"Vejene til Korsør, 2 "

Mogens Haar

Artiklen har tidligere været gengivet i Korsør Kalenderens Julehæfte nr. 2, 2008.

Her gengivet efter aftale mellem Foreningen Kongegaarden og forfatteren.

Kongevejen.

Vejene i Danmark i det 16. og første halvdel af det 17. århundrede er ganske enestående. Der eksisterede to klart afgrænsede og skarpt adskilte vejsystemer, nemlig alfarvejene og kongevejene.

Samfundet var helt afhængigt af bøndernes små vogne, og blandt vejens trafikanter må bonden med sine små, men hurtige heste og sine lidet imponerende vogne nævnes som den absolut vigtigste. Derimod var kongens rustvogne, der var begrænset til kongens og militærets transporter, væsentligt større og rummeligere. Disse blev trukket af fire eller seks heste. Kongens vogne holdt nogenlunde samme sporvidde som de jyske bondevogne; men beklageligvis var de sjællandske og lolland-falsterske vogne noget smallere. Da hovedparten af landets veje blot var hjulspor, og vel at mærke hjulspor dannet af bøndernes vogne, var det næsten umuligt for kongens vogne at komme frem på øerne øst for Storebælt.

Kongen lod derfor bygge private "kongeveje" på strækninger hvor majestæten ofte færdedes.

Vejene fra København over Hillerød til Helsingør, fra Ringsted til Antvorskov og fra Kolding mod Skanderborg var allerede anlagt af Frederik den Anden (1559-1588).

Også Christian den Fjerde anlagde veje til eget brug, således en vej fra Korsør over Antvorskov og Haraldsted til Roskilde. Denne anlagdes i 1620-erne, og omkring 1640 blev vejen udbygget fra Roskilde til København. En vej fra Hovedstaden til Kronborg benyttedes fra 1638.

Kongevejene var lukket med bomme og låste porte, hvor de skar det øvrige vejnet. Kun kongen og de få, der havde fået udleveret nøgler, måtte færdes på dem.

"Broerne ved Haneklint"

L.F. la Cour, 1926

Kongevejen Antvorskov - Korsør.

 Vejen anlægges i årene 1621-22. Den gik fra Antvorskov til Vårby Å. Her var to broer, en for Alfarvejen og en for Kongevejen. De lå ca. 200 meter vest for den nuværende bro. Kongevejens bro lå østligst, og de to veje krydsede hinanden lige på den anden side af åen.

Alfarvejen gik - ifølge Fritz Jacobsens undersøgelse - forbi Vemmelev. Her var de to veje ret nær hinanden, men Alfarvejen bøjede derefter mod syd og gik øst om Noret til Korsør, mens Kongevejen gik vest om. Kongevejen må have krydset forbindelseslinien mellem de to landsbyer, Vemmelev og Forlev.

Vejen fortsatte til Tjæreby Mark forbi Halseby Mark, rundt om Halseby Sø og Tårnborg Kirke ned over Ørnum Bro - benævnes stadig som Kongebro på kortet fra år 1800 - og herfra igen til Haneklint og videre til Lille Egø.

Der var - og er - fire øer ved Korsør: Lilleø, Magleø, Egø og Lille Egø. Sidstnævnte kaldes nu pludselig Høneklint.

"Fra Lille Egø mod Haneklint"

Postkort omkring 1930

Kongebro nr. 1 gik fra Ørnum Banke til Haneklint

"Fra Haneklint mod Lille Egø"

Omkring 1950, fotograf ukendt.

Kongebro nr. 2 gik fra Haneklint til Lille Egø.

Vejen fortsatte til Dyrehovedgård (tidligere benævnt Korsør Ladegård, i dag Tårnborggården)

rundt om denne og ned til Kåsen (Coursen), det vil sige indsejlingen til og fra Korsør.

Haneklintebro.

Kongevejsstrækningen Roskilde - Ringsted - Korsør blev opgivet i slutningen af 1600-tallet. Hvor dan Kongevejen frigives til offentlig færdsel juridisk og praktisk, får man et indtryk af fra en sag i 1692, som verserer for Antvorskov-Korsør Herredsret.

Ejeren af Dyrehovedgaard, Heinrich Hein var sammen med sin tjenestekarl, Mikkel Hansen anklaget for at have optaget nogle planker på Haneklinte Bro på Kongevejen. Hein indrømmede, at hans folk havde fjernet et par løse planker, men erklærede, at det var sket for at redde kornet på hans mark mod den store trafik, der foregik gennem marken og over broen. Et led, som tidligere spærrede broen, var næsten hver dag og nat trukket op og kastet i stranden, hvorfor Hein på egen bekostning havde opsat en port

"efter velbyrdige amtmand Hugo Lützows befaling,

at ingen andre uden kongerejser havde fart over broen. "

Porten var blevet stjålet med lås, jernbolte og træværk, hvorefter gårdens folk havde ment at måtte afbryde broen, da de ikke vidste bedre, end at broen hørte gården til, som i nogle år ikke var brugt til nogen kongerejse.

På direkte forespørgsel af fuldmægtigen erklærede flere vidner samstemmende, at så længe de kunne mindes, havde kapellanen i Korsør haft sin kirkevej over broen til Tårnborg Kirke, og samme vej benyttedes i al almindelighed til torvekørsel til Korsør for Halseby, Tjæreby, Frølunde og Tårnborgs sognemænd.

Hein blev frifundet, men tjenestekarlen Mikkel Hansen fik en bøde og dømtes til at betale sagens omkostninger. Da man ikke kan plukke håret af en skaldet, nedsattes beløbet til 6 Rdl., som blev betalt.

Efterhånden betragtede domstolene de omgivende kongeveje som alfarveje, så snart det kunne bevises, at de i nogle år havde fungeret som sådanne.

Litteraturhenvisninger:

. Troels-Lund: Dagligliv i Norden i det 16. årh., bind I, 6. udg. 1968,

  siderne 176-203

. Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt 1942

  Fritz Jacobsen: Kongeveje i Sorø Amt s. 3-34