Vi har lige sat en tæller på i dag den 13. april 2011
Vi vil se om fuldside læsning giver flere besøgende
vi vil også ændre skriftstørrelse og baggrundsfarve i det vi har fået kritik af, at man ikke kan læse siden.
Det tager lige lidt tid før det hele er blevet rettet til.
Du kan navigere i dette lange dokument med tasterne: PgUp, PgDn, Home og End - samt de bogmærker, der er sat ind til de enkelte afsnit.
KLIK på det emne du vil læse om:
Oversigt og Indeks - bare klik:
Vort logo
Dit lokale talerør og LOKALRÅD
... glemmer de
- så husker vi det ord for ord
Ovenfor ser du foreningens logo. Det findes i 3 udgaver - med og uden farve.
Foreningen har selv lavet og fået godkendt det hos statens heraldiske konsulent.
Det er altså ikke Taarnborg kommunes gamle våben.
Med Taarnborg skal forstås hele det gamle Taarnborg sogn.
| 
|
Det er det gule område der er Taarnborg sogn. Det var også før kommunesammenlægningen i 1970 Taarnborg kommune. (Kilden er et kortudsnit fra Dansk Center for Byhistorie) | Her et vejkort af i dag - det viser kun et udsnit af "vort område" sammenlign med kortet ovenfor. |
HVAD ER ET SOGN ?
Sogn er betegnelsen for et område med en fælles kirke. Betegnelsen er muligvis opstået før kristendommen kom til Danmark, betegnende et område tilknyttet den samme helligdom.
Langt de fleste danske kirkesogne opstod i middelalderen, og deres grænser blev sjældent forandret. I 1841 indførtes sogneforstanderskaber, hvor sognepræst, store jordbesiddere og valgte medlemmer fik et lokalt ansvar for forvaltning af skole-, fattig- og vejvæsen, og i 1868 trådte en ny landkommunallov i kraft. Med den erstattedes sogneforstanderskabet af et sogneråd.
Med få undtagelser udgjorde kirkesognene på landet frem til kommunalreformen i 1970 normalt også en selvstændig kommune (sognekommune), idet dog mange kommuner bestod af 2 eller 3 sogne. Endnu i dag følger kommunegrænser og skoledistrikter på landet oftest sognegrænserne, ligesom sognet mange steder stadig er den naturlige enhed for lokalsamfundets foreningsliv m.v.
I Folkekirken i dag hører der normalt én kirke til hvert sogn, således at et sogn er det område, som kirkens menighed bor i. Enkelte sogne har dog mere end en kirke.
PASTORAT
Flere sogne kan dele en præst og kaldes i så fald et pastorat. Tidligere var der kun én sognepræst i hvert sogn. I dag kan der være flere, men en af dem vil så være udnævnt som den kirkebogsførende.
PROVSTI
En gruppe af sogne, der ledes af en fælles provst, kaldes et provsti.
KIRKESOGN OG MATRIKELSOGN
Udviklingen har ført til, at der kan være forskel på et kirkesogn og et matrikelsogn, hvor det dog oprindelig har været det samme. I Matriklen er det enkelte grundstykke opført med matrikelnummer i en by (landsby), der hørte under et sogn, der hørte under et herred, der hørte under et amt; men gennem tiden er de administrative inddelinger blevet ændret. Matriklen føres i Kort- og Matrikelstyrelsen. Tidligere (indtil 1989) var det i Matrikeldirektoratet. Ændringer i kirkesognenes grænser efter herredernes ophør har ikke ført til tilsvarende ændringer i matrikelsognenes grænser.
2121 SOGNE
Folkekirkens grundenheder består i dag (optælling fra 2006) af 2.121 sogne. Sognene varierer meget i størrelse. I godt 100 sogne er der således færre end 200 indbyggere, mens der i knap 100 sogne er flere end 10.000 indbyggere.
Tilbage til oversigt
Vort logo symboliserer Marsk Stigs angreb på og nedbrænding af kongeslottet i 1289.
Den der har tegnet logoet siger:
"Det er ikke helt galt fortolket, hvis man opfatter vort logo som et symbolsk angreb - rettet mod den nye storkommune Korsør, da Taarnborg kommune mistede sin selvstændighed den 1. april 1970 - en kamp for ikke at blive overset og overhørt - dengang af Korsør, i dag Slagelse". |
Vi bringer her beretningen om begivenhederne, der fører til nedbrændingen af borgen og det persongalleri, der har indskrevet sig i Danmarkshistorien.
Vort logo er jo ikke bare grebet ud af den blå luft.
Våbenskjoldet der ses på logoet er Marsk Stigs - en hvid stjerne med syv stråler på blå bund
Det blev påstået - men er aldrig bevist, at han var kongemorder - det er heller ikke sandsynligt, da han ikke havde politiske interessemodsætninger i forhold til kongen - han var jo dennes hærfører, derimod kunne han have andre motiver, fordi kongen havde gjort ham til hanrej - det er ligeledes en påstand, som ikke er særlig sandsynlig.
Tilbage til oversigt
Erik Klipping 1259 - 1286
Det var den danske konge Erik Klipping han skulle have ombragt.
 |
Erik 5. Klipping afbildet i et håndskrift i Reval fra ca. 1282, der indeholder Revals (Tallinns) stadsret. At han gav byen denne ret, vidner om, at Estland 1219-1346 var under den danske konge. |
Erik Glipping lignede ikke sin Moder Margrethe i Kraft og Dygtighed.
Han havde kun lidt forstand på at regere og holdt så meget af al slags dårlig morskab, at han ikke
kunne få tid til at passe den alvorlige kongegerning.
Der var ikke mange, som kunne lide ham; thi Ret
og Retfærdighed brød han sig ikke meget om, og han var så upålidelig i sine Ord og Løfter, at næsten
ingen kunne stole på, hvad han sagde.
Han var uordholden, og så løsagtig, at han deraf fik Navnet
Glipping (Forføreren, beklippet og forringede møntvæsen, klippet får).
Erik var en Don Juan i dansk middelalder - ikke så lidt af en skørtejæger. Han har sin smukke dronning derhjemme, men kan ikke holde sig fra den unge kulsvierpige Aase, og han er også ude efter Marsk Stigs trofaste hustru Ingeborg.
Sådan et emne er guf. Begæret dunker lige under overfladen, og hævnen flammer i de krænkede mænd. Hollywood havde slået til med det samme.
Emnet har alt hvad der skal til af kærlighed, drama og hævn. Kong Erik er en "rigtig elskovsglødende, uimodståelig, sanselig" person. Sådan blev han opfattet af sin samtid. Da Marsk Stig drager i krig for at forsvare Danmarks og kongens ære, beder han kongen passe på fru Ingeborg. Vi aner uråd.
Klipping - dette navn påstår man, at han skulle have fået, fordi han "klippede i pengene", altså gjorde dem underlødige - mere kobber, mindre sølv, mindre guld - som at hælde vand i vin.
En anden fortolkning er denne: Kong Erik fik tilnavnet Klipping som betyder et klippet fåreskind. Hvad det egentlig vil sige ved vi ikke; men det kan umulig have været ment som ros eller som udtryk for folkets kærlighed. Hans tilnavn blev senere fordrejet til Glipping og tydet som forføreren, idet traditionen ville vide, at han var i særlig grad kvindekær, og at det voksende had til ham skyldtes hans elskovshandler med adelsfruer også med Marsk Stigs hustru Ingeborg.
 | Lidt af tidsånden - bøvl med pavestolen - interdiktet i 1259 - kamp mellem konge og kirke. |
Tilbage til oversigt
Marsk Stig Andersen Hvide
Stig Andersen Hvide tilhørte fra 1270'ernes begyndelse en kreds af danske politikere, som kongemagten var afhængig af, men om hans rolle vides ikke meget konkret. Hans urokkelige magtstilling fremgår af, at han som den eneste nægtede, da Erik 5. Klipping i 1276 præsenterede sin spæde søn Erik (6. Menved) for stormændene, for at de skulle aflægge ed til den lille. Men Stig Andersen Hvide forblev marsk. Det er både udokumenteret og usandsynligt, at han og de andre, der blev dømt som kongemordere, virkelig var skyldige i drabet; det skal snarest forklares på baggrund af den krig, der i 1286 bestod mellem Norge og Danmark, og retsopgøret 1287 må forstås som en politisk udrensning.
"Marsti han udaf landet for
og vandt både hæder og ære:
hjemme blev kong Erik,
han lokket hans hjertenskære.
men fruen sidder i Sjælland,
så mangt der hun sørger".
Marsken (hærføreren) Stig Andersen ønskede hævn over Erik Klipping, der havde haft en affære med hans kone Ingeborg, mens han i Sverige kæmpede for kongen. Blandt Marsk Stigs medsammensvorne var kongens kammermester Rane Jonsen, der havde udtænkt, hvordan kongen kunne lokkes i en fælde.
Tilbage til oversigt
Fælden
Rane overtalte kong Erik til at gå med på jagt i skovene omkring Viborg. Det lykkes og kongen har ikke andre med end Rane Jonsen og nogle kammerdrenge. Jagten varede til den sildige aften. Rane Jonsen førte med forsæt Kongen vild og lod, som han ikke kunne finde vej tilbage til Viborg. De red da til Finderup; men der var alle lys slukkede, og alle døre og kirken lukkede, så de måtte nøjes med at tage ind i kirkeladen for at overnatte.
Alt dette vidste de sammensvorne, der opholdt sig i nærheden forklædte som gråmunke, og da kongen havde lagt sig til ro, kom de frem fra deres skjulesteder i nærheden. De havde ellers regnet med en anden plan - udtænkt af Rane. Her skulle kongen omkomme ved et vådeskud, men denne plan mislykkedes. Nu trak det ud, hvorfor de var draget til Finderup.
Rane havde nu ført kongen til Finderup og kongen og hans sparsomme følge gik til ro i kirkeladen.
Tilbage til oversigt
Mordet
Nu ankom de sammensvorne med Marsk Stig i spidsen til selve laden og spurgte efter kongen, der havde gemt sig i halmen, og Rane nægtede, at kongen var tilstede, men pegede samtidig på hans skjul, og kong Erik blev dolket ihjel af de sammensvorne, der styrtede ind i laden. 56 stik fik kongen i kroppen.
 | Mordet i Finnerup Lade. Gl. litografi fra Hjortshøj Museum |
Her kommer lige et lille uddrag af romanen "Erik Menveds Barndom".
Vi kommer ind i romanen på sted hvor de sammensvorne med Marsk Stig i spidsen
er nået frem til Finderup Lade:
 | Her er Ranil Jonsøn, der på illoyal vis forsvarer sin konge på skrømt med en lille pragtkårde og udpeger hans gemmested. Det er Marsk Stig - her som en anden Dark Wader med "afløbsrist for ansigtet" - der sammen med de Ku Klux Klan forklædte, nu som aftalt trænger ind i laden. Der var kun små 7 kilometer til kongsgården i Viborg og der gik en vej. Utroligt at kongen skulle overnatte her. |
Kong Erik bliver myrdet i Finderup lade ved Viborg i 1286 - alle stak og huggede i ham, så ville man ikke kunne bevise hvem, der var gerningsmanden. Kilden til disse oplysninger findes i Ryd Årbog. Senere undersøgelser af skelettet viser, at han blev grundigt maltrakteret. I vore dage rummes hans jordiske rester i et lille cigarkasse-stort skrin under hans gravplade oppe foran alteret i Viborg domkirke.
Tilbage til oversigt
Dommen
 
| |
Danehofslottet i Nyborg |
Stig Andersen Hvide blev i pinsen 1287 dømt fra liv og gods på Nyborg Slot af Danehoffet (en domstol) sammen med otte andre for drabet på Erik 5. Klipping året før.
Regeringen har taget initiativ til det afgørende skridt til at udpege de formodede drabsmænd, eller rettere: til at navngive de ønskede syndebukke. Ved pinsetid samledes et hof i Nyborg. Denne gang blev mødet behersket af det nye råd omkring enkedronningen Agnes. For at give dette et passende ydre udtryk lod man Otto af Brandenburg slå sin kongelige nevø til ridder, hvorefter den 13-årige videregav ridderslaget til hertug Valdemar. Det var alt sammen meget festligt, men til sagen: hvem var så Erik Klippings mordere?
Anklagen lød på, at Stig Andersen, grev Jakob af Nørrehalland, Rane Jonsen, Peder Jakobsen, Åge Kakke, Peder Porse og Niels Hallandsfar havde været bagmænd. Væbneren Arvid Bengtsen figurerede også blandt de anklagede, der blev udpeget som redskab for de sammensvorne, idet han ene af dem alle "med egen hånd overvar det slemme mord."
De blev dømt fra liv og gods, men kunne fly landet, men ved en tilbagevenden var de fredløse. Pavestolen havde lyst dem i band.
Et nævn, der blev udtaget blandt de fremmødte, dømte de anklagede skyldige; men dommen var ikke enstemmig.
JUSTITSMORD?
Det er justitsmord, der finder sted. Ved håndfæstningen havde de bundet kongen til deres politik. Hvilken fordel kunne de have af hans død? Absolut ingen. Kun et anfald af sindsforvirring kan have fået dem til at vælte deres eget værk. Nu mistede de alt - deres førerstilling, deres godser, ja, endog lovens beskyttelse. Peder Nielsen Hoseøl og hertug Valdemar endte med at høste alle fordelene; de jog deres modstandere ud i landflygtigheden med en fredløshedsdom og forkastede deres politik. Erik Menved kom ikke til at underskrive nogen ny håndfæstning.
EN POLITISK AFGØRELSE PÅ EN POLITISK STRID
Nyborgdommen er en politisk afgørelse på en politisk strid. Det er justitsmord. Regeringen savner skyggen af ethvert bevis i sagen. Vi ved ikke hvilke argumenter der blev brugt af regeringen for at overbevise nævningene. Dommen blev siden diskuteret voldsomt. Regeringen vovede aldrig at tage sagen op fra bunden, men henholdt sig til, at proceduren i formel henseende måtte betragtes som uangribelig. En upartisk prøvelse af de dømtes skyld indlod man sig aldrig på.
STEMNINGEN SKIFTER TIL FORDEL FOR MARSK STIG
Sejren er dog ikke total. Nok er oppositionen kneblet ved hoffet, men den kan ytre sig andre steder.
Indtil nu har folkeviserne været kongeligtsindede om drabet. Nu kommer der nye viser, hvor marsk Stig er er helten, og hvor det centrale ikke længere er kongemordet i Finderup, men justitsmordet i Nyborg. Ifølge disse viser slås det vers for vers fast at Stig Andersen er det uskyldige offer for et nederdrægtigt komplot.
ET HELT LILLE RIGE OPSTÅR OG TAGER STRIDIGHEDERNE FART
Viseskriveriet er dog kun nålestik i sammenligning med de begivenheder, der nu udspiller sig på Kattegats nordøstlige kyst. De fredløse samlede nemlig deres slægtninge og tjenestefolk for at søge tilflugt i Norge, hvor den unge kong Erik den 2. Magnusson - kaldet Erik Præstehader - stadig opretholdt arvekravene på danske godser efter sin nu afdøde mor og lå i strid med Danmark. Under norsk beskyttelse opstod der et helt lille rige tværs over landegrænsen, idet kongen overlod de fredløse slottet Kungahälla (eller Kongshelle, i dag Kungälv) ved Göta-elven, medens grev Jakob, der ikke så sig foranlediget til at forlade sit afsides grevskab, i realiteten løsrev Nørrehalland fra Danmark. Han opførte tilmed det stærke Varberg Slot som et støttepunkt for sig og sine fæller.
ARVID BENGTSEN HENRETTES SOM LANDEVEJSRØVER
Den eneste der ikke fandt sin plads i de fredløses norske vasalstat, var kongens væbner Arvid Bengtsen - den virkelige morder. De andre har næppe villet vide af en mand, som de måske ikke engang kendte, og som i hvert fald havde slået så meget i stykker for dem. Arvid levede en elendig tilværelse i det tyndt befolkede grænseland mellem Danmark og Sverige, indtil han blev pågrebet af svenskerne og henrettet som landevejsrøver.
MYTEN OM RIDDERSKIKKELSEN MARSK STIG INSPIRERER KUNSTNERE
Af disse kilder: sagnstof - overleveringer og viser - har B. S. Ingemann skabt sin roman om "Erik Menveds Barndom" og Peter Heise operaen "Drot og Marsk". Stig Andersen blev middelalderens altovervejende ridderskikkelse, som Regnar Lodbrog var indbegrebet af en vikingekonge. Peder Nielsen blev først romantiseret af Ingemann, da denne fik brug for et ridderligt modstykke til den tragiske hævnerfigur marsk Stig. Han kasserede det prosaiske tilnavn Hoseøl, der betyder "strømpebånd" og omdøbte ham til Peder Hessel eller "den tro drost Peder". Navneforandringen er bekvem, for man vil gerne holde den ædle Peder Hessel ude fra realpolitikeren Peder Hoseøl.
Tilbage til oversigt
Forfatningen
| Her et meget lille udsnit af en af dronningens gobeliner - en gave fra dansk erhvervsliv - udført af kunstneren Bjørn Nørgaard. Hele gobelinen skildrer yngre middelalder. |
Helfiguren til venstre er Erik Klippings hustru Agnes/Agnete von Brandenburg (død 1304). Ved hendes side ses siddende på en tronstol og med dolke i ryggen Kong Erik 5. Klipping (Glipping) (regeringsperiode 1259-1286). Han var mindreårig da hans far døde, og blev kronet som 10-årig, hans mor dronning Margrete var hans formynder. I 1282 undertegnede han, som den første konge, en skriftlig forpligtelse, en håndfæstning, som han holder i hånden, den fastlagde magtforholdet mellem kongen og stormændene. På håndfæstningen står "H" og "C", som står for Habeas Corpus, en garanti mod vilkårlig fængsling, ingen måtte således fængsles uden, at der var et lovgrundlag for en anklage. Til højre for Erik Klipping ses hans søn Kong Erik 6. Menved, (regeringsperiode 1286-1319). Til højre for Erik Menved ses hans hustru Dronning Ingeborg af Sverige (d. 1319). |
HÅNDFÆSTNINGEN
Hele baggrunden for striden og mordet er kongedømmets hele stilling og magtfylde i samfundet. Kong Erik regerede enevældigt, men kommer til at bøje sig for de store i samfundet og en slags forfatning - håndfæstningerne bliver indført i 1282 - kong Erik må skrive under. Det er faktisk rigslove, ja man kan faktisk kalde det for en grundlov. Der indføres ved samme lejlighed en menneskerettighed - nemlig at ingen kan fængsles udenom lov og dom. Det havde de danske konger tidligere stort set heller ikke gjort, men nu var det lov. Denne forfatningstilstand varer ved indtil enevældens indførelse den 18. oktober 1660 (arvehyldningen af Frederik den 3).
 | Lidt riddernostalgi - her modtager en ridder sine sporer og øvrig udrustning. |
Erik prøver at vride sig ud af denne begrænsning af magten. Mistroen vokser og den 22. november 1286, morgenen efter Sct. Cæcilia nat, da kongen har været på jagt, bliver han myrdet i Finderup Lade, hvor han havde søgt nattely. Liget havde 56 sår. I tidens folkeviser bliver det til at mordernes fører var Marsken Stig Anderssøn, som tog hævn fordi kongen havde forført hans hustru - ingen nævnes af de øvrige medsammensvorne, jo den svigfulde kammersvend Rane Jonssøn. Mordet er politisk. Et udslag af spændingen mellem kongen og stormændene.
"Der er så mange i Danmark,
vil alle Herrer være,
de rede dem til Ribe
og lod dem Klæder skære:
fordi stander Landet i Vaade."
De klædte sig som graamunke med graa kutter og hætter, for at ingen skulle kende dem, passede kongen op i Finderup og brød ind i laden:
"Det var Ranil Jonsøn,
han hug i Bord og Balk;
det vil jeg for Sanden sige:
han værged sin Herre som en Skalk."
Skalk = lømmel eller gavtyv.
"De stak hannem ind ad Hærde
og ud af venstre Side:
"Nu har vi den Gærning gjort,
al Danmark bær for Kvide".
Fordi stander Landet i Vaade."
Enkedronning Agnes havde nu Rigsstyret i sine hænder på sin 12 årige Søn Eriks vegne - hans fader nu
gravlagt i Viborg domkirke, havde på Viborg Ting tidligere fået ham hyldet som tronfølger.
 | Vi ved ikke hvordan Viborg domkirke så ud dengang. Den afbildede model er lavet af lokalhistoriker N. P. Munk. |
Nogle få jordiske rester af Erik findes begravet under en plade lige foran alteret i Viborg Domkirke. |  |  |
Resterne kan være i et lille skrin på størrelse med en cigarkasse. Der var oprindelig mere, men kirken brændte og det meste af graven gik tabt. |
Erik Glippings gravsten oppe ved alteret i Viborg domkirke.
 |  |
Mindested for Kong Erik Glipping i Finderup. |
Agnes har sin tro rådgiver drost Peder Hessel og kansleren Martin Mogensen tilbage i deres embeder og de griber regeringens tøjler ...
landet stander i vaade (= er uden ledelse).
(Peder Nielsen Hoseøl - Horsebøl d. 1298 - fra Viborgegnen)
(Morten Mogensen, Martinus de Dacia eller Martinus Dacus, død 1304, var en dansk teolog, filosof og kongelig kansler, der havde fået sin uddannelse ved studier i Paris)
Tilbage til oversigt
De sammensvorne rider fra Finnerup Lade
klik for større billede | Otto Baches ”De Sammensvorne rider fra Finderup Lade efter mordet på Erik Klipping i 1286” er udført 1880-82 og var et af museets første erhvervelser. Maleriet, der nærmest er blevet et monument over den nationalromantiske historieopfattelse, forestiller Danmarks sidste kongemord. |
Til B. S. Ingemanns roman "Erik Menveds barndom", fra 1891 af havde Otto Bache udført illustrationer til kongemordet i Finderup. Mæcenen brygger J.C. Jacobsen kendte til illustrationerne og bestilte Otto Bache til at udføre historiemaleriet "De sammensvorne" til Frederiksborgmuseet. Bache, der søgte historisk korrekthed i sit maleri, havde ikke mange kilder at støtte sig til, personskildringen og selve sceneriet er kunstnerens valg og komposition, men det omgivende landskab er en gengivelse af egnen omkring Finderup, som Bache besøgte og tegnede skitser af. Han navngav ikke billedets personer, imidlertid er det senere blevet antaget at rytteren på den grå skimmel forrest i billedet skulle være marsk Stig. Ifølge folkeviserne er rytterne udklædte som munke, men i Baches billede ses ikke denne anonymitet, men stormænd til hest bærende ringbrynjer og våben. Bache har formået at skildre kongemordet på en romantisk dramatisk måde, effekten er opnået ved en dyster farveholdning, hvor kun den brændende lade i baggrunden, den gryende sol i horisonten, hesteådslet i venstre nederste billedhalvdel og skimlen forrest med blodstænk lyser op i det nøgne barske efterårstriste blågrå landskab. Scenen viser øjeblikket hvor de sammensvorne er standset i flugten fra mordstedet og betragter den brændende lade, over hvilken der kredser ravne - en ravn varsler kommende død og død, skyld, synd og krig. Den er også et sindbillede på guddommeligt forsyn. Den sorte ravn har fra oldtiden symboliseret kløgt og er anvendt i heraldikken - Odins ravne Hugin og Munin orienterede Odin om det, der var sket i verden. Bemærk også bonden (symboliserer folket), der titter på det hele optrin som øjenvidne samt korset på diget. Dette optrin er jo ikke lige det vi forstår ved ridderlighed, men kong Erik var selv årsag. Marskens våbenskjold vender bagud, så kan vi ikke bestemt sige, at der er ham - et klogt træk fra malerens side. |
En hvid stjerne med 7 stråler på blå bund var Marsk Stigs våbenskjold. (Hvide-slægtens). |
Øen Hjelm set fra Djursland
På øen Hjelm ud for Mols Bjerge på Djursland opførte Marsk Stig i 1290 en borg, som i 1306 blev brændt ned af kong Erik 6. Menveds tropper. Marsk Stig dør i 1293 og gravlægges i hemmelighed på øen. Stig Andersen Hvide blev i den norske kongemagts tjeneste høvedsmand på borgen og synes fortsat at have bestyret sine jyske ejendomme.
Marsken var den kraftigste og virksomste blandt de fredløse, og dermed kom han til at stå for folkemindet som Kong Eriks egentlige banemand. Grummest og vildest var de landflygtiges krig, mens han ledede den.
| Marsk Stig gravlægges ifølge sagnet i hemmelighed af sine mænd på øen Hjelm. Undersøgelser for et par år siden godtgjorde at sagnet talte sandt - andre hævder at han er gravlagt i land. |
LINK: KULTURARVSSTYRELSEN - UDGRAVNINGER PÅ ØEN HJELM
Tilbage til oversigt
Taarnborgen - Slottet i Corsøer
BORGEN - MØNTFUNDENE - DEN FORSVUNDNE BY - VIKINGEBOPLADS
 |
Henning Nielsen, Sorø Amts Museum - Luftfoto fra 1990 - Den forsvundne by blev udgravet til højre for kirken - også et beskæftigelsesprojekt som mange unge fra vort virkeområde deltog i - arbejdet blev afsluttet 1994. Samme år afsluttedes den store fredningssag af området. |
RUNESTEN FRA VIKINGETIDEN - ÆLDRE MIDDELALDER - FUNDET PÅ TÅRNBORG
| Runesten fra omkring 1050-1100 fundet ved Taarnborg. Kan beses i Nationalmuseets runehal. Gud... tage sig af... brets sjæl; han gjorde sten(e).. Edvin(?) bro(?) Datering: 1050-1100 |
Stamdata: Titel: Tårnborg-sten
Fundomstændigheder: Museumsprotokollen: "Den laae i Strandkanten af Korsør Nor udfor Lille Taarnborggaards Mark ca. 600 Al. SØ for Taarnborg Kirke og ca. 800 Al. fra Taarnborg Slotstomt. I daglige Vande har Stenen, der laae med Indskriften opad, været overskyllet af Bølgerne. Det er muligt, at den kan have været ført til det Sted, hvor den fandtes, af Is fra en anden Kant af Noret eller nedført fra Lille Taarnborggaards Mark imellem andre Stene".
Opbevaringssted: Nationalmuseets runehal.
Genstandstype: Runesten.
Ejerinstitution: Nationalmuseet
Frederiksholms Kanal 12
1220 København K.
Danmark
Inventarnr.: D 1090
Datering: 1050-1100
Dateringssikkerhed: Nogenlunde Sikker.
Dateringskommentar: Rune- og sprogtypologisk datering
Fundsted: Sorø (Amt), Slagelse (Herred), Tårnborg (Sogn). Nr.: 040319
Fundstedssikkerhed: Sikker.
Fundår:
1874
Arkæologisk periode: Ældre middelalder.
| Overordnet materiale: Sten.
Underordnet materiale: Granit.
Dimensioner: 99 cm
Bredde: 60 cm
Tykkelse: 36 cm
Oprindelige mål: Tykkelsen er målt på det største sted. Indskrift(er): DK nr.: Sj 66
Dansk oversættelse:
Gud... tage sig af... brets sjæl; han gjorde sten(e).. Edvin(?) bro(?)
English translation:
God ... take care of ...-bret's soul, he made the stones ... Eðvin(?) bridge(?).
Transskription:
Guþ ... forise ...bræts sial, han gærþi stena ... Eþwin(?) bro(?).
Translitteration:
(k)(u)þ ... fori:si | -brit : sial (:) ha=n (:) ga=rþi st(i)(n)(a) | ... (k)iþuin : bu(r)- :
Ornamenteret: Nej.
Runetypologi:
Middelalder (M).
Runetypologisikkerhed:
Sikker.
Sprogtype(r): Gammeldansk.
Runehøjde: 11-12,5 cm
Skilletegnstype(r): To punkter.
Skriftordning: Indskriften læses fra venstre mod højre i *parallelordning begyndende i stenens nederste venstre hjørne.
Indskriftplacering:
Stenens ene bredside.
Autenticitet: Ægte.
DR-nr.: 235
DRM-nr.: III, 22
|
Titel: Tårnborg-skifersten - 1100-1400 kltiiæ(n)tn | -...(m)
Alternativ titel: Tårnborg-stenen 2
Fundomstændigheder:
Skiferstykket blev fundet ved pløjning.
Opbevaringssted: Nationalmuseet.
Genstandstype: ubestemt funktion.
Genstandstypekommentar: Skiferstykket er lyst og rhombeformet.
Ejerinstitution: Nationalmuseet
Frederiksholms Kanal 12
1220 København K.
Danmark
Inventarnr.: D 1760
Datering: 1100-1400
Dateringssikkerhed: Nogenlunde Sikker.
Dateringskommentar: Runetypologisk datering.
Fundsted: Sorø (Amt), Slagelse (Herred), Tårnborg (Sogn). Nr.: 040319
Fundstedssikkerhed: Sikker.
Fundår:1882
Arkæologisk periode: Middelalder. | Overordnet materiale: Sten.
Underordnet materiale: Skiffer.
Dimensioner: 17,5-18 cm
Bredde: 12,3 cm
Tykkelse: 1 cm
Dansk oversættelse:
...
English translation:
...
Transskription:
...
Translitteration:
kltiiæ(n)tn | -...(m)
Ornamenteret: Nej.
Runetypologi:
Middelalder (M).
Runetypologisikkerhed:
Sikker.
Sprogtype(r): Utolket.
Skilletegnstype(r): Ikke defineret.
Indskriftplacering:
På skiferstykkets ene side.
Autenticitet: Ægte.
DR-nr.: 236 |
 |  |  |
Nationalmuseet i København. Der er gratis adgang, men det koster kassen at parkere i området. Her kan du bese Taarnborg runestenen i runesalen. (foto: seidel) | Jellingbægeret. Fundet under udgravning af Jellinghøjene. Bægeret er ganske lille - på størrelse med et lille snapseglas. Det er fra Gorm den gamles tid. (foto: seidel) | Der en hel udstilling om vikingetiden. Vælg en besøgsdag, hvor der er rundvisning. (foto: seidel) |
 
| |
Her ser vi ned i Knud den Helliges grav i krypten i Odense domkirke. Han ville pålægge bønderne en personskat (næseskat) for at skaffe penge til et vikingetogt. Bønderne kaldte ham Knud Tyran og de jævnede Aggersborg med jorden - de ville ikke betale skat. Herefter flygtede han med de rasende bønder i hælene ned gennem Jylland over Lillebælt og Fyn til Odense. Her søgte han tilflugt i en trækirke. Her blev han myrdet af bønderne - mens han lå knælende foran alteret og bad - stukket bag fra med et spyd igennem de ædlere dele. I dag ligger Odense Domkirke på stedet - kaldet Albani kirke - fordi Knud senere blev helgenkåret. Det er derfor øllerne fra Odense hedder Albani. Munkene hjemtog nemlig relikvier fra Sct. Albans i England. Det var et forsøg på at skabe et fyrtårn, der kunne skaffe indtægter ved pilgrimsvalfart til kirken. Det har for nylig vist sig, at relikvierne - der blev opbevaret i et skrin - slet ikke stammer fra St. Albans. Skrinet er nu fjernet fra krypten. Med mordet på Knud var vikingetiden definitivt til ende, men det var den reelt 20 år tidligere. Det var bare Knud "der slukkede og lukkede". Det var i 1086. (foto: seidel) |
VIKINGEBOPLADS
Der har været vikingeboplads på stedet før begivenhederne i middelalderen tager fart. Det var et naturligt sted for en vikingeflåde at søge til. Sejlede man gennem indsejlingen til Noret lå man i skjul for fjenden. Således gemte man sig også på Trelleborg, der blev bygget af Gorm den gamle og hans søn Harald Blåtand i dennes regeringstid, hvor hele konstruktionen var indrettet til at bringe flåden i land.
Det er interessant, at beskæftige sig med ringborgene. Vi har indtil dato kendskab til 5 ringborge: Aggersborg i Nordvestjylland ved Aggersund, Fyrkat ved Hobro, Nonnebakke i Odense, Trelleborg ved Slagelse på Sjælland og Trelleborg ved Trelleborg i Sydsverige.
Vikingetiden - hvor spændende den end kan være - er ikke denne hjemmesides emne.
SLOTTET - BORGEN
Taarnborgen (slottet) var bygget af kampesten og Røde Teglsten. Det er nemlig rødler vi har i området, Ved udgravningen fandt man rødlerssten. Valdemar Sejr brændte selv tegl.
|
Plantegning over Tårnborg området med 5-meterkurver. Prikket signatur: eng og mose. Lodret skravering bosætning. |
Nationalmuseet siger slot -, men det var også en borg ydmyg og beskeden på 30x30 meter (900 kvadratmeter som en parcelhusgrund og med et kvadratisk tårn indeni på 8x8 meter. På nordsiden var der voldgrave med skanser og længere fremme lå halvøens spids - på højde med det i dag værende sluseanlæg - dengang vand og et naturligt forsvar.
TÅRNETS ANVENDELSE
Tårnet blev anvendt til at holde udkig og blusse bål fra. Den tids signalmiddel til og fra et tilsvarende tårn på Sprogø og i Nyborg - en hel optisk radiokædeforbindelse. Det var sørøvere i Storebælt og angreb (Venderne eksempelvis), som man kunne advare imod.
 | Et par senere signaltårne - her med optisk telegraf. Fra de ældste tider kendes signalgivning med bål fra bavne og budstikke. |
Byen herude var et centralt handelssted og en lade- og handelsplads. Stedet og borgen blev angrebet af andre end Marsk Stig i tidens løb.
VEJNAVNET
Vejnavnet Marsk Stigs Vej er kommet til efter Taarnborg kommunes sammenlægning med Korsør kommune i 1970. Nu var der pludselig 2 veje, der hed det samme - Kirkevej.
Den gik ikke og så fandt man på at kalde vejen Marsk Stigs Vej. Han er nu næppe kommet ad denne vej - for der var ingen vej dengang, hans angreb må være sat ind østfra.
UDGRAVNINGER AF BORGEN
 |
Fra luften ses fundamenterne af Tårnborgs firkantede kastelsmur og midtertårn tydeligt. Henning Nielsen foto. Bemærk hvor tydeligt man ser det hele på dette foto. Vi ser mod sydvest. Det er Marsk Stigs Vej i forgrunden og Noret foroven i billedet. Nordvest er til højre i billedet. |
Grundplan af borgen (slotsruinen) - nord er opad.
Kongens mænd og soldater boede udenfor. Borgen kunne ikke rumme så mange. Der var også et par enkelte huse indenfor, men fra Marsk Stigs rev - som kan ses den dag i dag (over 760 meter strækker det sig ud i Noret) og op mod banken lå en hel lille by - et landsbysamfund - tidligere vikingeboplads, en runesten fra ca. 1070 blev fundet i forrige århundrede i strandkanten. Den er nu på Nationalmuseet.
UDGRAVNINGER AF DEN FORSVUNDNE BY
 |
Hus GX under udgravning af brændt lervæg. Set fra øst. Til højre ses det brolagte fortov langs gaden. Til venstre brolægningen bag huset. Foto Henning Nielsen. |
Det var ikke noget beskedent og ydmygt sted. Der kunne holdes danehof på stedet og det blev der flere gange. I over 100 år blev Danmark regeret herfra. Der har været soldater, håndværkere og forsyninger og handelsmænd og overnatningsmuligheder til besøgende og gæster - tænk blot på den store kirke, den skulle kunne rumme alle til en gudstjeneste. Der blev også slået mønt på stedet og lavet en hel del falske eller underlødige af slagsen.
Der er fundet over 4000 mønter på stedet.
OLE BUNDGAARD opdager en by.
Ingen havde øjensynlig gjort sig overvejelser om kirkens og borgens ensomme beliggenhed før 1981, da en række fund skulle sætte stedet i et helt nyt perspektiv.
Chauffør Ole Bundgaard i Korsør havde kort tid forinden anskaffet sig en metaldetektor. I respektfuld afstand fra den fredede borgbanke begyndte han at afsøge de omliggende marker.
Nogle hundrede meter øst for kirken, hvor pløjemarken havde en særlig gråsort farve, gav detektoren udslag, og Ole Bundgaard stod med en middelaldermønt i hånden. Lidt efter fandt han én til - og endnu en. Byen Tårnborg var opdaget.
Det hele er undersøgt og udgravet af Sorø Amts Museum (dog ikke borgruinen, den stod Nationalmuseet for).
Det var vor lokale mand Henning Nielsen fra trækvarteret og med kontor på Frølundevej (i dag flyttet til Sønderjylland), der forestod dette arkæologiske arbejde. Dette var også et beskæftigelsesprojekt for unge.
VISIONER
Henning drømte om et museum i den fredede lade - det gjorde vi også i Grundejerforeningen, fordi alle de fund - der blev gjort (de var mange) burde vises og formidles på stedet, hvor de var fundet.
Vi har stået sammen med Henning og kigget på det hele og de mange skeletdele fra udgravningen ved Boeslunde, de lå i brugte tomatkasser af flamingo - her i blandt et kvindeskelet med et barne-skelet-foster. En Ege (en lille træbåd) var også fundet her på egnen - ja, vi kunne blive ved. Alle guldfundene var afleveret til Nationalmuseet som danefæ, men der var rigeligt med fund til et helt museum.
|
Bemærk Ladegården til venstre foroven. Tårnborg borgen i midten og kirken øst for. Selve byen ses nederst til højre. Der ses en sti fra borgen til Noret og en sti herfra, der fører op gennem Lille Tårnborggård og videre gennem Halseby Sø og Mose. Marsk Stigs Rev ligger til højre uden for billedet - syd for Møllebakken. Revet strækker sig 760 meter ud i Noret i sydvestlig retning. Det består af store sten, som is og strøm gennem århundreder har flyttet på, så det i dag er lidt uregelmæssigt. Der er tydelige spor af molekonstruktioner. Det var ved dette rev - skibe lagde til for læsning og losning. |
JEG HAR EN DRØM ...
Tænk at have udgravet en hel forsvunden by. Der var ingen kulturlag ovenpå - der kunne have ødelagt det hele.
Det blev kun en drøm - en herlig en af slagsen, men man ville ikke støtte museet fra lokalt politisk hold (i Grønt Råd Korsør gjorde vi, hvad vi kunne - men forgæves). Arbejdet var overstået og nu tog man tilskuddene og Henning stod uden beskæftigelse.
REGIONALT FORMIDLINGSCENTER
Vi omtalte det på kommunalplansmødet om kulturen ved det offentlige møde i Stenladen sidste sensommer. Det kunne jo passende være med i den nye kommuneplan, hvis man tager kultur alvorligt.
For grundejerforeningen, dens medlemmer og Taarnborgs beboere er det vigtigt, at kende sin egns historiske fortid - det er en del af ens egen identitet.
Det er - synes vi - også rart at kende bare lidt til de historiske kendsgerninger, når man står på bakketoppen herude ved Taarnborg og skuer hele horisonten rundt. Det er rart at kunne fornemme historiens vingesus og glæde sig over, at det er her man bor. Man kan også bare nyde udsigten horisonten rundt.
RIDDERSPIL
 | Riddere og en væbner. Ca. år 1200. |
Vi har også haft flyvske idéer om, at opføre ridderspil på stedet. Den slags underholdning med historisk kolorit kører jo mange steder - så hvorfor ikke her? Et naturformidlingscenter på stedet er heller aldrig blev til andet end en drøm, men der er faktisk planer om, at lave et på Lille Tårnborggård. Vi har en helt unik natur i området - lad os nu se, om denne drøm også brister.
"Den rigtige beliggenhed kan ikke tages fra et sted. Det er grunden til at stedet til stadighed valfartes – vore forfædre valgte ikke forkert."
| 
|
Selve angrebet på borgen og nedbrændingen skete i august 1289. Det var på det tidspunkt Erik den 6. Menved (den myrdede Erik Glippings søn) var barnekonge af Danmark. De fredløse hærgede langs Storebælts kyster og efterlod Skælskør, Taarnborg (Korsør) og Nykøbing på Falster i flammer.
Illustration fra en bog der fremkommer med en væsentlig hypotese om hvem,
der myrdede Erik Klipping. Tegningen skal vise Marsk Stig, der har slået lejr.
Tilbage til oversigt
Erik Menved 1286 - 1319
Sct. Bendts kirke i Ringsted. Kirken er en såkaldt korskirke fordi grundformen er et ligesidet kors. Kirken er begravelsesplads for en del af den ældre danske kongerække. Kirken er nok mest kendt som begravelsessted for Dronning Dagmar og det smukke Dagmarkors, som ofte gives som dåbsgave til piger. Den er bestemt et besøg værd. Den rummer en skat af klenodier og fortæller en del af Danmarks historie.
Kalkmaleri af Erik Klippings hustru og Erik Menveds mor dronning Agnes. Det er et af korhvælvningens fire kalkmalerier fra 1300 tallet. Måske var det hende der stod bag mordet på sin mand. Det kan tænkes at udsmykningen af kirken var en bod betalt af hende for at få syndsforladelse for sin ugerning. |  |
Her ser vi Erik (den 6.) Menved´s segl.
I Bernhard Severin Ingemanns roman "Erik Menveds barndom" er kongen - kun en lille dreng - tilstede under angrebet og reddes ud af den brændende borg af sin væbner og tager flugten på en båd, men det vides ikke med bestemthed, om han rent faktisk var der under angrebet.
Jeg har scannet nogle sider og omslaget fra B.S. Ingemanns "historiske" roman. "Erik Menveds Barndom".
Bogen fandt jeg i en kasse på et loppemarked i Hulby.
 | En dansk barnekonge med mor i ryggen. "Forvidst skal Du røme Land og Rige." - "Min Føde skal jeg i Danmark hente." |
Her kommer lige et lille uddrag af romanen. Det er begivenheden med nedbrændingen af Taarnborg og kongens dramatiske flugt vi skal høre om..
ERIK MENVEDS BARNDOM
| Erik den 6. Menved sammen med sin mor, Erik den 5. Klippings hustru dronning Agnes/Agnete von Brandenburg. Bag den lille 13 -årige barnekonge - her netop nykronet i Nyborg - rider drost Peder Hessel (Peder Nielsen Hoseøl - Horsebøl d. 1298 - fra Viborgegnen) hoseøl = strømpebånd |
| 
| St. Bendts kirke i Ringsted. Her er det første store begravelsessted for danske konger. Det andet er Roskilde Domkirke. Her ligger Erik den 6. Menved begravet sammen med sin mor Dronning Agnes og sin hustru Dronning Ingeborg. (foto: Seidel) |
FANTASI OG VIRKELIGHED
Sådan er det med "historiske" romaner - det er spændende læsning, men også lidt fri digtning og fantasi og skønmaleri - her ren nationalromantik. Det blir´ plottet bare bedre af. Vi kender teknikken fra dramadokumentariske film, der under et svøb af at skildre virkeligheden ofte ender op med, at blive det ukyndige og ukritiske publikums virkelighed og opfattelse af hvad der skete og hvad der er sandhed. En slags politisk propaganda - villet eller uvillet. Filmen "Flammen og Citronen" er et af de seneste eksempler. Filmen "Blekingegadebanden" er på vej og der er mere af samme skuffe. Bedste eksempel er Leni Riefenstahls dramadokumentariske film "Triumph des Willens" om Nazisternes årlige partidage i Nürnberg i september 1934. Filmen er et mesterværk rent filmisk og dramadokumentarisk, men hensigten bag er at vinde masserne for en politisk idé. Ingemann har også en hensigt med sine romaner, men det er ikke emnet her.
Selve angrebet er dog en historisk kendsgerning.
Tilbage til oversigt
En misforståelse
Lad os lige rydde en misforståelse af vejen. Det hedder ikke Taarnborg fordi borgen (slottet) havde et tårn, men fordi hele borgbanken var bevokset med tjørn - måske plantet af taktiske grunde. Hele sognet var stort set skovbevokset dengang og ufremkommeligt, men man havde masser af tømmer lige ved hånden. Borgen blev senere revet ned, da den ikke mere tjente noget formål og skibene i øvrigt stak dybere og ikke kunne løbe ind i det ikke særligt dybe nor.
Koggen - tidens handelsflåde
| 
| 
|
Mange byer i Norden og ved Østersøen fører i deres segl et billede af et skib. Hansestaden Stralsund har et smukt eksemplar af en kogge under segl. Den har sit ror i bagstavnen under det høje agterkastel, hvor byens gamle våbenmærke - de to pilespidser - ses i flaget. Det slaviske ord for "pil" er "strela", stammen i byens navn. Seglet er fra 1326. Disse kogger fra hansestæderne stak efterhånden så dybt i vandet, at de ikke kunne sejle ind i Noret og derfor gled Tårnborg med tiden ud som handelsplads og Korsør tog over. |
Alt anvendeligt bygningsmateriale blev stort set genanvendt i Korsør. Derfor finder man ikke rester af ruiner herude.
På dette lidt ældre kort ses bådsted og forstrand. Marsk Stigs Rev er længere mod højre. Det siges, at man kan gå rundt borgbanken på forstranden. | 
|
| Luftfoto fra vor tid - bemærk Halseby sø og mose. I middelalderen en sø og et naturligt forsvar mod en del af østsiden. I dag går en pragtfuld sti gennem mosen fra stenladen til Tjærebyvej - prøv den. Den store grå vandflade øverst til venstre i billedet er "Det lille Nor" heri udmunder sluserenden fra mosen. Laden og størstedelen af området er fredet. |
NOK HEDDER DET TÅRNBORG, MEN DET HENVISER TIL TJØRN OG IKKE TÅRN
Den oprindelige skrivemåde Thorneborgh (tysk: Dorneburgh) viser, at navnet Tårnborg ikke henfører til borgens tårn, men til planten tjørn, som måske kan have indgået som en del af forsvaret?
Dengang lå borgen på en halvø, der var kun adgang fra øst. Mod nord var der vand. Vi har samlet en hel del materiale og links om emnet og de helt unikke møntfund, der er gjort her. Klik rundt på vor hjemmeside.
Tilbage til oversigt
Drot og Marsk - King and Marshal
Vi mangler blot at nævne en opera - et nationalt klenodie og optaget i kulturkanonen i 2006:
DROT OG MARSK. Tragisk sangdrama i 4 akter, 1878
Peter Heise (1830-1879). Tekst: C. Richardt
Et storværk over den nationalhistoriske mordgåde om drabet på Kong Erik Klipping i 1286, baseret på folkeviserne om Marsk Stig og Carsten Hauchs drama af samme navn. Ikke uden grund kaldte Heise det et tragisk sangdrama, for begge dele havde han sans for.
Allerede da teksten blev indleveret til Det Kgl. Teater i 1875, blev det bemærket, at det var en særdeles vellykket operatekst med poetisk stemning og lyrisk-romantiske enkeltheder af virkelig skønhed, og at Richardt med held havde anslået en hjemlig sprogtone med klang af folkevisen, og denne vurdering er også gældende i 2006.
I sin musik forener Heise på glimrende måde den danske romancetradition, som han selv var en af de bedste repræsentanter for, en folkevisepastiche og store gennemkomponerede scener af stærkt dramatisk udtryk til et ubrydeligt hele. Hans eminente orkesterbehandling og følelsesladede scener som marskens hjemkomst, hvor fru Ingeborg tilstår, at Kong Erik har forført hende, konfrontationen på Viborg Ting mellem kongen og Marsk Stig, hvor denne undsiger Erik, samt den gribende slutscene, hvor folket udtrykker sin sorg og bekymring over kongens død, mens munkene synger et rekviem, placerer Drot og Marsk som den betydeligste danske opera fra 1800-tallet. Den har da også stået på repertoiret jævnligt lige siden og fængslet publikum gennem generationer.
Drot er et gammelt ord af nordisk oprindelse som efter 1800 blev "genoptaget" som et poetisk synonym for "konge". I middelalderen betyder det rigsforstander - næsten det samme som en statsminister.
Marsk (øverstbefalende)
Marsk kommer af gammelt dansk marsc = "hærfører". Deraf kommer den middelalderlige anvendelse af ordet.
I statsadministrationen: titel for den militære øverstbefalende i Middelalderen. Jf. Marsk Stig eller operaen Drot og Marsk.
Drot og Marsk (Peter Heise)
1. akt
En skov ved Skanderborg
Rane Johnsen gør kur til kulsvierpigen Aase, men uden det store held. Kong Erik ankommer og bliver med det samme interesseret i pigen. Rane beder Erik om at lade hende være. Men det finder Erik sig ikke i og giver Rane et svirp med sin hundepisk. Erik får let Aase til at tage med ham til sit slot i Skanderborg.
På Skanderborg Slot
Der er bal på Skanderborg Slot og Aase skænker vin. Marsk Stig ankommer med sin hustru Ingeborg for at tage afsked med kong Erik. Han skal til Sverige for at kæmpe for kongen og beder ham tage sig af sin Ingeborg. Men så snart marsken er væk, forfører Erik hende. Aase indser forbitret, at hun nu er glemt af kongen.
2. akt
Marsk Stigs Borg
Da Marsk Stig vender tilbage fra Sverige, modtages han ikke som vanligt. Ingeborg er klædt i sort, og hun tilstår, at hun har været ham utro. Han bliver rasende og skal til at slå hende ihjel, men bryder sammen. Hun fortæller, at hun aldrig har elsket kong Erik, men at han har ladet hende tro, at Stig var faldet i krigen.
På Viborg ting
Rygtet går om kong Eriks affære med Marsk Stigs hustru Ingeborg. Erik ankommer med sine mænd. Han følges af Marsk Stig som fortæller om sine sejre i Sverige, hvorefter han anklager Erik for at have taget Ingeborg med vold. Erik forsvarer sig mod anklagen ved at nævne, at Ingeborg ville det samme som han. Men Stig udfordrer ham, kæmper sig fri af kongens mænd og forsvinder.
3. akt
En skummel hal i Marsk Stigs borg
Marsk Stig ankommer sammen med Rane, der har fortalt, hvordan kong Erik kan lokkes i en fælde. Andre kommer til. De har alle deres grunde til at hade kongen, og sværger alle, at de vil dræbe ham. Ingeborg tager bevæget afsked med Stig.
Kongsgården i Viborg
Rane prøver at få kong Erik med på den jagt, han har arrangeret. Kongen er dog ikke synderlig interesseret. Han mindes, at han engang satte ild på heden, så alt levende omkom. Nu føler han det som om, at det var hans egen sjæl, der brændte dengang. Kongen bliver dog overtalt af Rane: Han må vise, at han ikke er bange for Marsk Stig.
4. akt
En skov nærved Finderup Lade
Gruppen, der har svoret at dræbe kong Erik, venter forklædt som munke. De bliver utålmodige og tror ikke, at han kommer, og drager derfor til Finderup. Lidt efter kommer kongen dog sammen med Rane. Rane havde lagt en plan, der skulle få drabet til at ligne et vådeskud, men den er nu forpurret. Rane og kongen ser en lille hytte i nærheden og håber at kunne overnatte der. Men i hytten er Aase, der ikke vil lade kongen sove der. Hun advarer dog kongen mod de falske munke. Rane fører kongen til Finderup.
Finderup Lade
Rane og kong Erik lægger sig til hvile, men Erik har mareridt og ser Ingeborgs spøgelse. Marsk Stig og hans gruppe ankommer udenfor, og Erik beder Rane om at spærre døren, mens han selv gemmer sig i halmen. Men det er for sent. Stig træder indenfor og spørger, om kongen er at finde i laden. Rane svarer nej, men peger samtidig på halmbunken med kongen i. Kongen dræbes af Stig, men han når at erklære Stig fredløs inden han dør. En gruppe bønder, jægere og munke holder en ceremoni for kongen. Nu stander landet ud i våde!
"Drot og Marsk - den er hot og harsk!"
Tilbage til oversigt
Konspirationsteorier
Historikeren Erik Arup har gjort det synspunkt gældende, at de fredløse dømtes med urette. Da netop denne kreds siden håndfæstningen i 1282 havde haft regeringsmagt i landet, må de dømte have været uden motiv til at udføre drabet. Traditionen om kong Eriks forførelse af marsk Stigs hustru er sen og kan ikke tillægges troværdighed.
Erik kom også i strid med danske stormænd og måtte i 1282 på et danehof i Nyborg besegle et forpligtelsesbrev (håndfæstning), der sikrede stormændene vigtige rettigheder. Efter dette fandt en udsoning sted med kongehusets sidelinjer, bl.a. med Jakob Nielsen, der fik grevskabet Nørrehalland, og med hertug Eriks søn Valdemar, der i ti år efter faderens død var blevet forbeholdt Sønderjylland. Med Valdemar var der fortsat konflikter om kongens rettigheder i hertugdømmet, og 1285-86 var hertugen ligefrem kongens fange.
Hertug Valdemar er af den grund blevet mistænkt for at stå bag det gådefulde og uopklarede drab på Erik 5. Klipping i november 1286 i Finderup Lade ved Viborg. En årbog nævner, at kongen dræbtes Sankt Cecilie nat (22. november) med 56 sår, og samtiden sluttede derudfra, at drabet skyldtes en sammensværgelse. I 1287 blev Jakob Nielsen og marsk Stig Andersen Hvide mfl. dømt for drabet, og de fredløse søgte tilflugt i Norge.
Ifølge folkevisen var der tale om et jalousidrab begået af Marsk Stig, men formentlig var den reelle årsag til kongemordet af politisk karakter, fx kunne det have været Klippings fjende hertug Valdemar af Sønderjylland, der havde et oplagt motiv - Klipping havde fængslet ham på grund af nogle stridigheder om hertugens rettigheder, og Marsk Stig kunne være blevet dømt for mordet af en magtperson, der kunne dømme uskyldige, og derved selv slippe for straf. Hertug Valdemar var potentiel kandidat til tronen, han kunne i tilfælde af Klippings død udfordre hans søn Erik Menved, imidlertid blev hertug Valdemar efter mordet på Erik Klipping rigsforstander for Klippings søn Erik 6. Menved, og hans formynder blev moderen dronning Agnes.
Dronning Agnes kunne også stå bag mordet, hun var den forsømte hustru, der var vidne til Klippings ubekymrethed om landets tilstand, og at han var lagt for had af landets indflydelsesrige personer som en uduelig regent, og hans foretrukne beskæftigelse var at holde til i drikkelag og forlyste sig med andre kvinder. Dronningen kunne have ønsket sin søn som ny konge og selv den magt, der var forbundet med at være formynder for en barnekonge.
Endelig kunne der være tale om kongens betroede, stormændene, der ønskede at gøre det af med en håbløs regent og foretog en rituel likvidering - Klipping blev ifølge danehoffet myrdet med 56 dolkestik af 9 mænd, og hvis Rane Jonsen ikke var en af dem, der dolkede kongen til døde, fordi hans opgave havde været at lokke kongen i en fælde, kan 8 mænd have stukket kongen 56 gange, et langt større antal dolkestik end nødvendigt for at effektuere mordet, eller en mand kunne have stukket ham 56 gange på vegne af de 8 stormænd, men alt i alt bliver det 7 dolkestik per mand. 7-tallet er fx det mest betydningsfulde tal i Bibelen, fx de 7 dødssynder, de 7 korsord, Fadervors 7 bønner, Skabelsens 7 dage, Jesus uddriver 7 onde ånder, og 7 er det fuldendte tal, et helligt tal etc. Tro eller overtro i forbindelse med tallet 7 kunne pege i retningen af en rituel likvidering, der skulle bringe landet held og fremgang. Marsk stig havde en hvid stjerne med 7 stråler på blå bund som sit våbenskjold.
Tilbage til oversigt
Danmarkshistoriens Kennedy-mord
Mordet i Finderup Lade
Mordet på Erik Klipping i 1286 er det seneste danske kongemord. Omstændighederne er gådefulde, og mordet har fascineret generationer af historikere. Hvem stod bag kongemordet? Var det dronningen, kongens hærchef eller blev kongen dræbt for at bringe et rituelt offer til guderne?
De historiske kilder fortæller, at Erik Klipping under en rejse i Jylland søgte ly for natten i en lade ved landsbyen Finderup på Skt. Cæcilie nat, den 22. november 1286. I løbet af natten trængte en skare mænd ind i laden og dræbte kongen med 56 dolkestik. Under en efterfølgende retssag ved danehoffet på Nyborg Slot blev ni af landets stormænd dømt for mordet. Kun en af de 9 blev dømt for at have ført kniven, nemlig lavaldelsmanden Arvid Bendtsen.
Blandt de dømte var fornemme folk, som landets øverste militærchef marsk Stig Andersen, grev Jakob af Nørrehalland og ”finansminister” kammermester Rane Jonsen. Sidstnævnte var sammen med kongen, da han blev myrdet. Det er bemærkelsesværdigt, at han overlevede overfaldet. Hvis Rane Jonsen virkelig var sammen med kongen på Skt. Cæcilie nat 1286, så kunne det tyde på en eller anden involvering i mordet. Alligevel tvivler de fleste historikere på, at de dømte stormænd faktisk stod bag mordet.
De dømte stormænd blev erklæret fredløse og flygtede til Norge. Den norske konge afviste imidlertid Arvid Bendtsen som den eneste af de 9 fredløse. Sammen med den norske konge Erik Magnussøn Præstehader og hans norske styrker indledte de fredløse en plyndringskrig mod Danmark. Stridighederne strakte sig over 20 år og er kendt som ”De Fredløses Hævnkrig”.
Allerede dengang var der mange, der tvivlede på, at de dømte var morderne, og mordet blev diskuteret livligt i befolkningen. Efterhånden opstod et rygte, som fortalte, at Erik Klipping blev myrdet, fordi han havde voldtaget marsk Stigs hustru. Denne
folkeviseteori er imidlertid meget usandsynlig.
Kongemord er som regel relativt lette at opklare, da gerningsmanden ofte efterfølger kongen på tronen. Nu var Erik Klippings søn ”Erik Menved” kun 12 år, da hans far døde. Derfor synes han hævet over mistanke. I stedet må de mistænkte søges blandt dem, der drog fordel af mordet - eller dem der havde grund til at tro, at de ville drage fordel af kongens død. Ser man bort fra folkeviseteorien, så er der tre forskellige teorier, der har været særligt populære.
Teori 1 – En rituel henrettelse: Marsken og de andre stormænd var blandt kongens betroede og havde derfor ikke noget motiv til at myrde kongen. Tværtimod ville kongens død sandsynligvis betyde, at de mistede magt og indflydelse. Derfor tvivler de fleste historikere på, at kongens betroede mænd stod bag mordet. Der er imidlertid teorier, der hævder, at stormændenes motiv var et ønske om at bremse en uansvarlig konge. De 56 stik er bemærkelsesværdige, fordi det er langt flere stik, end det er nødvendigt for at dræbe en mand. Derfor er det et vigtigt spor. Erik Klipping blev myrdet af 9 mænd. Hvis Rane Jonsens rolle var at lokke kongen i en fælde, så kan hver gerningsmand have stukket kongen 7 gange, eller Arvid Bendtsen kan have stukket kongen 7 gange for hver af de 8 stormænd, der stod bag. Tallet 7 er et helligt tal både i kristendommen og i nogle okkulte ritualer. Dette har fået nogle til at spekulere på, om der var tale om en rituel henrettelse af kongen - et ultimativt offer - som skulle bringe bedre tider i landet. Nogle har endda været inde på, om kongen gik frivilligt med til at lade sig myrde af sine betroede mænd.
Teori 2 – Hertug Valdemar stod bag mordet: En af Erik Klippings gamle fjender var hertug Valdemar. Hertugen var en potentiel kandidat til kongetronen, fordi han var barnebarn af Abel, der var dansk konge fra 1250-1252. Erik Klipping havde fængslet hertug Valdemar i 1285 pga. nogle stridigheder om hertugens rettigheder, og hertugen var først blevet løsladt kort inden mordet. I tilfælde af Erik Klippings død var hertug Valdemar en af dem, der kunne udfordre Erik Klippings søn i kampen om tronen. Erik Klipping havde imidlertid sikret sin søn god støtte på forhånd, og Erik Menved kunne derfor efterfølge sin far som dansk konge. Da Erik Menved blev konge, var han imidlertid kun et barn, og hertug Valdemar blev derfor hans rigsforstander. Dronning Agnes blev imidlertid sønnens formynder, og der fulgte en kort magtkamp mellem dronningen og hertugen. De historiske kilder viser, at dronning Agnes vandt denne kamp. Hertug Valdemar fik ikke magten i Danmark, men han havde både motiv, mulighed og midler til at gennemføre mordet på Erik Klipping.
Teori 3 –Dronningen stod bag mordet: Der findes flere kilder, der mere end antyder, at Erik Klipping levede et muntert liv krydret med rigelige mængder af druk og hor. Det var hårde tider i kongeriget, men Erik Klipping levede tilsyneladende det søde liv uden at bekymre sig meget om rigets tilstand. Dronning Agnes må haft have kendskab til dette, ikke bare som forsømt hustru, men også fordi hun var tæt på magtens centrum. Det er derfor langtfra usandsynligt, at dronningen selv - eller en kreds omkring hende - besluttede sig for at dræbe kongen og selv tage kontrollen med landet. Dronningen vidste, at hendes søn var sikret som landets nye konge. Ved at dømme en række af kongens mest betroede mænd for mordet, lykkedes det muligvis for denne nye magtfraktion at lave en komplet udrensning af det gamle regime.
Trods mange kvalificerede teorier er historikerne aldrig blevet samlet omkring en sandsynlig forklaring. Mordet er uopklaret og vil sandsynligvis også forblive uopklaret som danmarkshistoriens Kennedy-mord (bemærk datoen).
Vil du vide mere: Der er skrevet meget om kongemordet, men ofte er teorierne kun overfladisk beskrevet. En artikel skal dog anbefales, nemlig Carl E. Jørgensens ”Kongemordet i Finderup” fra Historisk Samfund for Viborg Amt 2001. En fremragende artikel, der argumenterer for, at det var dronning Agnes, der stod bag mordet.
| Yderligere kilder: Om mordet i Finderup lade: Operaen "Drot og Marsk" fra 1878 af Peter Heise og Chr. Richardt. "Marsk Stig-viserne", Helge Toldberg, G.E.C. Gads Forlag, 1963.  Ebbe Kløvedal Reich "Festen for Cæcilie - Den hemmelige beretning om et kongemord" 1979 og i 1989 teaterstykket "Land i Våde", opført af Grønnegårds teatret i Christiansborg Ridehus.
"Marsken rider igen - Om mordet på Erik Klipping, Rumelands sange og marsk Stig-viserne", Jens E. Olesen m.fl., Laboratorium for folkesproglig Middelalderlitteratur, Odense Universitet. Nr. 8, 1990. "Middelalderen i eftertidens billede. Folkeviser og historiske digte. Fortolkning", "Marsk Stig. Den lange Vise" (p. 39-46), Vejle Kunstmuseum, 1999. |
Det korte af det lange - vi ved det ikke - vi har kun sagn og folkeviser, men det er en god historie.
Tilbage til oversigt
Foreningen har fået hjemmeside.
Siden generalforsamlingen den 9. marts 2008 - altså sidste år - har bestyrelsen arbejdet på, at få en hjemmeside. Det har tidligere bestyrelser også gjort. Det er dog aldrig blevet ført ud i livet. Der har været indhentet tilbud fra nogen, der ville lave hjemmesiden, men man fandt det for dyrt.
Vi har også drøftet det indgående. Vi sagde til os selv:
"En sådan hjemmeside kan være et kommunikationsmiddel mellem områdets beboere og bestyrelsen". "Kommer alle de medlemmer, der har en e-mail adresse og giver os den, så kan vi kommunikere med dem direkte". "Vi kan også lave spørgeskemaundersøgelser på hjemmesiden - det har vi prøvet engang i papirform og vi fik fin respons". |
Mellem den årlige ordinære generalforsamling og den næste kommer der sjældent mere end et nyhedsbrev eller to - måske en enkelt pressemeddelelse, et giroindbetalingskort og ikke meget mere. Det her kan kun være bedre. I modsat fald arbejder vi i blinde og uden løbende dialog med vore medlemmer og områdets beboere kan vi aldrig få "fingeren på pulsen". Derfor!
Vor konklusion var denne: Vi må og skal være synlige. Skal vi overleve som forening og vokse i medlemstal er det indlysende, at vi må ud med vore budskaber og fortælle hvad vi arbejder med. Det er også vigtigt at få meddelt hvilke resultater vi opnår eller ikke opnår.
Konceptet var lige så indlysende: Gør det så enkelt som overhovedet muligt. Det skal helst være sådan, at man ikke skal have det "store EDB-kørekort", for at kunne vedligeholde siderne. Målet er - at andre uden større problemer kan overtage hjemmesiden og føre den videre. Det er ikke smart og supermoderne, men det funker (eller kommer til det).
Hjemmesideprojektet må og skal ikke være afhængig af en enkelt person eller af et firma eller en person uden for medlemsskaren. Det skal være kollektivt - selv om en selvfølgelig skal være webmaster og have arbejdet med opdateringer, vedligeholdelse og afprøvninger.
I dag er vi 2 til det. Nej efter generalforsamlingen i marts 2010 er vi desværre kun een, men sekretæren læser alt igennem og nedlægger ofte protest, når hun synes jeg går over stregen.
Det er så Poul - vores Webmaster.
Så faldt "valget" på formanden. Han havde for mange år siden undervist i maskinkodeprogrammering (det havde ikke meget med hjemmesidekonstruktion at gøre, men lugtede dog af EDB).
Vort valg - efter at spurgt adskillige til råds var, at vi valgte at lave det hele i FrontPage og vil måske senere gå over i den nyere programversion Expression Web. Det er ikke den bedste og mest avancerede måde, men den er enkel og gennemprøvet.
Hvad skulle der være på hjemmesiden. Vi skrev alt det op vi kunne finde på og så på andre hjemmesider. Vi havde nogle drøftelser af, om eksempelvis bestyrelsens dagsordener og referater skulle være tilgængelige. Skulle vi have sponsorindtægter ved reklamer. Nej, så får vi bøvl med skattefar.
Vi tøver med referaterne - fordi en bestyrelse også arbejder med sager af privat karakter. Der er også ting, hvor vi synes, at vore forhandlingspartnere ikke skal kunne læse "vore inderste tanker".
Derfor i første omgang nej. Det betyder dog ikke, at vi ikke kan og vil informere om ting af almen interesse. Et medlem, der søger hjælp fra foreningen i sag med en nabo, synes vi dog ikke, skal kunne læse striden her på hjemmesiden.
Vi kom dog ikke i gang sådan lige med det samme. Der var mange andre og mere presserende opgaver og sådan noget tager tid. Formanden sagde så, at han ville forsøge. Han forsøgte - selv om han var blevet det frarådet - at lave noget i Publisher.
Det så flot ud, men fungerede ikke som det skulle og det var faktisk alt for indviklet at rette og vedligeholde, men et grundlæggende designprincip blev lagt fast. Vi ville bruge vort logos hovedfarver - her gult og blåt (også Korsør farverne) og så ville vi anvende en enkelt eller to skrifttyper.
Det blev stadig ikke til noget.
Hjælp! Hvad er et UTP kabel ? Jeg vil ha´ en trådløs router! Ellers ligner huset en bunke spaghetti.
Vi skulle også have en hurtig internetforbindelse til serveren (fibernet) - den kom først den 1. februar 2009 og havde sine indkøringsproblemer. Vi valgte en 25Mbit forbindelse op/ned.
Så kom der noget udefra. "Alle gode gaver, de kommer oven ned" - synger de i kirken, men denne kom nu i Søndagsavisen. Her var pludselig i november måned et tilbud om et ekstraordinært kursus i Ringsted på VUC med titlen: "Lav din egen hjemmeside". Det var jo noget af en tur - ja, men hvis de nu har noget der dur.
Formanden kontaktede VUC og var meget heldig. Der blev formentlig lavet et ekstrahold på VUC i Slagelse, fordi så mange havde vist interesse.
Sådan blev det. Det blev engang om ugen. Onsdag aften fra kl. 17.00 til 20.30. Det kostede 350 kr. hvortil så kom formandens udgifter til transport frem og tilbage og indkøb af nogle bøger (hæfter) og programmel og andre småting (USB-nøgle). Det var dog intet mod de 6.000 til 8.000 kr. vi ellers skulle betale for en hjemmeside, hvis andre skulle lave den.
Kurset var for begyndere - og dog - det krævede nogle forkundskaber. Mange faldt fra i starten, fordi de ikke havde nogen forudsætninger og aldrig havde brugt Microsofts Office pakke før. Læreren - han hedder Leif var fortrinlig - og han valgte også enkelte og simple designprincipper, men der var meget der skulle indlæres og trænes - og mon formanden nu kan det - han er jo en gammel mand siger børnene.
Den siger: "Application error at BC12FE !"
Nu er produktet færdigt - og jeg har egentlig haft det hyggeligt på dette kursus.
Vi ved godt, at det ikke er professionelt og at man kan sætte mange fingre på det og det kunne være gjort bedre af web-site-udviklere og eksperter.
Når det er sagt - så skal det siges, at nu har vi en hjemmeside og den har vi fået utroligt billigt og det er simpelt og enkelt, at lave nyheder og så videre på den. Det er da meget godt.
 |
Her er min lærer Leif fra VUC i Slagelse med en elev.
Han hedder Poul Erik og kommer fra Korsør. Han skulle lave en hjemmeside til Korsør Bridge Klub - og det er faktisk lykkedes for ham, men han har også været meget flittig derhjemme. |
Den er selvfølgelig slet ikke færdigudviklet - det er en løbende proces. Man vil også finde, at der er nogle ting som er rene eksperimenter - de bruges her i indkøringsfasen til afprøvning og fejlfinding. Det er lidt pjat, men der er et formål med det. Menustyringen foregår både via et 8 knappers panel og et folde-ud-rullegardinspanel. Det er det samme 2 gange. Det er også en test. Det der vindue man kigger i er jeg nu ikke helt vild med. Det gælder også fotogalleriet, men det er den mulighed programmet giver os.
... Webmaster
Tilbage til oversigt
Hvem er vi ?
Grundejerforeningen Tårnborg blev stiftet den 10. juni 1969.
Meningen med stiftelsen af foreningen i 1969 var klar: “Tårnborgerne” ville bibeholde et organ, der også efter Tårnborg kommunes ophør, året efter kunne varetage områdets og de enkelte beboeres interesser.
De gamle havde ret. Der blev og er stadig brug for dette “lokalråd”. Foruden at varetage de enkelte grundejeres egne interesser har Grundejerforeningen Tårnborg arbejdet - og arbejder stadig med en hel række opgaver af fælles betydning for hele Tårnborgområdet - ting der også kommer ikke-medlemmer til gavn og nytte.
En gammel agitationsplakat. Her er hele foreningens idégrundlag. Det gælder så meget mere i dag - som dengang. | 
|
Tilbage til oversigt
Af sager som foreningen har været involveret i, kan nævnes:
Børnehave, sikker skolevej, Gokart bane, natursti, cykelveje, strandrensning - samt toiletter og bådebro ved Svenstrup Strand.
Redningsøvelse, grønne områder, alle mands ret til Svenstrup Bjerg, fyldeplads, oplæg fra studiegruppe til første kommuneplan, busstoppesteder, vejreguleringer, grøftegravning, fællesantenne, lokalplaner, vindmøller, oplysende sammenkomster.
Høringer med kommunalpolitikere, møder med kommunens udvalg, hjemmekompostering, oplæg til lokalplan vedrørende Korsør Nor og dets nære omgivelser, deltagelse i oprydning omkring Noret, stien Noret rundt.
Agenda-21 arbejde, Grønt Råd, Sct. Hans fest, Samarbejde med andre organisationer om trafiksikkerheden i området ... og meget mere.
Vi har også siden stiftelsen været talerør og dermed Lokalråd for Tårnborg områdets beboere med nedsættelse af udvalg og arbejdsgrupper og afholdelse af møder.
Tårnborg Grundejerforening er medlem af Radio Storebælt, Tårnborg Forsamlingshus, Bevaringsforeningen og Sammenslutningen af lokalråd i Slagelse og deltager på lige fod med andre lokalråd i lokalrådsarbejdet og i fælles drøftelser og møder.
Tårnborg Grundejerforening samarbejder med Halsskov Lokalråd og Vemmelev Lokalråd.
AGENDA 21 - LOKAL INDSATS
| 
| 
|
AGENDA-21 BORGER FORUMS NATUR- OG MILJØGRUPPE I KORSØR |
| Hvis man er naturbeskytter,
kan det gøre en lidt tvær,
at det ikke altid nytter
lige nu og lige her. |
En smule modvind på din vej -
det gør dig blot lidt mere sej
og gi´r dig kraft i overflod,
når det igen går dig imod. | 
|
AGENDA-21 - NATUR- OG MILJØGRUPPEN |
(foto: WoSw)
Vi er aktive deltagere i Agenda-21 Borgerforums Natur- og miljøgruppe i Korsør.
Vor forenings formand er gruppens ambassadør.
Tilbage til oversigt
Menneskene bag det hele:
Foreningen stiftes
... her hører vi om dens fødsel - initiativtagerne - 2 stemmer pr. parcel - hvorfor Holmegårdsudstykningen kommer med og de første 10 års resultater ...
AFSKRIFT AF INDLÆG FRA FORENINGENS FORMAND K. HARTUNG NIELSEN I 10 ÅRS JUBILÆUMSSKRIFTET FRA 1979 OM FORENINGENS STIFTELSE OG DE RESULTATER DEN HAR OPNÅET. FORORD "Grundejerforeningen Taarnborg blev oprettet ved den stiftende generalforsamling den 10. juni 1969 og har således bestået i 10 år. Ideen til foreningen opstod ved den forestående kommunesammenlægning i 1970, og at Taarnborg kommune skulle nedlægges samt at al administration, planlægning og styring fremover skulle foregå ved Korsør kommunes foranstaltning. På initiativ af nogle grundejere i Rødhøjkvarteret blev der den 9. maj 1969 afholdt et indledende møde, hvor der blev nedsat en arbejdsgruppe på 7 medlemmer, der skulle udarbejde forslag til foreningens love samt fastsætte datoen for den stiftende generalforsamling. Arbejdsgruppen blev sammensat af initiativtagerne: Arne Petersen - Ejvind Hansen - Jørgen Larsen - Verner Jørgensen - Poul Hansen - Willy Beck - og Kaj Hartung Nielsen. Under udarbejdelse af lovene, blev der indført, at hver parcel skulle have 2 stemmer, hvilket betød, at der herved blev givet den kvindelige partner medindflydelse, hvilket har været en gevinst for foreningens arbejde. Grundejerforeningen Taarnborg var således den første grundejerforening i hele Danmark, hvor kvinderne fik stemmeret. Hensigten med foreningen var, at skabe et sammenhold blandt grundejerne, hvis fællesinteresse måtte være, at værne det område, de havde valgt, som deres hjemsted; er dette nu lykkedes? Svaret må blive delvis ja, idet, der endnu mangler nogle grundejere, at blive tilmeldt foreningen, nogle enkelte fra Rødhøjkvarteret, fra Bellisvej, fra Violvej samt nye grundejere fra Holmegårdsudstykningen. Man kan blive medlem af grundejerforeningen ved, at indbeta¬le beløbet på vedlagte giroblanket, dette indebærer, at grundejerne med god samvittighed, kan benytte de af grundejerforeningen udsatte affaldscontainere, der udsættes 2 gange årligt og betales i fællesskab, af medlemmerne i foreningen. Det er nærliggende at stille spørgsmålet hvad har foreningen opnået i de 10 år, den har eksisteret her, kunne det være fristende, at afskrive forhandlingsprotokollen. men det vil blive for omfattende, enkelte sager, hvor foreningens medvirken har givet resultat, skal hermed meget kort nævnes: Skolevejen - Ørnumvej fremskyndet 4-5 år - udbygning af Mælkevej - planlægning af vejbelysning i Taarnborg - planlægning af fællesantenneanlæg - børnehave - hindret planlagt flyveplads ved Ørnumvej, endvidere kan nævnes udarbejdelse af forslag til kommuneplanen m.m. En af foreningens vanskeligste sager, har været Holmegårdsudstykningen, der var privatejet og grundejerne ønskede, at kommunen skulle overtage vejanlægget, for hvilket kommunen stillede store krav, før overtagelsen. Da det var en fuldstændig istandsættelse af veje og fortove samt installation af vejbelysning, var det en formue, at grundejerne skulle betale. Ved forhandling med kommunen lykkedes det foreningen, at få beløbet så langt ned, at grundejerne kun skulle betale ca. halvdelen. Denne sag tog 5 år, at gennemføre og har kostet bestyrelsen mange arbejdstimer. Foreningens formål er, at varetage medlemmernes interesser som grundejere i enhver henseende, såvel overfor offentlige myndigheder som andre, samt med idéer og tanker påvirke udviklingen i foreningens virkeområde til gavn for grundejerne." K. Hartung Nielsen
|
Grundejerforeningen har i årenes løb haft følgende formænd:
1969-1980, Orlogskaptajn Kaj Hartung Nielsen - stiftede foreningen.
1980-1981, Sparekasseassistent Jørgen Stjerne Hansen startede PR og blad.
1981-1982, Speditør Bent Meyer skrev “Tårnborgbogen”.
1982-1982, Skibsmaskinchef Benny Andersen gled på Gokart banen.
1982-1983, Bogtrykker Svend-Aage Larsen stod fast på Gokart banen.
1983-1987, Falck inspektør Marius Schmidt forsvarede Svenstrup Bjerg.
1987-1998, Skibsfører Hans Erik Tiedemann skubbede til vindmøllerne.
1998-2000, Maskintekniker Tommy Christensen arbejdede for sikre skoleveje.
2000-2003, Fhv. Afd. leder Poul Otto Seidel arbejdede for Korsør Nor og dets nære omgivelser i Grønt Råd - senere Agenda-21.
2003-2004, Regnskabskonsulent Inge-Lis Seidel arbejdede for de sociale aspekter.
2004-2008, IT-administrator Charlotte Mikkelsen arbejdede for trafiksikkerheden i området.
2008-????, Fhv. Afd. leder Poul Otto Seidel arbejder med Natur- og miljø og udbygning af lokalrådsindflydelsen - og så lige hjemmesiden her.
| Forside/bagside fra vor forenings hvervekampagneskrift og 5-års jubilæumsskrift. Kortet der danner baggrund er specielt interessant - det er historisk. Bemærk her er intet Rødhøjvejs-, Træ- eller Violvejskvarter. |
Tilbage til oversigt
Det var Bent Meyer der var drivkraften og tovholderen bag Taarnborgbogen - "Taarnborg - et sogn i Vestsjælland", men et helt udvalg af aktive medlemmer deltog i det store arbejde med, at få dens indhold stykket sammen. Bogen fortæller om hele vort virkeområde - Taarnborg sogns historie. Her er forsiden af omslaget - billedet fortsætter på bagsiden og er i dag ren nostalgi. Det er taget fra "Bjerget" i Svendstrup.
Nyere billede også taget fra Bjerget med udsigt mod Rødhøjvejskvarteret og Noret i baggrunden. (foto: seidel)
Tilbage til oversigt
Bestyrelsen i 2010/2011:
Formand Poul Otto Seidel,
Rødhøjvej 30,
Telefon: 5838 0840
Mobil: 30549059
E-mail: poseidel-snabela-dbmail.dk
Næstformand Jørgen Knudsen,
Halsebyvej 74,
Mobil: 4071 7231
Kasserer
(Ejerskifter - Natur- og miljøgruppen)
Laust Nissen,
Ahornvej 5,
Telefon: 5838 0676
Sekretær Inge-Lis Seidel,
Rødhøjvej 30,
Telefon: 5838 0840
Mobil: 30549060
E-mail: seidel.ingelis-snabela-gmail.com
Bestyrelsesmedlem Annitta Hartmann,
Stibjergvej 34,
Telefon: 5838 0380
E-mail: annitta.hartmann-snabela-gmail.com
Best.suppl.
Willy Søren Beck,
Ternevej 18,
Telefon: 5838 0172
E-mail: willy_beck_51-snabela-msn.com
Tilbage til oversigt
Vi har et formål og et mål:
Foreningens formål er at varetage medlemmernes interesser som grundejere i enhver henseende, såvel overfor offentlige myndigheder og andre, samt med ideer og tanker påvirke udviklingen i foreningens virkeområde til gavn for beboerne ved:
1. At afholde møder.
2. Eventuelt nedsætte arbejdsgrupper og afholde studiekredse og sammenkomster.
Sådan lyder det i § 2 i vor vedtægt.
Vi har gennem 40 år foruden at være grundejerforening virket som Tårnborg områdets fælles lokale talerør.
Vi vil virke for Tårnborgs særlige interesser og være bindeled imellem offentlige myndigheder samt andre instanser og borgere.
Vi er en formel forening, som hviler på et mandat.
Vi er upolitiske - selv om foreningen ofte er blevet beskyldt for at drive politik. Medlemmerne har valgt bestyrelsen og vi kan garantere for, at den afspejler meget godt områdets politiske sammensætning.
Vi vil ikke tage enhver sag op, som angår vort område - dertil er der ofte for mange modsatrettede interesser, men vi har igennem 40 år blandet os i rigtigt meget - vel at mærke, når det har været ting af fælles interesse - set ud fra en helhedsbetragtning:
 | Vi vil rette henvendelse til kommunen, grundejere, bygherrer, politi eller andre myndigheder. |
| For 96 parceller i Holmegårdsudstykningen gælder det særlige forhold, at de ifølge en tinglyst deklaration på deres ejendom, skal være medlemmer af grundejerforeningen. I dette område - som populært kaldes trækvarteret (alle vejnavnene har trænavne) - har vor forening påtaleret i henhold til deklarationen sammen med Slagelse kommune. Dispensationsretten tilkommer alene Slagelse kommune. |
| Vi vil stille spørgsmål, foreslå forbedringer og stille krav, sende pressemeddelelser eller starte underskriftindsamlinger, for om nødvendigt at fremme en sag. |
 | Vi vil sætte ting til debat i lokalpressen eller arrangere møder og foredrag, som kan gøre os klogere og mere vidende og bringe os i dialog med myndighederne. |
Vi har ikke har nogen formel magt eller plads i Slagelse byråd, alligevel er det vor erfaring, at gode og saglige argumenter og gammeldags udholdenhed og ståen fast får større vægt, når vi taler med en fælles stemme.
Vi ønsker ikke konflikt med byrådet og dets medlemmer, men et gensidigt samarbejde og en konstruktiv dialog. Det gælder først og fremmest i forhold til kommunens ansatte medarbejdere.
Vi vil søge at skabe det bredest mulige samarbejde om løsning af lokale opgaver og vi samarbejder derfor med andre lokalråd og foreninger i Slagelse kommune.
Tilbage til oversigt
Alt arbejde i foreningen er frivilligt og ulønnet. Vi modtager i dag ikke noget tilskud fra kommunen til praktiske gøremål, f.eks. leje af mødelokaler, fotokopier, porto mm.
Det er selvfølgelig ikke rimeligt i forhold til andre lokalråd, men kommunens argument er, at ikke alle kan blive medlem.
Deri har de formelt ret, da man skal eje fast ejendom for at være medlem af vor forening. Vi mener dog de godt kunne have støttet vor lokalrådsfunktion økonomisk.
Vi har derfor på generalforsamlingen den 22. marts 2009 fået mandat til at nedsætte et lokalrådsudvalg og et vedtægtsudvalg. Det er disse udvalgs opgave, at finde en løsning på denne uholdbare problematik. Vi har som et landsogn brug for lige så megen hjælp og økonomisk støtte som andre landsbyråd, lokalråd, beboerforeninger og lignende. Dette gælder i særlig grad med hensyn til økonomisk støtte til projekter vi ønsker gennemført til gavn for områdets beboere.
Det arbejde vi udfører og har udført - gennem 40 år - står på ingen måde tilbage for det andre lokalråd udfører.
Slagelse byråd har dog også anerkendt ,at vi ifølge vor vedtægt har en klar opgave af nærdemokratisk karakter og vi bliver derfor på lige fod indbudt til møder m.v. med andre lokalråd og Slagelse kommune.
Alle beboere indenfor den gamle Tårnborg kommunes grænse, som den tog sig ud før kommunesammenlægningen den 1. april 1970 kan blive medlem af vor forening, hvis man ejer fast ejendom eller kan disponere på ejerens vegne over en sådan - eksempelvis lejere.
Fysisk går vores grænse fra sluseudmundingen ved Lilleøen og lige ud nordpå til Musholmbugten ad Tårnborgvej til vest for Oldenbjerg. Selve boligområdet hører dog ikke med, det hører til Korsør, men hele golfbaneområdet med Tårnborgparken gør.
Vi beskæftiger os dog også med området nord for jernbanen mod vest - (idet Halsskov lokalråd ikke har dette område med i deres geografiske område) og ud til Storebæltsbroen. Det har aldrig hørt til Taarnborg Sogn (historikere siger dog, at det har det i fordums tid) og vi optager ikke medlemmer herfra. Området har dog som naturområde stor interesse for os.
Mod nord afgrænses vi af Musholmbugten og Tude å.
Mod øst går vor grænse til Bildsøvej og helt ud til Bækkerenden lige vest for Vemmelev by, men vi har Hulby og Tårnholm med i vort område.
Disse områder har dog også Vemmelev lokalråds interesse - derfor har vi aftalt et samarbejde med dem.
Vor grænse følger en linje langs med Slagelse landevejen og Korsør Nor og faktisk helt ud til Storebæltskysten.
I praksis har vi dog ingen medlemmer her. Det er heller ikke det afgørende - det afgørende er om disse områder indeholder noget som har betydning for vore medlemmer og "vort område". Lad os blot nævne en ting som i hele foreningens eksistens har haft vor største bevågenhed, det er "STIEN RUNDT OM NORET" og i vore dage de østvendte ramper ved afkørsel 41 (det er faktisk i vort virkeområde). Udbygningen af daginstitutionen ved Korsør station på Storebæltsvej er også i vort virkeområde. Det samme gælder Højbjergskoven, det rekreative område, der skal etableres på den tidligere fyldplads umiddelbart nord for Ørnumvej. Kart banen. Stisystemet på Korsør Golfbane i Tårnborgparken og bådforeníngerne Lilleø og Magleø.
Vi kan ikke få tilskud - så den fysiske grænse har ingen større betydning, men vi vil selvfølgelig have "førsteretten" til at tale vort områdes sag. Får vi ændret vore vedtægter, kommer der måske en dag, hvor vi også blive tilskudsberettigede og så har den fysiske grænse bestemt betydning.
Vi ser sådan på det, at alle beboere i vort virkeområde i princippet er "medlemmer af vort lokalråd" og kan bede os om hjælp og komme med ideer og forslag.
Vi kan ikke leve med, at kommunen forhandler og indgår aftaler med lokalråd uden for vort virkeområde om ting, som befinder sig i vort område. Vi vil gerne samarbejde, men vi vil ikke acceptere, at kommunen spiller os ud mod hinanden.
Ingen er automatisk medlem af vor forening, men alle i vort interesseområde kan naturligvis henvende sig til os for at forelægge en sag. Så har vi det lønlige håb, at de også bliver medlem.
Vi holder i årets løb møder, hvor alle - også ikke medlemmer af vor forening - er velkomne.
Tilbage til oversigt
Bliv medlem af vor forening.
Første grundejerforening med to stemmer pr. parcel.
Hver parcel har to stemmer hedder det i § 11 i lovene for Grundejerforeningen Tårnborg .
Hermed har en grundejerforening for første gang brudt med det hævdvundne princip om kun at give hver parcel ret til én stemme.
Det er demokratisk og en klar fordel for kvinderne, at det princip blev gennemført, men også at en ejendom med 2 ejere sidestiller disse som lige værdige medlemmer.
Bliv medlem af vor forening - enten fordi du lige har købt hus i området eller fordi du allerede bor herude, men blot ikke har kendt noget til vor forening.
Vi vil gerne se dig som medlem af vor forening. Er vi mange sammen taler vi med så megen større styrke, når vi gerne vil høres.
Et års medlemskab koster for tiden 200 kr. pr. parcel. Det er så for 2 personer.
Deltag i fællesskabet - bliv medlem. Vi trænger også til al den hjælp vi kan få. Du kan være med til at vor forening vokser og får indflydelse.
Tilbage til oversigt
Kontakt et bestyrelsesmedlem for medlemskab
eller brug den elektroniske kontaktformular her:
Tilbage til oversigt
Udgivernoter til internt brug
Noter - siden a-jourføt 13-4-2009 og en del fejl rettet og flere tilføjelser redigeret ind. Der mangler korrekturlæsning og kritisk gennemgang.
notater til mulig indpasning.
nogle kildeangivelser er glemt på større citater.
Der er en del gentagelser - skal vi fjerne dem - eller gør en gentagelse i anden formulering blot at læseren bedre ledes på vej?
3 musiknumre fra Drot og marsk kan høres på nettet. Vi kan linke - der er et virkelig poetisk og melodisk sangnummer.
De må findes flere og bedre billeder til at illustrere med.
Tegningen af borgen, der brænder er en illustration fra Ingemanns roman Prins Otto (pragtudgaven) det er den bedste illustration, der p.t. kan findes - selv om det ikke er Taarnborg på tegningen - det må kunne gå an.
Mulighed for at indpasse egne foto fra Sct. Bendts og Viborg domkirke.
Vi vil ikke tage illustrationerne fra den historiske side - eller skal vi. Det er vort logo og hele baggrunden herfor vi bringer - det skal blot være en appetitvækker for omtalen af udgravningerne og fundene. Jeg har en avisartikel over 50 år gammel i kopi fra Politiken om Taarnborg - den er uvurderlig. Jeg har scannet alle vigtige bogsider m.v. vi har lånt fra danske biblioteker og museer.
Jeg har ikke kontaktet Henning eller Sorø Amtsmuseum. Henning ligger inde med et hav af billeder (lysbilleder) og lavede også en hel del illustrationer til en udstilling i stenladen. Jeg har en del private optagelser af Henning, måske burde vi have et billede af ham på.
Manden bag møntfundene kender jeg ikke - her kunne også være en spændende historie.
Flere af illustrationerne er taget (scannet) fra et større værk fra 1904 - og en meget stor del af de øvrige illustrationer er også fra min egen bogsamling.
Vi må løbende ajourføre det her og forbedre det - tiden har været meget knap
rettet 4. maj 2009 - tema blå (test - læselighed?) Stavefejl delvis rettet, tegnsætning og en del omskrivninger - Hjem logo åbner forkert - figurlinks i bunden - kun til afprøvning - Hyperlinks fjernet! 7. September 2009 Større redigeringsarbejde indledt. Adskillige tabeller indsat. Tekst lettere redigeret - der er flere fejl!!!
8. september 2009: Indsat flere illustrationer i form af fotos taget af Henning Nielsen vedr. borgen. Billeder af tidligere formænd indsat. Jeg mangler de nyere, men de kommer. Der mangler også noget om Ole der fandt de 4.000 mønter. 9. SEPTEMBER - FLERE TEKSTRETTELSER - EN MASSE OM MØNTFUND - FLERE ILLUSTRATIONER. STAVEKONTROL. HTML OPTIMERING. VL-BILLEDSTYRING FJERNET.
Indholdsfortegnelse:
Et mord i skiftende belysning
Den traditionelle fortælling
Kildegrundlagets behandling
Kort om forskningshistorien
Kildegrundlag
Forhistorien
”Vikingekongerne”
Valdemars nedtur
Hviderne
Bengerds sønner
Tyskland og Danmark
Kongemordets historie
Erik Klipping og arvingerne
Marskens hustru
Håndfæstning, love og reformer
Den store fred
Valdemars oprør
Motivet
Mordet
Opgør og dom
Jens Grands sagsakter
Kongemagtens opløsning og samling
Alternativer
Det juridiske grundlag
Konklusion
Folkevisetraditionen
Den politiske vise (F-visen)
Hustru-visen (C-visen)
Den lange vise (A-visen)
Kongemordet og kunstnerne
De nationalromantiske forfattere
Operaen Drot og Marsk
1900-tallets forfattere
Billedkunsten
Traditionen
Stikordsregister
Kort over Danmark og Nordtyskland
Slægtsoversigter
Litteraturfortegnelse
Tilbage til oversigt
363x500.gif)