Denne hjemmeside er blot en reportage fra en udflugt min hustru og jeg lavede den 23. til den 26. juli 2012 til sydvestsjællands kyst og øerne Falster, Lolland og Møn.

Vort tema for udflugten var de borge og slotte og farvande og havne, som man havde anvendt i Valdemarernes tid og de fattiges bibel i form af kalkmalerier brugt som udsmykning og åndelig indoktrinering i vore kirker.

For så vidt angår kalkmalerierne havde vi valgt at fokusere på den såkaldte Elmelundsmester og hvad angår havnene var det Fanefjord, Vordingborg og Stege.

Turen kom ikke til at forløbe som planlagt. Det var der flere årsager til. Vi ventede og ventede på godt vejr - endelig lovede vejrudsigten fint vejr i et par få dage. Så var det bare med at komme ud af røret. Desværre viste det sig at Bogø kro var gået konkurs, så vi måtte så i stedet vælge Højmølle kro på Falster som base. Det fortrød vi ikke - det var et fortrinligt sted med et fint værtspar og lækker mad. I farten havde vi overset, at vi kom en dag for tidligt af sted. Den skulle være begyndt på en tirsdag - nu blev det mandag. Hele turen måtte lægges om. Det blev den ikke ringere af - tvært om.

Vort mål var af finde en årsag til, at vi for så vidt angår kalkmalerierne fra slutningen af 1400-tallet, pludselig ser en sprudlende folkelig kunst med en klar kritik af gejstlighed og den herskende klasse. Hvilke ændringer i samfundet er baggrunden herfor. Vi ville også gerne forsøge at afdække, hvem der opførte kirkerne og betalte for deres kostbare inventar. Endelig ville se på besejlingsforholdene i ældre tid for at få klarlagt varetransport- og handelsruter samt militære anlæg og havne.

Lad os sige straks, at det var også en slappertur og der er grænser for, hvad vi gad af kirker på een dag.

Det blev til en masse fotos - det hele knipset med et lille billigt lommekamera fra Aldi. Det er lige til at have i lommen sammen med et ekstra element og nogle hukommelseskort.

Billederne kunne sagtens have været bedre, men så skulle jeg have taget et langt dyrere professionelt kamera med stativ og videolamper med. Jeg gider det ikke og hylder princippet: "Keep it simple!"

Nå, lad os komme ud af røret og få set noget:

OVERBLIK OG FORKLARINGER

Her et ældre kort over sydsjælland og Møn. Dette kort er valgt for at vi bedre kan bedømme besejlingsforholdene. Stege på Møn har gennemsejling ind til Stege Nor. Det var i middelalderen et handelscentrum - især med sild.

Her et lige så gammelt kort over Lolland og Falster. Her var også et enormt sildefiskeri i middelalderen. Den i dag svenske by Falsterbo er opkaldt efter falstringerne som deltog ivrigt i det enorme sildemarked på Skanør. I sin storhedstid blev herfra eksporteret 300.000 tønder salter sild årligt. Vi kan se når vi gennemgår kirkeinventaret at vi har indkøbt eksempelvis døbefonte i Sverige og en masse træskærerarbejde i Lübeck.

Her et fortrinligt kort over kirkerne på Lolland og Falster. Nyere kirker opført efter 1850 er ikke med her og har heller ingen interesse for det emne vi belyser her.

Skematisk fremstilling af en typisk landsbykirke i Maribo amt

Den oprindelige kirke består af kor og skib bygget af røde munkesten.

På langsiderne er en kraftig sokkel, ofte med flere led, ved hjørnerne afskåret af lisener, der foroven afsluttes med gavlkonsoller af hyppigst fem afrundede udkragninger.
Endvidere afbrydes soklen af portalfremspringene, der omfatter de mangefalsede døråbninger på begge skibets sider, og af en lille »præstedør« i koret.

Portalerne har ofte trekvartrunde søjlestave med kapitæler og baser udskåret i teglsten.

Koret har sjældent apsis, men hyppigt i østgavlen et trekoblet vindue af let spidsbuet form og med smige false.

Også langsidernes vinduer er af romansk plantype; rundbuede stik kan være omgivet af løber- og savskifter.

Gesimserne kan være buefriser på profilerede konsoller, rudefriser el. l.; gavlene, hvoraf skibets gamle vestgavl ofte findes bevaret i tårnet, har blændingsdekorationer og meget ofte siksakmurværk.

I nyere tid er de oprindelige vinduer ofte tilmurede og nye og større indhuggede.

De oprindelige tagværker er sjældent bevarede, men undertiden findes aftryk i gavlene af den gamle tagstol — der har hanebånd og skråstiver fra spær til bjælke — eller enkelte genanvendte gamle tømmerstykker i den i senmiddelalderen eller senere fornyede tagkonstruktion.

Hen imod middelalderens slutning er hyppigt ved vestgavlen bygget et tårn, hvis svære mure hviler på en uregelmæssig syld af store kampesten.

På siden af tårnet står et trappehus, hvori en vindeltrappe til de øvre stokværk.

Tårngavlene har kamtakker, og blændingsdekorationerne er hyppigt anbragt i vandrette bælter.

I samme periode er foran en af skibets døre bygget et våbenhus, og undertiden er der lagt et sakristi op mod kormuren.

I det indre ses undertiden indbyggede hvælvinger fra den senere middelalder, og tårnrummet, der åbner sig mod skibet med en bred bue, kan have fået hvælv samtidigt med tårnets opførelse, men mange steder ligger
endnu flade bjælkelofter.

Lidt om kalkmalerier
Sammenlignet med andre lande har Danmark den største og fineste samling af kalkmalerier. Danmarks middelalderlige kalkmalerier findes næsten udelukkende bevaret i kirkerne, det skyldes, at de verdslige bygninger fra den tid er borte eller ganske forvandlet.

Et sandt byggeboom - mere end 2.000 kirker

I perioden 1050-1250 oplevede Danmark et sandt byggeboom, hvor der på ganske få hundrede år blev bygget flere end 2.000 kirker. Vi formoder alle disse kirker blev dekoreret med kalkmalerier, og man malede kalkmalerier i de næste 500 år. Mange udsmykninger er dog gået tabt med tiden, nogle ligger gemt under nyere perioders udsmykninger eller er slet ikke blevet fremdraget fra den hvide kalk. I denne billeddatabase findes der titusindvis af gengivelser af kalkmalerier fra perioden 1100 til 1600, og enkelte af nyere dato.

Geografisk afgrænsning - Danmark var meget større dengang
Middelalderens Danmark var større end det er i dag. Dengang hørte stifterne Slesvig og Lund også til det danske kongerige. Derfor er der billeder med i kalkmaleridatabasen fra kirker, der i dag ligger i Tyskland og Sverige. Vi har registreret kirkenes middelalderlige herred og stift, men ved sammenligning af motiverne har det vist sig, at det var de geografiske grænser der i højere grad end stiftsgrænserne påvirkede valget og udformningen af kirkernes udsmykning. Kalkmaleriernes samliv med kirkebygningerne giver dem nemlig en århundredlang lokalhistorisk forankring, hvilket kan forklare nogle af de forskelle på motivvalg og maletidspunkter, vi finder i henholdsvis Østdanmark og Vestdanmark.

Motivvalg
Hovedparten af de kalkmalede udsmykninger blev bekostet af verdslige folk og rummer mange ikke-religiøse motiver, men er knyttet til kirkelivet gennem århundreder. De fleste motiver skildrer scener fra bibelen og helgenlegender, men en del har billedvalg så grove, at vi i dag har svært ved at forbinde dem med en religiøs udsmykning, og vi spørger os selv, om det virkelig hører til i en kirke. Set i vores bakspejl kan alle billederne fortælle os en masse om datidens mennesker og samfund. Malerierne henviser til det gamle testamente og det nye Testamente, men også meget andet, som f.eks. dyr, fabelvæsener, sære figurer, ornamentik, himmel og helvede, arbejde, værktøj, hverdagsliv, moral, tøj, våben og drab. Nogle motiver ændrer sig med tiden andre stort set ikke. Nogle motiver falder ud og andre kommer til. Udover motivvalget, sker der også en ændring i malemåden gennem årene. Det er spændende at se udviklingen over tid, og det er nemt med en søgning i kalkmaleridatabasen.

Tidens stilarter
De fleste kirker blev fra starten udsmykket med kalkmalerier. Men kirkerne oplevede adskillige om- og tilbygninger gennem hele middelalderen. De blev udvidet og ændret, så de passede til tidens mode og krav. Mange kirker fik med tiden hvælvinger, tårne, sideskibe, sakristier og våbenhuse, og med ombygningerne fulgte oftest en hel eller delvis ny udsmykning af kirkernes indre, så der findes i dag kun ganske få kirker, hvor en helhedsudsmykning endnu er bevaret.

Romansk tid
De tidligste malerier, der er bevaret, dateres til omkring år 1100. Fra 1100-1250 er kalkmalerierne ofte malet "al fresco", det vil sige på det våde pudslag. De har som oftest blå baggrund, hvilket var meget kostbart, da pigmentet er pulveriseret lapis lazuli, som blev importeret fra udlandet. I den romanske periode som denne tid kaldes, er billederne fuldt udmalet med stive, fornemme personer. Kirkerne havde flade trælofter, og kalkmalerierne blev malet på væggene i lineære rækker over hinanden. Motiverne er oftest skildringer af kendte historier fra bibelen og helgenlegenderne, og de repræsenterer de store jordejeres høvdingesamfund.

Tidlig middelalder
I den efterfølgende periode blev kalkmalerierne påført kalken med et bindemiddel, og baggrunden er derfor hvid, sommetider dog udsmykket med en mere eller mindre omfattende mønsterdekoration. Malerierne i den tidlige middelalder (1300-tallet) er elegante og raffinerede, de skildrer hyppigt det høviske overklassemiljø.

Senmiddelalderen
Senmiddelalderens mange billeder (1400-1550) findes på de nye hvælvinger. Vi ser en hel række nye motivgrupper i denne periode. De er folkelige, realistiske og fulde af fortællinger. De er ofte udtryk for den nye klasse af fæstebønder. I hvælvingernes udsmykninger er der ingen lineær læseretning, da motiverne anbringes efter deres betydning, hvor østkapperne er de vigtigste og mest religiøse, hvorimod de mere verdslige scener ofte ses i vestkapperne. Eksempel: Skabelsen mod øst - Adam og Evas arbejde mod vest.

Efter reformationen
Der var ikke billedstorm i Danmark i forbindelse med reformationen, hvor de gamle katolske motiver bliver ødelagt eller kalket over, som man så det andre steder i Europa. Billederne der dateres fra 1550-1600 er skabt i tiden efter reformationen, Nogle katolske motiver forsvinder, men mange motiver gengives på nøjagtig samme måde som før reformationen med katolske helgener osv. Det tyder på at billedtraditionen er meget stærk.

Kalkmalerierne forsvinder og bliver fremdraget igen
Moden skifter, og billederne blev med tiden anset for gamle, falmede og umoderne, så i århundrederne efter reformationen blev motiverne efterhånden kalket over og kirkerne kalket hvide. Fra midten af forrige århundrede begyndte man at fremdrage kalkmalerierne igen, og i dag betragtes de som en af vores allerstørste kulturskatte.

Billedernes tale
Middelalderens mennesker elskede billeder, men sjældent blot for deres egen skyld. Billederne havde deres eget sprog, som kunne være med til at afsløre sammenhænge og udtrykke sandheder, der lå skjult for det almindelige blik. En rig symbolverden var et vigtigt led i billedernes tale, som kunne udtrykke magt og status eller fortælle om Guds herlighed og verdens mening.

Kirken var storforbruger af billeder

I middelalderen var kunsten ingen kunst, i al fald ikke som vi forstår begrebet i dag, hvor man forventer en personlig og original skaben. Tværtimod gjaldt det om at lave billeder, der indpassede sig i traditionen og byggede på kendte forlæg. Billederne indgik næsten altid i en sammenhæng og var med til at give en ekstra dimension til den genstand, de prydede. Kirken var storforbruger af billeder. Det kunne være andagtsbilleder, der gjorde indtryk med deres ophøjede værdighed eller overjordiske skønhed - eller modsat virkede ved at udtrykke en realistisk grusomhed, f.eks. i skildringen af den lidende Kristus. Ofte var det illustrationer af kendte fortællinger fra Bibel eller helgenlegender, men de stod sjældent alene.

Religiøse billeder og hverdagsbilleder

Symbolske eller groteske billeder omgav hovedscenerne og gav dem en udvidet betydning. Kun få har fattet alle nuancer i billedernes tale, som undertiden kunne være flertydig og dunkel, så kun de indviede for alvor forstod. Men fornemmelsen af billeders mystiske kraft var stærk nok. I senmiddelalderen opstod folkelig valfart til kirker med en figur af en helgen, hvor selve figuren var målet. Et helligt billede.

De religiøse motiver fandtes ikke kun i Kirkens verden, men slog også igennem på mange verdslige genstande. Omvendt fandt billeder med baggrund i en verdslig verden, f.eks. folkelige fortællinger eller antik digtning, også plads i kirken, tolket ind i den kristne verdensforståelse.

Kalkmalerierne som kilde til traditionel kristendom 1400 til 1600.

af sognepræst Michael Berg, Jetsmark.

Hvad er det for en kristendom, der blev overleveret fra generation til generation i tidsrummet fra 1400 til 1600? Hvordan var traditionel kristendom i de syv generationer? Hvis vi spurgte til officiel kristendom, ville spørgsmålet være lettere at besvare. Der var én officiel kristendom fra 1400 til 1536, nemlig den katolske, og den blev så afløst af en anden kristendom, den evangelisk-lutherske, i 1536, og den er den officielle kristendom fra reformationens indførelse i 1536 og frem til 1600 og videre. Så enkelt er det ikke, når vi spørger til traditionel (reel, folkelig) kristendom i perioden 1400 til 1600.

De sengotiske kalkmalerier før reformationen er i deres indhold præget af nogle strømninger, som løber videre hen over reformationens skel, og reformationen er faktisk på mange måder en af konsekvenserne af de strømninger. Jeg tænker på reformbevægelser, devotio moderna, Wycliff, etc., der er kritiske over for den officielle kirke, kræver inderlighed i troen og presser på for det enkelte menneskes personlige engagement i sin frelse. Moralitetsbilleder i kalkmalerierne advarer mod dødssynder, gør opmærksomme på, at det handler om tankernes henvendthed til Kristus og ikke blot ydre fromhed. Reformationens tanker er på mange måder et led i den udvikling, selvom den også er et opgør med dele af den, fordi den fokuserer på det befriende evangelium, der løser mennesker fra en evig frygt. Kritikken af fyrster og biskopper er også en udviklingslinje, der fortsætter hen over reformationens grænse. Dommedagsbilledet i Jetsmark fra 1474 kan let passe ind i reformationstidens kritik af biskopper og pave.

De efterreformatoriske kalkmalerier ændrer sig ved at blive mere bibelske i motivvalget og på den måde, at de bruger skriftsteder i stor udstrækning. Men samtidig fører de også førreformatorisk fromhed videre, som vi så i Sulsted.

Endelig skal det ikke glemmes, at de førreformatoriske kalkmalerier generelt set fik lov til at forblive synlige i de danske kirker. De skulle nu bruges i den nye, lutherske kirkes sammenhæng, tolkes anderledes, men de har ved deres fortsatte tilstedeværelse virket konserverende på den traditionelle kristendom. Prædikestolen var det nye fokus og fremtiden, og den nye forståelse er blevet prædiket ivrigt, men sognefolket er blevet ved med at hænge ved deres smukt bemalede kirke og ved den virkelighed, de billeder fremstillede. Man må betænke, at de kalkmalerierne afbildede en virkelighed, som sognebørnene havde følt sig stærkt bundet af og blev ved med at føle sig bundet af en tid lang. I 1536 var kalkmalerierne i Jetsmark f.eks. kun to generationer gamle og dermed stadigvæk nye og fantastiske i folks øjne. Samtidig var den ligeså fantastiske prædikestol kommet, og den forsøgte at rykke menigheden over i en ændret virkelighedsforståelse. Kalkmalerier og prædikestol er altså indgået i en dialektik, og det har formet den kristendom, der blev overleveret til næste generation.

2000 udmeldelser om måneden: Stor stigning i antallet af udmeldelser af folkekirken

Det seneste halve år har løse optællinger peget i retning af, at folkekirken har tabt medlemmer under debatten om vielser af homoseksuelle.
Nu kommer det første solide talmateriale om kirkemedlemskab fra Danmarks Statistik, og tallene viser, at 12.306 danskere i første halvdel af 2012 har meldt sig ud af folkekirken. Til sammenligning meldte i alt 13.587 personer sig ud i hele 2011.

Der kan være mange andre årsager til at folk melder sig ud. Det kan være økonomiske problemer. Kirkeskatten er for de fleste et betragteligt årligt beløb. Det med de homoseksuelle vielser kan have to årsager: det kan skyldes at nogle synes folkekirken svigter til trosgrundlag eller at en del af folkekirkens præster er intolerante og snævertsynede i spørgsmålet. Vi ved det ikke - man må spørge dem der har meldt sig ud - det gør man så tilsyneladende ikke.

En anden ting er at flere og flere kirker oplever gentagne messefald. Det vil sige det forhold, at der møder ingen eller kun et par stykker op til gudstjenesterne. Derfor er man nødt til at lukke kirker - har de ingen søgning til det der er det reelle formål, så har de ingen eksistensberettigelse. Det er trist, men det er virkeligheden.

Vi kunne med andre øjne se på de landsbykirker vi besøgte, at på deres opslagstavler var der kun annonceret gudstjeneste ganske få gange på en måned.

Det at folk - som min kone og jeg - besøger kirker for at se på kalkmalerier og kirkeinventar og så videre har intet med kirkegang at gøre. Kirkerne er offentlige rum. Alle kan besøge dem og har adgang til dem. Staten betaler kirkernes præstelønninger over skatten. Selv om du ikke er medlem er du altså med til at betale præstelønningerne. Folkekirken kan selv opkræve skat af sine medlemmer. Det er enorme beløb der kommer ind her. Det var derfor beskæmmende for os flere steder, at se opslag at det selvfølgelig ikke kostede noget at besøge kirken, men at man gerne så, at man lagde et beløb i kirkebøssen fordi man eksempelvis samlede ind til et nyt orgel.

Vi har i vore ældre kirker omkring 900 års kulturhistorie. Det var den katolske kirke der gav vort land en åndelig og kulturel kickstart. Uden munkene der kom hertil og oprettede klostre var vi ingen vegne kommet. Det var dem der lærte os at skrive og læse og det var dem der gav os en gave i form af tusinder af års kulturarv.

Det må derfor efter vor mening være en statslig opgave - eller rettere en fællesopgave, at vi bevarer vor kulturarv. Der er på den anden side grænser for hvor mange tomme kirker vi kan lave om til museer.

En anden ting vi funderede over var denne. Når nu en hel del kirker har så mange besøgende, der gerne vil besøge kirken hvorfor benytter man sig så ikke af muligheden for at komme i kontakt med de besøgende. Vi har gennem mange år kun et sted mødt et menighedsrådsmedlem og et andet en præst, der kunne fortælle om kirken og give den good-will. Vi undrer os over hvad disse folkepræster får tiden til at gå med i et sogn med messefald. Vi har over 2.000 folkepræster går en stor del af dem bare og driver den af. Endelig er det sådan, at Jesus ikke sagde en lyd om, at vi skulle oprette præstestillinger og bygge kirker. Kristendommen er alene et forhold mellem det enkelte menneske og Gud. Det er ikke nødvendigt med nogen mellemmand i form af en præst eller en kirke til rituelle handlinger. Det er vor opfattelse at Gud ikke bedømmmer dig på antallet af kirkebesøg, antal sungne salmer eller antallet af fremsigelsen af trosbekendelsen. Troen kan alene måles på i hvilket omfang du udøver næstekærligheden overfor dine medmennesker - ikke i ord, men i handling. Det ser Gud på og ikke andet.

DET NYE TESTAMENTE SOM TEGNESERIE

Kalkmalerierne fra middelalderens sidste periode - op til år 1500 - har sit forlæg i de billedbibler, der blev udgivet som træsnit i Europa. Vi har i dag 55 af disse bibler.

En del af dem er trykt med farver.

Disse bibler blev kaldt Biblia Pauperum - de fattiges bibel. Almindelige mennesker havde ikke råd til at købe dem, men de blev anvendt af præster, i klostre og til undervisning af peblinge.

Elmelundsmesteren har kopieret disse billeder til sine kalkmalerier. Vi kan se, at han var analfabet - fordi stavefejl i tegneseriebilledbiblen går igen på kalkmalerierne - han har ikke kunnet læse. Endvidere er hans billedopbygning fortællemæssigt gående fra højre mod venstre. Personer der kan læse - læser billederne fra venstre mod højre.

For ganske nylig er udkommet en sådan billedbibel på dansk

Biblia Pauperum Nova - Ny bibel for de fattige i ånden
Biblia Pauperum Nova genfortæller beretningen om Jesus' liv gennem et teaterstykke, som sættes op med middelalderens billedbibel som forlæg

Biblia Pauperum Nova Ny bibel for de fattige i ånden handler om en flok åndssvage, som bygger en kulisse med middelalderens billedbibel, Biblia Pauperum, som forlæg og opfører teaterstykket om Jesus' liv.

Fra portåbninger og vinduer i hjørnerne kommenterer fire figurer handlingen med citater fra verdenslitteraturen, åndelige mestre og folk og fæ. Og evangelisterne giver også deres besyv med.

Bogen er til læsere i alle aldre, der forventer overraskelser, når de åbner en bog, og som elsker den lykke, det er at opdage nyt - med andre ord til folk, der er så åbne, at man skulle tro de var tossede.

Dorte Karrebæk har overgået sig selv med de smukke, fabulerende fortolkninger af Oscar K.s forunderlige og tankevækkende tekst. En virkelig smuk bog, som er en fornøjelse af læse og bladre i.

Anmeldelser
Hans Gregersen, Nordjyske Stiftstidende:

"Resultatet er et uhyre personligt univers med tydeligt aftryk af to originaler, der i en blanding af solidaritet og kritik lægger vores religiøse traditions grundfortælling frem ... Nyt fødes af gammelt"

Birgitte Stoklund Larsen, Dansk Kirketidende:

"Det er skævt og sjovt, dybt og alvorligt. Overrumplende og rigt ... Ny bibel for de fattige i ånden er en gave."

Den er vældig morsom i både tekst og illustrationer. Den er bygget op som et teaterstykke der skal opføres og vi læser på den ene side drejebogen og hvem der skal optræde. En større flok åndssvage besætter en stor del af rollerne. Biblen strør om sig med bibelcitater og citater fra alle mulige kendte og mindre kendte og sætter tingene på spidsen. Den koster den nette sum af 400 kr. Den burde have været udgivet som tegneseriehæfte til en tiendedel af prisen.

Her er en rigtig morsom tegneserie - bare klik på de små billeder - så kommer de frem i stor udgave:

Hvis du tror tegneserier er ny opfindelse tager du grundigt fejl. Dem kendte man allerede i middelalderen.

I vore dage udgives der også tegneseriehæfter der har bibelen som tema. Ofte i en satirisk udgave.

Her er det den katolske kirke og paven der må holde for. Den kolde krig slår også igennem. Her er der en amerikaner, der kører bibler til staklerne i den kommunistiske Sovjetunion. Vi havde her i landet faktisk en organisation, der gjorde det i virkeligheden - måske eksisterer den endnu. Den samlede penge ind til at trykke bibler for og kørte dem så afsted til de betrængte sjæle i det onde land. Det havde intet med religion at gøre, men handlede alene om politik og især antikommunisme.

Så er det de katolske præster og de pædofile overgreb der er emnet.

Her har vi Batman og den Hellige Terror. Her er U.S.A.´s flag Stars and Stripes - stjerne og striber - blot er stjernerne blevet til et kors.

BISSERUP

VESTER EGEBORG

VORDINGBORG

STORSTRØMSBROEN - MASNEDØ

HØJMØLLE KRO

SAKSKØBING

Da vi er på vejen ud af kirken stopper vi op ved manden her og de to kvinder. Vi tror de ligesom os blot sammen er gået ind for at se Sakskøbing kirke. Det er ikke tilfældet. Manden står med en bog og forklarer damerne noget. De er blot gået herind for at se den kirke de blev døbt i.

Manden som jeg falder i snak med er medlem af kirkens menighedsråd. Han har helt i overensstemmelse med lovens ord om disse medlemmer valgt at udbrede kirkens budskab ved at sætte et skilt op udenfor hvorpå der står ÅBENT - lukke døren op - svare på spørgsmål fra de besøgende og hvis de har lyst give dem en forklarende rundtur i kirken.

De siger vi ikke nej tak til. Tvært imod. Han kan sit stof på fingerene og er en fantastisk levende fortæller. Jeg spørger ham hvilken bog han står med. Det viser sig at være bind 2 om danske kirker.

"Vi synes ikke der er så meget at se på." - siger vi lidt udfordrende.

"Så må I tro om igen. Der tager I fejl." - så gennemgår han kirken for os. Vi er imponerede. "Nu skal I se kirkens overraskelse. Det trefløjede alter blev i den katolske tid slået sammen under fasteperioderne. På bagsiden af de to yderfløje er der på bagsiden nogle malerier. De er nu blevet restaureret. Vi kan lige kante os bagom så I kan se dem. Her er bøddelen med den bare røv, der halshugger Paulus".

Jeg udfordrer ham. "Kan du alle figurerne på altertavlen?" - Ikke et sekunds tøven - så bliver de alle remset op fra en ende af og detaljeret gennemgået og deres attributter - som nok i et par tilfælde er blevet udskiftet med andre. Han kan høre på mine kommentarer, at jeg er inde i stoffet. Vi er straks på bølgelængde og har den samme interesse i kirkeninventaret.

Jeg fortæller ham om formålet med vor tur. Det bliver til en meget lang snak og vi får en masse gode råd til vor studietur. Desværre får jeg ikke taget så mange billeder.

"Nå, men vi har ikke fået noget frokost og nu er klokken langt over frokosttid. Kan du anbefale os et sted?"

"Jeg har boet her i 7 år og været medlem af menighedsrådet i samme periode. Det er lidt træls fordi jeg ikke har forstand på kirkens regnskaber. Det er ikke noget jeg skal lave, men som medlem skal jeg være med til at godkende hvad der sker og være inde i tingene. Det er lidt kedeligt. Nå, men til frokosten. Vi har ikke så meget her i byen. Der er hotellet, men om de har åbent nu tør jeg ikke lige svare på. Så er der pizzariaet på torvet. Det er betydeligt bedre end det lyder."

Han havde ret med hensyn til at kirken havde noget at byde på og også med hotellet og pizzariaet.

Jeg er imponeret over, at der er et menighedsrådsmedlem, der tager sin opgave alvorligt.

MARIBO

NAKSKOV

NØRRE ALSLEV

Efter at have besøgt kirken kører vi lidt rundt i byen. Jeg skal have købt lidt tobak. Så støder vi i hovedgaden på en af Kirkens korshærs butikker. Her må jeg ind. Det kunne være de havde nogle bøger eller lidt keramik. Vi samler på nogle bestemte mærker.

Jeg falder over 3 bøger og min kone over 5. Det bliver handlet for 20 kr. Den ene af mine bøger er i meget stort format og består af luftfotos fra alle Israels seværdigheder. En fantastisk billedkavalkade. En anden er Christian Winthers "Hjortens Flugt" med et utroligt smukt bogbind og med det fineste guld på blokken. Dette epos af et digt var for mange år siden fast gave på konfirmandens gavebord.

Du kender det måske ikke. Det er herfra linjerne: "Hvor tindrer nu min stjerne ..." stammer fra.

Du kender ham måske bedre fra digtet "Flugten til Amerika".

Flugten til Amerika

Dengang da jeg var en lille en,

Og havde begyndt min Skole,

Og havde faaet Støvler paa begge Ben,

Og kastet min Bluse-Kjole;

Da var jeg ikke saa from som nu,

Da havde jeg Ben i Panden,

Mit Blod var hedt, og ilter min Hu,

Jeg forstod mig kun lidt paa Forstanden.

En Middagstid mellem tolv og et

Engang var jeg rigtig i Vinden;

Med Næven knyttet og Hjertet hedt

Jeg stod, og med Taarer paa Kinden.

I Skolen jeg havde faaet et Nul

For de første Deklinationer,

Mama havde skændt for et lille Hul

Paa de Kasimirs Permissioner.

Og Bagerens Rikke, som før var saa sød,

Hun stod nu og lo ved Porten;

Hun havde mig lovet et Hjertebrød,

Det, saa jeg hun gav til Morten.

»Nej«, tænkte jeg da, »det er for galt!

Langt mer, end jeg kan udholde; -

Det skal de alle faa dyrt betalt,

Som mig denne Tort forvolde.

Nu flygter jeg bort til Amerika!

Og naar man saa er forlegen,

Hvor atter man faar en Peter fra, -

Ja — saa er Peter af Vejen.«

Forbavset min yngre Broder, Emil,

Gav Slip paa Pisk og paa Slæde,

Paa Ansigtet stod et usikkert Smil

Omtrent mellem le og græde.

»Ja, hør du, Emil! du skal gaa med.

Som Brødre vi bør holde sammen;

Her er ej længer vort blivende Sted,

Hist finde vi Trøst og Gammen.«

Den lille han saa paa de nye Sko,

Og glatted sin Bluses Folder:

»Hvor lang er vel Vejen, skal jeg tro?

Og mener du, Skoene holder?«

»Ja, længer der er til Amerika

End til Tante Lise paa Landet;

Men for at komme didhen herfra,

Man sejle maa over Vandet.

Men hvis man saa Farten overstaar,

Fortryder man aldrig Løbet:

Man faar til Foræring en Herregaard

Og Penge ovenikøbet.

Med Sølv er Hestens Hov beskoet

Og Vognens Hjul beslaaet;

Guldet det ligger dig for din Fod,

Du bukker dig kun for at faa 'et.

Konfektrosiner og Mandler der gro,

I store Duske de hænge

Paa Træerne sammen, to og to,

Og koste slet ingen Penge.

Brystsukkre du som Tvebakker ser.

Som Rugbrød Chokolade,

Med Sukkerkringler det hagler og sner,

Og regner med Limonade.

Og Frihed har man endnu dertil

Fra Morgen til Aftens Ende,

Man spytter paa Gulvet, hvor man vil,

Og lader Cigarerne brænde.

Man gynger den hele udslagne Dag

I dejlige Vuggestole,

Og det kommer an paa hvers Behag,

Om han gider gaaet i Skole!«

»Ja saa,« sa' den lille, »saa er det et Ord!

Nu er da min Rejse besluttet!

Min Appetit er just ikke stor

Til at komme i Instituttet.

Min Krydderkringle jeg henter endnu,

Den skal gøre godt paa Vejen,

Og saa den store Bibel, du?

Den, ved du jo, er vor egen!«

Med Billedbiblen i Favn han kom,

Mens Kringlen han bar i Munden; -

Saa stod vi lidt stille og tænkte os om,

Thi bitter var Afskedsstunden.

Vort kære, rolige Fædrehjem

Vi skulde for evigt savne. -

Da aabned' Mama sit Vindve paa Klem,

Og raabte paa vore Navne:

»Emil og Peter! hvor skal I hen?

Hvad gør I med Bogen paa Gaden?

Skynd jer nu straks herind igen,

Nu kommer Dorthe med Maden!«

Betuttede begge to vi stod,

Vor Rejse gik rent i Glemme,

Og uvilkaarlig lystred vor Fod

Den moderligt myndige Stemme.

Min Vrede nedslog hendes blide Røst,

Som Lynstraalen Egestubben,

Jeg drukned min Sorg og fandt min Trøst

Paa Bunden af Sagosuppen.

Det er da et herligt digt med virkelig gode morsomme rim.

Frølichs bind (helchagrin) til Hjortens Flugt, 18(57)58. Forsidens dekoration er gentaget i blindtryk paa bagsiden. I hjørnerne foroven staar Rhitra og kongen som rækker efter hende; imellem dem ses uglen hvis hjerte skal faa hende til at tale, og den gyldne snog der er hendes trolddomsamulet. Forneden staar den knejsende hjort med guldkorset mellem Junker Strange og Ellen. Afgørende for den dekorative virkning er de akantusslyng som udfylder alle mellemrum. Paa bindets ryg ses Folmer Sanger med sin lut.

En gammel Bog i nye Klæder
Jeg bringer Dig; thi Sangens Røst
Har længe ligget som i Kjeder,
En Fange i mit tause Bryst.
Men snart, jeg haaber, skal den sjunge,
Gjenfødt i Digterkildens Elv;
Og da - det Gamle og det Unge
Tilhører Dig jo, som jeg selv!

Sådan skrev digteren i en dedikation til sin hustru i et eksemplar af bogen, som han gav hende, da bogen fik sit smukke bogbind.

Hjortens Flugt, romantisk versfortælling af Christian Winther, udg. 1855. Handlingen er henlagt til Erik 7. af Pommerns tid og beskriver de elskendes kamp mod troldkvinden Rhitra, kongens dæmoniske elskerinde. Forsmået af Junker Strange hævner hun sig ved at lade ham binde til en hjort. Versformen er hentet fra Nibelungenlied og lyder således i junkerens mund: "Hvor tindrer nu min Stjerne?/Hvor dølger sig min Skat?" Christian Winther har tegnet en slags selvportræt i Folmer Sanger, dronningens trubadur

I Gurve Rosenhave,
Paa Grønsværet stod
En mægtig Kronhjort foldet
Ved Lindetræets Rod.
Did iled de Begge
I Nattens Skygge hen,
Den Hjort blev deres Løndoms
Fortrolige og Ven.

Og Tegnet, som i Nattens Mulm
De brugte hvergang
De nærmed sig hinanden,
Det var en simpel Sang
En jævn lille Vise,
Uskyldig og glad,
Som begge de to Hjerter,
Der saa ofte den qvad:

„Hvor tindrer nu min Stjerne?
Hvor dølger sig min Skat?
Dig søger i det Fjerne
Min Sjæl ved Dag og Nat!“
Og naar da Sangen toned.
Den Hjort, lidt mindre vild,
Vendte de brede Ører
Og lyttede til.

Tilsidst den blev saa taalig,
At den sig klappe lod,
Og naar sig Sangen meldte,
Ved Jomfruens Fod
Den lagde sig i Græsset,
Saa hun i lystigt Mod
Tidt hængte den om Halsen
Sit kjæreste Klenod;

En Kjede med et Kors
Med Frelserens Billed paa,
Af gyldne Led og Plader
Og smykt med Stene blaae.
Naar saa de maatte skilles,
Hun med sin hvide Haand
Igen tog af dens Nakke
Det dyrebare Baand.

Jeg får en lang snak med en dame i butikken, der betjener os. Hun kan godt forstå hvorfor jeg har valgt at købe "Hjortens Flugt" og vi taler om det smukke bogbind. Vi drøfter også kirken og formålet med vor tur. Hun giver os gode råd om hvilke kirker vi bør besøge - hun kender dem alle. Som tak giver jeg på stående fod et par vers fra "Flugten til Amerika".

Tænk at gøre et sådant bogfund. Det var også herligt at snakke med damen i butikken.

Titel: Hjortens flugt paa knallert
Situation: konfirmand på knallert og stolt familie. Stolte forældre og mand med høj hat og færdselsloven under armen sender ung færdselskonfirmand på knallert ud i den store verden.
Undertekst: Færdselspropagandachef Durrloo ønsker indført en "færdselskonfirmation".
Dialog: - Og saa sender vi i dag dig Rasmus, alene ud i livets store rundkørsel!
Ophav: Bojesen, Bo (1923-2006) bladtegner
Ressourcetype: Tegning
Genre: Satire
Dimensioner: 2-spalter
Oprindelsesdato: 1958.01.08
Publikation: Politiken (taget fra Det Kongelige Biblioteks hjemmeside).

ØNSLEV KIRKE

FARØBROERNE - BOGØ - FANEFJORD

FANEFJORD KIRKE - SAMLINGSPUNKT FOR LEDINGSFLÅDEN I VALDEMARSTIDEN

"Nye" kalkmalerier i Fanefjord Kirke

Efter 14 måneders arbejde er konservatorerne færdige med at restaurere Fanefjord Kirkes kalkmalerier. De fremstår nu smukt og klart overalt i kirken. Restaureringen er foretaget af Nordisk Konservering under ledelse af konservator M. Sc. Peder Bøllingtoft.

Billederne blev malet i 1490-1500 af Elmelundeværkstedet. Dengang var kirken katolsk. Efter reformationen i 1536 blev billederne på et tidspunkt kalket over. I den protestantiske tro var der ikke plads til den slags i kirker.

Efter mange års overkalkning blev billederne afdækket og restaureret i perioden 1929 – 1934/35. Det foregik under ledelse af konservator Lind fra Nationalmuseet. Kirken har været bemalet både på lofter, vægge og søjler. Men alle billederne i koret forsvandt, da koret blev udvidet i 1660. Og billederne på væggene har været så medtaget i 1930 af tidens tand, at de stort set ikke kunne genskabes.

Lind fandt altså billeder, som var mere eller mindre komplette. Men der, hvor man kunne forestille sig, hvordan hele billedet havde set ud, blev det malet op i restaureringen. Der er altså en del "digtning" fra konservator Linds side. Og det er lige præcis det værk, som Lind skabte, der nu er genskabt, hverken mere eller mindre. Sådan arbejder danske konservatorer i dag.

Og der, hvor konservatorerne nu har lagt farve på for at reparere skader, der kan den nye farve tørres af med en svamp, så man ikke forhindrer, at evt. senere konserveringer kan komme tilbage til grundlaget.

Da Linds konservatorer fjernede de mange lag kalk i 1930’erne foregik det med skarpe hamre og hårde slag. Det satte nogle kraftige spor i pudslaget, som ikke blev repareret efterfølgende. Men det er sket nu på alle de hvide flader uden om billederne. Det betyder, at støv og snavs ikke fæstner sig så let på de hvide bunde. Men det betyder også, at billederne fremstår meget mere klart og tydeligt.

Billederne i den østlige ende af kirken står i dag stort set som da de blev malet omkring 1500. De er i deres helhed næsten originale.

Men i de vestlige hvælv har der været kraftige angreb af fugt og vand, fordi tårnets tag har sendt kaskader af vand ned på skibets tag, som har været utæt før i tiden. I dag er tagene tætte. I disse hvælv måtte Lind foretage store pudsreparationer, og de er faktisk blevet gentaget nu, blandt andet fordi Linds materialer til pudsning havde givet en misfarvning over tid.

Det samlede projekt omfatter også restaurering af prædikestol, altertavle og kirkens bænke. Endvidere installation af et helt nyt varmeanlæg, som skaber et bedre klima for kalkmalerier og inventar i kirken.

Det samlede budget er på ca. 9,5 mio. kr., som finansieres af et tilskud fra Kirkeministeriet på ca. 3 mio. kr. og resten af en donation fra Augustinus Fonden.

Arne Rud Christensen
2009
Kalkmalerierne
Kirken rummer kalkmalerier fra to forskellige perioder. De blev fremdraget i 1929 – 31 og blev restaureret af konservator E. Lind i 1932 – 34.

De smukke billeder i triumfbuen er fra omkring 1350. Nederst på nordre vange ses Kristoforus bærende Jesusbarnet. Derover ses en ridder til hest (måske Sankt Jørgen). Nærmest buetoppen er de fire evangelisters tegn. På sydsiden ses en rytterfigur, Sankt Morten, der med sit sværd sønderskærer sin kappe til tiggeren. Af den til Kristoforus svarende figur er kun bevaret hovedet.

Skibets nordside
Omkring 1500 har skibet fået en rig udmaling – formentlig af Elmelundemesteren, idet hans bomærke findes på en ribbe i det første hvælv i nordre række.. Der er dog en afvigelse, idet den øverste tværstav er buet, ikke vinkelbøjet som i Keldby og Elmelunde.

Triumfvæggens sydside: Øverst ses Kristus som verdensdommeren, Maria med jomfrukrone samt apostlene Peter og Paulus. Derunder skildres dommedag.
* Sankt Jørgen og dragen

Triumfvæggens nordside: Øverst Sankt Jørgens kamp mod dragen. Derunder Maria knælende for sin søn, og Frelseren knælende for den kejserkronede Gud Fader.

I første nordhvælvs østkappe ses bebudelsen. I sydkappen: Maria og Elisabets møde. Vestkappen: Jesu fødsel. Nordkappen: Omskærelsen.

I andet nordhvælvs østkappe: De hellige tre kongers tilbedelse. Sydkappen: Fremstillingen i templet. Vestkappen: Jesus som tolvårig i templet. Nordkappen: Jesu dåb.

* Barnemordet i Bethlehem
I tredje nordhvælvs østkappe: Barnemordet i Betlehem. Sydkappen: Jærtegnet med sæden. Vestkappen: Flugten til Ægypten. Nordkappen: To scener adskilt af et træ: Judas’ selvmord ved hængning; Abner, der snigmyrdes af Joab.

Fjerde nordhvælvs nordkappe: Abraham og Isak på vej til Moria Bjerg. Østkappen: Isaks ofring. Sydkappen: To koner i samtale på en bænk (samtalen overværes af en djævel). Vestkappen: Sjælevejning.

* Prædikestol under første sydlige hvælv
Første sydhvælvs nordkappe: Evas skabelse. Østkappen: Syndefaldet. Sydkappen: Uddrivelsen af paradiset. Vestkappen: Engel med hakke mellem grædende menneskepar.

Andet sydhvælvs østkappe: Himmeltegnenes skabelse. Sydkappen: Dyrenes skabelse. Vestkappen: Havdyrenes skabelse. Nordkappen: Adams skabelse.

Tredje sydhvælvs nordkappe: Lazarus opvækkelse. Østkappen: Kristus for ypperstepræsten. Sydkappen: Kristi bespottelse. Vestkappen: Den rige og den fattige mands bøn.

Fjerde sydhvælvs østkappe: Fristelsen i ørkenen. Sydkappen: Davids sejr over Goliat. Vestkappen: Den rige mand og Lazarus. Nordkappen: Samson ødelægger løvens gab.

HÅRREBY

STEGE

STEGE KIRKE

Sct. Hans Kirke i Stege

Sct. Hans

Hvem denne Sct. Hans er vides ikke med sikkerhed. Men enten Johannes Døberen eller Johannes Evangelisten kan have været skytshelgen for kirken i katolsk tid.

Kirken er blevet til i nuværende skikkelse af flere omgange. Den ældste kirke blev bygget 1200-1250 af munkesten og i romansk stil.

Bygherren er sandsynligvis Jakob Suneson, en fætter til biskop Absalon. Suneson var lensmand på Møn til sin død i 1246. Kirken bestod dengang af apsis, kor og skib. Lidt senere blev et tårn føjet til. Først i gotisk tid, 1460-1525, blev kirken udvidet til den størrelse, den har i dag.

Kirkebygningen
Kirken er en senmiddel- alderlig, gotisk munkestensbygning med et tresidet afsluttet korparti mod øst fra omkring 1525 og et langt tredelt skib. Skibets østlige del har samme bredde som koret, og er antagelig opført i første halvdel af 1400-tallet, mens den bredere vestlige del er fra 1400-tallets anden halvdel. De daterede kalkmalerier sætter en nedre grænse for fuldførelsen ved året 1494. Ved skibets vestgavl er et næsten samtidigt tårn og på korets nordside et sakristi opført ved arkitekt H.B. Storcks hovedrestaurering af kirken i årene 1907 - 09.

Før opførelsen af den nuværende kirke stod der en romansk munkestensbygning med kor og apsis fra 1200-tallets første halvdel, hvoraf rester i dag er indkapslet i skibets vestafsnit og tårnet. Det oprindelige apsisprydede kor blev sansynligvis nedrevet i 1457 efter en brand som ødelagde det indre af kirken. Denne kirke skal være opført af stormanden Jacob Sunesen af den magtfulde sjællandske Hvide-slægt, som fra Valdemar Sejrs tid og frem til sin død i 1246 var høvedsmand på Stege Borg. Den gamle kirke havde et tvillingdelt tårn, rester af dette indgår i det nuværende tårn.Stege Sankt Hans kirke

Mønbo hr., Præstø amt, Roskilde stift. Lolland-Falster og Møn. Kirken var i middelalderen viet til Johannes (Døberen eller Evangelisten ?). Kirken står i dag som en gotisk teglstensbygning, men i skibets vestlige murværk og tårnets murværk har man fundet rester af en senromansk teglstensbygning fra begyndelsen af 1200-tallet, den senromanske kirke er formodentlig opført af Jakob Sunesøn af Hvideslægten, som styrede Møn til sin død i 1246, tårnet har sandsynligvis været et tvillingetårn som i Fjenneslev og Tveje-Merløse. I anden halvdel af 1400-tallet påbegyndtes en større ombygning af kirken, det senromanske kor blev nedrevet og det nuværende smalle østskib med sideskibe blev opført o.1460, derefter blev det noget bredere vestskib med sideskibe og tårnet opført, dette byggeafsnit må være færdiggjort inden 1494, da kalkmalerierne i vestskibet blev malet, tårnet er muret med bælter af kridtsten. Koret med den tresidede afslutning er afsluttet o.1525. Sakristiet mod nord er fra 1907-09, da kirken blev restaureret. Kirken er senest restaureret i 1990 ved Alan Havsteen-Mikkelsen.

Af den senromanske kirke er bevaret den nordlige del af triumfvæggen med sidealterniche, de øvrige rester af den senromanske kirke er indkapslet i den nuværende kirkes murværk. Prædikestolen fra 1630-32 har træskærerarbejde i bruskbarok. Sandstensfonten med relieffer er fra o.1625. Det nuværende alterparti er udført af Alan Havsteen-Mikkelsen i 1990, østvinduets glasmosaik er udført af Sven Havsteen-Mikkelsen i 1990.

Det forhøjede hvælv blev i 1494 udsmykket med enkle og ret primitive udsmykninger af ribber og buer, kalkmalerierne blev afdækket 1892-93. Ud over kalkmalerierne fra 1494 fandt man i den østlige del kalkmalede blomster fra 1300-tallet på midtskibets nordvæg samt vegetativ udsmykning og figurer i østskibets hvælv fra o.1460. I den vestlige del af skibet ses en række groteske hoveder og figurscener nederst på gjordbuer og på vægge. Kalkmalerierne er af ret primitiv karakter og fortolkningen er svær. En mand og en kvinde holder hinanden i hånden og har bæger i den anden hånd. Et andet par har sværd i hænderne og er bundet sammen med et reb. Kirken er fuld af liv. Er det fastelavnsløjer. Der drikkes og danses. Under fastelavnsløjerne dansede man bl.a. en Sværddans med en fordanser i spidsen. Desuden ses flere jagtscener og gøglerfigurer. I en rosette ses dateringen 1494 og Livstræet samt Johannes Døberen og Marias navne. Det er ret usystematisk, men rosetten er fint og ordentligt tegnet. I udsmykningen ses halve heste, har kunstneren forregnet sig pladsmæssigt eller er der en betydning ? I en rosette læses navnene på fire kirkeværger. Udsmykningen kan være bestilt af disse kirkeværger og betalt af kirkens kasse. Billederne kan være et udtryk for lokalbefolkningens kristendomsforståelse og forestillingsverden og stå som modsætning til den kunstneriske kvalitet og det ikonografiske indhold, der ses i udsmykninger bestilt af overklassen og udført af mestre i direkte kontakt med gejstlige centre.

Udsmykningen menes at have tilknytning til tidens Fastelavnsfester. Allerede i udsmykninger fra 1100-tallet ser man motiver, der formodentlig udspringer fra samtidige mysteriespil (se f.eks. Råsted kirke). I 1400-tallet trænger det verdslige liv og folkeligheden sig ind i kirken og dens udsmykning. Det er ikke folket som tager magten, det er gejstligheden som profanerer kirken. Disse billeder dukker op i kirkekunsten på et ret sent tidspunkt, da man ikke længere har råd til dygtige udenlandske kunstnere, derfor er de ofte af ret ringe kvalitet, hvilket ikke skal forbindes med det folkelige. Man lod håndværksmalere (som Træskomaleren) udføre en midlertidig udsmykning, der blev stående, til man kunne betale en finere udsmykning. Ofte fik man aldrig råd og derfor er en stor del af disse midlertidige udsmykninger blevet stående (som i Ågerup kirke). I disse udsmykninger forsvinder de teologiske udredninger og samstillinger, bønner, magi og mærkelige tegn vinder indpas. Den mere profane og folkelige kunst kan umiddelbart virke naiv og ubehjælpsom og tolkes som eksempel på folkets indtog i kirken, men den ringe kunstneriske kvalitet skal nok nærmere ses som bevis på en ændret økonomisk situation. I Festskrift til Broby Johansen behandler Søren Kaspersen begrebet Folkelighed i en artikel. Fastelavnsfester var kirkens sikkerhedsventil, i seks dage inden den lange fasteperiode måtte man slå sig løs, her kunne man få afløb for de opsparede frustrationer. Deres betydning for kalkmalerierne er endnu ikke forsket tilstrækkeligt. Festerne kan i Danmark spores til begyndelsen af 1300-tallet. Skomagerlauget i Odense skriver i 1405-6 om traditioner i forbindelse med Fastelavnsfester. Olaus Magnus: Det nordiske folks kultur (1555) behandler emnet. I kirken dukker groteske hoveder op, måske er det narrehoveder fra fastelavnsspil. Sværddansen var også et indslag i løjerne. Fra o.1500 kender man flere fastelavnsspil (f.eks. Den utro hustru og Paris dom). Fastelavnsspil kommer fra Nürnberg, lærere og elever ved katedralskolerne opførte disse spil, måske kan udsmykningen i Ågerup netop knyttes sammen med Roskilde Katedralskole

Indvendig er kirken dekoreret af kalkmalerier fra flere perioder, de ældste omkring skibets vinduer og et felt på midterskibets nordre væg stammer fra 1300-tallet. I koret findes dekorationer fra 1400-tallet. Udsmykningen af selve skibet er ifølge en indskrift på østvæggen fra 1494.

Kilder: Henning Dehn-Nielsen, Danske Kirker og Klostre set fra luften -Stege Kirke (egentlig Sct. Hans Kirke) ligger i Stege i Stege Sogn.

Stege kirke er en rødstenskirke bygget i første halvdel af 1200-tallet af munkesten og i romansk stil. Bygherren var sandsynligvis Jakob Sunesen. Kirken bestod dengang af apsis, kor og skib. Senere blev et tårn føjet til.

I gotisk tid, 1460-1525, blev kirken udvidet til den størrelse, den har i dag. Udvidelsen i 1400-tallet skete efter en påsat brand.

På korets nordside blev et sakristi opført ved arkitekt H.B. Storcks hovedrestaurering af kirken i årene 1907-1909.

Kirken har kalkmalerier fra flere perioder med de ældste omkring skibets vinduer. Et felt på midterskibets nordre væg stammer fra 1300-tallet. I koret findes dekorationer fra 1400-tallet. Udsmykningen af selve skibet er ifølge en indskrift på østvæggen fra 1494.

Døbefonten er fra 1625 og af sandsten. Foden er nyere og af træ. På kummens sider er der tre kridstensrelieffer, som forestiller Jesu omskærelse, Jesu dåb og Jesus, der lader de små børn komme til sig. Stenen er gråmalet og forgyldt. Dåbsfadet af nysølv er fra 1721.

Orglet er bygget af Paul Gerhard Andersen i 1966 og har 25 stemmer.

I kirken hænget en kopi af linieskibet Justitia. Skibet blev bygget af den norske sømand Hans Larsen fra Bergen. I 1718 blev skibet skænket til kirken. Kirkeskibet nedtages for vedligeholdelse een gang hvert 10. år af den forening, der er dannet med det formål. Alle år, der ender på "8", er således "justitiaår".

Kirken har 500 siddepladser

Umiddelbart ved siden af kirken ses Morten Reenbergs Gård, en historisk præstegård, der i dag tjener som kirkekontor og mødesale.

Stege Sankt Hans kirke

Mønbo hr., Præstø amt, Roskilde stift. Lolland-Falster og Møn. Kirken var i middelalderen viet til Johannes (Døberen eller Evangelisten ?). Kirken står i dag som en gotisk teglstensbygning, men i skibets vestlige murværk og tårnets murværk har man fundet rester af en senromansk teglstensbygning fra begyndelsen af 1200-tallet, den senromanske kirke er formodentlig opført af Jakob Sunesøn af Hvideslægten, som styrede Møn til sin død i 1246, tårnet har sandsynligvis været et tvillingetårn som i Fjenneslev og Tveje-Merløse. I anden halvdel af 1400-tallet påbegyndtes en større ombygning af kirken, det senromanske kor blev nedrevet og det nuværende smalle østskib med sideskibe blev opført o.1460, derefter blev det noget bredere vestskib med sideskibe og tårnet opført, dette byggeafsnit må være færdiggjort inden 1494, da kalkmalerierne i vestskibet blev malet, tårnet er muret med bælter af kridtsten. Koret med den tresidede afslutning er afsluttet o.1525. Sakristiet mod nord er fra 1907-09, da kirken blev restaureret. Kirken er senest restaureret i 1990 ved Alan Havsteen-Mikkelsen.

Af den senromanske kirke er bevaret den nordlige del af triumfvæggen med sidealterniche, de øvrige rester af den senromanske kirke er indkapslet i den nuværende kirkes murværk. Prædikestolen fra 1630-32 har træskærerarbejde i bruskbarok. Sandstensfonten med relieffer er fra o.1625. Det nuværende alterparti er udført af Alan Havsteen-Mikkelsen i 1990, østvinduets glasmosaik er udført af Sven Havsteen-Mikkelsen i 1990.

Det forhøjede hvælv blev i 1494 udsmykket med enkle og ret primitive udsmykninger af ribber og buer, kalkmalerierne blev afdækket 1892-93. Ud over kalkmalerierne fra 1494 fandt man i den østlige del kalkmalede blomster fra 1300-tallet på midtskibets nordvæg samt vegetativ udsmykning og figurer i østskibets hvælv fra o.1460. I den vestlige del af skibet ses en række groteske hoveder og figurscener nederst på gjordbuer og på vægge. Kalkmalerierne er af ret primitiv karakter og fortolkningen er svær. En mand og en kvinde holder hinanden i hånden og har bæger i den anden hånd. Et andet par har sværd i hænderne og er bundet sammen med et reb. Kirken er fuld af liv. Er det fastelavnsløjer. Der drikkes og danses. Under fastelavnsløjerne dansede man bl.a. en Sværddans med en fordanser i spidsen. Desuden ses flere jagtscener og gøglerfigurer. I en rosette ses dateringen 1494 og Livstræet samt Johannes Døberen og Marias navne. Det er ret usystematisk, men rosetten er fint og ordentligt tegnet. I udsmykningen ses halve heste, har kunstneren forregnet sig pladsmæssigt eller er der en betydning ? I en rosette læses navnene på fire kirkeværger. Udsmykningen kan være bestilt af disse kirkeværger og betalt af kirkens kasse. Billederne kan være et udtryk for lokalbefolkningens kristendomsforståelse og forestillingsverden og stå som modsætning til den kunstneriske kvalitet og det ikonografiske indhold, der ses i udsmykninger bestilt af overklassen og udført af mestre i direkte kontakt med gejstlige centre.

Udsmykningen menes at have tilknytning til tidens Fastelavnsfester. Allerede i udsmykninger fra 1100-tallet ser man motiver, der formodentlig udspringer fra samtidige mysteriespil (se f.eks. Råsted kirke). I 1400-tallet trænger det verdslige liv og folkeligheden sig ind i kirken og dens udsmykning. Det er ikke folket som tager magten, det er gejstligheden som profanerer kirken. Disse billeder dukker op i kirkekunsten på et ret sent tidspunkt, da man ikke længere har råd til dygtige udenlandske kunstnere, derfor er de ofte af ret ringe kvalitet, hvilket ikke skal forbindes med det folkelige. Man lod håndværksmalere (som Træskomaleren) udføre en midlertidig udsmykning, der blev stående, til man kunne betale en finere udsmykning. Ofte fik man aldrig råd og derfor er en stor del af disse midlertidige udsmykninger blevet stående (som i Ågerup kirke). I disse udsmykninger forsvinder de teologiske udredninger og samstillinger, bønner, magi og mærkelige tegn vinder indpas. Den mere profane og folkelige kunst kan umiddelbart virke naiv og ubehjælpsom og tolkes som eksempel på folkets indtog i kirken, men den ringe kunstneriske kvalitet skal nok nærmere ses som bevis på en ændret økonomisk situation. I Festskrift til Broby Johansen behandler Søren Kaspersen begrebet Folkelighed i en artikel. Fastelavnsfester var kirkens sikkerhedsventil, i seks dage inden den lange fasteperiode måtte man slå sig løs, her kunne man få afløb for de opsparede frustrationer. Deres betydning for kalkmalerierne er endnu ikke forsket tilstrækkeligt. Festerne kan i Danmark spores til begyndelsen af 1300-tallet. Skomagerlauget i Odense skriver i 1405-6 om traditioner i forbindelse med Fastelavnsfester. Olaus Magnus: Det nordiske folks kultur (1555) behandler emnet. I kirken dukker groteske hoveder op, måske er det narrehoveder fra fastelavnsspil. Sværddansen var også et indslag i løjerne. Fra o.1500 kender man flere fastelavnsspil (f.eks. Den utro hustru og Paris dom). Fastelavnsspil kommer fra Nürnberg, lærere og elever ved katedralskolerne opførte disse spil, måske kan udsmykningen i Ågerup netop knyttes sammen med Roskilde Katedralskole

http://www.nordenskirker.dk/Tidligere/Stege_kirke/Stege_kirke.htm

Døbefonten
Døbefonten fra 1625 er af sandsten. Foden er nyere og af træ. På den cylindriske kummes sider er der tre kridstensrelieffer, som forestiller Jesu omskærelse, Jesu dåb og Jesus, der lader de små børn komme til sig. Bagsiden er uden dekoration.
Stenen er gråmalet og forgyldt - under relieffernes hvide maling skimtes brogede farver.
Det tilhørende dåbsfad af nysølv er fra 1721.

Kan en kirkebygning være demokratisk?

Læs, hvad dr. phil. Vilhelm Lorenzen skriver om Stege kirke:

”… Mest interessant er det treskibede østparti, der i begyndelsen af det 15.år. tilbyggedes den ældre Stege kirke, idet det i sin opbygning er formet som en kirkehal. Med de stærke, slanke piller, der som her gør rummet luftigt og vidt, byder denne kirketype på den ubetinget bedste løsning af problemet: det demokratiske kirkerum”.
(Citatet er fra Nordisk kultur, bind XXIII)

Hvordan kan det gå til, at Stege kirkes kirkehal, dvs. rummet mellem prædikestol og op til alteret, er blevet hvad man kan kalde ”et demokratisk kirkerum”?
Vi skal langt tilbage i Danmarkshistorien, helt tilbage til dronning Margrethe I. (1353-1412) for at finde et muligt svar på dette spørgsmål. Vi ved, at hun var kyttet til Birgitta af Vadstena og hendes familie. Mens Margrethes mand, den norske kong Haakon, var optaget af at føre krig, opholdt hun sig i Sverige hos Birgittas datter, Märta. Her modtog hun en streng, kristen opdragelse.

Birgitta levede fra 1303-1373. Hun grundlagde en nonneorden omkring 1370. Og Birgitta blandede sig ivrigt i både svensk og international politik. Hun havde visioner om, at udbrede ideen om menneskets ædelmodighed og ideen om folkenes forening i stedet for magthavernes retfærdighed, der ofte var fremtvunget ved hjælp af våben.

Dronning Margrethe var tilhænger af de principper, som birgittinerne stod for, og hun arbejdede for, at ordenen også oprettede klostre i Danmark. Hun ønskede, at Birgittas ideer skulle forene landene i Kalmar-unionen, der blev udarbejdet i 1397.

Hun arbejde for, at Birgitta skulle være den åndelige bærer af det nordisk folks fællesskab.

Hendes efterfølger, Erik af Pommern, stiftede i 1416 det første birgittinerkloster i Danmark, nemlig i Maribo. Lidt senere fulgte Mariager kloster. Fra samme tid stammer den ”demokratiske” kirkehal i Stege. Vi ved, at omkring år 1430 var grev Vitslav lensmand på Møn. Vi ved også, at han stod kong Erik særlig nær. Derfor ligger det lige for at antage, at kongens bygmestre kom til Stege, da byggeriet i Maribo stod færdigt.

Ved byggeriet i Stege blev kirkehallen føjet til den da omkring 200 år gamle, romanske kirke (som stadig udgør midterste kirkeskib, dvs. midten af rummet fra tårnet og op til prædikestolen).

Grunden til, at man beskriver kirkehallen som demokratisk er, at den opføres uden højalter og uden et særligt højkor for præsteskabet. På denne måde tilstræber kirkebygningens arkitektur at give rum for et folkeligt fælleskab. Kirkehallen i Stege er således blevet et minde om Birgitta af Vadstenas tanker, Margrethe I og den nordiske union!

STEGE NOR

KELDBY KIRKE

ELMELUNDE KIRKE - MERE FØLGER

KLINTHOLM HAVN

KALVEHAVE

ESKILDSTRUP KIRKE

Så finder vi lige en sådan lille detalje på kirken.

Det er et lodret solur.

Sådan et må da være simpelt at lave.

Niks min kære ven. Jeg lavede et for mange år siden i kobber og messing til vor have, da jeg gik til svejsning og metalarbejde i 2 vintersæsoner.

Det kunne være du også havde lyst til at lave et som dekoration på en sydvendt væg.

Derfor har jeg indsat en henvisning om solure ovre i venstre side.

Da jeg skulle lave mit måtte jeg lige opfriske trignometrien fra min skoletid. Man er nødt til at kunne regne og regne det ud. Herligt at kunne bruge matematik til noget fornuftigt.

Soluret består af en lodret plade, hvorpå en gnomon (opstander) af længde g kaster skygge. Pladen monteres, så gnomon peger stik syd.

TINGSTED KIRKE - LANDSTING - ET OMSTRIDT ALTERBILLEDE I MAGLEBRÆNDE KIRKE

www.tingstedkirke.dk
Redaktør: sognepræst Christina Rygaard Kristiansen (crkr km . dk)
©Erik Kristiansen, 2007 (cembalo mail . dk)
Indhold må frit benyttes, når blot kilden citeres - det være hermed gjort.

Kirkens historie

De fleste synes at det er usædvanligt for en kirke at være lyserød. Men på Falster og Lolland er Tingsted kun en blandt flere kirker, der er lyserøde. Den røde skala strækker sig fra det mørkerøde i Nørre Alslev til det jordbæris-lyserøde i Aastrup, og her befinder Tingsted sig nogenlunde midt imellem.

Tilsyneladende har kirken haft den lyserøde farve i århundreder, da tjæren på soklen dækker over mange lag lyserød kalk. Dybt inde findes et mørkere rødt lag.

Navnet 'Tingsted' fortæller os at der fra gammel tid har været afholdt ting her, dvs. der har været retsmøder og domsfældelse på tingstedet lige vest for kirken. Der blev afholdt landsting her i 1511 og året efter var Kong Hans tilstede ved en undersøgelse af en strid mellem lensmand og biskop. Kirken var også ramme om Kristoffer 2.'s forlig med marsk Ludvig Eberstein i 1325.

Kirken er bygget i romansk stil omkring 1190, og bestod da af skib, kor og apsis. Senere er tilføjet et sengotisk (dvs. omkring år 1500) tårn og våbenhus. Det hele bygget af utilhuggede og kløvede kampesten samt kridt. Udvendigt ses nogle af de oprindelige højtsiddende vinduer i skibet og på apsis.

I sengotisk tid har kirken fået hvælvinger, i stedet for det oprindelige flade træloft. De gamle vinduer sad da i vejen og blev tilmurede, og man fik nye og større vinduesåbninger, der passede til hvælvenes placering.

Tårnet

Tårnet er sengotisk og åbner sig med tårnrummet mod skibet med en lav bue. Tårnrummet er hvælvet med et femribbet hvælv pga. tårntrappen. Tårnet har et pyramidespir fra 1723. Noget tyder på at det har erstattet to kamtakgavle (på vest- og østsiden). Flere af områdets kirker har på samme tid fået pyramidespir, fx Toreby og Vålse, mens andre har beholdt kamtakgavlene (fx Eskilstrup, Ønslev og Falkerslev).

Tårnet krones af et spir med årstallet 1922, der erstatter et ældre spir.

Våbenhus

Opført i sengotisk tid på en kraftig kampestenssyld. Døren er udvidet i forhold til den oprindelige og havde indtil i 1980'erne en jernbeslået dør fra 1688-89 med Christian 5.s monogram. Kamme og tinder er opført efter 1806. Taget er, som de øvrige tage på kirken, stejlere end oprindeligt. Indvendigt er der et moderne tøndehvælv af træ.

Kor og apsis
På apsis ses et af de nu tilmurede vinduer. Oprindeligt har apsis haft 2 eller 3 vinduer. Endnu i 1803 var et af korets romanske vinduer ikke tilmuret. Hele det tilmurede vindue i apsis er af kridt og har udvendigt en simpel profil. Vinduerne i skib og kor er idag spidsbuede jernvinduer.

Korets gavl er forhøjet i forhold til den oprindelige gavl og har nu, ligesom skibet, et relativt stejlt tag med røde teglsten.

Da jeg kommer ud af Tingsted kirke går jeg ned for at tage et billede af kirkens østende. Min kone er gået over i bilen for at skifte til noget lettere tøj, da det er blevet rigtigt varmt.

Pludselig går det op for mig, at der ligger et berømt landsting her. Det må jeg da lige have et billede af - selv om det ikke har en pind med denne tur og dens emne at gøre.

Tænk har Kong Hans - Christians den 2.s far siddet med sin rumpe på den sten her?

Jeg tager et billede af selve tingstedet.

"Skal jeg flytte cyklerne?" siger en herre pludselig, der er sammen med en kvinde.

"Nej, det behøver du ikke. Ellers tak".

Jeg går hen til parret, der sidder ved et bord med bænk.

"Jeg er egentlig slet ikke ude for at fotografere tingstedet. Jeg er på studietur sammen med min kone. Vi er ude at se på kalkmalerier af Elmelundsmesteren. Vi vil dels gerne se dem, men også prøve at finde ud af hvorfor de pludselig bliver malet på kirkevæggene.

Kan I fortælle mig, hvorfor så mange kirker er malet røde her på Falster?"

"Det er ikke fordi sognebørnene er røde - tvært om. Vi så nu ellers gerne, at de var lidt mere røde. Man ved ikke præcis hvorfor, men man ved med bestemthed, at man har gjort det i over 400 hundrede år. Det har man kunnet konstatere, når man har udført restaureringsarbejder, så har man fundet gamle lag af rød okker.

De har nu ellers forskellig rødhedsgrad - en er helt pink som miss Piggy og en er næsten mørkerød og en er malet i forskellige rødhedsgrader. Vi er ude at cykle en tur i det herlige vejr. Så cyklede vi hertil. Vi bor på i en aftægtsbolig noget herfra og der er så meget plads, at vi kan leje noget ud. Der kommer nogle fra Norge på besøg. Derfor ville lige hente noget materiale om Tingsted kirke til dem, som kan ligge til dem, når de dukker op."

"Det er fornuftigt gjort. Tænk vi har omkring 2.400 kirker i Danmark. I dem har vi næsten 1.000 års kulturhistorie. Det er gratis at se dem - stort set. Denne her er helt unik. Vi er helt overvældede. Vi skulle egentlig have set Maribo Domkirke. Det er jo en gammel klosterkirke, der tilhørte Birgittinerordenen - de er her endnu, men så slap Lolland ud af af Odensebispens domæne og skulle have sin egen biskop og dermed også en domkirke. Vi havde lavet en fejl. Der var lukket om mandagen. Så vi kom ikke ind. Her har også Christian den 4.s og Kirsten Munks datter Leonora Christina Ulfeldt opholdt sig sin sidste 12 - 13 år af sin levetid. Nå, men vi fik set Sakskøbing kirke - og det var ganske godt. Er I født her på egnen?"

"Nej vi er Københavnere. Jeg kommer fra Frederiksberg og min mand fra København. Min mand er uddannet som maskiningeniør og fik tilbudt en stilling som ung på en sukkerfabrik hernede. Derfor flyttede vi hertil. Tænk vi der har boet her så længe - havde heller aldrig set Maribo domkirke. Så fik vi nogle venner på besøg og måtte drage af sted. Vi synes det er en kedelig kirke. Bælgravende mørk og så er der ikke meget at se på. Noget i bør se er maleriudstillingen på Fuglsang. Det er et besøg værd."

"Tak for tippet. Vi er på vej hjem nu og vi skal ikke lige den vej, det må blive næste gang. I kan sikkert høre på mig, at jeg kommer fra København."

"Ved du hvad? I burde lige se på vores kirke. Den hedder Maglebrænde kirke. Her har udspundet sig en hel fantatisk historie. Kirken fik skiftet alterbilledet ud med noget abstrakt noget. Helt og aldeles intetsigende. Men inden da havde vi allertiders alterbillede. Nu skal du bare høre:

– Der bliver ikke ro i sognet, sålænge altertavlen hænger i Maglebrænde Kirke.

Sådan lyder udmeldingen fra menighedsrådsformand Erland Tage Rasmussen i dag. Og hvad enten man er modstander som formanden eller tilhænger af det omdiskuterede julekrybbemaleri af kunstneren Lars Physant, er menigheden tilbøjelige til at give Erland Tage Rasmussen ret. Altertavlen fra 2002 har delt Falster-sognet i to, og selvom der ikke bliver talt mere om den sag på menighedsrådsmøderne lige foreløbig, ulmer debatten lige under overfladen. Nogle har sågar løst sognebånd, og en har meldt sig helt ud af folkekirken som følge af sagen.

Striden om altertavlen brød for alvor ud, da den i december 2002 var færdig og blev afsløret under en festgudstjeneste i kirken. Tavlen forestiller en julekrybbe i naturalistisk stil, hvor Jesusbarnet, Jomfru Maria, Josef og hyrderne er velkendte ansigter fra sognet. Maria er den tidligere præsts datter, Jesusbarnet hedder i virkeligheden Mikkel Larsen og var kun 14 dage, da han poserede for kunstneren, Josef er en lokal landmand og den tidligere biskop i Lolland-Falsters Stift, Thorkild Græsholt, er sammen med en anden landmand fra egnen hyrder.

Det satte sindene i kog i sognet. For selvom ingen nødvendigvis havde noget at udsætte på modellerne, var det for mange absurd at se dem i skikkelser af nogle helt andre og for kristendommen langt mere betydningsfulde personer. Nogle mente sågar at kunne se en skjult djævel i billedet, men da andre kunne se en hund, faldt den del af debatten til jorden.

Ved menighedsrådsvalget i 2004 blev det til en valgkamp for eller imod kirkens nye kunstværk. To lister stillede op. Den ene ville kæmpe for tavlens fortsatte eksistens i kirken, den anden ville kæmpe for, at julekrybben skulle ned og erstattes af den gamle altertavle. Sagen fik ikke færre end 68 procent af de stemmeberettigede til at sætte kryds, hvilket er meget for et menighedsrådsvalg. Landsgennemsnittet var på 17,5 procent. Men Maglebrændes to lister fik lige mange repræsentanter i menighedsrådet, og derfor kunne modstanderne ikke rokke ved altertavlen, som nu har hængt i kirken i seks år.

I dag er den udtalte del af debatten forstummet. Men under overfladen ulmer uenigheden endnu, og hvis talen falder på det omstridte maleri, bliver der dårlig stemning i menighedsrådet, fortæller Erland Tage Rasmussen. Derfor har rådet valgt at lade sagen ligge, indtil sammensætningen i menighedsrådet ser anderledes ud. Men både tilhængere og modstandere af altertavlen ikke i tvivl om, at temaet for næste menighedsrådsvalg i 2008 er givet på forhånd. Sagen om krybben bliver omdrejningspunktet.

– Billedet hænger stadig ikke roligt deroppe, siger Connie Juul, medlem af menighedsrådet og tilhænger af kunstværket.

Ja, sådan lyder historien. Det der er problemet med det billede er at Maria på billedet jo ganske tydeligt ikke er en ren dansker. Man vil ikke sige det, men sagen drejer sig om racisme. Jeg synes lige du skulle have denne historie med, når I beskæftiger Jer med provokerende billeder i kirken" - siger hun med et stort smil om munden. "De kan simpelthen ikke klare, at hun sidder der stolt og smiler med barnet på skødet."

I dag er billedet væk.

KARLEBY KIRKE

POLME NAKKE

HELNÆS

AASTRUP KIRKE

STUBBEKØBING

TILBAGE TIL HVERDAGEN

Min fætter der er teater- og bladtegner - ville efter min mening have været en glimrede kalkmalerismører, hvis han havde levet i den sene middelalder. Nu venter vi bare på den store dag - som man har gjort i snart to tusinde år

Efter det her kirkehalløj er der kun at vente på Herrens genkomst. Så skulle alle de rigtige hellige suse lige op i paradiset - uden først at være døde. Det er jo noget andet end middelalderens dommedag, hvor fårene skilles fra bukkene med djævle og ildsø og jeg skal komme efter dig skal jeg. I U.S.A. har denne opfattelse af "Jesu genkomst og den hurtige opstandelse" i virkeligheden stærk grobund i bibelbæltet. Opfattelsen har faktisk baggrund i bibelen.

I 1957 udgav, John Walvoord , en teolog ved Dallas Theological Seminary, en bog, Rapture spørgsmålet, der gav teologiske støtte til pre-Trængsel ekstase; denne bog blev solgt i over 65.000 eksemplarer. I 1958 skrev, J. Dwight Pinsen en anden bog til støtte for pre-trængsel ekstase, Ting der vil komme: En undersøgelse i bibelsk eskatologi, som solgte 215.000 eksemplarer.

I løbet af 1970'erne, blev troen på bortrykkelsen populær i bredere kredse, dels på grund af bøger af Hal Lindsey , herunder The Late Great Planet Earth , som efter sigende har solgt mellem 15 millioner og 35 millioner eksemplarer, og filmen en tyv i Nat , der baserer sin titel på den bibelske reference 1 Thess 5:2. Lindsey´s proklamation om, at Rapture var nært forestående, er baseret på forhold i verden på det tidspunkt. Den Kolde Krig fremtrædende i sine forudsigelser om det forestående ragnarok . Andre aspekter af 1970'erne globale politik blev opfattet som værende forudsagt i Bibelen . Lindsey foreslår, for eksempel, at det syv hovede bæst med ti horn, citeret i Johannes Åbenbaring , var det Europæiske Økonomiske Fællesskab , en forløber for Den Europæiske Union , som mellem 1981 og 1986 havde ti medlemsstater, og det har nu 27 medlemslande.

I 1995 var læren om præ-trængsel ekstase yderligere populariseret af Tim LaHaye 's Left Behind serie af bøger, der solgte millioner af eksemplarer og blev til flere film.

Læren om bortrykkelsen vil fortsat være en vigtig bestanddel af amerikansk evangeliske kristne eskatologi.

Her er i landet er det ny-evangelisterne der er optaget af det her.

Her er en nøjagtig beregning over hvornår det vil ske. Det er en ren sinuskurve med en bølgelængde på 4.018 år der svarer nøjagtig til 82 jubelår. Det hele starter med Adams skabelse - så kommer i næste 0-punkt Abrahams fødsel og så videre - ved punkt omega kommer det ny Jerusalem. Det er ikke vrøvl og nonsens siger man - der er mere mellem himmel og jord, det ved du jo godt. Vi er nogle der mener at folk der dyrker det her enten er på jagt efter nemme penge eller har lige så meget mellem ørerne, som der er mellem himmel og jord.

SALG AF BILLEDER

Copyright til billederne tilhører WEBMASTER. Indtægterne fra salg af billeder går til at forsøde min dagligdag med tobak, ture til kirker, indkøb af bøger om emnet

og lækker mad - så jeg og min kone ikke sulter på turene..

Kommercielt brug
Brug af billederne til kommercielt brug faktureres. Billederne kan leveres i højtopløseligt format til tryk. Det koster kr. 500,00 + moms pr. billede. Ved køb af flere end 10 billeder samtidigt, kan der forhandles en mængderabat. Kontakt mig for prisen på online brug.

Handelsbetingelser
Salg af billeder
Billederne leveres elektronisk. Faktura fremsendes. Der er ikke fortrydelsesret på dette produkt.

Ikke-kommercielt brug
Brug af billederne til ikke-kommercielle hjemmesider er tilladt med kildehenvisning til http://grundejerforeningentaarnborg.dk/kirketur.htm, send mig gerne en mail med beskrivelse af, hvor du skal bruge billederne, det synes vi kunne være spændende at se.

Det er selvfølgelig fuldstændigt frit at linke til http://grundejerforeningentaarnborg.dk/kirketur.htm, og vi linker også gerne til relevante hjemmesider.

Webmaster: poseidel@dbmail.dk

Jeg har her taget et oliemaleri og tryllet det om til et billede i tegneseriestil. Det skal sammenlignes med billedet nedenfor. Motivet er i begge tilfælde Jesu omskærelse. Jesus er en lille jødedreng - der er skabt af Gud ligesom Adam og Eva blev skabt af Gud og ikke født. Det kan også være, at han er undfanget af Helligånden - han skulle jo gerne være guds søn og have en del af Guds arvemasse i sig. Det mest sandsynlige er nok, at Josef er faderen. Det fremgår tydeligt af bibelen, at Maria og Josef betragter sig som far og mor til ham og hans senere tilkommende søstre og brødre kan ikke se, at han skulle have en særlig far. Jesus bliver født og som den jødiske religiøse tradition kræver det, skal han omskæres på 8. dagen efter fødslen - han er jo jøde - ikke af tro, men af afstamning.

Det er ham der tager initiativet til at gøre op med jødedommen og på grundlag af denne at skabe kristendommen. Denne kristendom bliver i øvrigt hele tiden omskabt - ikke i Guds, men i menneskets billede. Det er den blevet siden begyndelsen. Det er spørgsmålet om Jesus kunne kende sine egne ord, hvis han hørte dem som de gengives i dag.

Det at Jesus er jøde og oplæres i jødedommen er et element der nedtones og forvanskes i vore kirkers billedlige fremstillinger af ham. Her er hans udseende klart europidt og ikke semitisk. Det samme gælder en masse andre personer. Læg mærke til Maria og Marias kusine Elisabeth, der også har født et barn ved jomfrufødsel - nemlig den senere Johannes Døberen - på billedet nedenfor - ingen ville forbinde dem med noget som helst jødisk. Maria ligner jo nærmest en lysblond pige med blå øjne.

Bemærk at på det ene billede tør man godt vise hans lille "tissetrold" - på det andet er det for kraftige sager og man placerer derfor en lille drueklase, så den kan skjule den - i denne sammenhæng - vitale legemsdel.

Da filmen Ditte Menneskebarn skulle fremvises i U.S.A. krævede den amerikanske censur, at scenen hvor Dittes lillebror står og tisser i det fri skulle klippes ud.

Det er derfor utroligt, at vi kan se et kalkmaleri i Dalum kirke med følgende motiv:

Billedet her må du selv tolke som du vil. Det sætter bestemt noget i gang - ikke? Det er ikke et fotografi, men et oliemaleri.

Her får du lige igen Maria med Jesus og Elisabeth med Johannes. Jesus holdes lidt akavet, for at man ikke skal beskue den anstødelige legemsdel.

Denne side er under udarbejdelse - jeg mangler et større arbejde med at færdigredigere en hel del billeder og få udarbejdet billedteksten i sin helhed. Endelig er jeg ved at "forske i" hvorfor disse billeder pludselig dukker op i danske kirker.