæt sukkeret. Tilsæt lidt af den lune væske. Rør rundt til gæren er opløst. Lad det stå 5 minutter så gæringen går i gang. Tilsæt havregrynene. Hæld resten af væsken i. Rør godt rundt. Lad det stå og trække i 10 minutter. Tilsæt 15 dl. mel - du får næppe brug for resten. Tilsæt olien og saltet. Ælt nu det hele i ca. 15 minutter med en håndmikser med æltekroge på højeste hastighed. Du skal blive ved med at røre til det hele er æltet fint sammen til en fast konsistens. Nu har du fået trukket dejen ud 1000 gange. Er dejen for tør - så tilsæt en smule vand - er den for fugtig så tilsæt lidt mel.
Nu går du ud og henter morgenavisen og tager dig en kop kaffe. Dejen i røreskålen skal hæve til nøjagtig den dobbelte størrelse, det tager i køkkentemperatur på 20-22 grader omkring 60 til 90 minutter. Dejen tildækker du med et rent viskestykke, for at undgå at træk ødelægger gæringsprocessen. Du skal ikke stille dejen varmt. Lyngæring giver dårligt brød. Jo længere hævningen varer jo bedre. Er dejen hævet til dobbelt størrelse? Ja, det er den. Så hiver du den ud af røreskålen på et køkkenbord, hvor du har strøet en smule mel og fordelt det med en hånd. Du deler dejen i tre lige store portioner. Du kan altid tage lidt fra den ene klump til den anden. Du skal ikke slå dejen ned og så videre. Næh, du former hver dejklump til en "mursten" med håndfladerne. Sætter de formede tre dejklumper over på et plade belagt med et teflonbagepapir. Nu pensler du brødene med lidt vand. Drysser lidt havregryn på toppen og masserer det med hånden ned i overfladen. (Det her med pynteriet er bare pjat - det kan du springe over). Så sætter du brødene ind i en kold ovn på nederste rille. Stiller ovnen til over- og undervarme på 200 grader. Bager 40 minutter - din ovn kan være anderledes, så du skal måske kun bage 35 minutter. Du kan se om de er færdige ved at de er blevet lysebrune - altså har taget farve. Så slukker du for ovnen. Lader brødene bage videre i 15 minutter på eftervarmen. Så tager du brødene ud og stiller dem på en rist til afkøling. Du må ikke dække dem til. Kan du ikke spise alt det brød, sådan med det sammen kan det sagtens fryses ned. Medens det hele har stået på er der gået 3 timer. Nu har jeg drukket kaffe og læst morgenavisen. Nu er det tid til morgenmad sammen med husets frue og lunt, lækkert landbrød med smør, ost, marmelade eller hvad du har lyst til. En frisk kop kaffe - eller the, det foretrækker jeg.
Jeg har lige regnet ud, at de her brød har jeg bagt i snart 55 år. De er sunde fordi de er bagt med havre og kærnemælk.
Vidste du at man fik den blanke overflade på brødet ved at pensle det med pisket æggehvide? Vi lavede brunkagedej, vi kogte klejner. "Palminen har den rette temperatur, når det bruser omkring svovlet på en tændstik!". Men vi startede med pleskner som vi satte på pladen med en ske. Vi lærte også at koge kartofler færdige i en høkasse eller under dynen i en seng, bage boller med og uden sukat og rosiner og småkager med drys. Vi brugte hakkede mandler og noget særligt kagesukker som var som store krystaller og knasede mellem tænderne - vi tiggede om at få lov til at lave kiksekage - det var hun ikke varm på vores lærerinde, "Det er noget usundt bras. Der findes bedre ting.", men vi fik da lov til afslutning. Det helt store nummer var at fremstille en stor fødselsdagskringle. Også bradepandekager har vi øvet i.
Øllebrød, risengrød og klatkager af resten. Supper. Gule ærter. Hakkebøf. Forskel på stegte og bløde løg. Pandestegningens teknik, hvordan kan man se på fedtstoffet når temperaturen er korrekt og hvordan undgår man brankningsulykker - "Pas på, ikke koge på panden, men stege". Vi havde gasapparater, så det var meget nemt at regulere op og ned. "Bliver det for varmt, så tag panden af - eller kom en sjat koldt vand på panden - så I igen får kontrol over det." Vi fik også lært at koge makaroni og spaghetti og lave tomatsovs af nogle store tomater, der blev kaldt for "aber", fordi de lignede en aberumpe. Selvfølgelig lærte vi også at koge blomkål, porrer, gulerødder og meget andet, så det blev perfekt. Skal det lige være en omelet med grønærter. En æblekage med flødeskum, sukkerristet rasp og lag af marmelade.
En ting der har glædet mig hele livet at få lært var, at kød stort set altid kan koges mørt - bindevævet skal koges til det nærmest går i opløsning og kødet falder fra sig selv - er det sejt som en gummiklods, så giv det en halv time eller en time mere. Panere, stege en kotelet, stege en fiskefilet og koge en torsk.
Desserter som budding, citronfromage og chokolademousse. Frugtgrød - rabarbergrød, stikkelsbærgrød, blommegrød og sveskegrød. Stege en flæskesteg og en and - det lavede vi til juleafslutningen, hvor vi havde det meste af dagen til rådighed og spiste sammen - der skal en skarp kniv til at ridse en steg.
Koge kartofler med og uden skræl. Brune kartofler - så der bliver lige som et karamellag på dem - samme teknik til glaserede løg. Selv lave rødkål.
Vaske tøj (vi vaskede viskestykker, duge, tøjservietter og vore forklæder), lærte at sætte i blød og fjerne kalk i vandet med soda og gøre tøjet hvidt med blånelse - stryge tøj, rulle lagener og dynebetræk - vi havde en rulle i skolekøkkenlokalet - men først skulle tøjet strækkes. Lægge tøj sammen. Hvor mange kan lægge vasketøj sammen i dag, så man kan holde orden i sit klædeskab og linnedskab.
Pakke en kuffert og en rygsæk korrekt. Slibe knive - jeg har den dag i dag en carborundumsten liggende i køkkenskuffen, så har man altid skarpe knive - der er så skarpe, at de kan skære et stykke papir over eller en moden tomat i skiver uden at den mases sammen eller skære perfekt i kød eller snitte og hakke grøntsager i en fart.
Rense en gasovn - du skal rense hver gang efter brug - ellers bliver den utrolig ulækker. Rense gryder med en grydesvamp. Rense en køkkenvask. "Den skal være så ren og blankpoleret, at man med fornøjelse vil drikke af den!" Gøre rent og lære om rengøringsmidler. Vaske gulv og trapper med en gulvmoppe og en gulvklud. Pudse vinduer og lave en blanding af lidt salmiakspiritus, sprit og sæbe og lunkent vand - så går det hele som en leg, når man bruger en svamp og en gummiskraber.
Fremstille en lagkage - lagkagebundene lavede vi ugen før. Koge Chokolade og piske piskefløde - husk at komme en lille teskefuld flormelis i! Lave syltetøj og marmelade - kan du marmeladeprøven - og saft.
Kender du en saftkoger. Det gør jeg. Den er helt utrolig til saftfremstilling. Det hvad enten det er hyldebærsaft, æblesaft eller anden frugt man vil have saften ud af. Jeg har en stående, som jeg bruger med jævne mellemrum
Rabarbergrød og kompot. Kærnemælkskoldskål. Dække bord rigtigt flot til en fest og lave dekorationer og pletrense og jeg kunne blive ved.
Vi lærte selvfølgelig også, at lave pandekager. Det er efter min mening den eneste form for rigtig mad der findes. Det er ikke svært at lave madpandekager med fyld.
Det er faktisk det fag - uden nogen form for overdrivelse - jeg haft mest glæde af hele mit liv. Længe leve skolekøkkenet, sløjdsalen og metalsløjden. Det er efter min mening vigtigt at børns skolegang også omfatter praktiske fag, som kan være dem selv til nytte og, hvor de kan få lejlighed til at bruge deres hænder og deres kreativitet, men nu ikke for megen formning. Vi har nok af kvinder i lerpotte- og keramikfaget her i landet. Det gælder om at få ligestillet håndens og åndens arbejde. Man lærer kun noget ved at gøre det selv. Min erfaring er at alle er gode til noget. Det kan godt være, at man ikke er god til de boglige fag, men derfor kan jo godt blive en god finmekaniker eller kunsthåndværker. Jeg har mere respekt for en dygtig håndværker end en frøken cand. theol. der kan læse græsk og er god til "oldævl", men ikke kan skifte et tændrør eller skrue en knage op, skifte en pakning i vandhanen, skifte en sikring eller montere et hanstik på en el-ledning. Min egen søn - kunne vælge som en slags fritidsundervisning at gå til disse ting. Han var vild med det og kunne sy tøj og lave jeg ved ikke hvor mange retter. Hans ægtefælle kunne ikke en dyt! Hun kunne ikke engang vride en karklud, men hun fik det lært af sin mand. Jeg kan se i vore dage, at unge familier lever af pizzaer, spaghetti og færdigretter. De kan heller ikke en dyt og gider tilsyneladende heller ikke at lære det. I dag kan jeg indse, at man for at kunne blive en god lærer skal man kunne 3 ting. For det første holde af børn og at have med dem at gøre - ikke gøre forskel og rose når noget er godt og holde kæften når noget er skidt - motivere, støtte og hjælpe. For det andet kunne sit fag på fingrene og altid at have forberedt sig og hele tiden følge med i udviklingen i sit fag - og - ikke mindst - som det tredje brænde for at lære fra sig. Så behøver man ikke holde disciplin med råben, skrigen, straffe og nedgøringer. Den kommer 100% af sig selv - eleverne glæder sig til timerne - for her sker noget og her lærer jeg noget jeg kan bruge. Prøv selv at tænke tilbage på din skoletid - du kan huske den eller de lærere som alle holdt af. Hvad var det for en kunst de kunne - de 3 ting ovenfor! Tænk på de lærere, som var helt umulige - har jeg ret? Der er mange lærere der er luddovne, møder uforberedte op og triller gennem det hele med improvisationsteknik. De burde få en "sveder". De burde kende mottoet: "Som mester - så hans svende". 
Mona kunne i øvrigt spille på mandolin og kunne et hav af gamle sange og viser. Mandolinen havde hun taget med og i et strålende humør underholdt hun hele aftenen med sang og musik, men nu havde vi også varmet op og holdt happy-hour. Vi lærte at klare os med ingenting og få det bedste ud af alting i min barndom. Det er ikke så ringe endda.