UD AT SE MED

D

S

B

Her holder P916 med persontog 52 Korsør-København ved Svendstrup Station. Året er 1958.

Vidste du, at vi har haft en station her ude hos os? Ja, det har vi faktisk haft og der var også et sidespor der gik ned til Kählers Teglværk ved Korsør Nor.

Sidesporet løb på en dæmning. Den blev senere til Mælkevej.

Der var også en station i Forlev.

Vi fik den første jernbanelinje i 1848. Den løb fra København til Roskilde.

I årene frem til 1864 blev jernbanelinjen ført helt frem til Korsør. Vi kunne således transportere tropperne hertil med jernbane på deres vej til Sønderjylland og slagtebænkene på Als og Dybbøl.

Når man står ved disse spor kan man i dag blive lidt filosofisk. Tænk hvor mange passagerer der gennem de mange år  - det er omkring 150 år - har passeret lige netop her forbi Svendstrup Station. Det er vist et helt astronomisk tal.

Du får lige et udsnit. Indtil for nogle år siden kunne du stadig se stationsbygningen (meget forfalden) nede på Banevej.

Jeg har stået her med børn ved hånden for, at de kunne se togene køre forbi på dette sted. Det var ingen succes.

Der kom et godstog og skinnelegemet hoppede op og ned flere cencimeter - larmen var enorm.

Børnene skreg af angst over denne afsindige buldren og bragen og holdt sig for ørene.

Der skulle trøstes en hel del. Hvordan kan man bo i et sådant støj-helvede.

Her er udsnit af et ældre målebordsblad - ca. 1940. Byggeriet herude tog først fart i 1960erne. Før den tid var der ikke noget Rødhøjvejskvarter, Trækvarter eller Violvejskvarter. Man skulle stadig kunne se nogle rester af sporforløbet til Teglværket på den første del af den sti, der løber fra enden af Mælkevej ved busstoppestedet forbi det "lille Nor" (en tidligere teglsværksgrav) ned til kysten og langs med denne og som i dag er udbygget så man kan gå helt op til borgbanken.

Her holder P 916 på Korsør Banegård. Billedet er fra 1959

Korsør Banegård - "Korsør! Alle skifter". "Mens en forvrænget næsten uforståelig stemme i banegårdens højttalere akkompagnerer vor videre fremtrængen ved at fortælle, at alle tog i Danmark er forsinkede og ingen færger nået frem, maser vi ned over perronen mod det ventende tog." Det er korsør den 29. juli 1949.

Jeg erindrer denne banegård, når jeg skulle på sommerferie i min barndom. Jeg havde dengang ikke forestillet mig, at jeg nogensinde skulle komme til at bo i Korsør med udkig til Storebæltsbroen. Jeg har i min skoletid været på feriekoloni på "Knuds minde" på Nyborg strand og kan huske, at vi om aftenen gik ud til de bilfærgerlejer, der var under opbygning på Knudshoved.

Lokomotivfører Laier her skal skovle 1,5 ton kul på fyret bare på turen København-Korsør - der er lagt 7 tons i tenderen. I baggrunden lokomotivinstruktør Plank Petersen. Han behøvede ikke selv, at køre på denne tur, men han gør det gerne. "Man må aldrig blive ked af at køre lokomotiv", siger han. Året er 1953 og det er "de sorte mænd" på lokomotivet P902 med tog 95 på maksimalt 15 vogne eller 30 aksler - natekspressen med sovevognene, der skal til Jylland. Det er en sport at få de her maskiner til at trille i natten og noget for rigtige mandfolk og ikke mindst en drengedrøm.

Det er aften i 1937. Vi er ved Københavns Hovedbanegård og bankegårdspladsen. Vi kigger ned oppe fra Vesterbrogade ved Frihedstøtten. Ovre til højre mod Reventlowsgade og Istedgade ser vi neonreklamen KINO DEN VIDE VERDEN. Inde i nærtrafikventesalen til højre i den lave del af banegårdsbygningen havde man indrettet en biograf, der åbnede den 21. februar 1935. Den blev en kæmpesucces, men i dag eksisterer den ikke mere.

Den lukkede ned i 1971. Fjernsynet havde udkonkurreret den.

Jeg mindes personligt denne biograf med veneration. Jeg er født på Frederiksberg og opvokset på Vesterbro lige ved Enghaveplads. Utallige gange har jeg i min barndom og ungdom aflagt besøg her.

Forestillingerne varede ca. en time og bestod af en bred vifte af kortfilm. Det kunne være teknisk oplysende populære film. Film som DSB selv havde produceret. Rejsefilm. Ugerevuer og altid sluttede man af med en tegnefilm - oftest i farver. Der blev også vist reklamefilm. Her gik man i biografen for at gå i biografen.

Jeg mener også at kunne erindre, at jeg har set film med "Ungerne", Abbott og Costello, Gøg og Gokke, Hopalong Cassidy og Zorro, men det kan godt være jeg tager fejl af fire-forestillingerne i Casino der lå i Istedgade lige ved Skydebanen, Boulevardteatret på Sønder Boulevard, Platan bio på Vesterbrogade/Platanvej, Vesterbros bio og Carlton begge på Vesterbrogade - den sidste ved Havemanns Magasin og den første ved siden af SAGA biografen.

Jeg må da også nævne, at man her på banegården havde 2 store modeller af tog i hver sin glasmontre. Ved et møntindkast på 10 øre skete det magiske trylleri, at hjulene drejede rundt og der kom lys i lokomotiv og lyntog.

Der var ofte udsolgt - som skiltet her viser. Der var 305 pladser i biografen, og den der kom først til mølle fik de bedste pladser, men alle pladserne var gode fordi der var langt fra første række til lærredet.

Her er året 1950 og billetprisen beskedne 65 øre. Der kom nyt program hver mandag kl. 14.00. De sidste år kørte biografen non-stop og man kunne bare blive siddende så længe man ville. Der var et ur med lys i derinde, så de rejsende kunne se, at nu skulle man afsted, hvis man skulle nå toget.

Jeg erindrer specielt de mange musikfilm, hvor man præsenterede de store hits fra U.S.A. Jeg har set Nat King Cole og The Kingston Trio med deres aktuelle schlagere.

Noget der altid var populært var uge-journalerne. Her så man ugens begivenheder i levende billeder med speakerkommentarer - ofte Gunnar NU Hansen. Det var faktisk en slags forløber for vor tids TV-aviser.

Jeg tror, at hovedparten af publikum var ikke rejsende, men københavnere der lige som jeg opsøgte denne biograf fordi repertoiret var godt.

Der var en pendant til denne biograf - Landbrugets Afsætningsråd - åbnede i slutningen af 1950´erne en biograf i Axeltorvsbygningen ved navn EKKO DANMARK lige over for Palads-teatret. Her var gratis non-stop filmforevisning af kortfilm. Jeg aflagde ofte besøg her om sommeren sammen med min legekammerat "Peter Plys", der bar dette navn fordi han af økonomiske grunde altid var klippet plysset. Vi cyklede hertil fra den havekoloni på Gammel Køge Landevej, hvor vi opholdt os i sommermånederne - og så ofte det hele to gange. Programmet var topklasse. Og ikke mindst: Så var det gratis.

Mange kortfilm var specielt produceret til landbruget. Her så vi filmen "Den røde røver" om rust på landbrugsmaskiner. Film om bekæmpelse af flyvehavre, snudebiller i korn og forebyggelse af yverbetændelse hos malkekøer. Der var også film fra Dansk Industri - jeg erindrer især film i topklasse om skibsbygning på B&W og fremstilling af dieselmotorer, som man havde verdenspatenter på. Statens Filmscentral var ofte repræsenteret. Der blev også vist reklamefilm for dansk producerede produkter. Vi var især glade for reklamerne for STAR pilsner. Det var små tegnefilm med et muntert rim: "Kom og se Viola danse, tænk dem hun er ganske bar. --- Jeg vil hel´re´- jeg vil hel´re´, jeg vil hel´re ha´ en STAR!" eller "Du blir´ første mand på månen, raketten den er klar. --- Jeg vil hel´re´- jeg vil hel´re´, jeg vil hel´re ha´ en STAR!" og "Skal det være den tykke eller den tynde olie? - Svar! --- Jeg vil hel´re´- jeg vil hel´re´, jeg vil hel´re ha´ en STAR!". Der var også syngende BUKO oste og meget meget mere. Vi synes faktisk det var sjov med disse reklamefilm og de der STAR reklamer gik vi og sagde hele tiden.

Pludselig en dag var det slut. Gad vide hvad de rejsende i dag skal få ventetiden til at gå med.

Livet på Hovedbanegården og område, film fra 1958 (Jernbanehistorie)

DR Bonanza kan være en rigtig god kilde til at se film om hvordan det var førhen.
Fandt tilfældigvis denne her film på 37 min. fra 1958 "Vi mødes under uret", der fortæller om livet på Hovedbanegården, ligesom der også kommer et indblik i Belvedere, maskindepotet, rangeringen og posttogene. Filmen bliver behørigt indledt af DSB´s daværende genraldirektør P.E.N. Skov. Ingen tvivl om filmen må have været vist meget i DSB Kino.
Der gives et rigtig godt indtryk af hvordan det var dengang, og der er diverse klip også med fx. damplokomotiver og internationale tog;

http://www.dr.dk/bonanza/search.htm?needle=vi+m%C3%B8des+under+uret&type=all&li...

Hedengangne biografer: Kino Den Vide Verden

I noget, der føles som en svunden tidsalder, havde Københavns Hovedbanegård sin egen lille biograf, hvor der nu er et supermarked for dem, der lige er kommet hjem med toget og mangler mad i deres køleskab. Den kørte nonstop. Alle kunne gå ind når de ville og gå når de ville for at fordrive tiden indtil deres tog gik. Eller også bare for at fordrive tiden, for mange kom uden at skulle med et tog.

Via denne biograf nåede jeg at opleve et glimt af en biografkultur, der viste sine sidste krampetrækninger inden fjernsynet helt tog livet af den. Reklamerne var gammeldags, campede som en monsterfilm fra halvtredserne. Ingen kom her så meget for at se en bestemt film, men for at gå i biografen slet og ret.

Ugerevyen levede i bedste velgående her, selvom mange danske hjem nu fik nyhederne via Aktuelt, der senere blev Tv-avisen. Når der skete noget i kongehuset sad alle de royalt sindede med store hatte og skyggede for udsynet.
Jeg var kun et barn, så jeg fattede ikke meget af disse ugerevyer, min far forklarede mig en dag, at dette var John F. Kennedy, ham der blev skudt ovre i Amerika. Her så jeg så før første gang nyhedsklippet fra Dallas, da han kom kørende i bil og skuddet faldt.

Men først og fremmest frydede jeg mig over Gøg og Gokke for første gang, før de blev hyppige gæster på TV. Gentagne gange fik Gøg sin tykke partner rodet ind i "another nice mess" og tudede og pev så det var en lyst med sit velkendte uhyrligt fortrukne ansigt.

Tom og Jerry forfærdede mine voksne ledsagere med deres voldelighed, som jeg ikke forstod som voldelighed, men bare grinede af.

Drengesindet blev for alvor vakt af Hopalong Cassidy, den snarrådige sherif, der i små film på under en time ordnede de grumme skurke og kæmpede for lov og orden i Det Vilde Vesten.

Alle de gode gamle forfilm, der kørte som uendelige serier, med cliffhangere til sidst for at lokke folk i biografen igen næste uge, fik jeg at se her, selv om jeg egentlig er for sent født til at have oplevet disse overdådigt campede film, der bare er så hæslige, at man ikke kan andet end at holde af dem på en egen skæv måde. Stakkels de mennesker, der skulle med toget og ikke kunne komme og få spændingen udløst næste uge.

Så lukkede denne vidunderlige lille museumsbiograf, for fjernsynet sørgede nu for nyhederne og den folkelige underholdning, som havde været denne døende biografkulturs kendemærke.

Måske er jeg et sentimentalt fjols, men sommetider kan jeg godt længes efter en søndag eftermiddag i denne mærkelige biograf fra før underholdningen blev hverdagskost på flimmeren.

Mogens Sørensen
 

Hvor lå jernbanebiografen ”Kino – den vide verden” henne?

Sådan lød spørgsmålet sidste gang - og det var noget, der kunne bringe minderne frem hos
baneavisens læsere.

Jørgen Eriksen fra Esbjerg skriver for eksempel:
”Den pågældende biograf lå på Københavns Hovedbanegård. Den spillede
små "ugerevy-agtige" film, og hver time begyndte man forfra. Man kunne
komme når som helst i programmet og blive, indtil man havde set alle filmene.
Jeg kom der tit, mens jeg gik på jernbaneskolen i 1947”.

Konkurrencen har også fået Erik Lynge Qvesel fra Drift, Frederikshavn til
at tænke tilbage:
”Ja, når jeg læser om min gamle stambiograf, så vækker det minder. Jeg
har tit siddet der 1 - 2 timer, når jeg var på ferie hos min onkel og tante på
Vesterbro. Nu har jeg været ved banen over 44 år”.

Erik Lynge Qvesel har tilmed sendt fire billetter med fra dengang, som
baneavisen takker mange gange for. De vil nu blive gemt i raritetsskabet.

Jon Sandreid fra Indkøb kan også huske en tur i ”Kino – den vide verden”.
”Jeg var der engang i 1964 og kan huske, at den samme tegnefilm blev
gentaget lige efter hinanden, og at min mor ventede forgæves på, at jeg kom
ud igen, da jeg ville se filmen to gange”.

Biografen lukkede i øvrigt 1971,
og siden blev der bygget et supermarked i denne ende af Hovedbanen.

Det her er ren nostalgi, men det var faktisk en gang sådan, at DSB med færger og tog var en af Korsør´s største arbejdspladser. Vi ved fra vore medlemmer, at der er mange der haft deres livsgerning her.

Jeg faldt over disse billeder og synes det var passende at bringe dem her på hjemmesiden, fordi vi netop er så relaterede til det her.

Jeg håber at du også finder billederne og min billedtekst af interesse.

Min bagtanke er dog den - som jeg ofte har luftet - gid nogle af vore medlemmer ville aflægge mig et besøg med billeder herudefra. Det kunne være da man byggede sit hus i Rødhøjvejskvarteret, i trækvarteret, i Violvejskvarteret eller et andet sted fra vort område.

Det kunne også være billeder fra sin arbejdsplads, begivenheder i vort område og hvad ved jeg.

Jeg tror bestemt det ville interessere mange.

Jeg skal nok om fornødent være behjælpelige med tekst og scanning af billeder og negativer.

1964 - Der var ikke kommet gang i byggeriet

i Rødhøjvejskvarteret, Trækvarteret og Violvejskvarteret

- det var lige ved at starte op

"Fra Lille Egø mod Haneklint"

Postkort omkring 1930

Kongebro nr. 1 gik fra Ørnum Banke til Haneklint

"Fra Haneklint mod Lille Egø"

Omkring 1950, fotograf ukendt.

Kongebro nr. 2 gik fra Haneklint til Lille Egø.

Bemærk at der dengang gik en trappe op til toppen af Haneklint, så man kunne nyde udsigten.

Disse bakker Høne- og Haneklint er dannet i den sidste istid for omkring 12.000 år siden.

Benævnt bælt-fremstødet. Der er 4 rækker (øst-vestgående) af sådanne bakker.

To rækker syd for Korsør Nor og to rækker nord for.

Webmaster - redigeret lidt den 6. juni 2012