WOODY GUTHRIE | ||
I 1944 indspillede Woody Guthrie i løbet af dagene 16, 19, 20, 24 og 25 samt en senere ukendt dag i april i alt 250 spor i et lille usselt New York City studie tilhørende Asch Record. Fem dage brugte han sammen med vennerne Cisco Houston og Sonny Terry der var blind til at få lavet disse optagelser - flere af Woody´s sange blev dog optaget flere gange. Sonny levede af fattighjælp og hvad han kunne skrabe sammen ved at spille harmonika rundt om i byen. De to ejere af Asch Record nemlig Moe Asch og Herbert Harris delte de 250 optagelser med 125 til hver, da selskabet blev opløst. Indspilningerne blev udnyttet intenst af Moe Asch på hans nye plademærke Folkway Records og af Herbert Harris der senere udgav en del af optagelserne på sit nye plademærke Stinson. Det er et svineheld for os. På denne måde har vi i dag adgang til Woody´s sange i originalindspilninger. Ved et tilfælde, kom man nemlig på sporet af optagelserne i 2003, og vi har dem nu i dag udgivet på grundlag af de originale optagelser, der foreligger i modermatricer. De er så rene og klare i lyden, at kun hvis man havde siddet i studiet for over 60 år siden, ville det have lydt bedre. Woody - hvis du ikke kender ham - var folkesanger og sangskriver og havde sit gennembrud under den store depression, efter det helt store krak på New York´s børs i 1929 på den sorte torsdag den 24. oktober og med et totalt sammenbrud på aktiemarkedet den efterfølgende tirsdag. For millioner af amerikanere blev 30´erne de mørkeste år i deres liv. Denne økonomiske krise, som skyldtes spekulation, og er ganske lig den vi oplever nu, trak mørke skygger over hele verden. Jeg har hørt mine forældre tale om dengang i 30´erne, da arbejdsløsheden var enorm her i Danmark og man måtte stå med hatten i hånden. Dengang lærte folk, at finde sig i alt og at skrabe og bukke for at overleve. Det var denne krise, som var baggrunden for Woody´s sange. Du kender ham sikkert fra den uofficielle nationalsang: "This Land is Your Land, this Land is My Land, from California to the New York Island ..." Denne sang blev sortlistet af liberale sammenslutninger, skoler og kirkesamfund gennem 50´erne og 60´erne, men blev alligevel så populær, at den i vore dage er U.S.A.´s uofficielle Nationale hymne. Det blev mange af hans sange, fordi de næsten alle sammen fortalte historier om de svagest stillede, de udstødte, de syge, de arbejdsløse, alle de mennesker der var uden håb for fremtiden. Der var hungersnød og sult. Ingen lægehjælp ved sygdom. Folk måtte gå fra hus og hjem. Folk i arbejde måtte se deres lønninger falde og priserne stige. Det var denne krise, der var medvirkende årsag til. at bringe en diktator som Adolf Hitler til magten i Tyskland. Hitler lovede arbejde og brød til alle, hvis man ville støtte op om ham. Hans sange udstillede det kapitalistiske system i al sin hæslighed. En sang, der er knap så kendt, hedder "Jesus Christ". Den har sin helt unikke historie. I februar 1941 skrev Woody selv følgende om sangen, at der var en fremtid og en bedre vej lige for. "... når der ikke skal være noget savn iblandt Jer, fordi I vil eje alt i fællesskab. Når de rige vil give alt hvad de ejer til de fattige. Det er hvad jeg tror på. Jeg kan simpelthen ikke tro på noget som helst andet. Det er jo kristendommens måde ... og det vil ske. Det er jo det biblen fortæller os. Fælles betyder os alle sammen. Det er ægte gammel Commonism (common=fælles). Woody var i sandhed en kristen socialist - noget usædvanligt i det 20. århundredes Oklahoma. Han havde blot taget ånden og budskabet i Det Nye Testamente, til sit hjerte, selv om han hverken læste i skriften eller gik i kirke. Disse følelser gav han udtryk for i begyndelsen af 1939, hvor han skrev sangen Jesus Christ. Jeg kan kun give udtryk for, at jeg 100% enig i sangens indhold. Det er sand kristendom, der udtrykkes her. Ikke populært, men sandt. Jeg holder meget af slutlinjen om, at hvis Jesus var her i dag og han prædikede det, som han gjorde dengang i Gallilæa, så ville de lægge ham i graven igen. Webmaster 2010. |
|