Solen

Jorden bevæger i et kredsløb omkring Solen. Kredsløbet, der beskriver en ellipse med Solen i det ene brændpunkt, varer for tiden 365,25 dage.

Sammenhængen mellem solhverv, jævndøgn, solen og jorden. Grafik Bjarne Siewertsen
Sammenhængen mellem Jordens bane om Solen, jordaksens hældning og årstiderne.

Jordens ellipsebane og hældende akse betyder, at Solens tilsyneladende gang over himlen varierer i løbet af året.

Solens tilsyneladende gang over himlen i løbet af året.

Solens højde på himlen varierer med årstiderne og dermed varierer det maksimale antal lyse timer og meteorologiske solskinstimer. Om sommeren er Solen således både højere på himlen og længere tid over horisonten.

Jordens bane omkring Solen varierer fra at være næsten cirkulær til svagt elliptisk (fladtrykt). Det tager ca. 100.000 år at gennemløbe en cyklus fra en rund bane til den mest fladtrykte bane og tilbage igen.

Milankovitch-cyklus: Jordens kredsløb om Solen beskriver en bane, der varierer fra helt rund til svagt elliptisk med en periode på knapt 100.000 år.

Jorden er for tiden tættest på Solen i den nordlige halvkugles vinterhalvår og længst fra Solen i den nordlige halvkugles sommerhalvår.

Udover kredsløbet om Solen, så roterer Jorden også om sig selv med en periode på et døgn. Den akse, som Jorden roterer omkring, hælder 23,44° i forhold til, hvis den stod vinkelret på kredsløbsbanen omkring Solen. Vinklen ændrer sig fra 21,39° til 24,36° og tilbage igen over en periode på 41.000 år.

Det er jordaksens vinkel, der bestemmer, hvor stor forskel, der er på sommer og vinter. Hvis jordaksens hældning var 0°, så ville vi kun have en årstid og den ville vare hele året.

Jordens aksehældning varierer.

Jordens aksehældning varierer med en periode på 41.000 år.