TÅRNBORG KIRKE HOLDER ÅBENT HUS
| Vor forenings kasserer Laust Nissen, der er et mangeårigt medlem af meningshedsrådet har bedt mig bringe følgende: Nu genåbner Tårnborg Kirke efter restaureringen med en festgudtjeneseste Søndag den 27. november 2011 kl. 10.30. "Vi har sat alle sejl til, for det skal fejres.
Kirkens kor og en trompetist vil sammen med vor organist Lise Christoffersen sørge for at musikken får et løft og bliver ekstra festlig.
Her har du kirkens organist Lisbeth Christoffersen. Kirken har teleslynge-anlæg og højttaleranlæg med trådløse mikrofoner. Vi skal også have tændt det første lys i adventskransen - det er jo første søndag i adventen. Efter gudstjenesten hvor også provst Torben Hjul Andersen fra Slagelse provsti (som har hjulpet med en million kroner) og sognepræst Sanne Forner fra Hemmeshøj kirke, som Tårnborg kirkes præst Susanne Jensen og menigheden har lånt i den lange periode, hvor restaureringen har stået på, medvirker ved gudstjenesten.
Her har jeg har taget et billede af kirkens lysglobe med korset, så det matcher det gamle skøre og frønnede trækrucifiks, der stammer fra middelalderen - nyt og gammelt side om side. Trækorset blev under stor påpasselighed sat i et trækabinet under restaureringen for ikke at lide overlast. Jeg kan fortælle dig - siger Laust - at Nationalmuseet har anbefalet os, at se tiden an inden vi foretager den endelige hvidtning indvendig. Vi skal lige lade hvidtningen tørre op og se om der slår noget igennem - så vil man anbefale den rette type kridt i hvidtekalken.
En mand vandrer gennem den største adventskrans i verden i Hexenagger, i det sydlige Tyskland, mandag den 20. december 2004. Kransen har en diameter på næsten 52 meter og skulle ifølge skaberne være den største af sin slags i verden. Orglet har også fået en rutinemæssig overhaling. Vi har endnu ikke fået det endelige regnskab, men vi ved allerede nu, at tallene holder og der har ikke været nogen alvorlige økonomiske overraskelser. Tømreren har fået skruet alle kirkebænkene på plads og vi er klar til festlighederne.
Et Volkswagen-kraftværk i Wolfsburg har 'klædt sig ud' i anledningen af advent. Fire af fabrikkens gigantiske skorstene har taget form som fire adventlys. Hver søndag i advent frem til jul, oplyses skorstenene én efter én. Vi holder en reception i våbenhuset efter gudstjenesten. Her er vi fra menighedsrådet værter ved et lille traktement og vi har også lavet en lille udstilling med plancher med billeder fra arbejdet med renoveringen. Kommer I?" Indsat af Webmaster den 22. november 2011 |
1964 - Der var ikke kommet gang i byggeriet
i Rødhøjvejskvarteret, Trækvarteret og Violvejskvarteret
- det var lige ved at starte op
Konservator Martin Bernsted fra Nationalmuseet fortæller om kirkens restaurering
TIRSDAG DEN 27. SEPTEMBER 2011 KL. 16
Kom og besøg den lukkede kirke.
den helt store tur. Arbejdet er gået i gang.
Det er hvælv og vægge der skal repareres.
Orglet skal også have en overhaling.
Der vil nok gå det meste af året med det her.
Nationalmuseet er inde over som faglig rådgiver og man har også fundet en ekspert til orglet.
Det kunne eksempelvis være Marcussen & Søn i Åbenrå, men det vides ikke i skrivende stund.
Vi bringer lige et par billeder, som vi har "nappet" fra kirkens hjemmeside og så giver vi dig også lige det sidste nummer af kirkebladet.
Her kan du i artiklen "Vi sejler for bliden bør" læse lidt mere om hvad der foregår.
Vor forenings kasserer Laust Nissen er medlem af menighedsrådet - så vi skal nok holde os og dermed dig opdaterede.
Indsat af Webmaster den 16. marts 2011 | |
Det er fint at vi får istandsat denne historiske kirke, som er en af landets ældste. Den var faktisk for stor - set med nutidens øjne men i middelalderen - på Erik Menveds tid skulle den betjene både borgen (slottet) og den handelsby som lå herude - derfor blev den første kirke bygget stor. Den er senere ombygget mange gange og har fået tårn - så den er kun en "skal" der er tilbage af den oprindelige kirke. Kirkegårdsmuren er den oprindelige originale. Webmaster laver senere en hjemmeside om denne kirke og dens historie. |  Vi ser her mureren med nogle udtjente munkesten. Vidste du, at det var Valdemar den Store der tog initiativet til at vi begyndte at bygge med "bagte sten". Valdemar fik idéen fra Lombardiet i Norditalien, hvor man havde kunnet denne kunst i flere århundreder. Har man den rigtige kvalitet ler på byggestedet, kan man opføre et teglværk lokalt og så har man byggematerialer ved hånden. Det var Valdemar der byggede en borg på Sprogø i tegl og det første store teglstensbyggeri i Danmark blev Vor Frue eller som den senere hed Sct. Knuds og i dag Sct. Bendts kirke i Ringsted, fordi hans myrdede far hertug Knud Lavard (blev myrdet i Haraldsted nord for Ringsted) skulle gravsættes i kirken og helgenkåres. Det var det første og største teglstensbyggeri i Norden. Kirken i Ringsted blev begravelsessted for danske konger i middelalderen. |
VI HAR KLIPPET LIDT FRA MARTS OG SEPTEMBER NUMMERET 2011 AF KIRKENYT, samt et par ældre numre. DET VISER HVILKE PROBLEMER TÅRNBORG KIRKE OG DENS MENIGHEDSRÅD KÆMPER MED |
Større istandsættelse af kirken ligger forude Som alle kan se, står vores gamle kirke der endnu. Men det er altså ikke nogen selvfølge – vi skal stadig passe på og holde øje, så den står der også til senere slægter. Først på sommeren fik vi en forskrækkelse, da en del af en af ribberne i hvælvet over våbenhuset uden varsel faldt ned. Alle løse dele er hugget ned og der er ikke mere fare på færde lige med det samme. Vi har hurtigst muligt haft besøg af en af Nationalmuseets eksperter udi murværk og kalkning. Det har resulteret i en omfattende, men rigtig god og letfattelig redegørelse, hvor hele kirkerummet er besigtiget. For at gøre en lang historie kort – der er, det vi herude på landet kalder stenpest i ribber og hvælv i våbenhuset. Nationalmuseet kalder det saltvandring og at stenene formeler, og det beskriver nok bedre, hvad der sker, når nogle af murstenene langsomt bliver som mel eller pulver under tidens og luftens påvirkning. Stenpest er et almindeligt kendt fænomen i gamle murstenshuse, hvor nogle sten er mere påvirkelige end andre, næsten lige som mennesker, hvor nogle er mere ”holdbare” end andre. Stenpest smitter ikke, men skyldes som nævnt, at salt og fugt vandrer gennem stenene. Vi har i Tårnborg kirke i de seneste år udskiftet en del sten, især i tårnvæggen mod øst. Den istandsættelse, vi nu skal i gang med, kommer til at hænge sammen med den indvendige kalkning af kirken, som det seneste provstesyn pegede på. Den samlede opgave er stor og kompliceret, så Nationalmuseet foreslår, at vi skal have ekspertbistand. Det bliver så det første vi skal tage stilling til, hvorefter der hurtigst muligt må lægges en økonomisk plan for arbejdet. Udvendig kalkning af kirken. På grund af den udsatte beliggenhed er vi nødt til at kalke hele kirken hvert andet år. Det sker i løbet af august.
|
|
Nyt fra menighedsrådet om kirkens istandsættelse Skibene er i dok Den store istandsættelse af kirken er nu rykket ind i selve kirken, hvor de kirkelige aktiviteter ligger stille. De 2 skibe under loftet er taget ned, og Ulrik Lückow – der som mange sikkert husker har bygget vikingeskibet – er i gang med at restaurere de 2 skibsmodeller, som altså er i dok. Når det er overstået, skal de sættes i 2 kasser bygget til formålet og anbringes i et af vore tyverisikrede rum ved kirken, hvor der holdes øje med fugt og temperatur. Inden håndværkerne gik i gang med at rense og skrabe vægge og hvælv, er det følsomme inventar – orgel, prædikestol, døbefont og krucifi ks omhyggeligt afdækket med skumgummi, plast og træplader. Især krucifikset har været nøje overvejet. Nationalmuseet har været med |
|
til at bistå med nedtagning og flytning. Et af rådets medlemmer kunne dog erindre, at nedtagning under den forrige store restaurering for år tilbage var en dårlig oplevelse, fordi Kristusfiguren var ved at gå i stykker. Vi har derfor i stedet lukket hele krucifikset inde i en solid, støvtæt kasse, som det kan ses på billedet på forsiden af kirkebladet. Det er et ret imponerende syn i kirkerummet. Interesserede er velkomne til at kigge inden for og se på arbejdet, men vær opmærksom på, at håndværkerne først og fremmest skal kunne komme til. Hvis der er opsat ADGANG FORBUDT skilt, skal I blive ude. Det der sker i disse tilfælde, er at den gamle asfaltbelægning på væggene afrenses med tøris og blæsning med lavasand. I den periode arbejder folkene med dragter og åndedrætsværn, og så er det om at holde sig væk! |
|
”Ismændene” regner vi med at have gang i den første del af august. Derefter kommer Nationalmuseet og tager sig af kalkmalerierne, så de ikke tager skade, når murerne rigtigt går i gang med at istandsætte vægge og lofter. Foreløbig ser det ud til, at tidsplan og budget holder, men det usikre er, hvad vi måtte finde af ”dårlige” sten, efterhånden som væggene bliver renset af. I den kommende tid vil der sikkert blive lejlighed til at se billeder og læse om arbejdet i den lokale presse. En af sognets beboere, Lars Erik Jensen – ham der byggede kirken i Legoklodser – har lovet at følge med i arbejdet og sende indlæg til pressen. Flemming Henriksen Formand for kirke- og kirkegårdsudvalget |
Olieforurening og tyveri af olieNår man skal i gang med flere opgaver - både dårlige og gode - så gælder det om at få overstået de dårlige først. Sådan lyder anbefalingen på mange moderne kurser om arbejdspres og stress.
Så altså det dårlige først. Efter få års pause har vi igen været udsat for tyveri af fyringsolie på kirkegården. Det drejede sig om olie for små tyve tusinde kroner. Her dækker forsikringen, så det kommer vi over, selvom det er ærgerligt, at samtlige kirkekasser i landet her må yde deres bidrag. Vi er nemlig i folkekirken selvforsikrende og står skulder ved skulder, når uheldet er ude.
Men nu kommer det værste. Tyvene har spildt olie i nærheden af olietanken, og det kræver efter miljøbeskyttelsesloven en total oprensning. Det har med rådgivning, analyser og bortkørsel af forurenet jord m.v. kostet små 40.000 kr. Dem har vi i skrivende stund ikke fået forsikringen til at dække, så det går stærkt ud over de penge, vi ellers skulle bruge til at vedligeholde den gamle kirke og de øvrige bygninger for.
Indvendig kalkning af kirkenDet næste føles knapt så uretfærdigt som det første, selvom vi skal til lommerne med endnu større beløb. Ved provstesynet i efteråret – det første med vores nye provst Torben Hjul Andersen – blev menighedsrådet pålagt at begynde opsparing til en indvendig kalkning af kirken.
Som vore kirkegængere kan se, er vægge og hvælvinger igen mørke og misfarvede, selvom alt var i smukkeste stand efter renovering og frilægning af kalkmalerier i 1993.
Kirken ligger smukt, men også udsat for vind og vejr, og det er en af årsagerne til, at vi nu i de nærmeste år skal spare et ret stort beløb op til kalkning. På grund af kalkmalerierne er det nemlig meget dyrt at få kalket. Vi kender ikke beløbet, men skal nu have ekspertbistand fra Nationalmuseet og andre til at finde den bedste og billigste løsning. Parkering ved præstegårdenMenighedsrådet er ved at få opfyldt et længe næret ønske: Bedre parkeringsforhold ved præstegården. Med hjælp fra medarbejderne fra Slagelse Kirkegårde er der ved at blive anlagt 10 P-pladser, som gerne skulle være klar til brug først på sommeren. Dermed håber vi, at de til tider noget kaotiske parkeringsforhold skulle være løst.
Der bliver tale om en belægning med såkaldt græsarmering. Det betyder, at den bageste del af præstegårdshaven stadig fremtræder som græs, men det er muligt at køre og parkere med personbiler på det ”armerede” areal. Der er allerede etableret belysning, der markerer parkeringsarealet. Vi betragter parkeringspladsen som en lille første etape af den kommende udbygning af konfirmandstuen, og udgiften til plads og belysning bliver cirka 150.000 kr.
Præstens haveMed anlæg af parkeringspladsen bliver præstens hidtidige haveareal reduceret. Der sker derfor en renovering af præstens mere ”private” have foran selve præsteboligen.
Der bliver her anlagt ny terrasse og den ældre beplantning beskæres, så haverummet bliver mere harmonisk og pænere afgrænset.
Med denne løsning er der lagt vægt på, at den afskærmende beplantning ud mod vej og indkørsel bevares, så der ikke bliver en lang periode med ny beplantning uden afskærmende virkning.
Bygnings- og kirkegårdsudvalget, Flemming Henriksen
|
Alle er velkomne
Indsat af webmaster den 21. september 2011 - foreningens kasserer Laust har givet os indbydelsen.
REPORTAGE FRA DET ÅBNE HUS SAMT LIDT OM MUNKESTEN, KALKMALERITEKNIK OG BILLEDTOLKNING
HVORNÅR BLEV TÅRNBORG KIRKE BYGGET? Vi ved ikke præcist, hvornår kirken blev opført. Dog er det sådan, at først kom borgen og så næsten samtidig kom kirken. En del historikere hælder til, at det er Valdemar Sejr der bygger borgen og i tilknytning hertil kirken. Absalon har ligget med sin flåde i Korsør Nor og har gemt sig ved øerne Lilleø, Magleø og Egø ved en del lejligheder - så stedet er velkendt. Når man betænker, at Danmark i næsten 150 år er blevet regeret herfra og at der er blevet holdt Danehof her er det indlysende, at stedet har haft central betydning. Danske konger opholdt sig ofte på Tårnborg, når de afventede gunstigt sejlvejr så de kunne komme til Fyn. Her gik sejlruten oftest via Langeland. Handelspladsen med den 700 lange stenbeklædte mole ud i Noret understreger også, at stedet med sit anløb af handelsskibe og stedets faste befolkning, der fik stedet til at fungere og de store møntfund på stedet Tårnborgs betydning. Derfor var kirken så stor. Tårnborg og kirken samt handelspladsen skal ses i sammenhæng med, at Valdemar den Store bygger borgen på Sprogø og i Nyborg. Disse ting er samtidige. Tårnene på borgene har været anvendt til udkig og til kommunikation mellem tårnene Nogle mener der under den nuværende kirke lå en lille trækirke, som er blevet brændt. Det kan jeg ikke finde noget historisk belæg for. Derimod har der formentlig ligget en trækirke eller måske flere i området - eksempelvis Frølunde (Frejas Lund). Området som dengang var skovbevokset har været beboet af mennesker siden oldtiden. Der var masser af muligheder for fiskeri i Noret og vi ved fra mange arkæologiske udgravninger i området, at man dels har boet ved kysten og på de højst beliggende områder. Vi finder oldtidsgrave i området og vi ved, at der har boet vikinger ved Tårnborg. Et kvalificeret gæt er et tidspunkt mellem 1200 og 1250 - nok nærmere 1200 end 1250. På det tidspunkt er det Valdemar Sejr (ham der var gift med dronning Dagmar) der er konge i Danmark - så det kan også være ham der sætter kirkebyggeriet i gang. Martin fra Nationalmuseet mener kirken er yngre end oprindelig antaget, måske helt op til 70 år yngre. Det er ikke usandsynligt at vi kan havne på omkring 1180 og så er det Valdemar den Store der formentlig er initiativtager. STEDET BURDE SLET IKKE HEDDE TÅRNBORG Kirken blev opført her, fordi den skulle betjene den borg eller det slot, som lå her og gik under navnet Thorneborgh. Den blev opført i 1100-tallet.
Det skal her præciseres, at Tårn er en afledning af det oprindelige navn Thorneborgh (tysk: Dorneburgh), der betyder Tornebakke og som henviser til den bevoksning af tjørn - der formentlig, som et naturligt led i forsvaret af slottet (borgen) var den væsentligste vegetation på stedet. Det er ikke tårnet, der tænkes på.
Ordet borg skal her forstås i betydningen bakke, en højtravende, anselig bakke blev kaldt en borg. Så det burde hedde: TORNEBAKKEN eller TJØRNEBAKKEN.
Der lå også en stor ladegård i området og der var en pæn stor handelsplads med bebyggelse. Ladegården lå over et areal på 2,9 hektar og middelalderbyen på 5 hektar. Resterne af bebyggelsen er udgravet og billeder og tegninger kan ses andetsteds på vort web-site. (se en omtale og billeder herfra). Klik her: Grundejerforeningen Taarnborg - hvem er vi?
Jeg opfrisker lige et par tal fra den danske kongerække:
Valdemar den Store (tilnavnet fik han senere) kom til som konge i 1157 efter 10 års borgerkrig i Danmark. Han var søn af hertug Knud Lavard, der blev myrdet i Haraldsted skov af Magnus, der var søn af kong Niels. Haraldsted ligger nordvest for Ringsted ud til landevejen Roskilde/Ringsted. Det er historierne om Svend, Knud og Valdemar og blodgildet i Roskilde, der hører denne periode til. Knud blev først gravlagt i Haraldsted, men Valdemar gravsatte senere sin far - der nu var blevet helgenkåret - i Ringsted foran højalteret i den Frådstenskirke, der var på stedet og som man har fundet rester af ved senere udgravninger i Sct. Bendts kirke. Ringsted kirke har heddet Vor Frue Kirke, senere da Knud blev helgenkåret Sct. Knuds. I vore dage er kirkens navn Sct. Bendts (kirken blev jo oprindelig bygget i tilknytning til et Benedektinerkloster på stedet).
BYGGEMATERIALER Det mest naturlige er, at man anvender det byggemateriale man kan finde på stedet. Det har man gjort overalt i verden. Man kan selvfølgelig også til prestigebyggerier som borge, kirker o.s.v. hente byggematerialer langs vej fra. Frådsten var et materiale, man havde naturligt og rigeligt af i Danmark i starten, men det blev der hurtigt mangel på - det er såkaldt kildekalk, som i frisk, våd tilstand er let at forarbejde, når den er tør bliver den hård og vejrbestandig. De første danske kirker var opført i træ og alle er gået til grunde ved simpelthen at rådne op. Så anvendte man i vidt omfang kampestensfundamenter i form af en såkaldt stensyld og undgik, at træstolperne så let rådnede op Man kunne vælte sig i store kampesten og frådsten - i begyndelsen, men så slap disse materialer op. Man kunne bygge af de utildannede kampesten. Skulle det være fint kunne man tilhugge dem til kvadrer, men det var et slidsomt og besværligt og ikke mindst kostbart arbejde. Senere hentede man tufsten fra Rhinområdet (blev brugt som ballast, når man sejlede retur til Danmark) og i adskillige danske kirker indgår tufsten som byggemateriale. Vi finder især Tuf anvendt i Sønderjylland.
Bemærk borgens udseende, den minder utroligt meget om Tårnborg. Tårnet blev brugt til udkig, men også til at kunne signalere til og fra andre tårne - eksempelvis tårnet på Tårnborg eller på borgen i Nyborg. Borgen har givet også været et forsvar for handelspladsen i Tårnborg mod sørøveri foretaget af de mange pirater, der huserede den gang. Det var Valdemar den Store der lod den borg opføre. Bemærk også de røde teglsten.
Det var Valdemar der indførte teglstensbyggeriet i Norden. Det gik til på den måde, at en af hans gesandter - der var udsendt til Italien og dermed Romerkirken - i Nord- Italien, nærmere bestemt i Lombardiet - en af Italiens 20 regioner - den der ligger mellem Alperne og Po-dalen - var stødt på kirker i teglsten og gjorde Valdemar opmærksom herpå, da han ville bygge en kirke i forbindelse med klosteret i Ringsted.
BRÆNDT KALK (KRIDT) - KALKMØRTEL - CEMENTMØRTEL (En forudsætning for teglstensbyggeri er, at man har mørtel til sin rådighed. Mørtel og her i form af kalkmørtel er det bindemiddel som kan sammenbinde teglstenene og for den sags skyld også kampestenene til et sammenkittet bygningsværk, der er nærmest uforgængeligt.
Kalkmørtel fremstilles ved at brænde kalk. Mørtel er et materiale, som anvendes i murværk for at fylde mellemrummene mellem stenene med henblik på at holde dem sammen til en fast konstruktion. Stenene kan være natursten, mursten osv. så tørrer og bliver hårdt. med vand og sand - og var ret blød. de store ægyptiske pyramider blev bygget. resultatet er CaO. Når CaO senere blandes med vand, dannes hydreret eller læsket kalk, som under processen frigiver varme (exoterm) og langsomt tørrer til fast Ca(OH)2.
Læsket kalk er normalt temmelig plastisk og derfor let at arbejde med. Med tiden reagerer læsket kalk med luftens CO2. Derved gendannes CaCO3, mens der frigives vand under hele processen. Kalkstensmørtel blev anvendt overalt i verden, specielt i Romerske bygninger i det meste af Europa og Afrika.
Samtidig med indførelsen af teglstenen indførtes også kalkbrændingen. Hele den danske undergrund er stort set skrivekridt (kalk). Danmark har haft og har stadig en enorm teglstensindustri og tænk blot på Portland Cement i Ålborg. Vi har eksporteret cement og hele cementværker (rotorovne) til hele verden. her et par link: http://www.kulturarv.dk/25fantastiske/25-fantastiske-industrier/aalborg-portland/ http://www.fortidsmindeguide.dk/Birkesig-Kalkovne.nt006.0.html
og den afløste først kalkstensmørtel i 1930. Kalkstensmørtel er langsommere til at hærde, men er mere fleksibel, hvilket gør det bedre egnet til "bløde" gamle mursten. Cementmørtel er mindre gennemtrængelig, hårdere og mere anvendelig med moderne hårde mursten.)
KONGE OG KIRKE SOM EN SAMMENTØMRET ENHED
Laurits Tuxens berømte maleri af Valdemar den Store og biskop Absalon. Maleriet skildrer indtagelsen af vendernes hovedborg Arkona på nordspidsen af Rügen i 1169, hvor de slagne vendere (et slavisk folkeslag) bliver tvunget til at nedbryde deres afgud Svantevit. Absalon og Valdemar sejlede ud fra Fanefjord på sydsiden af Møn og kunne inden for et døgn nå Rügen. Her fandt man et hul i bymuren, som man kunne komme igennem, men ellers stak man sine spyd ind jordvolden og kravlede op ad dem, så man kunne nå hullet og sætte ild på. Rügen blev lagt ind som et len under Roskilde stift efter denne erobring - det har passet Absalon ganske glimrende. Han var jo bisp i Roskilde og blev senere ærkebiskop. Det er korstogsriddere vi ser i aktion med at uddele "røvfulde" til hedningerne. Så forenes det nyttige i at udbrede kristendommen med det praktiske i at rage deres jordbesiddelser til sig. Billedet er også en illustration af samhørigheden konge - kirke (og adel). Svantevit har 4 ansigter - der var også Rygevit med 7 og Porevit med 5. Svantevit blev slæbt ud til danskernes lejr. Her endte figurens træ som brænde under kokkenes ildsteder. Så gik man ellers i gang med at bygge kirker på Rügen og tvangskristne de - ja, ugudelige kan man jo ikke sige de var, men så vantro. Selv om Tuxen gjorde sig store anstrengelser er dog ikke alle historiske detaljer korrekte. Eksempelvis bærer Absalon bispehuen på tværs. Absalon havde dog tidligere været i kamp med Venderne, hvor han bekæmpede dem i et slag ved Boeslunde med en stærkt undertallig styrke. Venderne har sikkert også sejlet ind i Korsør Nor. Foto: Nationalhistoriske Museums Frederiksborg Slot.
En meget vigtig ting, at gøre sig klart er at allerede da Harald Blåtand (søn af Gorm den Gamle) lader sig kristne gør han det af realpolitiske grunde. Han har intet at indvende mod pavekirken - på vikingetogterne har han set hvilken knowhow pavekirken har via sin tusindtallige skarer af embedsmænd. Den har det absolutte lærermonopol via sine klosterskoler, den er ekspert i medicin og lægekunst og ikke mindst i landbrugsdrift og byggekunst- og teknik. De kan skrive og læse - behersker matematik, geometri, historie og alt hvad der er værd at tragte efter. Grunden er alene at han vil være herre i eget hus og have magt over bisperne.
I vikingetiden og i middelalderen (starter ca. 1086 med mordet på Knud den Hellige - den helt lige - i samtiden forhadt og kaldt Knud Tyran) er Stat og kirke to sider af samme sag. De er en enhed og udgør landets elite og overklasse sammen med adelen - senere også borgerskabet. Ved reformation i 1536 var kirken landets største jordbesidder og sad på 2/3 af arealet. Det ændrede reformationen på, kirkegodset blev overgivet til kongen, der kunne give videre til landets elite og privilegerede overklasse.
Kalkmaleri der klart illustrerer det klassedelte samfund. Konge, Kirke, Adel og Bonde.
Landets befolkning: bønderne - har bare at lystre og arbejde - de udgør underklassen.
Ideen med stændersamfundet var, at samfundet skulle fungere efter en guddommelig indstiftet opdeling. Her overrækkes sværdet til adelsmanden, scepter og krone til kongen, bibelen til præsten og plejlen til bonden. Illustration i en dansk slægtsbog fra omkring 1600.
Et stændersamfund (klassedelt samfund) er et samfund, hvor hver stand har sin egen funktion og egne specielle rettigheder og pligter. Et sådant samfund udvikledes fra slutningen af middelalderen, og 1500-tallet blev dets klassiske periode. Ideen var, at samfundet skulle fungere efter, hvad man opfattede som en guddommeligt indstiftet rangorden og arbejdsdeling, menneskelig lighed kom ikke på tale.
Ved reformationen i 1536 mistede gejstligheden sin privilegerede stilling, og adelen var alene om at være en “fri” stand. Til gengæld var dens stilling i samfundet i de følgende 100 år så dominerende, at nogle historikere taler om “adelsvældens tid”. Omkring 1550 talte adelen ca. 2.000 personer dvs. kun en kvart % af hele befolkningen. De ejede ca 45% af landets jord, mens 50% ejedes af kronen og 5% af selvejerbønder. I den fåtallige adelsstand var der tilmed en kerne af 40-50 slægter, højadelen, som både besad de største godser og de største privilegier. I min skoletid i halvtredserne fik vi en historieundervisning formidlet via historiebøger, der havde fokus på overklassens fortjenester. Folket blev stort set ikke omtalt. Det er der heldigvis rettet op på i nutidens historieskrivning. Der foregår dog stadig en politisk klassekamp og der er i dag politiske partier, der bekender sig til de gode gamle værdier: Gud, Konge og Fædreland - Erhvervslivet er dog også kommet til som noget værdifuldt. Det folk - der skaber værdierne - skal kontrolleres og holdes i stram tømme. Jeg erindrer mig en historielærer fra min mellemskoletid. Han var viceskoleinspektør og var en ældre statelig herre med knækflip. Han bekendte sig til, at den bedste styreform for Danmark var den oplyste enevælde. Vi var også blevet begunstiget med faget bibelhistorie i mellemskolen. En moden lærerinde overhørte os i de salmevers vi skulle lære udenad og recitere, mens hun anslog takten med en blyant i katederet og underholdt os med "de gode opbyggelige fortællinger" fra de fem Mosebøger. Vor tysklærerinde stammede fra Østrig og den største dag i hendes liv var da hun ved Anschluss havde overrakt Adolf Hitler en blomsterbuket (Ein Blumenstrauss). Hun tålte ikke bandeord og da vi læste Erich Kästners "Emil und die Detektive" og berlinerdialektudtrykket "Ich will dir in der Luft zerrissen" dukkede op, blev hun forarget da jeg oversatte det til: "Jeg vil smadre dig til atomer" og forlangte konsekvent alle kraftudtryk i novellen oversat til: "Fy for Søø-ren". Jo ham Gud og det borgerlige Danmark er det svært at komme af med. Så sent som i midten af 1800 tallet ejedes hovedparten af Danmark af ca. 200-400 familier, der var gift ind i hinanden. Hvor mange tror du, der ejer Danmark i dag?
gravkirke i Sorø klosterkirke. Her ligger Absalon begravet i en sarkofag (og forresten også Ludvig Holberg - der havde godser på egnen - 1740 godset Brorupgård ved Slagelse, 1745 godset Tersløsegård ved Sorø). Absalons far Asser Rig Hvide byggede den kendte kirke i Fjenneslev - det er den med, at Asser var draget i leding i Sverige og hustruen Inge var drægtig fordi Asser havde beføled hende. Fødte hun ham en datter skulle kirken være kulded. Fødte hun ham en søn skulle hun sætte et tårn på kirken, så han kunne glæde sig på lang afstand, når han vendte tilbage. Der kom hele 2 tårne på kirken, der var kommet hele 2 sønner. Det var som bekendt Absalon og Esbern Snare. De er født o. 1120 og tårnene er kommet til o. 1200 - så historien er nok ikke hel sand, men det er der så meget af det, der bliver sagt i kirkerne, der ikke er. Absalon og Esbern var nok brødre, men tvillinger var de ikke. Esbern var storebror. Sorø klosterkirke er et samtidigt munkestensbyggeri med kirken i Ringsted. Senere blev de gravsatte familiemedlemmer af Hvide slægten overført fra Fjenneslev kirke til Sorø. Der er i øvrigt den pudsighed med de 2 tårne, at dem ser vi også på domkirken i Lund (vort ærkebispesæde) da man o. 1060 inddeler i bispedømmer og sikrer sig national kontrol med kirken og får holdt den tyske indflydelse stangen) og den genopførte Viborg domkirke. Det er ikke det, at der er 2 tårne - det er udformningen af dem, der er næsten ens. Tårnene på de to kirker er dog noget senere tilkommet.
Et kalkmaleri fra Fjenneslev kirke. Vi ser kirkegiveren Asser Rig Hvide med sin hustru Inge der giver en ring. Kalkmalerierne er nystaurerede.
Fjenneslev kirke set udefra med tvillingetårnene. Det var her i Fjenneslev, at Asser havde sin gård og lod opføre en gårdkirke.
Vi må - når vi nævner Fjenneslev - også lige have Tveje Merløse kirke med i samlingen over kirker med tvillingetårne. Dette var også en af Hvideslægtens (på Sjælland) kirker.
Lunds Domkirke i Skåne (nu Sverige) med sine 2 tårne. Lund var i middelalderen Metropolis Dania - Danmarks moderstad. Her sad ærkebiskoppen - metropolitten over hele Norden. ... engang vi herre var i hele Norden.
Viborg Domkirke (optaget 4.11.2011 af Webmaster) - også med 2 tårne. Forlægget kan du finde på domkirken i Reims i Frankrig.
Endelig har vi her Eliaskirken på Vesterbros Torv i København. Torvet ligger på Hjørnet af Gas- værksvej og Vesterbrogade og overfor Det Ny Teater. Webmaster er født og opvokset på Vester- bro og har derfor passeret denne kirke tusindvis af gange. Man kan i øvrigt passere under trap- pen.
Kirken kender du måske fra den gamle danske spillefilm "Avismanden" (1956) med Ib Schøn- berg i hovedrollen. Ib var ejer af Teateret og havde sin bolig i Passagen lige overfor. Ib var vesterbroer og min far gik i skole med ham på Matthæusgade skole. Den skole hvor jeg selv tog mellemskole- og realeksamen.
Her ser du Hvideslægtens Våbenskjold
Da en af vor forenings medstiftere for over 42 år siden designede vor forenings logo (vi har det i hele 3 udgaver) gik han grundigt til værks. Du kan se at Willy Beck valgte Hvide slægtens våbenskjold. Her er Marsk Stig Andersen Hvides, der tilhørte de jyske Hvider. Willys tegninger og udkast blev forelagt Statens heraldiske konsulent, der kunne godkende foreningens våbenskjold. Bemærk også borgen og tårnet med rødstenstegl. Det er netop det rødler vi har her på egnen. Willy er i øvrigt uddannet som skibsnavigatør og er en dygtig teknisk tegner. Han har sejlet på de syv verdenshave, men grundet en øjensygdom blev han senere leder af og opbyggede en afdeling for staten med transportregler for farligt gods, til lands, til vands og i luften. Willy er også yderst historiekyndig.
Hvideslægten til klostrene, og klostrene skrev alle disse ting ned. Her fortæller Saxo hvordan Hvideslægten spiller en meget vigtig rolle i Danmarks historie. Skjalm Hvides tid var rig og magtfuld. Knud Lavards søn Valdemar vokser op hos Asser Rig og hans kone Inge. fosterbrødres herkomst. Til sammen var de tre en meget magtfuld gruppe. ud i mange mindre størrelser, og deres slægtsbånd viskes langsomt ud.
Teglstensbyggeri I mere end 800 år har tegl været anvendt som byggemateriale her i landet. Fra Italien, hvor man havde bygget i tegl i flere hundrede år, bragte munkene på - Valdemars bud - teglbrænding og murerhåndværket til Danmark, og da leret fandtes i rigelige mængder og var let tilgængeligt, afløste teglstenen efterhånden de tunge og uhåndterlige kampesten som byggemateriale. Ler er det naturlige byggemateriale i Danmark og man kan med mursten (LEGO-KLODSENS FORLØBER) skabe det smukkeste byggeri - bare se og tænk på Grundtvigskirken på Bispebjerg i København. I denne flotte og sin arkitektur meget dristige kirke er selv prædikestolen udført i tegl. Det er gule mursten. Desværre gav man dem en speciel behandling og står i dag med et stort problem. De forvitrer.
Kirken, som er bygget af munkesten, blev indviet i 1170 og er et af de tidligste teglstensbyggerier i Nordeuropa.
Sorø Klosterkirke, bygget af cisterciensermunkene mellem 1161-1201, er et andet smukt bevaret eksempel på det tidlige teglstensbyggeri. Omkring år 1200 trængte teglen for alvor frem indenfor det monumentale byggeri.
Hvidernes ejendomsbesiddelser på Sjælland. Bemærk hvor Tårnborg hører til.
Jeg har fundet denne morsomme illustration. Den viser hvorledes Antvorskov Kloster og kirke så ud dengang Valdemar Sejr lod det det bygge. Tegningen er kopieret ind på et nutidigt foto. I vore dage er der kun lidt ruinrester tilbage. Soldater fra Antvorskov kaserne holder i dag øvelser i området - dels i den nedlagte ejen- dom Hunsballe Frø og dels på ruinen. Det flyder med hylstre fra løsskydningsammunition.
Vordingborg Kirke og de store domkirker i Roskilde og Århus er prægtige eksempler på teglstensmurværk fra middelalderen. Jeg må lige nævne at Valdemar også stod for kirken i Skælskør og Antvorskov kloster i Slagelse samt udbygningen af den såkaldte Valdemarsmur i tegl på ca. 4 kilometer (Dannevirke).
Det er også ham der bygger en borg og et vagttårn på Sprogø. Oprindeligt hed øen Sproøe, af det gamle verbum spro (= at spejde). Da øen beherskede overfarten mellem Korsør og Nyborg, var der nok at spejde efter - pirater ikke mindst. Der er i dag kun en fredet murrest tilbage. Der er forresten lige udgivet en bog om Sprogø og muren den 5. oktober 2011 - du får et lige et link til den: http://www.sundogbaelt.dk/dk/Menu/Presse/Pressemeddelelser/Sprog%C3%B8s+historie+formidlet+i+ny+bog Jeg har også et link til en beskrivelse af hvad man se på Sprogø - bare klik her:
Han bygger også Valdemars mur - en 4 kilometer lang strækning af Dannevirke. Det hele i tegl. hvor leret også blev opgravet. En metode, der på landet har været anvendt helt op til begyndelsen af 1900-tallet. Det stadigt stigende behov for teglsten fremmede udviklingen af permanente produktionssteder, og efterhånden opstod de første teglværker. Det er næppe nogen ubekendt, at var vi har haft en kæmpe-stor teglværksindustri i Korsør og specielt her hos os i Tårnborg i nærheden af netop Tårnborg kirke. Som keramisk materiale har tegl ud over de æstetiske værdier tillige stor trykstyrke, ringe vægt og en god isoleringsevne over for kulde, varme og lyd. Når man dertil lægger tegls modstandsdygtighed overfor det omskiftende danske vejr, har man billedet af et solidt og effektivt byggemateriale. i de rette farver. De har vidst, at det rød brændende ler (rødler) som regel i naturen ligger over det gulbrændende (blåler). Om en lerart er rød eller gulbrændende afhænger af forholdet mellem indhold af jern og kalk. Hvis indholdet af kalk er mere end 3 gange så stort som indholdet af jern, er leret normalt gulbrændende.
Nu stod kirken som den var skabt i røde munskestenstegl med smukt murede fuger og en systematisk variation i farvespillet mellem de enkelte munkesten. Der gik i øvrigt 6.000 nye munkesten (de fremstilles den dag i dag) til at få repareret murværket. Ved den lige netop overstående restaurering har man brugt 14 sten. Omkring 7 i tårnet og 7 i selve kirkerummet. Stenene kan ødelægges af saltpåvirkning. Saltet trænger ind i stenen, hvis den ikke er brændt til tilstrækkeligt og ved det omskiftende vejrlig (frost) sprænge stenen. Oftest er der dog blot det galt, at stenen ikke har haft den tilstrækkelige kvalitet. ... hej vi kom helt ud af historien - så vi fortsætter her ...
Han døde den 12. maj 1182 og afløstes samme år af Knud d. IV der havde kongemagten til sin død i 1202, hvor han samme år afløstes af Valdemar Sejr.
Det er ham der efter sagnet skaffede os Dannebrog, som på uforklarlig vis faldt ned fra himlen under et slag under et korstog ved Lyndanisse i Estland. Valdemar Sejr 1202-1241 og ærkebiskop Anders Sunesen af Hvide-slægten fortsætter det tætte samarbejde. to bispedømmer under Lunds ærkesæde. På det tidspunkt havde Andreas Sunesen afløst Absalon (Hvide) der døde i 1201 som ærkebiskop i 1202 og han døde i 1228. Valdemar Sejr døde i 1241. Det betyder, at det er i disse personers levetid, at kirken er blevet opført. Den oprindelige kirke bestod af et skib og et kor og det er det du ser lige bag tårnet. Den så dog ikke sådan ud dengang.
Kirken var krongods indtil 1774 hvor den overgik til privat eje. Først i 1925 overgik den til offentligt eje. Det var to godsejere i området der på skift havde haft ejerskabet i de godt og vel 150 år. Der var et bøvl med at få penge ud af den tidligere ejer til istandsættelsen og provstiet måtte lægge ud til menighedsrådet til istand- sættelse og indtræde i kravet mod godsejeren på Tårnholm - det varede 25 år før man fik de sidste skillinger ud af godsejeren. Det er ikke så meget der originalt på den her kirke, men kirkegårdsmuren stammer dog fra den tidlige middelalder og blev restaureret for nogle år siden.
Tårnet her er en senere tilbygning - det blev sat på i den sene middelalder. Tårnet er restaureret efter et større lynnedslag. Man fornemmer teglstensbyggeriet bag sminkelaget af puds og hvidtekalk. Man havde i øvrigt et kæmpebøvl i forbindelse med istandsættelse af klokkeophænget. Her stod striden om hvem der skulle foreta- ge den reparation. Der er nemlig altid store økonomiske interesser forbundet med den slags arbejder.
Det er tydeligt, at tårnet er noget senere tilkommende. Det er opført i den sene middelalder, man ved ikke lige hvornår.
Jeg kunne ikke dy mig for lille at tage et billede med kirkegårdsmuren i forgrunden og udsigten over Noret med Marsk Stigs Rev der strækker sig sig 700 meter ud i vandet. Må jeg i al venlighed anbefale dig en spadseretur her på kirkegården. Der er mange interessante gravsten, men udsigten langs med muren er dog det bedste.
Her ses menighedsrådsmedlem Flemming Henriksen i samtale med et par gæster. Flemming har været ansat ved Korsør kommune og er særdeles kompetent på det bygningstekniske område - han er et stort aktiv for menighedsrådet og dermed lokalsamfundet.
Inden vi tager fat på kalkmalerierne - der er i alt 3 "sæt" af disse og de er ikke udført samtidig. Vi ved intet om hvem der har udført dem. Det var i øvrigt en forholdsvis simpel proces. Man malede i det lag våde puds man smurte på og brugte den såkaldte al fresco teknik (vådt i vådt), som bevirkede at de billige jordfarver blandede sig med pudset og derfor er bevaret i dag. Malede man på tør væg gik billederne til ved overkalkning. Det tog ikke særlig lang tid, at udføre sådanne kalkmalerier. En mand kunne på en arbejdsdag snildt dekorere helt op til 4-6 kvadratmeter. Så et kalkmalerihold med en mester i spidsen, der kunne garantere for den tekniske udførelse og det teologiske indhold ledsaget af et malersvendehold kunne overplastre kirken med en sådan udsmykning på nogle få arbejdsdage. Man tegnede først konturerne og så malede man ligesom børn i en farveladebog. I vore dage kan eksperter fra Nationalmuseet ligge og restaurere på et sådant kalkmaleri i halve til hele år, men en stor del af de danske folkekirker flyder i penge og ved ikke hvad de skal indkøbe af inventar, kunst med videre til kirkerne. Tænk hvis de oprindelige kalkmalere vidste, hvad nutidens eksperter får for, at genskabe deres billeder.
Her en håndværker på et udsædvanligt langsommeligt gnubbearbejde med at afrense murens overflade og ud- fylde de mange små revnedannelser. Det foregår med en dej fremstillet af mel og kobbersulfat som nulres hen over overfladen. Det han står og gnubber på i dage- og ugevis er en løs skal - et kugleudsnit, der er sat op her i loftet - går man ovenpå og ser på det ligger den her kappe som en halvkugle over rummer. Der er et uisoleret bjælkeloft ovenover beklædt med tegl. Det er morsomt at tænke på hvad det kan afstedkomme af kondens, når den kolde luft på loftet møder den varme luft heroppe under kappen. Her i midten af kappen (overdækningen) på sydsiden ses et motiv med liljer øverst, der formentlig kan tolkes som et Maria symbol. Nedenunder ses to stykker cirkelornamentik. Til venstre et såkaldt tetragram eller Sct. Hans kors - her er der tale om et passertegnet symbol med fire øjne der symboliserer Kristi menneskelige natur. Når det her indtegnes i cirkel får det en "kosmisk forstærkning" og danner et negativt kors mellem sine øjer. Heraf kan man med stor sandsynlighed slutte, at det er brugt som ind- vielses- eller konsekrationskors på kirkevæggen. I bogen Liber Pontificalis er indvielsesritualerne for en ny- bygget kirke beskrevet. Biskoppen stryger olie på disse kors, hvoraf der skal være tolv i kirken. Hensigten er at holde onde magter borte, vise at kirken tilhører Kristus med videre. Der er en roset til højre for den ovenfor beskrevne. Den er også tegnet med passer og her er der tale om en ottetalsroset - det er faktisk en anden måde, at tegne en stjerne på. Rosetten skal tolkes i sin symbolik i sammenhæng med sine omgivel- ser - det vil sige korset ved siden af og liljerne ovenover. Stjernen udtrykker det kosmiske og er altid et positivt udtryk. Kalkmalerierne blev fundet i forbindelse med en restaurering af kirken i 1993-94, hvor man fandt det nød- vendigt at fjerne alle lag med kalk og plastikbinder. Eksperter blev tilkaldt fra Nationalmuseet. Det viste sig at der var tale om nogle sjældne og bevaringsværdige kalkmalerier. Ved disse kalkmalerier anvendtes kun 3 farver og overmalingen og tidens tand har blegnet farvestofferne. Det er grunden til at figurerne i dag har grå hoveder, oprindelig var de hudfarvede. Kalkmalerierne i korbuen er en stor sjældenhed for så vidt angår alder og motivvalg, fordi der ikke findes mange kalkmalede billedfremstillinger fra omkring år 1300, hvor man mener at de blev udført. Man har ikke nogen præcis datering. Vi finder ikke tilsvarende kalkmaleriudsmykning med netop dette motivvalg andre steder i Danmark. Jelling kirke har dog også en fremstilling med Elisabeth. Den har man ikke været opmærksom på tidligere af den simple grund, at man havde fortolket billedfremstillingen forkert. Den er nu på ingen måde særlig svær at tolke. Det kræver blot, at man kan sin bibelhistorie på fingrene. I øvrigt er historien den, at da man under en restaurering af kirken stødte på disse vort lands ældste kalkmalerier kunne man dengang ikke restaurere dem, men inden man lod dem gå til grunde lavede man akvareltegninger af dem. Dem har vi heldigvis i dag og hvis du besøger Jelling kirke i dag kan du se en rekonstruktion på grundlag af disse akvareller.
Jelling - malerierne rekonstrueret i overensstemmelse med nytolkningen
Fødselsscenen i Jelling viser en glorieomstrålet kvinde med koneklæde, liggende på en seng med et svøbelsesbarn i armen. Hun taler med en person i den foregående arkade, men af denne er kun bevaret hænderne, som rækker et horn frem. Det skulle ifølge hidtidig tolkning være den forreste af kongerne, som frembærer sin gave. En kvinde med oprakt hånd, som ses bag sengen, forklarer Nørlund som den fødselshjælperske, der ifølge legenden, ikke troede på Maria jomfruelighed, og som straffedes med en vissen hånd, der dog blev helbredt, da hun badede det hellige barn. Der foreligger fra Magnus Petersen to tegninger af dette motiv. På det første fra 1874, ses en svag glorie om hjælperskens hoved. Scenen var på det tidspunkt kun delvis fremdraget og tolkningen af den næppe udformet. Da han året efter tegnede det nu fuldt afdækkede billede, troede han naturligt nok, at det forestillede Kristi fødsel og glemte glorien, som er væsentlig for forståelsen, men som vi altså kender fra førsteudgaven. Poul Nørlund gør i sin bog opmærksom på, at fødselsscenen i Jelling er mærkelig, og sammenligner man med Raasted- serien og med mange andre fødselsscener, må man give ham ret. Den er i virkeligheden unormal. Det guddommelige barn skal ikke i 1100-tallet ligge hos Maria, men i krybben, hvor æslet og oksen tilbeder det. Det skal have korsglorie som tegn på, at det er Jesus, derimod skal moderen ikke have koneklæde.. Josef skal være til stede. En fødselshjælperske med glorie hører ikke med i billedet. Denne anselige række af uregelmæssigheder, som modsiger den gamle tolkning forsvinder, hvis man antager at billedet forestiller, ikke Jesus, men Johannes fødsel. Kvinden i sengen er ikke Maria, men Elisabeth. Fødselshjælperen derimod er Maria. Krybben, oksen og æslet ser vi intet til. Johannes blev jo ikke som Jesus født i en stald. Da Nørlund opdagede at der oprindelig har været to vinduer i korets nordvæg, afskar han samtidig sandsynligheden for sin tolkning af figuren med hornet som den første af de hellige tre konger. Den hornbærende person fylder tilsyneladende hele sin arkade, men i buen bag den må vinduet have været, så der bliver ikke plads til de to andre konger. At man i romansk tid skulle have ladet et vindue skære scenen over forekommer usandsynligt. Andre svagheder ved den gamle tolkning er påpeget af Nørlund selv. 1100 tallets hellige tre konger frembærer ikke horn, men gaver af form som små dåser, og Maria tager ikke imod dem liggende på en madras, hun fremstilles som i Raasted, tronende på en stol med barnet på skødet. Men hvis manden med hornet ikke er en af kongerne, hvem er han så. Nøglen til forståelsen finder vi i en mærkelig genstand, som ses neden under hænderne, den er ufuldstændig, men tegnet med skrå og buede linier, som den gamle tolkning ikke giver nogen forklaring på. Sandsynligvis er det en skrivepult. På datidens kalkmalerier og håndskriftillustrationer kan man se skrivende folk, f.eks. evangelister, siddende med blækhorn i hånd ved et sådant møbel. Det er da interessant at erfare, at de såkaldte eksperter alligevel ikke er så meget eksperter. Det er også værd at notere sig, at den katolske kirke i middelalderen fremhævede Johannes døberen, hans forældre Zakarias og Elisabeth og den vitale oplysning, at han ligesom Jesus er undfanget af Helligånden. Det er i øvrigt ham der har givet navn til Sankt Hans og du kender sikkert historien om Salome, der fik hans hoved leveret på et fad.
Her to yderligere akvareller fra Jelling. Først Johannes Døberen som VOX CLAMANTIS, den røst som råber og samme Johannes iklædt den kamelhårskjortel som er omtalt i det Nye Testamente ifærd med at døbe Jesus i Jordanflodens stiliserede vand, mens to engle holder Jesu dåbsskjorte. Et helt usædvanligt motiv i denne udformning, som vi kun kender fra to andre steder i Europa. Vi lader det blive ved det - jeg har en meget detaljeret gennemgang af det her andetsteds på hjemmesiden (min private øvelsesside).
Du får lige døberens hoved på et fad. Hovedet stammer fra Ørslev kirke, men er nu på Nationalmuseet.
I det Ny Testamente hører vi "en røst af en stemme der råber ørkenen: - Ban Herrens vej ...", røsten er Johannes og vi får også fortalt, at det er Johannes der døber Jesus, mens Johannes mener at det burde være lige modsat. Johannes er en betydelig og vigtig person i ældre billedfremstillinger.
Her ser vi vor formand for Bevaringsforeningen Gyrit Kaaber Jørgensen. Gyrit har også et kæmpekendskab til vor lokalhistorie.
Helt ude til venstre har vi vor lokale mand Lars Erik - han har bygget en model af kirken i - ja hvad tror du? LEGOKLODSER - det hele i skala 1:50.
Her har vi Nationalmuseets ekspert. Han hedder Martin Bernsted og kendes på de "kække" ørenringe. Han ar- bejder som konservator.
Her er Martin på arbejde i Hylke kirke syd for Skanderborg. Han sprøjter lige lidt på den lille fyr her for at få farverne frem. Læg mærke til hullet i figuren. Kommer der vand ud her er man nødt til lige af efterse hvælvin- gerne oppe på loftet. Man kan også se, at det ikke lige er et maleri af Rembrandt eller Michelangelo, der skal istandsættes.
Her et billede mere af konserveringsteknikeren Martin i gang med det vanskelige arbejde. Menighedsrådet håbede, at han var færdig i foråret, men der måtte naturligt nok mere tid til det arbejde, som skal og må udføres så omhyggeligt. Først i august var han færdig. Menighedsrådet havde sat 5 millioner kroner af til det her, men regningen kom op på halvanden million kroner mere og man måtte gå tiggergang til provstiet. Gad vist - hvad den lille vase i baggrunden - har kostet at få malet op?
I korbuen (der er fyldt op med bygningsrester) finder vi en fremstilling på sydsiden, som skal læses nede fra og opefter. Jeg vil ikke gå i detaljer her af den grund, at det kræver flere detaillerede billeder for at man kan følge med. Nederst har vi meget svage rester af en bebudelsesfremstilling - ovenover en fremstilling af mødet mellem Maria og Elisabeth (de var i familie med hinanden) den søn som Elisabeth fødte var Johannes Døberen, der var fætter til Jesus. Elisabeth blev også besvangret ved Guds indgriben ligesom Maria. Elisabeth og hendes mand Zakarias var jo oppe i høj alder, da hun blev svanger. Atter opad - her ser vi Marias barnefødsel i Beth- lehem i Davids by, der ligger umiddelbart syd for Jerusalem. Det er ikke sandsynligt at fødslen fandt sted her - det er for langt fra Nazareth, men det har været vigtigt at understrege at Jesus blev født netop her, for at kunne "bevise" hans afstamning - så selv om Josef ikke var biologisk far til barnet, men var Pater familias est - det vi I vore dage kalder en "papfar" (han accepterer ved at tie og bliver i juridisk henseende barnets far), men var af Davids hus og slægt (så man kunne påstå, at Jesus også kom fra denne slægt), så er det her fødslen ifølge evangelisten Lukas fandt sted. Endelig har vi en fremstilling af Jesus i Templet som 12 årig ovenover. Hele fremstillingen er et såkaldt Jesse-træ det vil sige Jesu stamtræ. Jesse betyder Isaj, og han var som bekendt kong Davids fader. Herved bliver Jesus også konge. Helt oppe i toppen ser vi Maria, der følger Jesus i skole (man havde ikke skoler - undervisningen foregik i synagogen og blev forestået af en rabbiner og det var ikke alle børn, der modtog undervisning, men vi skal fæstne os ved at Maria var af rabbinerslægt - Zakarias var rabbiner. Det var kun drenge der blev undervist, men de lærte at læse og skrive, men det primære var oplæring i jødedommen - Jesus har dog aldrig skrevet det mindste budskab ned eller givet eksempler på, at han har læst op af Toraen, men hvis han var Guds søn, var han måske født med evnen til at læse og skrive og bibelhistorie har han vel næppe trængt til - han må vel om nogen vide besked. Elisabeth var af Arons slægt og det var Maria også, så der var her ingen afstamning fra David).
Jeg giver dig lige et link til en hjemmeside der omhandler Jesu stamtræ - det er selvfølgelig det rene fup og fantasi klik her: http://www.biblen.info/Jesus-stamtavle.htm Jesse rod, Jesu stamtræ; Jesse er identisk med Isaj, kong Davids far, fra hvem Jesus nedstammede. og op fra hans mave vokser et træ. På stammen og grenene sidder et udvalg af hans efterkommere, og øverst krones træet med Jesus over Maria. http://kalkmaleriinfo.natmus.dk/Bevaringsplan for kalkmalerier i danske kirker.pdf
... fortsættes (ovenstående skal omskrives) 14.10.2011
På nordsiden af korbuen fortsætter Jesu eller Kristi stamtræ og vi skal igen tolke nedefra og opefter. Nederst har vi 12 profeter eller konger i 3 x 4 rækker og yderlige 2 x 2 hvilket giver 16 i alt. Det er vel muligt - som nogle påstår, at der er tale om konger og profeter, der skal vise de konger og pro- feter som er Jesu forfædre, men Jesu har ingen forfædre - han er undfanget ved den Helligånd. Han kan jo ikke både være af Davids slægt og af Helligånden. Fremstillingen i sydbuen - der afslutter med Jesus som lærer i Templet og Jesu skolegang (en lærergerning som Rabbi) fortsætter efter min opfattelse her.
Her en moderne udgave af et Jesse-træ - der skal vise afstamningen fra Isaj (Jesse, som du ser nede ved roden) og til Jesus. Det er en umulighed og det rene fantasi og digt, men det var et yndet motiv i middelalderen. Her er der vist 12 profeter og så Isaj ved roden (Jesse rod) og så Maria med Jesus.
Jeg har leget lidt med motivfortolkningen og kommer her med et andet bud (det er bare min fantasi, der spilder mig et puds). Der var - påstår den evangelisk-lutherske folkekirke - 13 apostle. Paulus var dog ikke nogen apostel, fordi han aldrig havde været sammen med eller personligt kendt Jesus, så der var faktisk kun 12. Paulus var sat til at forfølge Jesus, da man påstod, at han var genopstået. Under sin jagt på Jesus ved Damaskus i Jordan påstod Saulus - det hed han dengang, at Jesus viste sig for ham og sagde til ham: "Hvorfor forfølger du mig Saulus?" - denne episode bevirkede ifølge Paulus eget udsagn, at Paulus nu blev Kristus fan og det er faktisk ham, der har grundlagt og udbredt den kristne kirke og formet dens teologiske indhold således, at blev til en græsk hellenistisk religion og ikke en jødisk sekts. Det er især Jesu opstandelse og den sidste nadver i Pauli beskrivelse, der inspirerede Luther, men også hans meninger om at al øvrighed er givet af Gud og at vi derfor skal lystre øvrigheden. Måske derfor var den kristne kirke i Tyskland så tavs overfor Adolf Hitler og hans nazisme, han havde jo øvrigheden fra Gud. Den danske folkekirke sagde heller ikke meget under besættelsen, men københavns biskop Fuglsang Damgaard (den største blandt ligemænd) kom dog ud med et hyrdebrev grundet stærkt pres fra visse præsters side, da tyskerne iværksatte forfølgelsen af danske jøder natten mellem den 2. og 3. oktober 1943. Martin Luther der var Paulus fan har bygget sin teologi på ham og Peters breve har reduceret sakramenterne til to, nemlig de to som Jesus selv har indstiftet: Dåb, al dåb er barnedåb selv om vi døbes som voksne. Vi overgives til ham "som nybegyndere" og får troens nådegave - netop som en gave vi selv kan tage til os, hvis vi selv ønsker det og Nadver. Ifølge Luther er det i et mindemåltid og angrer vi og ønsker vi det, kan vi få syndsforladelse - det er et tilbud, og Jesus er ikke tilstede som blod og legeme i vinen og brødet, der sker ingen forvandling - som katolikkerne hævder. Vinen forbliver vin og brødet brød. De rigtige apostle ville ikke anerkende ham som selvbestaltet apostel, hvilket førte til en langvarig strid imellem dem. Paulus blev anklaget og indstævnet, men da han havde romersk statsborgerskab kunne han påberåbe sig, at sagen blev ført i Rom. Her blev han overført til og sad i varetægtsfængsel. Så nederst har vi 9 apostle og ovenover endnu 4 - så har vi i alt 13 og Paulus er kommet med, men nu er vi også i år 1300 og apostelstriden fandt sted umiddelbart efter Jesu død og Romerkirken har accepteret Paulus som kirkefader sammen med Peter. Jesus befaler sine apostle til at lære det videre, som han har lært dem og han giver apostlene Helligånden, som talsmand for dem, så de aldrig vil komme til at mangle ord, når de skal forsvare hans bud om næstekærligheden. Det hænger jo fint sammen med det foregående. I begyndelsen var det den mundtlige overlevering, der var kirken og der var ikke noget Nyt Testamente man kunne slå op i. Min opfattelse og tolkning er, at det er apostlene som lærere, vi ser skildret her. Vi kan sagtens stykke et antal profeter og konger fra Det gamle testamente sammen og sige, at det er dem vi ser afbildet her. Det er også en tolkning. Men min tolkning er nu den, at hele fremstillingen i syd og nord skriger "GUDDOMMELIG LÆRER". Det er Herrens ord, vi skal høre i denne kirke - vi skal lære som apostlene gjorde det og give ordet videre. Det er nok lidt langt ude, men jeg synes faktisk det er en god udlægning af motivet.
Her Flemming Henriksen - der holder en lille tale og vi kan alle få et lille bæger. Det er et herligt vejr. Jeg får hilst på vor tidligere formand Hans Erik Tidemann og frue og får en længere snak med Henning fra Regionalen og en aftale om, at jeg kan besøge ham og se på billeder her fra vort område. Han har boet hele sit liv på Halsebyvej. Han kan huske teglværkerne herude og meget meget mere og har en del billeder vi sikkert kan låne. Jeg får også en lang diskussion og meningsudveksling med en arkæolog fra Sydvestsjællands Museum om mangt og meget om kirkerestaurering, kalkmalerier og de fund, der er gjort her på egnen. Især træskjoldet fra vikingetiden, som en ledende arkæolog fra museet fandt i en grøft ude ved Trelleborg for ikke så lang tid siden. Tænk, det var næsten som nyt! Nu mangler man bare, at føre bevis for eller sandsynliggøre, at det var det skjold som Harald Blåtand bar, da han sloges med sin søn i kampen på Trelleborg for over tusinde år siden, men blev skudt i rumpen (han skulle lige under slaget besørge stort) og senere døde af det, ramt af en pil fra Palnatokes hånd. Han kender også Henning - altså museumsmanden, som jeg lærte at kende fra mit arbejde i Grønt Råd Korsør og som har lært mig utroligt meget om lige netop det her område og selvfølgelige også fundene i Boeslunde, møntfundene ved Skælskør kirke og fundene i forbindelse med etableringen af Storebælstforbindelsen, så min viv må skynde på mig, så jeg kan komme hjem.
Jeg hægter lige nogle dokumenter på her - de forklarer lidt om teglstensbyggeri, kalkmalerier og andre spændende ting - bare klik:
kirken_restaurering\JAJ-kalkmaleri.pdf kirken_restaurering\get.action;jsessionid=816424EC8298C57776C65F2FCC4C8535.pdf kirken_restaurering\lbm-184.pdf kirken_restaurering\letbeton_artikel.pdf kirken_restaurering\Microsoft Word - kalkmaleriprojekt.pdf
Efter min mening burde Flemming også fortjene en flaske. Vi havde et rigtigt dejligt vejr denne dag. Laust har korrigeret mig: Flemming har selvfølgelig også fået en flaske.
Her et afsluttende billede af menighedsrådet, præsten, organisten og nationalmuseets konserveringstekniker. Vi ser fra venstre mod højre: Sekretæren Inge Nielsen, sognepræst Susanne Jensen, jeg mener det er kirkeværge Eilif Christensen vi skimter bag Susanne, organist Lise Christoffersen, Martin Brenved, bag Martin skimter vi Flemming Henriksen (der påtog sig arbejdet med at byde velkommen og takke af), Laust Nissen (der er kasserer i vor forening og her i korte spejderbukser - han er gammel K.F.U.M spejder og leder og endelig kasserer Annlisa Jacobsen. Det var Birger Abrahamsen og Formanden Jytte Jensen, der ikke var med i denne omgang. (Hvis jeg skulle tage fejl - så har du bare at rette mig Laust). Laust retter mig: Flemming er ikke formand for menighedsrådet - han er formand for byggeudvalget.
Indsat af webmaster den 27. september 2011 - der kommer måske senere lidt billedtekst. Kirken forventes at blive taget i brug igen den 1. ste søndag i advent.
Hele halløjet koster 2.4 millioner kroner. Provstiet har givet et tilskud på 1 million kroner. Der er kun skiftet 14 teglsten i kirketårnet. Et større arbejde har været at få forsøgt at få genoprettet murene, der ved en velment, men forkert restaurering i 1950erne blev forsynet med tjærepap på indermuren. Denne pap er nu blæst bort med kvartsstøv, men først frosset ned med tøris. Selve soklen på kirken blev i 1995 sikret mod fugt ved en spærre. Det er dog en fysisk umulighed at forhindre at fugt trækker op i murene og giver skjolder og pletter på murværket. Det værste er den revnedannelse i murbeklædningen som fugten forårsager. Normalt trækker der ikke fugt op igennem munkesten, så måske er årsagen det kalklag man har smurt på indersiden. Billederne fra den store restaurering i 1984 viser tydelige skjolder under vinduerne og ved vinduespartierne. Laust mener at vide, at problemet skyldes nogle ventilations- huller man i sin tid har boret gennem fuldmuren. Nationalmuseets eksperter skulle også have oplyst om, at kirken måske er helt op til 70 ældre end oprindelig antaget og at den ikke er fuld- muret (ikke verificeret). Kirken viste sig at være møgbeskidt indvendig, det skyldes radiatorer der sender støv og skidt op af væggene. Der bliver også afsat en masse sod fra stearinlys på væggene.
Vil man forhindre eller begrænse murforureningen må man lade være med at fyre så meget. Det kunne også tænkes at ventilation var en løsning. Det er min private opfattelse, at det store kirkerum i hele den kolde periode ikke er opvarmet, men først varmes op til en publikumsvenlig temperatur, når der sker noget i kirken. Det tror jeg kan være et bud på fugtdannelse i kirken i forbindelse med kondensvand. Når varm luft rammer de kolde vægge. Jeg er ikke fagmand på det her område, men problemet kendes fra et utal af kirker. Væggene omkring kalkmalerierne bliver afrenset med en meldej iblandet kobbersulfat og trillet i små klumper på væggene som en slags "viskelæder". Der var mødt rigtig mange op, men det meste af tiden blev brugt på at forklare kalkmaleriudsmyk- ningen i korbuen - den skal jo ikke genrestaureres - så det var lidt malplaceret at bruge så megen tid herpå. På den anden side synes publikum om gennemgangen. Der var meget vi gerne ville have spurgt ind til, men det må vente - orglet er også restaureret - vi ville ellers tro at det blev kontrolleret løbende. Orglet er nu ikke så gammelt - så det kan vel kun være noget rent rutinemæssigt. | |||||||||
