Da kalkmalerierne blev malet var det farvestrålende billeder.
Forskerne er enige om, at de afblegede farver, vi nu til dags ser i kalkmalerierne er et resultat af tidens gang og diverse overkalkninger, hvor farven er bleget. Det var med andre ord et helt andet indtryk beskueren fik end det afblegede indtryk du får i dag. Vores viden om de anvendte farver stammer derfor fra oplysninger i skriftlige kilder.
I middelalderen havde man kendskab til et gammelt værk om farver. Det blev skrevet af Plinius den Ældre (død 79 e. Kr.) og var det ældste kendte værk om farver.
 | De typiske romanske farver
De typiske romanske farver er den blå ultramarin og den lysere blå azurit. Disse blå farver bruges tit til baggrundsfarve.
Desuden ses grøn, mønje, cinnoberrød, gul okker, rød okker og brun okker samt hvid (kridt) og sort (trækul).
Herudover brugte man forgyldning til relief ved bl.a. glorier og dragtborter.
De typiske gotiske farver
I unggotikken går man efterhånden væk fra at bruge de blå farver. Man maler nu på den hvide bund med farverne mønje, cinnoberrød, grøn, gul okker og brun okker samt en blålig grå farve.
Okkerfarver, sort og grå dominerer nu den hvide baggrundsflade. |
Blå farver | | | | | Ultramarin: Navnet kommer af det latinske ultra marinus, der betyder ”hinsides havet”. Farven blev fremstillet af halvædelstenen lapis lazuli, der i middelalderen blev brudt i en mine i Afghanistan. Farven var meget kostbar – prisen svarede til prisen på guld. I de romanske kalkmalerier blev den brugt som baggrund.
| | | Azurit:
Et kobberholdigt mineral, der er en lysere blå. Azurit erstattede ultramarin i slutningen af 1200 tallet, måske fordi handelsforbidelserne til Afghanistan blev afbrudt. Azurit var også kostbart.
| | | Kobolt:
Blev fremstillet af knust koboltglas. Det blev brugt ved slutningen af middelalderen.De blå farvestoffer var kostbare, så måske er dette grunden til, at man i senmiddelaldern i Nordeuropa erstattede den blå baggrundsfarve med den hvide kalkbund. | | | | | Grønne farver | | | | | Malakitgrøn:
Farven blev fremstillet af halvædelstenen malakit, eller man brugte kunstigt fremstillede kobberforbindelser, fx. Saltgrøn. Spanskgrøn blev fremstillet af kobberspåner overhældt med eddike. | | | | | Røde farver | | | | | Cinnober:
Forekommer som naturligt mineral, men blev fremstillet kunstigt af kviksølv og svovl.Farven blev både brugt på vægmalerier, skulpturer og tavlemaleri.
| | | Mønje:
Var orangerød og blev fremstillet af blyoxid.
Den blev brugt som undermaling for kraplak.
| | | Kraplak:
Blev udvundet fra krapplanten, der blev dyrket i store dele af Europa i middelalderen. Farven er transparent, og blev brugt som overmaling på cinnober og mønje, der derved fik en dybere glød. | | | | | Rødgule og brune farver – Okkerfarver | | Okkerfarver laves af ler. | | | Rødokker:
Findes næsten overalt i naturen, og en særlig fin udgave kom fra Siena i Italien (brændt Sienna)
| | | Lys okker:
Blev brugt i ren form eller brændt, så den blev lys rødbrun.
|
| | Mørk okker:
Blev brugt ren eller brændt, så den blev mørk rødbrun. | | | Guld:
I særlige tilfælde blev der brugt guld. Det var det stof, der bedst gengav det himmelske lys, og var den fineste ”farve”. | | | |
Sort og hvidt Sort blev fremstillet af sod eller knuse brændte knogler til et sort pulver. Hvidt var kalkens hvide farve. Til bogillustrationer blev brugt blyhvidt. Farvesymbolik Guld var den fineste ”farve”. Den gengav det guddommelige lys. Blå var den næstfineste. Farven symboliserede det himmelske og den guddommelige natur. Hvid symboliserer tro, sandhed, renhed, glæde og lykke. Sort betegner synd, djævel, sørgmodighed, ulykke, ydmyghed og uvidenhed. Grøn betegner håb, kontemplation, kyskhed, strenghed og evigt liv. Gul betegner død, bodfærdighed, mådehold og rigdom. |
