| |
| Martin Perscheid: Pastor Schober var ikke sikker på, om han virkelig skulle have købt det nye krucifiks hos IKEA. |
Jesus' genopstandelse er det grundlæggende i kristendommen. Er der én ting, alle kristne kan blive enige om, er det, at Jesus af Nazaret er "på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til Himmels, siddende ved Gud Faders den almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde".
Paulus skærer det forbilledligt klart ud i pap i 1 Korintherne kapitel 15:
1 Korinth. 15,17 men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder,
1 Korinth. 15,18 og så er også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt.
1 Korinth. 15,19 Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker.
Ingen genopstandelse; ingen kristendom. Hvis Jesus ikke er i stand til at genoplive sig selv, så kan han heller ikke komme tilbage og "dømme levende og døde". Alle fredsfyrstens trusler om at vi skal »komme i Helvede, til den uudslukkelige ild, hvor deres maddiker ikke dør« (Markus 9,43-44) er kun tomme trusler.
Uden genopstandelse er de kristne med Paulus' ord »de ynkværdigste af alle mennesker«, og Jesus af Nazaret er ikke mere farlig end den gale Jesus.
Lad os derfor se på, hvad Bibelen siger om korsfæstelsen og genopstandelsen.
| Matthæus | Markus | Lukas | Johannes | |||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Hvem bar korset til Golgata? | Simon fra Kyrene (27,32) Matthæus 27,32: På vejen derud traf de en mand fra Kyrene, som hed Simon, ham tvang de til at bære hans kors. | Simon fra Kyrene (15,21) Markus 15,21: Og de tvang en mand, som kom forbi ude fra marken, til at bære hans kors. Det var Simon fra Kyrene, far til Alexander og Rufus. | Simon fra Kyrene (23,26) Lukas 23,26: Da de førte Jesus ud, greb de fat i en mand, som kom ude fra marken, og han hed Simon og var fra Kyrene; ham lagde de korset på, for at han skulle bære det bag efter Jesus. | Jesus bar selv korset (19,17) Johannes 19,17: han bar selv korset og gik ud til det sted, som kaldes Hovedskalsted, og som på hebraisk hedder Golgata, | ||
| Hvad tid blev Jesus korsfæstet? | Fortælles ikke af Matthæus | Klokken 9 — 'den tredje time' (15,25) Markus 15,25: Det var den tredje time, da de korsfæstede ham. | Fortælles ikke af Lukas | Efter klokken 12 — han startede vandingen mod Golgata i den 6. time (19,14-15) Johannes 19,14: Det var forberedelsesdagen til påsken, ved den sjette time. Pilatus sagde til jøderne: "Her er jeres konge!" Johannes 19,15: Da råbte de: "Bort med ham, bort med ham, korsfæst ham!" Pilatus sagde til dem: "Skal jeg korsfæste jeres konge?" Ypperstepræsterne svarede: "Vi har ingen anden konge end kejseren." | ||
| Hvilken dag i måneden blev Jesus korsfæstet? | Den første dag i påsken, den 15. dag i Nissan1 (26,19-30) Matthæus 26,19: Og disciplene gjorde, som Jesus havde pålagt dem, og forberedte påskemåltidet. Matthæus 26,20: Da det blev aften, satte han sig til bords med de tolv. | Den første dag i påsken, den 15. dag i Nissan1 (14,16-25) Markus 14,16: Så gik disciplene og kom ind i byen og fandt det sådan, som Jesus havde sagt, og de forberedte påskemåltidet. Markus 14,17: Da det blev aften, kom han og de tolv. Markus 14,18: Og mens de sad til bords og spiste, sagde Jesus: "Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig, en der spiser sammen med mig." | Den første dag i påsken, den 15. dag i Nissan1 (22,13-23) Lukas 22,13: De gik og fandt det sådan, som Jesus havde sagt, og de forberedte påskemåltidet. Lukas 22,14: Da timen var inde, satte han sig til bords sammen med apostlene, Lukas 22,15: og han sagde til dem: "Jeg har længtes meget efter at spise dette påskemåltid sammen med jer, før jeg skal lide, | Dagen før påske, den 14. dag i Nissan1 (13,1; Johannes 13,1: Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. 13,29; Johannes 13,29: Men da Judas stod for pengekassen, mente nogle, at Jesus havde sagt til ham: "Køb, hvad vi har brug for til festen," eller at han skulle give noget til de fattige. (festen var altså ikke startet endnu) 18,28; Johannes 18,28: De førte nu Jesus fra Kajfas til statholderens borg. Det var tidligt om morgenen. Selv gik de ikke ind i borgen, for at de ikke skulle blive urene, men kunne holde påskemåltid. 19,14; Johannes 19,14: Det var forberedelsesdagen til påsken, ved den sjette time. Pilatus sagde til jøderne: "Her er jeres konge!" 19,31) Johannes 19,31: Det var forberedelsesdag, og for at legemerne ikke skulle blive hængende på korset sabbatten over - for det var en stor sabbatsdag - bad jøderne Pilatus om, at de korsfæstedes ben måtte blive knust og de døde taget ned. | ||
| 1 De tre synoptiske evangelier insisterer på, at den sidste nadver var en påskemiddag. Derfor må korsfæstelsen have sket i påsken. Johannes hævder, at korsfæstelsen skete dagen før påsken. Læs mere på siden om korsfæstelse. | ||||||
| Hvad stod der på indskriften over korset? | "Det er Jesus, jødernes konge". Skiltet var skrevet af soldaterne (ikke af Pilatus, som Johannes påstår.) (27,35-37) Matthæus 27,35: Og da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder mellem sig ved at kaste lod om dem. Matthæus 27,36: Så satte de sig dér og holdt vagt over ham. Matthæus 27,37: Over hans hoved havde de anbragt anklagen imod ham, den lød: "Det er Jesus, jødernes konge". | "Jødernes konge" (15,26) Markus 15,26: Og indskriften med anklagen imod ham lød: "Jødernes konge". | "Han er jødernes konge" Ifølge den forrige Bibeloversættelse var indskriften på 3 sprog: græsk og latin og hebraisk (23,38) Lukas 23,38: Der var nemlig sat en indskrift over ham: "Han er jødernes konge". Lukas 23,38: Men der var også sat en Overskrift over ham (skreven på Græsk og Latin og Hebraisk): "Denne er Jødernes Konge." (Oversættelsen fra 1907) | "Jesus fra Nazaret, jødernes konge". Skrevet på tre sprog: hebraisk, latin og græsk Skiltet er skrevet af Pilatus (og ikke af soldaterne, som Matthæus påstår) (19,19-22) Johannes 19,19: Pilatus havde lavet en indskrift og sat den på korset. Den lød: "Jesus fra Nazaret, jødernes konge." Johannes 19,20: Den indskrift læste mange af jøderne, for stedet, hvor Jesus blev korsfæstet, lå nær ved byen, og den var skrevet på hebraisk, latin og græsk. Johannes 19,21: Jødernes ypperstepræster sagde nu til Pilatus: "Skriv ikke: 'Jødernes konge', men: 'Han sagde: Jeg er jødernes konge'." Johannes 19,22: Pilatus svarede: "Hvad jeg skrev, det skrev jeg." | ||
| Drak Jesus, mens han var på korset? | Nej, Jesus havde svoret ikke at drikke vin (26,29) Matthæus 26,29: Jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders rige." Han smagte på vin med malurt - før korsfæstelsen, men drak det ikke. (27,34) Matthæus 27,34: gav de ham vin at drikke, som var blandet med malurt, men da han smagte det, ville han ikke drikke det. | Nej, Jesus havde svoret ikke at drikke vin (14,25) Markus 14,25: Sandelig siger jeg jer: Jeg skal aldrig mere drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin i Guds rige." Han afviste vin krydret med myrra - før korsfæstelsen. (15,23) Markus 15,23: De ville give ham vin krydret med myrra, men han tog det ikke. | Nej, Jesus havde svoret ikke at drikke vin (22,18) Lukas 22,18: For jeg siger jer: Fra nu af skal jeg aldrig mere drikke af vintræets frugt, før Guds rige kommer." De rakte Jesus eddike, lige efter at han var korsfæstet. (23,36) Lukas 23,36: Også soldaterne kom hen og hånede ham; de rakte ham eddike | Ja, han bad om eddike og drak det, sekunder før han døde, og det er den vigtigste profeti i Bibelen (19,28-30) Johannes 19,28: Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han: »Jeg tørster.« Johannes 19,29: Der stod et kar fyldt med eddike. De satte så en svamp fyldt med eddiken på en isopstængel og stak den op til hans mund. Johannes 19,30: Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: »Det er fuldbragt.« Og han bøjede hovedet og opgav ånden. | ||
| Troede røverne på korset på Jesus? | Nej, begge røvere håner Jesus. (27,44) Matthæus 27,44: Også røverne, der var korsfæstet sammen med ham, hånede ham på samme måde. | Nej, begge røvere håner Jesus. (15,32) | En af røverne tror på Jesus (23,39-43) Lukas 23,39: Den ene af de forbrydere, som hang dér, spottede ham og sagde: »Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!« Lukas 23,40: Men den anden satte ham i rette og sagde: »Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? Lukas 23,41: Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort.« Lukas 23,42: Og han sagde: »Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige.« Lukas 23,43: Og Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.« | Johannes fortæller ingenting om de to andre — ikke engang, at de var røvere. (23,18) Johannes 23,18: hvor de korsfæstede ham, og sammen med ham to andre, én på hver side, med Jesus i midten. | ||
| Hvad var Jesus' sidste ord på korset? | "Elí, Elí! lemá sabaktáni?" Ηλι, Ηλι, λαμα σαβαχθανι (27,46-47) Matthæus 27,46: Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: "Elí, Elí! lemá sabaktáni?" - det betyder: "Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?" Matthæus 27,47: Nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde: "Han kalder på Elias." | "Eloí, Eloí! lamá sabaktáni?" Ελωι, Ελωι, λαμμα σαβαχθανι (15,34-35) Markus 15,34: Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: "Eloí, Eloí! lamá sabaktáni?" - det betyder: "Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?" Markus 15,35: Nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde: "Hør, han kalder på Elias." | "Fader, i dine hænder betror jeg min ånd." (23,46) Lukas 23,46: Og Jesus råbte med høj røst: "Fader, i dine hænder betror jeg min ånd." Da han havde sagt det, udåndede han. | "Det er fuldbragt." (19,30) Johannes 19,30: Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: "Det er fuldbragt." Og han bøjede hovedet og opgav ånden. | ||
| Markus lader Jesus sige Ελωι, Ελωι, hvorefter mængden siger "Hør, han kalder på Elias". Det lyder underligt, at folk skulle høre fejl af Eloi (Ελωι) og Elias (Ηλιας), så Matthæus retter Jesus' sidste ord til Ηλι, Ηλι. | ||||||
| Hvilke mirakler skete, da Jesus døde? | En verdensomspændende solformørkelse på 3 timer, forhænget i templet rives over, voldsomt jordskælv, døde mennesker står op af graven og vandrer ned i Jerusalem (27,45;51-53) Matthæus 27,45: Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. [. . .] Matthæus 27,51: Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede, Matthæus 27,52: og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op, Matthæus 27,53: og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange. | En verdensomspændende solformørkelse på 3 timer, forhænget i templet rives over — intet jordskælv og ingen zombier (15,33;38) Markus 15,33: Og da den sjette time kom, faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. [. . .] Markus 15,38 Og forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. | En verdensomspændende solformørkelse på 3 timer, forhænget i templet rives over — intet jordskælv og ingen zombier (23,44-45) Lukas 23,44: Og det var nu omkring den sjette time, og der faldt mørke over hele jorden indtil den niende time, Lukas 23,45: fordi solen formørkedes; og forhænget i templet flængedes midt igennem. | Ingen mirakler! Forfatteren af Johannesevangeliet befinder sig få meter fra Jesus, da han dør — og alligevel har han hverken registreret en 3-timers solformørkelse, jordskælv, eller genopvækkede zombier, der går ned i byen. Læs mere om solformørkelse og om historikeren Flegon. | ||
| Var vidnerne til korsfæstelsen tæt på eller langt væk? | På afstand (27,55-56) Matthæus 27,55: Der var også mange kvinder, der så til på afstand, de havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham. Matthæus 27,56: Blandt dem var Maria Magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor, og Zebedæussønnernes mor. | På afstand (15,40) Markus 15,40: Der var også nogle kvinder, der så til på afstand, blandt dem Maria Magdalene og Maria, mor til Jakob den Lille og Joses, samt Salome; | På afstand (23,49) Lukas 23,49: Alle de, som kendte ham, også de kvinder, som var fulgt med ham fra Galilæa, stod og så alt dette på afstand. | I Johannesevangeliet er kvinderne og forfatteren selv »ved Jesu kors«, og de er så tæt på Jesus, at de kan tale sammen. (19,25-27) Johannes 19,25: Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalene. Johannes 19,26: Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: "Kvinde, dér er din søn." Johannes 19,27: Derpå sagde han til disciplen: "Dér er din mor." Fra den time tog disciplen hende hjem til sig. | ||
| Matthæus, Markus og Lukas er enige om, at disciplene var flygtede, og at kvinderne betragtede korsfæstelsen på afstand. Matthæus, Markus og Lukas er også enige om, at der var en 3-timers solformørkelse, hvilket må have gjort det svært for vidnerne at se noget som helst — på afstand. Johannesevangeliet er skrevet af en mand, der påstår, at han og kvinderne stod klos op af korset og talte med Jesus. Johannes har ikke bemærket nogen 3-timers solformørkelse. | ||||||
| Hvornår købte Maria Magdalena salve til Jesus? | Maria købte ikke salve. Romerne havde forseglet graven og bevogtede den (27,63-28,1) Matthæus 27,65: Pilatus sagde til dem: "Her har I vagtmandskab. Gå hen og sørg for, at der bliver holdt vagt, så godt I kan." Matthæus 27,66: De gik så hen og sikrede graven med vagter og ved at sætte segl på stenen. Matthæus 28,1: Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. | Maria købte salve efter sabbatten (16,1) Markus 16,1: Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. | Maria købte salve inden sabbatten startede (23,56) Lukas 23,56: Og da de var vendt tilbage, tilberedte de vellugtende salver og olier; men sabbatten over holdt de sig i ro efter lovens bud. | Maria købte ikke salver, for Nikodemus havde allerede salvet Jesu legeme inden sabbatten (19,39-40) Johannes 19,39: Også Nikodemus kom; det var ham, som tidligere var kommet til Jesus om natten; han medbragte en blanding af myrra og aloe, omkring hundrede pund. Johannes 19,40: Så tog de Jesu legeme og viklede linnedklæder om det sammen med de vellugtende salver, som det er skik hos jøderne ved begravelse. | ||
| Var solen stået op, da kvinderne kom til graven? | Solen var ved at stå op (28,1) Matthæus 28,1: Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. | Ja, solen var stået op. (16,2) Markus 16,2: Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. | Lukas fortæller bare, at det var meget tidligt. (24,1) Lukas 24,1: Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kom kvinderne til graven med de vellugtende salver, som de havde tilberedt. | Nej, der var stadig mørkt (20,1) Johannes 20,1: Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven. | ||
| Hvor mange dage og nætter var Jesus i graven? | 3 dage og 2 nætter2 | 3 dage og 2 nætter2 | 3 dage og 2 nætter2 | 2 dage og 2 nætter2 — graven var jo tom allerede, mens der stadig var mørkt. | ||
| 2 Selvom Jesus havde profeteret, at han ville være i graven i tre dage og tre nætter | ||||||
 | ||||||
| Hvor mange folk kom søndag morgen til graven? | To | Tre | Mindst fem | En | ||
| Hvilke kvinder kom til graven? | Maria Magdalena og "den anden Maria" (28,1) Matthæus 28,1: Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. | Maria Magdalena, Maria, Jakobs mor, og Salome (16,1) Markus 16,1: Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. | Maria Magdalena og Johanna og Maria, Jakobs mor, og "de andre kvinder" (24,10) Lukas 24,10: Det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs mor, og de andre kvinder, som var sammen med dem. De sagde dette til apostlene, | Kun Maria Magdalene kom til graven (20,1) Johannes 20,1: Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven. | ||
| Var stenen fjernet, da kvinderne ankom om morgenen? | Nej — Først da kvinderne ankommer, ruller en engel stenen væk (28,1-2) Matthæus 28,1: Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Matthæus 28,2: Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. | Ja — Da de ankom, var stenen "væltet fra" (16,4) Markus 16,4: Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. | Ja — Da de kom, var stenen "væltet bort fra graven" (24,1-2) Lukas 24,1: Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kom kvinderne til graven med de vellugtende salver, som de havde tilberedt. Lukas 24,2: De fandt stenen væltet bort fra graven, | Ja — Da Maria ankom, var stenen fjernet (20,1) Johannes 20,1: Den første dag i ugen, tidligt om morgenen,mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven. | ||
| Hvor mange engle / mænd var der ved graven? | En engel (28,2) Matthæus 28,2: Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. | En ung mand (16,5) Markus 16,5: Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. | To mænd (24,4) Lukas 24,4: Mens de stod og ikke vidste, hvad de skulle tro, var der med ét foran dem to mænd i lysende klæder. | To engle (20,11-12) Johannes 20,11: Men Maria stod udenfor ved graven og græd. Som hun nu stod der og græd, bøjer hun sig ind i graven Johannes 20,12: og ser to engle i hvide klæder sidde dér, hvor Jesu legeme havde ligget, én ved hovedet og én ved fødderne. | ||
| Hvad gjorde englen(e) ved graven, og hvor var han (de)? | Han sad på den sten, han havde rullet væk. (28,2) Matthæus 28,2: Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. | Han sad inde i graven i højre side (16,5) Markus 16,5: Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. | De dukkede op foran kvinderne inde i graven (24,2-4) Lukas 24,2: De fandt stenen væltet bort fra graven, Lukas 24,3: og de gik derind, men fandt ikke Herren Jesu legeme. Lukas 24,4: Mens de stod og ikke vidste, hvad de skulle tro, var der med ét foran dem to mænd i lysende klæder. | Første gang Maria ankommer er der ingen engle. Anden gang hun ankommer — og mens hun står udenfor — sidder der to engle inde i graven. (20,1-11) Johannes 20,11: Men Maria stod udenfor ved graven og græd. Som hun nu stod der og græd, bøjer hun sig ind i graven Johannes 20,12: og ser to engle i hvide klæder sidde dér, hvor Jesu legeme havde ligget, én ved hovedet og én ved fødderne. | ||
| Hvad var englens/ englenes ordrer til kvinden / kvinderne ved graven? | "Skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. […]3 (28,6-7) Matthæus 28,6: Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Matthæus 28,7: Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det." | "Gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa.3 (16,6-7) Markus 16,6: Men han sagde til dem: "Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! Markus 16,7: Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det." | Kvinderne får ingen specielle ordrer, men Jesus fortæller disciplene, at de ikke må forlade Jerusalem3 (24,49) Lukas 24,49: Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje." Dette gælder også for Apostlenes Gerninger (skrevet af den samme forfatter), hvor apostlene pålægges, at de ikke må forlade Jerusalem, før pinsemiraklet. (Apostlenes Gerninger 1,4) Apostlenes Gerninger 1,4: Og da han spiste sammen med dem, pålagde han dem, at de ikke måtte forlade Jerusalem, men skulle vente på det, som Faderen havde lovet - "om det har I hørt mig sige: | Englene har ingen instruktioner til Maria — kun et arrogant "Kvinde, hvorfor græder du?" (20,13) Johannes 20,13: De sagde til hende: "Kvinde, hvorfor græder du?" Hun svarede: "De har flyttet min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham." Bagefter ser Maria Jesus (som hun tror, er en gartner), men Jesus siger hverken, at de skal til Galilæa, eller at de skal forblive i Jerusalem. | ||
| 3 Lukas modsiger Matthæus (28,16) Matthæus 28,16: Men de elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. og Markus (16,7) Markus 16,7: Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det." hvor apostlene forlader Jerusalem og går til Galilæa, hvilket er en rejse på omkring 120-130 kilometer. Lukas insisterer derimod på, at apostlene blev beordret til ikke at forlade Jerusalem. | ||||||
| Fortalte Maria og de andre kvinder disciplene, hvad der var sket? | Ja — "de skyndte sig bort […] og løb hen for at fortælle hans disciple det" (28,8) Matthæus 28,8: Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det. | Nej — "de sagde ikke noget til nogen, for de var bange" (16,8) Markus 16,8: Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange. | Ja — de "fortalte alt dette til de elleve" (24,9) Lukas 24,9: Og de vendte tilbage fra graven og fortalte alt dette til de elleve og alle de andre. | Ja — Maria Magdalena fortæller disciplene: "Jeg har set Herren" (20,18) Johannes 20,18: Maria Magdalene gik hen og fortalte disciplene: "Jeg har set Herren," og at han havde sagt dette til hende. | ||
| Hvem så Maria, efter at have set englen(e)? Jesus eller disciplene? | Jesus4 (28,8-9) Matthæus 28,8: Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det. Matthæus 28,9: Og se, Jesus kom dem i møde og hilste dem med et "God morgen!" Og de gik hen og omfavnede hans fødder og tilbad ham. | Jesus4 (16,9) Markus 16,9: Da Jesus var opstået tidligt om morgenen den første dag i ugen, viste han sig først for Maria Magdalene, som han havde drevet syv dæmoner ud af. | Disciplene4 (24,9) Lukas 24,9: Og de vendte tilbage fra graven og fortalte alt dette til de elleve og alle de andre. | Jesus4 (20,14) Johannes 20,14: Da hun havde sagt det, vendte hun sig om, og hun så Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus. | ||
| 4 Lukas modsiger de tre andre evangelier. Matthæus, Markus og Johannes insisterer alle på, at Maria mødte Jesus, før hun var i stand til at fortælle nogen af disciplene, hvad der var sket (Matthæus 28,8-9; Markus 16,9; Johannes 20:14), hvorimod Lukas hævder, at Maria fortalte alt til disciplene, før hun nåede at møde Jesus (Lukas 24,4-10) | ||||||
| Hvem viste Jesus sig først for efter opstandelsen? | De to Maria'er
| Kun Maria Magdalene. | Kleofas og en anden discipel5 | Kun Maria Magdalena. | ||
| Hvor viste Jesus sig først efter genopstandelsen? | På vejen til Jerusalem, efter at kvinderne forlader graven. (28,8-9) Matthæus 28,8: Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det. Matthæus 28,9: Og se, Jesus kom dem i møde og hilste dem med et "God morgen!" Og de gik hen og omfavnede hans fødder og tilbad ham. | Markus fortæller ikke, hvor Jesus viser sig. Men det sker tydeligvis et stykke tid, efter at kvinderne er flygtet fra graven (16,8-9) Markus 16,8: Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange. Markus 16,9: Da Jesus var opstået tidligt om morgenen den første dag i ugen, viste han sig først for Maria Magdalene, som han havde drevet syv dæmoner ud af. | Emmaus5 (24,13-15) Lukas 24,13: Men samme dag var to af disciplene på vej til en landsby, som ligger tres stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus; Lukas 24,14: de talte med hinanden om alt det, som var sket. Lukas 24,15: Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem. | Ved graven (20,13-14) Johannes 20,13: De sagde til hende: "Kvinde, hvorfor græder du?" Hun svarede: "De har flyttet min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham." Johannes 20,14: Da hun havde sagt det, vendte hun sig om, og hun så Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus. | ||
| 5 Lukas modsiger Markus, idet han hævder, at da de to disciple, som mødte Jesus på vejen til Emmaus, vendte tilbage til Jerusalem og fortalte de elleve om deres møde, erklærede disciplene "Herren er virkelig opstået" (Lukas 24,33-34), Lukas 24,33: Og de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet, Lukas 24,34: som sagde: "Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon." hvorimod Markus insisterer på, at disciplene ikke troede på de to rejsende (Markus 16,12-13) Markus 16,12: Derefter viste han sig i en anden skikkelse for to af dem, mens de var på vej ud på landet. Markus 16,13: De gik også hen og fortalte det til de andre; men heller ikke dem ville de tro. | ||||||
| Måtte Maria røre Jesus efter genopstandelsen? | Ja — kvinderne omfavnede hans fødder og tilbedte ham (28,9) Matthæus 28,9: Og se, Jesus kom dem i møde og hilste dem med et "God morgen!" Og de gik hen og omfavnede hans fødder og tilbad ham. | Det fortæller Markus ikke noget om. | Disciplene rører Jesus' hænder og fødder (uvist om Maria Magdalena er discipel) (24,39) Lukas 24,39: Se på mine hænder og fødder - det er mig. Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har." | Nej — Jesus siger: "Rør mig ikke" eller "Hold ikke fast i mig". Her er den danske Bibel desværre dårligt oversat (20,17) Johannes 20,17: Jesus sagde til hende: "Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud." | ||
| Hvor mange gange viste Jesus sig efter genopstandelsen? | To gange 1) (28,9-10) Matthæus 28,9: Og se, Jesus kom dem i møde og hilste dem med et "God morgen!" Og de gik hen og omfavnede hans fødder og tilbad ham. 2) (28,16-20) Matthæus 28,16: Men de elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne.
| Tre gange 1) (16,9) 2) (16,12)5 Markus 16,12: Derefter viste han sig i en anden skikkelse for to af dem, mens de var på vej ud på landet. 3) (16,14-18) Markus 16,14: Til sidst viste han sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. | To gange 1) (24,13-31) 2) (Lukas 24,36-51) Lukas 24,36: Mens de talte om dette, stod han midt iblandt dem, og han siger til dem: "Fred være med jer!" | Fire gange 1) (20,14-17) Johannes 20,14: Da hun havde sagt det, vendte hun sig om, og hun så Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus. 2) (20,19-23)6 Johannes 20,19: Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: "Fred være med jer!" 3) (20,26-29) Johannes 20,26: Otte dage efter var hans disciple atter samlet, og Thomas var sammen med dem. Da kom Jesus, mens dørene var lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: "Fred være med jer!" 4) (21,1-23) Johannes 21,1: Derefter åbenbarede Jesus sig igen for disciplene ved Tiberias Sø, og det gik sådan til: | ||
| 6 Johannes modsiger Lukas' historie. Johannes lader apostlene modtage Helligånden første påskesøndag (20,22) Johannes 20,22: Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: "Modtag Helligånden! Det vil så sige, at tvivleren Thomas ikke har fået nogen Helligånd, da han ikke var tilstede ved dette første møde. Lukas (og Folkekirken) insisterer derimod på, at Helligånden først kom over dem til pinse — 50 dage senere! (Apostlenes Gerninger 1,5-8;2,1-4) Apostlenes Gerninger 1,5: Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage." [. . .] Apostlenes Gerninger 1,8: Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende." [. . .] Apostlenes Gerninger 2,1: Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. [. . .] Apostlenes Gerninger 2,4: Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige. | ||||||
| Hvem viste Jesus sig for — og i hvilken rækkefølge? | 1) Maria Magdalena og den anden Maria (28,9-10) 2) De elleve disciple. (28,16-20)
| 1) Maria Magdalena (16:9) 2) To vandrende disciple5 (16:12) 3) Elleve disciple (16:14) | 1) Kleofas og en anden ukendt discipel5 (24:13) 2) Elleve disciple […] "og alle de andre" (24,33) Lukas 24,33: Og de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet, | 1) Maria Magdalena (20:14) 2) Ti disciple (Thomas var der ikke) (20:19-24) 3) Elleve disciple 8 dage senere (20:26-29) 4) Peter, Thomas, de to Zebedæus-sønner (Jakob og Johannes), Nathanael og to andre disciple (21:2) Ifølge Johannes selv åbenbarede Jesus sig kun 3 gange for sine disciple, så Maria Magdalena regnes åbenbart ikke med (21,14). Johannes 21,14: Det var nu tredje gang, Jesus åbenbarede sig for disciplene, efter at han var opstået fra de døde. | ||
| Hvor mange apostle var samlede, da Jesus viste sig for dem? | Elleve (28,16) Matthæus 28,16: Men de elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne.
| Elleve (16,14) Markus 16,14: Til sidst viste han sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. | Elleve (Lukas 24,33-36) Lukas 24,33: Og de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet, [. . .] Lukas 24,36: Mens de talte om dette, stod han midt iblandt dem, og han siger til dem: "Fred være med jer!" | Ti (Thomas var fraværende) (Johannes 20,24). Johannes 20,24: Thomas, også kaldet Didymos, en af de tolv, havde ikke været sammen med dem, da Jesus kom. | ||
| Hvor mødte folk den genopstandne Jesus? | 1) På vej væk fra graven, til disciplene (28:8) 2) På et bjerg i Galilæa (28:16) | 1) Efter at kvinderne er flygtet fra graven (16:8-9) 2) Mens de går på landet (16:12) 3) Til et måltid (16:14) | 1) I Emmaus (24:13) 2) Jerusalem (24:33, 49) | 1) Ved graven (20:14) 2) I Jerusalem, bag lukkede døre (20:18) 3) I Jerusalem, bag lukkede døre (20:29) 4) Ved Tiberias Sø (21:1) | ||
| Hvor skete Kristi Himmelfart? | Ingen himmelfart.
| I apostlenes hjem i Jerusalem (16,14-19) Markus 16,14: Til sidst viste han sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. [. . .] Markus 16,19: Da Herren Jesus havde talt til dem, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd. | I Betania (Lukas 24,50-52) Lukas 24,50: Han tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem. Lukas 24,51: Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen. Lukas 24,52: De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, Ifølge Apostlenes Gerninger skete det på Oliebjerget (Apostlenes Gerninger 1,9-12) Apostlenes Gerninger 1,9: Da han havde sagt dette, blev han løftet op, mens de så på det, og en sky tog ham bort fra deres øjne. | Ingen himmelfart | ||
Konklusion: Der er ingen selvmodsigelser i Bibelen.
