Her har vi Treenighedskirken. Bemærk korset foran bygningen. Under den store storm i 1999 blæste kobbertaget af kirken. En kunstner lavede dette kors af en del af det nedblæste tag.

Jeg er taget til gudstjeneste fordi jeg vil høre orglet og ikke mindst koret.

Fantastisk smuk glasmosaik.

Døbefont og alter. Godt fundet på, med den bue i koret hvor lyset strømmer ind fra oven og fra siderne. Alter og alterskammel og enkel og gedigent udført. Døbefonten og dåbsfadet er lige så enkelt og smukt udført. Prædikestolen er af granit, men er ikke med på billedet.

Selve kirkesalen er kvadratisk med stole på gulvet og siddepladser højere oppe på de 3 sider. Jeg valgte en plads lige ved prædikestolen, så jeg kunne følge med i hvad der foregik oppe ved orglet.

Her har vi det berømte kor. Det har en dygtig kordirigent og en virkelig dygtig organist. i 2009 rejste koret til Kina. Der er tale om et blandet drenge- og mandskor. Koret har tit optrådt i TV for DR - specielt i udsendelsen "Før Søndagen". Koret har et par drengesopraner med pragtfulde stemmer. Personligt er jeg i familie med den tidligere drengesopran Preben Tornfoft fra Århus - han er 4 år ældre end mig. I min barndom havde vi alle hans grammofonplader på 78-ere, dengang syntes jeg der var noget tøset og affekteret over ham, men jeg holdt af at høre ham synge. En god ven til mig har fået overspillet alle pladerne til en CD. Jeg har stadig fornøjelse af, at høre ham synge.

Her får du et luftfoto over området. Vi har kammerslusen øverst til venstre og Ribe by nederst til højre. Du kan følge Ribe å. Det lille kvadrat med vand om i den vestlige del af byen er Ribe slotsbanke. Ribe domkirke ligger i centrum af byen lidt øst for Slotsbanken. Jeg håber dette kort giver et overblik over området.

Kammerslusen, sluse nær Ribe Ås udløb i Vadehavet vest for Ribe. Den er opført 1912 som skibssluse i forbindelse med opførelsen 1911-15 af havdiget fra Roborghus til Vester Vedsted og for at sikre, at de lavtliggende områder bagved ikke oversvømmes ved flodtid. Den nederste del af Ribe Å blev reguleret ved en kanal, gravet 1855-56. Her ser vi ud mod havet. Fanø´s sydspids befinder sig til højre i billedet. Der er en gratisperiode, hvor man kan komme igennem slusen, men uden for denne må man betale. Du kan se en tilsvarende sluse ved Hvide Sande, den er nødvendig for at man sejle ind og ud af Ringkøbing fjord.

Vi ser fra Kammerslusen ind mod Ribe. Her i det flade marskland, nær Vesterhavets vandvej til hele Europa kan man sejle ind til Ribe - ad Ribe å helt til centrum til Skibsbroen. Der er tidevand her.

Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af månens (primært) og solens (sekundært) uensartede tyngdefelter (også kaldet tidevandskræfter).

Stigende tidevand betegnes flod, faldende tidevand betegnes ebbe. Ved fuldmåne og nymåne forstærker effekterne fra månen og solen hinanden, og der kommer en specielt kraftig flod, der kaldes springflod. Hvis der samtidig er kraftig vind, forstærkes floden, så der fås stormflod.

Tidevand kan i Danmark især opleves i Vadehavet ved Jyllands sydlige vestkyst.

Forklaringen på, at der er to tidevandsbølger i døgnet, er, at den effektive kraft, man vil opleve i et givet punkt på jorden, er en sum af både et tyngdefelt (fra både jorden og månen) og en (modsatrettet) centrifugalkraft fra jordens og månens indbyrdes rotation.

 Bevæger man sig fra centrum af jorden imod månen (el. solen) øges tyngdekraften fra denne, mens den modsatrettede centrifugalkraft mindskes. Det giver et øget træk imod månen. Hvis man derimod bevæger sig væk fra månen, mindskes tyngdekraften og centrifugalkraften øges. Dette vil effektivt få oceanerne til at bevæge sig imod de to punkter på jordoverfladen, der er hhv. længst fra og tættest på månen.

I store træk er det sådan at der er 6 timer mellem flod og ebbe. Her ved Ribe, der ligger ud for Fanø´s sydspids er forskellen mellem flod og ebbe lidt over 1 meter, længere sydpå ved Holland er forskellen 11 meter. Da Esbjerg blev etableret blev havnen anlagt som en dokhavn, hvor man kunne sejle ind og ud ved højvande. Så lukkede man dokken og undgik at skibene stod på bunden ved lavvande. Senere blev havnen gravet så dyb, at man kunne undgå dokken.

Ribe købstad fejrer i år sit 1300 års jubilæum - det skydes i gang den 8. januar 2010. Ved nederlaget i 1864 mistede vi Holsten og Slesvig (Slesvig er det vi populært kalder Sønderjylland i dag). Grænsen blev flyttet helt op til Kongeåen og gik fra Kolding til Ribe, men da Ribe lå i en af de såkaldte kongelige enklaver og ikke hørte med til Slesvig gik grænsen syd om Ribe. Vi mistede i 1864 flere store havne ved Vesterhavet og det blev derfor nødvendigt at anlægge Esbjerg som havneby - her var en naturlig sejlrende i vadehavet - og senere at anlægge Jernbane til denne by. Jernbanen kom også til Ribe.

Vi har fundet en parkeringsplads lidt fra Centrum, så nu går turen til Domkirken der ligger ret forude, på vejen dertil passerer vi "Skibsbroen" som er en kajgade, med alle de store købmandsgårde ved Ribe å. Her bruste, buldrede og fossede vandet helt vildt ud mod Vesterhavet.

En rivende malmstrøm. Det er utroligt, at de træer ude i vandet ikke bliver skyllet bort.

Det bruser og suser - helt vildt. Det var her i Ribe å man for ikke så længe siden ledte efter en forsvunden mand. Der gik over en uge, men til sidst fandt man ham. Man ved ikke hvordan han havnede i åen, man mener det var en ulykke.

Skibbroen i Ribe med de store købmandsgårde - bemærk vandets strømmen. Ude for enden ligger resterne af det borganlæg, hvor Valdemars den 2. Sejr´s  Bømiske dronning Dragomir - på dansk Dagmar - lå syg. Kongen red i vildt ridt fra kongsborgen i Skanderborg fulgt af hundrede mand, men da han nåede Ribe bro - da var han ganske alene - sådan lyder folkevisen. Dagmar ligger begravet i Sct. Bendts kirke i Ringsted - ud i Ringsted hviler Dronning Dagmar. Alle kender dronning Dagmar, især på grund af det smukke Dagmarkors, som bruges som dåbsgave eller konfirmationsgave til piger - korset er fundet ved en udgravning af gravene, men har dog næppe tilhørt hende og stammer med stor sandsynlighed fra en lille by syd for Byzans eller Konstantinopel i Tyrkiet - i dag Istanbul . Her kunne man lave sådanne raffinerede guldsmykker med emalje. Det er et virkeligt smukt smykke - et sådant Dagmarkors, men det koster en bondegård i emaljeudgaven. En sølvudgave kan dog gøre det og det vil enhver pige senere blive glad for. Her har vi tro, håb og kærlighed.

 

Forsiden	Bagsiden	En glad pige

STORMFLODER OG DIGEBYGNING VED RIBE

På Skibbroen står en stormflodssøjle. Når man kigger på den og ser hvor højt havvandet på nogle tidspunkter har stået i Ribes gader, forstår man hvorfor ripenserne frygter Vesterhavet. Med jævne mellemrum har "Blanke Hans" skyllet ind over marsken og ødelagt huse og veje og drevet folk og dyr op på højtliggende steder for at rede livet.

Den øverste ring på stormflodssøjlen viser at vandet stod godt 6 meter over normal vandstand i 1634 under "Den anden store menneskedrukning". Dengang druknede mindst 8000 mennesker og mange tusinde husdyr. Selv inde i Domkirken stod vandet højt, og på pillen bag prædikestolen er vandstanden i 1634 afmærket ca. 170 cm. over gulvhøjde.

Ribediget.

Alligevel gik der flere hundrede år med mange stormfloder, inden man enedes om at bygge det 15.km. lange Ribedige fra Tjæreborg i nord til Vester Vedsted ved Ribe i syd. Diget blev ikke bygget før i 1912. Nogle måneder før det stod færdigt, blev der et forrygende uvejr. Vandet steg og steg. Inde i Ribe kunne man sejle på Skibbroen og i hovedgaden. Vandet stod også højt i Fiskergade. Her sad på et køkkenbord med fødderne i vand tømrer Apitz og sang af glæde over, at hans kone samme nat fødte ham en søn. Drengen fik navnet Herman Stormflod, men blev til dagligt kaldt Flod. Det syntes man ikke var så mærkeligt, når andre drenge kunne hedde Ebbe.

Hos familien Frandsen på Seminarievej blev yderdøren sprængt, og vandet fossede ind. Snart nåede vandet op til dagligstuen og begyndte at skylle ind over dørtrinet. Familien havde elektrisk lys, men det gik ud, for måleren var i kælderen. Vandet steg stadig, så i mørket måtte de finde op ad trappen til loftet. Den nat var der selvfølgelig ingen, der kunne sove.

Næste dag var vandet sunket, men møblerne var drivende våde. Nogle var væltet, og desuden havde vandet bragt en masse snavs med sig. Der lå små døde fisk på komfuret i køkkenet i kælderen, og det sidste vand måtte skovles op i spande og smides ud.

Der blev dengang kun bygget dige til Vester Vedsted, for syd herfor var dengang den dansk/tyske grænse, og tyskerne ville ikke være med til det kostbare digebyggeri. Tyskerne byggede dog Ballumdiget længere sydpå ved bl.a. krigsfangers arbejdskraft.

Først i 1923, da området igen var dansk, blev Rejsbydiget påbegyndt, så hele kysten fra Ballum i syd til Tjæreborg i nord var sikret. Inden diget var færdigbygget, indtraf der dog den største stormflodskatastrofe i nyere tid. Det var d. 30. nov. 1923. 1 ingeniør og 18 digearbejdere omkom.

Heldigvis har Ribe ikke været overskyllet af havvand siden Ribediget blev bygget i 1912, Men stormfloder var og er en evigt tilbagevendende trussel, som Ribes borgere må lære at leve med.

Når børnene kommer i skole i Ribe, får de udleveret en informationsskrivelse om, hvordan skolen og forældrene skal forholde sig, når der er forhøjet beredskab (stormflodsvarsel), og skolerne skal evakueres.

Var Ribe Dige ikke blevet bygget i 1912, ville Ribe adskillige gange have været oversvømmet i dette århundrede, da det ser ud til at stormfloder forekommer hyppigere end før. Esbjerg Havn har gennemsnitligt registreret 2,2 store højvander om året de sidste 50 år, hvilket er dobbelt så mange som de seneste 125 år.

Samtidig er havspejlet steget. Vandstanden er i dag 11 cm højere end for 100 år siden. FN's klimapanel bestående af forskere fra hele verden, mener at verdenshavene vil stige mellem 18 og 59 cm. inden år 2100 som følge af klimaændringer og havisens afsmeltning. En gruppe klimaeksperter, der besøgte København i foråret 2009 mente, at stigningen nærmere ville være mere end 1 m. Forskning har vist, at gennem de sidste 8000 år har Vadehavet kunnet klare en stigning på et par millimeter om året. Vand og sand har fulgt hinanden, selv om havoverfladen dengang lå 17 meter under nuværende havoverflade. Ingen ved dog, om Vadehavet vil kunne klare en stigning på 10. millimeter om året, som der nu er på tale.

Det er en meget alvorlig situation for kystbefolkningen ved Ribe - og mange andre steder i verden. Den internationale diskussion om klimaændringer og global opvarmning er meget aktuel for de mennesker, som bor så tæt på havet i det lave marskområde.

Den værste orkan

Den værste orkan i 100 år ramte den 3. december 1999 Jyllands Vestkyst. Heldigvis var der ved orkanens værste rasen stadig lavvande. Aldrig før er der registreret så høj en vandstand ved Kammerslusen ved Ribe. Måleren viste 5,12 meter., da den gik i stykker. Men næste dag kunne man på diget se, at vandet havde stået ca. 6,70 meter., hvilket er 30 cm. under digetoppen. (Diget er 7 meter.) I de 6,70 meter er bølgerne regnet med, hvilket de ikke er i afmærkningerne på stormflodssøjlen - i hvert fald ikke i de nyeste afmærkninger.

Hvis der havde været højvande, da stormfloden kulminerede, var katastrofen indtruffet, fordi vandet ville havde stået 1 –1½ meter. højere, hvilket er langt over digetoppen og Ribe ville have været overskyllet af vand.

For de der bor i Ribe og på Mandø er det temmelig uhyggeligt at tænke på, at det er tilfældigt, at de ikke blev oversvømmet den 3. december 1999. Og at de på trods af, at stort set hvert andet hus i Ribe var beskadiget – måske alligevel var heldige.

Næste dag lignede Ribeegnen mest af alt en krigsskueplads. Over alt var gavle blæst ned, tage flået af og tagsten og tagplader strøet rundt. Mange gamle træer og hele skove var væltet.

Orkanen var slem nok, men man undgik den store katastrofe på grund af lavvande langs vestkysten. Stormfloden udrettede dog store skader på især Rejsby og Juvre Dige, som blev gennembrudt flere steder.

Det viser, hvor vigtigt det er hele tiden at forstærke digerne.

Her ser du en kortskitse over digerne. Nordligst har vi Darum-Tjæreborg diget, så kommer Ribe diget med Kammerslusen. Sydligere har vi Rejsbydiget og længere nede Ballum-diget med Ballum slusen. Endelig afslutter vi med Emmerlev-diget.

Digerne langs Vadehavets kyst  - det hele er mudder og gummirøjser.

Digerne langs Vadehavets kyst er af forskellige højder. Ribediget er 7.00 meter. og det Fremskudte Dige ved Højer 7,45 meter. Ballum-Astrup-diget og Rejsby-diget på en strækning af ca. 15. km nord for Rømødæmningen er netop forhøjet til 7,10 meter.

Hver gang vi har en stormflod, bliver det med rette diskuteret, om digerne er gode og høje nok. Flere af de ældste diger er forstærket ved, at profilen ud mod Vadehavet er gjort mere flad. På den måde kan bølgerne under en stormflod miste noget af deres fart og kraft på vej op ad diget. Hvis diget er for stejlt, vil bølgerne lettere kunne "få fat" og lave huller i overfladen, så de kan bryde igennem. Derfor er alle nyere diger brede og med et svagt fald på havsiden.

Udover det svage fald er det vigtigt, at der er en stabil sandkerne i digerne, der samtidig kan sørge for god dræning i diget. Ribe Dige har sådan en sandkerne, men nogle af de ældre diger har blandingsjord, og det dræner ikke så godt. Udenpå sandkernen lægges et klæglag på ½-1 m. og øverst græs til at holde på det hele. Klæget tages bag diget, hvor der så opstår en fyldgrav langs med diget.

Stormflod.

Man snakker om stormflod, når vinden presser vandet mod digerne og vandstanden er over 2,40 meter over DVR 90 (Dansk Vertikal Reference 90). På det tidspunkt bliver forlandet oversvømmet, og det går ud over dyre- og planteliv. Når vandet når op på 4,00 meter over DVR 90 truer oversvømmelserne det laveste dige, som ligger ved Ballum, og dermed bebyggelse og mennesker.

Man kan ofte opleve meget vand i Ribe. Flere gange om året står vandet helt op til volden ved Ribe skibbroen, og Ribe kan prale med "havudsigt". Men vandet er ikke havvand, det er opstuvet vand fra baglandet, som ikke kan komme ud i havet, fordi Kammerslusen er lukket. Den er lukket, når havvandet står højere end åvandet.


Kilder:

Jyske Vestkysten. Den 10.11.1991 og den 23. okt. 2002

Kilder: Vadehavscentret i Vester Vedsted og naturvejlederne på Vadehavscentret

Palle Uhd Jepsen: Vadehavsbilleder – natur og mennesker i et tidevandsområde

H.E. Sørensen: Vadehavet og vesteregnen.

Ribe Domkirke har hele 3 tårne. Det firkantede tårn har en speciel historie. I begyndelsen af 1300-årene rejste borgerne i Ribe det store stormklokketårn som et sikkert gemmested for deres kostbare købmandsvarer.

Herunder kan i se de hyppigste stillede spørgsmål til kirken.

Hvor gammel er kirken og hvem byggede kirken?

Der er ingen der ved præcis hvor gammel kirken er, men vi ved at den første biskop der startede med at bygge en kirke i sten, var biskop Thure.
Thure var biskop i Ribe fra 1114 til 1134, hvor han faldt i slaget ved Fodevig.

Hvor højt er tårnet?

Borger tårnet er 50 meter højt.

Hvor mange trin er der op i tårnet?

Der er 248 trappetrin i tårnet.

Hvilken 2 melodier spiller klokkespillet?

Kl. 12 og kl. 15 spiller klokkespillet Dr. Dagmar lå udi Ribe syg. Kl.8 og kl. 18 spiller klokkespillet den yndigste rose, skrevet af Hans Adolph Brorson.

Hvor mange konger ligger der begravet i kirken?

Der ligger to konger begravet i domkirken. Kong Erik Emune, der døde i 1137 og Kong Kristoffer den 1., der døde i 1259.

Hvem var Hans Tausen?

Hans Tausen var den danske reformator og biskop i Ribe.


Hvem var Hans Adolph Brorson?

Hans Adolph Brorson var salmedigter og biskop i Ribe. Han har skrevet ca. 120 af salmerne i den danske salmebog. Det er ham med salmen "Op al den ting, som Gud har gjort ... gik alle konger frem på rad - i deres magt og vælde, de mægted ej det mindste blad, at sætte på en nælde".
 

Husk at gå en tur op i Borgertårnet. Det er 50 meter højt, og der er 248 trin. Herfra kan man i klart vejr se i en radius af 30-35 km. Dvs. vadehavsøerne Rømø, Mandø og Fanø, samt Esbjerg by. Det er det eneste der koster entre i kirken.

Ribe Domkirkes historie fra Kristendommen kommer til Danmark til i dag

Omkring år 826 kom Nordens Apostel, den katolske munk Ansgar til Danmark. Han skulle forsøge at kristne danskerne, der endnu troede på de nordiske guder Thor og Odin. Ansgar fik nu ikke kristnet vikingerne, men der kom mange udenlandske handelsfolk til Ribe og dem kunne han så betjene med kirkelig service.

Ca. år 860 byggede Nordens apostel Ansgar en kirke i Ribe. Kirken menes at have ligget på det sted, hvor domkirken ligger i dag og var bygget af træ. I 948 blev Ribe bispedømme grundlagt, og Ribes betydning som handelscentrum i den nordlige del af Vadehavet og som en af Danmarks vigtigste byer blev stadfæstet. Samme år som Ribe stift blev grundlagt, blev stiftets første biskop også nævnt. Det var Leofdag, som døde som martyr efter at være blevet dræbt af vikinger i Ribe.

Dengang - i den tidlige vikingetid – havde Ribe allerede været en international handelsby i over 100 år, og udenlandske købmænd var kommet sejlende til byen for at sælge bl.a. glas, smykkesten og keramik på markedspladsen. Derfor var det naturligt, at der også kom missionærer til byen, og at Ribe blev den by, hvor den første kristne kirke i det nuværende Danmark blev bygget.

Ca. 855 fik Ansgar en grund i Ribe af den danske kong Horik. Måske lå den første kirke i Danmark på Ribelund bag Ribe Station, hvor arkæologerne har fundet kristne begravelser fra ca. 900. (De døde blev begravet, så de så mod øst, når de stod op fra de døde, og de medbragte ingen gravsgaver), og måske lå den, hvor den nuværende domkirke ligger, hvor der 2008/2009 er gjort spændende fund af begravelser og bygningsrester.

Der findes ingen skriftlige kilder om kristendommens virke i Ribe i de næste hundrede år, men i 948 omtaltes den første biskop i Ribe, Leofdag, og sidst i 900-årene blev vikingebyen Ribe befæstet af voldgrav og jordvold - sikkert af Harald Blåtand. Omkring år 1000 havde biskoppen af Ribe hele Jylland under sig. Der er ingen tvivl om, at Ribe var en betydningsfuld by og Danmarks port mod vest. I 1100-tallet fastslås byens betydning med de vigtige byggerier Ribe Domkirke og slottet Riberhus.

Ribe Domkirke bygges.

Byggeriet af Ribe Domkirke begyndte ca. 1150 på en lille bakke hævet over resten af byen. I omkring hundrede år blev der bygget på kirken, som stod færdig ca. 1250.

Ribe Domkirke - byens flotte vartegn - strækker sig stadig højt op over resten af byens tage, og man kan se den mange kilometer væk i det flade marsklandskab; men faktisk ligger domkirken ikke længere på en bakke, men i et hul midt på Ribes torv, langt under de omkringliggende huse. Middelalderens affald, fx aske fra ildstederne, nedrevne huse og kreaturmøg har hævet jordens overflade. Måske er dele af affaldet igennem tiderne blevet liggende, fordi man ville hæve byen for at sikre den bedre mod stormfloder. Ved den store stormflod i 1634 stod vandet højt i Domkirken.

Se stormflodsmærket fra 1634 på søjlen bag prædikestolen.

Det meste af byggematerialet og inspiration til kirkens arkitektur blev hentet sydpå hos romanske kirker på Rhinegnen.

Omkring Ribe var der ikke mange sten, og den oprindelige romanske kirke blev bygget af sten sejlet hertil fra Tyskland. Murene var af den lyse vulkanske tufsten og rødgule sandsten blev brugt til udsmykning af kirkens mure.

Til de bærende dele – som sokler og piller og afstivning ved døre og vinduer blev der dog brugt dansk granit.

Ribe Domkirke blev påbegyndt i romansk stil, men i Valdemar Sejrs tid (1202 – 41), inden byggeriet var færdigt, begyndte gotikkens inspiration at gøre sig gældende. De flade trælofter, der skjulte det øverste af kirken, blev fjernet og i korsarme og midtskib blev der lavet hvælv med vinduer.

Når man står i Ribe Domkirke ser man forneden de romanske rundbuer i byggeriet, men kigger man op, så er de øverste vinduer bygget med gotiske spidsbuer, der lader lyset komme ind i kirken.

Allerede få år efter at kirken var færdig viste problemerne sig. De nye hvælvinge lagde et alt for stor tryk på de romanske mure, som begyndte at give sig. Hvis man står i sideskibene og kigger hen langs de romanske rundbuede hvælvinge, så kan man se, hvor skæve søjlerne er blevet af trykket. Inden man nåede at gøre noget ved dette problem, skete der noget forfærdeligt.

Julemorgen 1283 lige efter morgenmessen styrtede det nordre trappetårn ned i kirken og dræbte mange mennesker.

I stedet for at genopbygge et lignende tårn, byggede man nu det store røde borgertårn i røde teglsten og gotisk spidsbuestil.

Kirken brugte de to nederste etager af tårnet til kapeller, mens Ribe by og dens borgere brugte det øverste til byens stormklokker og et vagttårn, hvorfra man kunne holde øje med ildebrande, fjender og oversvømmelser fra stormfloder, som kom ind over engene fra vest. Byens arkiv og skatkammer blev også indrettet i tårnet.

Husk at gå en tur op i Borgertårnet. Det er 50 meter højt, og der er 248 trin. Herfra kan man i klart vejr se i en radius af 30-35 km. Dvs. vadehavsøerne Rømø, Mandø og Fanø, samt Esbjerg by.

Kirkens liv i middelalderen.

I middelalderen var kirken meget rig på både jordbesiddelser, sølv og andre rigdomme. Det var almindeligt at give gaver til kirkerne, til gengæld holdt præsterne mindegudstjenester for giveren, når denne var død.

Mange rige mennesker ville gerne betale meget for at blive begravet inde i kirken, så deres sjæle kunne deltage i præsternes daglige messer og bønner, og i 12-1300-tallet blev kirkegulvet dækket med gravsten. I Ribe Domkirke er der også begravet to konger, Erik Emune †1137 og Christoffer den Første †1259.

Havde man råd kunne man give kirken et alter eller et helt kapel. Efterhånden blev der placeret 50 altre forskellige steder i Ribe Domkirke, og hver dag blev der holdt mere end 40 gudstjenester (messer).

De lange og højtidelige ceremonier og gudstjenester i den katolske tid fandt sted uanset om menigheden var til stede. Ofte kom folk dog i kirken og bad en bøn, skriftede eller tændte et vokslys ved et alter, alt imens gudstjenesten skred frem.

Mellem 1200 og 1350 blev der bygget så mange små kapeller på begge sider af de to sideskibe på nord- og sydsiden, at de til sidst voksede sammen og blev til 2 nye sideskibe (nu yderste sideskibe). Disse kapeller blev bygget i spidsbuet gotisk stil og af røde teglsten.

I 1402 blev murene mellem kapellerne revet ned og på den måde blev Ribe Domkirke til den eneste 5-skibede kirke i Danmark. Man kan dog stadig se kapellet med det flotte gravminde over rigsadmiral og lensmand på Riberhus, Albert Skeel † 1639 og hans hustru. Parret ses knælende, udhugget i fuld figur foran midtfeltet af epitafiet (mindetavlen).

Der var knyttet mange præster/kannikker til kirken. Ofte blev der holdt messer flere steder i kirken på én gang. Ved de store og flotte messer sad kannikkerne i de 21 træstole på begge sider af hovedalteret.

Øverst i hierarkiet stod selvfølgelig biskoppen, som både havde stor magt og var meget rig.

Den sidste katolske biskop Ivar Munk bestemte selv sin store flotte gravsten, som man kan se på væggen i det ydre sideskib mod nord, hvorpå han kan ses med ringe på alle fingre. Det siges om ham, at han var biskop i 13 år, inden han overhovedet holdt en gudstjeneste. Han fik det meste af sin tid til at gå med at holde regnskaber med sine egne og kirkens ejendomme.

Reformationen 1536

Efter reformationen i 1536 blev de katolske biskopper afsat og præstestaben betydeligt reduceret. Kongen overtog kirkens rigdomme.

Hans Tausen (Tavsen) var den anden lutherske biskop i Ribe fra 1541 til 1561. Han betragtes som den danske reformations hovedskikkelse. Dele af hans bispegård – Hans Tausens hus – kan stadig ses overfor Ribe Domkirke og ved indgangen til Domkirken står der en statue af ham.

I Ribe gik det temmelig langsomt med at gennemføre reformationen, da byens 12 kirker og 4 klostre var betydelige indtægtskilder for byen. Både prædiken og sang foregik stadig på latin i de næste hundrede år. Det tog også lang tid, før de katolske altre og helgenfigurerne forsvandt.

Der er endnu enkelte minder tilbage fra den katolske tid, f.eks. den store træfigur af Sct. Jørgen og dragen i nordre sideskib (ca. 1475)og to kalkmalerier på piller i midtskibet nederst i kirken, det ene forestillende Jomfru Maria med Jesus-barnet og det andet apostlene Bartolomæus og Andreas (ca. 1530).

Efter reformationen stoppede messer og bønner og ripenserne kom i stedet i kirken til gudstjenesterne. En gudstjeneste kunne vare 3-5 timer, og det blev derfor almindeligt at købe en siddeplads i kirken. Jo længere oppe mod alteret man havde en plads, jo finere var det og derfor kunne det ske at kirkegængerne kom op at slås om retten til de øverste stole. Lensherren på Riberhus Slot var selvfølgelig selvskrevet til den øverste stol.

Sidst i 1500-tallet blev den flotte prædikestol sat op i midtskibet, så præsten herfra kunne holde sin prædiken for menigheden. Prædikestolen kostede 100 daler og er der endnu.

I stedet for altre og kapeller blev der nu hængt mindetavler (epitafier) op i kirken. Renæssancens epitafier var næsten alle af træ med malede portrætter i flot udskårne rammer. Se f.eks. Hans Jessen Søhanes epitafium, hvor han er afbilledet sammen med sin kone, voksne søn og fem afdøde børn fra 1608. Billedet forestiller i øvrigt Jesus, der lader de små børn komme til sig. Læs om Hans Jessen Søhane under: Sørøvere ved Danhostel Ribe.

I midten af 1600-tallet begyndte man at lave epitafier i kalksten med overdådige barokke former, se f.eks. et fra ca. 1650 over Mette Christensdatter og hendes første og anden ægtemand. De var begge slotsskrivere på Riberhus.

I 15-1600-tallet forfaldt kirken. Dele af det store tårn faldt ned, og da det blev opført igen var det 12 m. lavere og uden spir. I stedet havde det en platform, som vi ser det i dag. Økonomien var elendig på grund af svenskekrigene, pest i landet, den voldsomme stormflod og en voldsom brandbeskatning af befolkningen til finansiering af landets krige.

Omkring år 1600 blev der indsat 8 kanoner i næstøverste etage i Borgertårnet, og da svenskerne erobrede Riberhus under Svenskekrigen i 1644, skød danskerne imod dem oppe fra tårnet.

Kirken forfaldt så meget, at klokkeren i 1719 valgte at flytte fra sin bolig for foden af det store tårn, fordi sten og murbrokker jævnligt faldt ned.

Ribe Domkirke i dag.

Siden Ribe Domkirke blev bygget, har den været udsat for mange katastrofer - både brande, nedstyrtninger og stormfloder. Gennem århundreder er der bygget til, bygget om og revet ned. Noget er beskrevet i denne artikel - andet ikke.

Fra 1864 – 1920 da den dansk/tyske grænse ellers gik ved Kongeåen nord for Ribe, kom den ved Ribe til at gå nogle kilometer syd for byen. Bismarck havde under fredsforhandlingerne i 1864 kæmpet for, at Danmark beholdt Ribe og Ribe Domkirke, som var et stort dansk nationalt symbol.

Mens der var tysk herredømme i Sønderjylland blev Ribe Domkirke gennemgribende restaureret i 22 år. Bl.a. blev det lille Mariatårn (ved statuen af Hans Tausen) bygget igen, som man forestillede sig, det havde set ud.

Ved restaureringen blev kirken nærmest gravet ud, da affaldet havde hævet sig helt op over dens sokkel. Byens markedsplads var placeret rundt om kirken og skrånede ind mod den, så regnvandet løb ind i kirken. Gennem en lang årrække kan man i kirkens regnskaber se, at man om vinteren betalte folk for at hugge isen op og bære den ud.

I 1904 sluttede restaureringen med en genindvielse, der var så stor, at den mindede om en national fest.

Carl Henning Pedersen.

Den nyeste større ændring af Ribe Domkirke begyndte i 1982 med COBRA - kunstneren Carl Henning Pedersens dekoration af apsis (rundingen bag alteret). Apsis er nu fyldt med hans farvestrålende kalkmalerier, mosaikker og glasmosaikker. Fantasifigurer, mennesker, heste, stjerner og skibe udfylder rummet og dagens lys gennem glasmosaikkerne ændrer hele tiden den smukke oplevelse. På denne måde har vores tid også sat sine spor i den gamle Domkirke.

Udenfor kirken

På kirkens nordre side havde slagterne deres stadepladser under markederne. Man kan derfor ved nordsiden se mærkerne på hjørnesten og stenpille efter slagternes slibninger af deres knive. Det var samtidig et sted, hvor bonden sleb sin le og krigeren sit sværd i middelalderen for at få styrke. Helt fra 1191 tog korsbrødrene fra Johanitternes kloster i Korsbrødregade på korstog fra Ribe for at kæmpe for kristendommen i den tids hellig krig.

Salmedigteren Brorson var biskop i Ribe fra 1741 til 1764. Der står en statue af ham på kirkens søndre side og hans salme ”Den yndigste rose” kan høres fra Borgertårnets klokkespil hver dag kl. 8 og 18. Tårnborg i Puggårdsgade, som var Brorsons hjem, danner nu ramme om en række arrangementer omkring Brorson, se her: Tårnborg

Kathoveddøren mod syd har fået et misvisende navn, da dørbeslaget viser et løvehoved omgivet af 4 øgler. Dørbeslaget er et af Danmarks ældste bronzebeslag. Det siges, at hvis forfulgte forbrydere nåede at gribe fat i ringen i dette håndtag var de ”fredhellige”, og deres forfølgere kunne intet gøre dem. Døren var tidligere kirkens mandsindgang. Omkring døren er der 4 søjler, hvoraf 2 hviler på løvefigurer, der overfalder mennesker. Måske kampen mellem lysets og mørkets magter.

Relieffet over Kathoveddøren af Jesu korsnedtagelse er et af hovedværkerne i Europas romanske granitskulptur. Det viser Josef af Arimsathæa og Nikodemus i færd med at udtrække naglerne og løfte den døde Kristus ned. Maria har grebet sønnens hånd, og til højre står Johannes sørgende. Forneden læses: ”Kongen dør, hun græder, den kære sørger, den brødebetyngede beder”.

Trekantrelieffet derover er Ribes største middelalderlige kunstværk opsat i 1200-tallet. Det kunne være af Kong Valdemar Sejr(†1241). Han og dronning Dagmar var tæt knyttet til Ribe og Ribe Domkirkes klokkespil spiller hver dag kl. 12 og 15 melodien om Dronning Dagmar (lyt her). Kong Valdemar Sejr var nært knyttet til Ribe. Det øverste billede på Kathoveddøren ved Domkirken tyder på at være fra Valdemar Sejrs tid. Man regner med, at det viser Valdemar række et kors til Jomfru Maria. Ved siden af kongen ses dronning Bengerd, som han alligevel giftede sig med, og nedenunder kongens hoved ses dronning Dagmars hoved.

Kong Valdemar Sejr drog i 1219 på korstog til Estland. I første omgang overgav esterne sig og lod sig døbe, for derefter nogle dage senere at overfalde den danske hær. Dette blodige slag vandt danskerne, og herefter fik Valdemar tilnavnet "Sejr". Sagnet om, at Dannebrog faldt ned fra himlen, stammer fra dette slag. Herefter var esterne under dansk herredømme i over 100 år.

Billedet viser måske Kong Valdemar Sejr, som rækker et kors til Jomfru Maria. Ved kongens side ses hans anden dronning, Bengerd, og nedenunder kongens hoved ses dronning Dagmars hoved. I en anden fortolkning er kongen på billedet Valdemars søn kong Christoffer I, der blev begravet i Ribe Domkirke. Han havde været i en voldsom konflikt med kirken, men bad om tilgivelse ved sit dødsleje – og fik den, så han kunne få en kongelig begravelse og kirkens velsignelse.

Gudstjenester, koncerter, åbningstider mm kan ses på

Ribe Domkirkes egen hjemmeside.

Kilder:

Ebbe Nyborg: Ribe Domkirke - Vor Frue Kirke

Søren Mulvad: Ribe Domkirke, Skoleudgave

Vilh. Lorenzen: De gamle danske domkirker

Ribe Turistbureau: Carl Henning Pedersen i Ribe Domkirke

Stig Jensen: Ribes Vikinger

Artikel af Torben Bramming i Ribe Domkirkes kirkeblad nr 1, 2005.

Kirkeværge Knud Jensen og guide Richard Kværnø

Den danske reformator Hans Tavsen. Han magede det sådan at han fik stillingen som biskop i Ribe nogle år efter reformationen i 1536.

Hans Tausen (født 1494 i Birkende ved Langeskov på Østfyn - død 1561) var en dansk gejstlig. Fra johanniterklosteret i Antvorskov ved Slagelse, hvor han både studerede og underviste i teologi og læren om de sjældne jordarters metaller, tog Hans Tausen på studierejse til København, Tyskland og Holland. Han blev Johanittermunk i Antvorskov, og han blev i 1520 præsteviet i Rostock. Under et ophold i Wittenberg i 1523-24, sluttede Hans Tausen sig til Reformationen. Biskop i Ribe 1541-1561, og en del af hans hjem findes endnu i Ribe, Hans Tausens Hus, der ligger ved Domkirken. Huset er kun en del af den oprindelige bispegård, der strakte sig over et noget større areal.

Hans Tausen er også kendt som "den danske Luther".

I Ribe boede også Peder Palladius (Peder Plade), der stod for den praktiske gennemførelse af reformationen. Hans visitatsbog fra sine mange besøg til danske sogne er virkelig morsom læsning. Det tog over hundrede år at få den nye kristendom indarbejdet i Danmark. Der herskede en forkærlighed for de katolske ritualer - eksempelvis med at vandre med et krucifiks gennem plovfurene eller køre rundt med et helgenbillede for at fremme frugtbarheden på markerne. Der var en helt utrolig overtro og i Chr. den 4.s tid tog heksebrændingerne til i uhyggelig grad. Reformatoren Martin Luther var også modstander af de ortodokse jøder og var helt enkelt antisemit - det var der mange der kom til at føle fordi de havde en anden etnicitet og religion. Den katolske kirke havde altid været mod jøderne (det var jo også dem der slog Jesus ihjel) - først op i vore dage har man dæmpet sig lidt. Martin Luther blev utrolig populær blandt den herskende klasse - hans nye religion havde den mærkværdige hovedtese, at øvrigheden (overklassen) var indsat af Gud til at styre og regere, derfor skulle underklassen lystre og indordne sig og ikke gøre modstand mod overgrebene. Det kom til at stort bondeoprør i det store tyske område, som Luther direkte vendte sig mod. "Find dig i alt - så venter der suppe, steg og kage i himmelen".

Luther fik også ophævet cølibatet for præster og munke. Han var selv munk, men nu giftede han sig og fik børn.

Luther mente også at det ikke nyttede noget for et menneske at gøre gode gerninger for at opnå frelsen, den var en nådegave fra oven, som man på ingen måde kunne gøre sig fortjent til. Man skulle blot tro og have fidus (fiducia betyder tillid eller tro) til det hele. Da han skulle oversætte det Ny Testamente og var noget nået til det såkaldte Jacobsbrev (fortatteren er Jesu broder, som beklædte embedet, som den første forstander for den første kristne menighed i verdenen i synagogen i Jerusalem) skrev han i margenen nedsættende bemærkninger om Jacobs syn på sagen. Jacob sagde at tro kunne ikke frelse nogen. Selv Satan havde tro og derfor frygtede han mere end nogen Gud, men han skulle jo ikke frelses. "Vis mig det menneske du siger der har tro og jeg skal ud af dets mangel på gode gerninger vise, at det ingen tro har. Vis mig det menneske du siger der ikke har tro og som aldrig har hørt om frelseren, og jeg skal ud af dets gode gerninger bevise dets tro."

Vi kender det så udmærket fra folkekirken i dag - den afholder sig totalt fra at aktivere sin menighed - jo, måske til lidt julegavepakkeindsamling til de fattige på egnen, hattedamefromhed, og lignende uforpligtigende. Den der giver af sit overskud, har stort set ikke givet noget. Det er når man giver af sit underskud eller selv bringer sig i underskud, at det tæller. Husk blot på Jesu ord om enkens skærv. Der er sagt det morsomme om de kirkelige retninger i Danmark, at der findes 3 slags kristne: Først er der de mindre glade kristne - det er indremissionen - så er der de glade kristne - det er Grundtvigianerne og så er der de ligeglade kristne - det er den absolutte majoritet.

Der er politikere i dagens Danmark, der hele tiden kæfter op om de "kristne værdier" - gad vist hvad det er for nogle?

HEKSEBRÆNDINGER TAGER FART EFTER REFORMATIONEN I 1536