SKOLELUKNING?

DENNE SIDE HANDLER OM HELE OMLÆGNINGEN AF

SKOLESTRUKTUREN OG DE PROBLEMER, DER ER OPSTÅET

I FORBINDELSE HERMED

DET GLÆDER OS, AT MAN LÆSER OS

PRESSEN ER FULD AF INDLÆG I SKOLEDEBATTEN :

VI VIL IKKE BRINGE DET HELE :

MEN GERNE DET VI FINDER BYDER PÅ NYE ARGUMENTER

arkivside

FOR AT DET SKAL VÆRE MULIGT AT SE DENNE SIDE, SOM ER MEGET LANG :

ER DEN NU BLEVET DELT OP I 2 SIDER :

DU KOMMER TIL ARKIVSIDEN VED AT KLIKKE HER :

SKOLESTRUKTUR ARKIV

GÅ DIREKTE TIL VOR FORENINGS HØRINGSSVAR - KLIK NEDENFOR

..._Så_har_vi_afsendt_vort_høringssvar

eller læs dokumentet her:

Skolelukning 2012\GFTL høringssvar skolestruktur.pdf

Vi bringer også skolebestyrelsens og støtteforeningens høringssvar:

Du kan læse hele skolebestyrelsens høringssvar her

- bare klik, så kommer det hele op i et nyt vindue

 Skolelukning 2012\høringssvar_skolebestyrelsen.pdf

Du kan læse hele støtteforeningens høringssvar her

- bare klik, så kommer det hele op i et nyt vindue

Skolelukning 2012\Støtteforeningen for Tårnborg Skole - Høringssvar til forslag om ny skolestruktur i Slagelse Kommune.pdf

Ateistisk Selskab: Minikonfirmationer er åndelig pædofili

Morten Rasmussen | 13. marts 2012


Børn i 3. klasse kan ikke gennemskue præsters skjulte dagsorden, lyder det fra Ateistisk Selskab, der lancerer kampagne mod kirkers uddeling af materiale til skoler
 

"Konfirmationsforberedelsen er på vej ud af skoleskemaet, så påvirkning af de alleryngste elever gennem minikonfirmationer og lignende aktiviteter er fuldstændig uantagelig. Vi forlanger, at skoleledelser og skolebestyrelser forbyder distribution af invitationer til missionsvirksomhed fra kirker og andet".

Med denne ordlyd går Ateistisk Selskab nu til kamp mod danske præsters samarbejde med folkeskolen i forbindelse med minikonfirmationer.
Baggrunden er en større kampagne, hvor Ateistisk Selskab i blandt andet annoncer i lærernes fagblad Folkeskolen kritiserer folkekirken og folkeskolen for at lade 3. klasses-elever deltage i noget, de endnu ikke kan gennemskue.

"Det er slemt nok, at elever i 13-14-årsalderen takket være pres fra kirke, skole, forældre og venner lader sig konfirmere. Det er langt værre, når folkekirken i ledtog med den enkelte skoleledelse udnytter de mindste elevers ukritiske autoritetstro til at indoktrinere dem under falske forudsætninger. Minikonfirmation tåler sammenligning med "åndelig pædofili", siger formanden for Ateistisk Selskab, Jakob Heidelberg, ifølge Morgenavisen Jyllands-posten.

På sin hjemmeside beskriver Ateistisk Selskab, hvordan et forældrepar har skrevet til deres barns skole efter at have opdaget, at den lokale kirke uddelte materiale om minikonfirmationer i skolen.

"I dette tilfælde var det en fra folkekirken (Birkerød Kirke). Næste gang er det måske en fra Jehovas Vidner, en fra Hizb ut-Tahrir eller måske er det Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti, der bliver lukket ind til eleverne i 3. klasse? Det kunne lyder sådan her: ”Hej, har I lyst til at blive minimedlemmer i Dansk Folkeparti? Vi kommer og henter jer i busser, og I kan få lidt og spise – så har vi 3 timer sammen hvor vi kan lege, hygge og lære mere om Dansk Folkeparti de næste 7 onsdage. Vi ser også frem til at gøre dig fortrolig med Dansk Folkepartis traditioner og sange. Det hele bliver afsluttet med et af vores spændende temaaftener, hvor der altid er gang i den – det bliver bare alle tiders!”, skriver forældreparret ifølge Ateistisk Selskab.

På sin hjemmeside efterlyser Ateistisk Selskab derfor, at hele minikonfirmand-ordningen rykker ud af skolens regi.

"Folkekirken fungerer ikke længere som samlingspunkt for danskerne, og den har intet at gøre i en skattefinansieret skole, der henvender sig til alle borgere. Tiden er inde til at fortrænge Folkekirken fra folkeskolens område. Hverken konfirmation eller minikonfirmation er relevante tilbud til skoleelever, som lovgivningen i øvrigt anser for at være for umodne til selv at bestemme over deres seksualitet eller stille til ansvar for lovovertrædelser endsige stemme eller selvstændigt indgå aftaler", skriver Ateistisk Selskab og fortsætter: "Hvis læseren sympatiserer med den nuværende situation, opfordres han til at tænke nøje over situationen, hvis det var Scientology, mormonisme eller shia-islam, der nød samme privilegium.
Ateistisk Selskabs budskab er ganske simpelt: Gør folkeskolen til religionsfrit område".
 

Der er intet skjult i kristendommen - bortset fra alt det som endnu ikke er åbenbaret. Vi lægger da alt frem i lyset, når vi underviser og forbereder. Der er ingen skjult dagsorden. Det ved forældrene, når de sender deres mini'er og deres konfirmander til undervisning, det ved de, når de kommer til gudstjenester af alle mulige afskygninger.

Og hvad angår konfirmation, så er der slet intet pres fra kirken.

---

Nej men fakta er at 10-årige kun i meget ringe omfang er i stand til at skelne mellem skidt og kanel.

Det må derfor være op til forældrene og ikke folkeskolen eller folkekirken om de skal deltage i diverse missionsprogrammer, og det kan ikke være rigtigt, at de skal presses af skolen til at deltage.

De fleste kirker udsender i forvejen kirkeblade til alle husstande i deres sogn, (de accepterer generelt ikke et nej tak til reklamer), så hvorfor ikke reklamere for konfirmationer og minikonfirmationer i disse blade?

Hvorfor søge at påvirke børnene gennem folkeskolen?

---

... Sådan lyder et par kommentarer i debatten på Kristeligt Dagblads hjemmeside
 

Indsat af webmaster den 13. marts 2012

KOMMENTAR:

Vi har intet kendskab til om folkekirken sender materiale til skolen i vort område.

Det gør den næppe.

Indlægget her på siden er blot for at orientere generelt om problemstillingen.

Det er webmasters holdning, at det her alene er et spørgsmål mellem forældre og kirke.

Jesus og de små børn

Og de bar også deres spædbørn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; da disciplene så det, truede de ad dem, men Jesus kaldte børnene hen til sig og sagde: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.« Markusevangeliet v15-17

Det er også webmasters holdning, at der ikke er nogen børn der kan tage skade af denne undervisning og få lidt kendskab til etik og moral, kirkens ritualer og vore salmer.

Det er ikke nemt for folkekirken, der her mødes af ateisternes aggressive krav om et værdineutralt offentligt rum - og her betegner man Jesu ord om de små børn som åndelig pædofili. Det er groft og helt ude af proportioner, at betegne den undervisning minikonfirmander får som åndelig voldtægt, hjernevask eller krænkelse af vore børn.

Her er vi på lige fod med den frelsthed og mangel på tolerance, man finder hos antirygerne med deres krav om et røgfrit miljø. Det er for nogen vældigt rart, at høre til de frelste og at kunne jage andre med sine ufejlbarlige argumenter. Jeg er selv blev overfuset på det groveste i Kongegårdshaven af disse intolerante fanatikere, hvor det er tilladt at ryge.

Selvfølgelig skal folkeskolen ikke anvendes til at missionere for folkekirken. Det ville hverken tjene folkekirkens eller folkeskolens sag.

De nøgne kendsgerninger er, at flere og flere forlader folkekirken. Mange kirker står tomme. Affolkningen i landsbyer og landdistrikter gør det rigtigt svært for folkekirken.

Det er trist. men sandt, at vort samfund bliver mere og mere verdsliggjort (sekulariseret hedder det med et fremmedord).

Flere og flere har intet kendskab til kristendommen og dens anvisninger på, hvordan vi mennesker skal omgås med hinanden og handle overfor hinanden, så at vi alle i det daglige liv kan holde ud at være her. Det er den der med, at du skal elske din næste som dig selv.

Min generation er opdraget med en masse holdninger til og anvisninger på, hvordan vi skulle opføre os, hvis vi skulle være anstændige mennesker.

Denne opdragelse eller indpodning fik vi fra forældre, de voksne i al almindelighed og vore skolelærere. Det hele havde sin rod og sit fundament i kristendommen og dens etik og moralbegreber. Vi var et kristent samfund og vi opfattede alle det her, som en ganske selvfølgelig og naturlig ting i vor dagligdag.

Der går skred i et samfund til det værre, når dette fundament glider ud af vor dagligdag - det er bare min beskedne mening.

Jeg føler og mærker en generation af egoistiske mennesker, der kun har interesse for deres eget ve og vel og er kolde over for deres medmennesker og disses problemer. Eller tager jeg fejl?

Det kræver praktiske anvisninger fra folkekirken om, hvordan det skal gøres i dagligdagen. Det er også svært for folkekirken - eksempelvis - at skulle forklare buddet om, at man ikke må slå ihjel, når præster rask væk kan tage med danske soldater til fremmede steder og egne og se soldaterne slå mennesker ihjel og det end og mennesker, der aldrig har krummet et hår på de danske soldater eller velsigne F16 jagerfly, der drysser bomber og missiler over mennesker.

Mange menighedsråd går mere op i at spendere penge på bygningsvedligeholdelse end at engagere sig i at arbejde for en fornyelse af kirken, så dens budskab kommer folk ved og taler til dem.

Det hedder forkyndelse og det er kirkens hovedopgave. Det er ikke præsternes opgave, at bevare kirkerne og deres egne embeder - det er et kald at være præst - eller burde være det.

Her er det Jesu ord om næstekærligheden ikke kun i ord, men også i gerning der er det centrale. Lad bare de små børn komme til præst - her sker dem intet ondt. Hvis nogen mener noget andet, må det være en sag mellem forældre og kirke om deres børn skal være minikonfirmander.

Det her blev jo til en helt lille prædiken, men det er vel heller ikke så galt.

Webmaster den 14. marts 2012

Webmaster mandag den 27. februar 2012 (AFTEN)

SÅ FALDT AFGØRELSEN

DET LYKKEDES FOR STÉN KNUTH

MANDAG AFTEN FALDT AFGØRELSEN MED 22 FOR OG 9 IMOD:

ALLE SKOLER MED UNDTAGELSE AF VESTERMOSE OG NØRREVANGSSKOLEN BEVARES OG SKOLEOMRÅDET TILFØRES OMKRING 20 - 25 MILLIONER KRONER

VICEBORGMESTEREN

GRUPPEFORMANDEN FOR (V) OG UDVALGSFORMANDEN

FOR BUI-UDVALGET STÉN KNUTH KLAREDE SIT SVENDESTYKKE MED BRAVOUR.

VI GÆTTER PÅ AT STÉN HAR HAFT KYNDIG VEJLEDNING FRA PARTIFORMANDEN KNUD VINCENT JØRGENSEN OG DE FIRE TIDLIGERE BORGMESTRE

TABERNE SOM I DENNE SAG ER SOCIALDEMOKRATERNE OG SOCIALISTISK FOLKEPARTI KAN IMØDESE KOMMUNEVALGET MED GRU.

TÅRNBORG SKOLE BEVARES I FULDT OMFANG

DET GIK PRÆCIS SOM VI SPÅEDE

DEN STORE TABER BLEV SOCIALDEMOKRATERNE, DER BLEV TOTALT SPLITTET I SAGEN - PARTIET HAVDE ALLEREDE 3 UDBRYDERE - NU FIK DET 3 MERE

SOCIALISTISK FOLKEPARTI VAR HELT UDEN FOR INDFLYDELSE - PARTIETS FORSLAG DER HAVDE UDGANGSPUNKT I MODEL 3 - KUNNE DE KUN SELV STEMME FOR

VI BRINGER MERE NÅR REFERATET FRA BYRÅDSMØDET KOMMER OG VI HAR HØRT MERE

Referatet kom tirsdag den 28. februar 2012 kl. 14.34

Beslutning i Byrådet den 27. februar 2012:

Fraværende: Jesper D. Jensen (V)

SF fremsatte forslag om alternativ 3 med den ændring, at Dalmose er fra 0-6 klasse. Principperne i rygsækmodellen ønskes bevaret, der ønskes beregninger på en justeret rygsækmodel der understøtter skolestrukturen og opfylder det vejledende timetal. Herudover anbefales det, at der igangsættes en høringsrunde, der foreslår Stillinge skole fra 0-6 klasse, samt lukning af Hashøjskolen. Der ønskes igangsat en proces med projektering af 2 nye skoler i Korsør og Skælskør.

For: (4) F.

Imod: (21) Jacob Borello Carlsen (A), Steen Olsen (A), Niels O. Pedersen (A), Flemming Erichsen (A), Anders Nielsen (A), Peter Lotinga (løsgænger), C, O, V.

Undlader: (6) Lis Tribler (A), Kurt Rasmussen (A), Bodil Knudsen (A), Helle Blak (A), Emine Koca (A) Ole Quist (A).

Forkastet.

Jacob Borello Carlsen (A), Steen Olsen (A), Niels O. Pedersen (A), Peter Lotinga (løsgænger), C, O, V stillede følgende forslag:
 

Fra
Jacob Borello Carlsen, Steen Olsen, Niels O. Pedersen, S, Peter Lotinga (løsgænger) samt DF, C og V
Forslag til byrådsbeslutning til byrådsmødet d. 27. februar 2012.
Tværpolitisk skoleforlig 2012.
Fremtidig struktur:
􀁸 Vestermose og Nørrevangsskolen nedlægges.
􀁸 Alle andre skoler fortsætter som hidtil, herunder bevares overbygning på Dalmose, Skælskør og Tårnborg Skoler.
Bemærkninger:
Vestermose, eleverne overføres til Nymarkskolen. Slagelse Kommune vil understøtte etablering af en friskole i Vestermoseområdet.
Nørrevangsskolen, eleverne overføres til Nymarkskolen og Marievang. Specialklassen til Søndermark.
Boeslunde, fødeskole til Skælskør Skole.
Kirkeskovskolen, fødeskole til Eggeslevmagle /Skælskør Skole.
Økonomi:
􀁸 Rygsækmodellen bevares med
27.000 kr. (2012) til 0. – 6. kl.
29.000 kr. (2012) til 7. – 9. kl.
􀁸 Grundtilskud på 500.000 kr. (2012) gives til alle skoler under 400 elever.
􀁸 Grundtilskud på 250.000 kr. (2012) gives til alle skoler under 100 elever.
􀁸 Rygsækken til specialklasseelever forhøjes fra 3 til 4 rygsække.
Bemærkninger:
Rygsækmodellen (incl. specialklasserækker) vil give et merforbrug på ca. 11 mio.kr.
Grundtilskud vil give en merudgift på ca. 4,25 mio.kr.
Altså i alt en forøgelse af skolernes ramme med ca. 15 mio. kr. som indgår i budget 2013.
Udviklingspulje til skoleområdet søges etableret og vil indgå i budget 2013.
 

I 2012:
Det oparbejdede underskud og gammel gæld opgøres for den enkelte skole pr. 30. juni 2012 og rettes op med en samlet tillægsbevilling. De igangsatte handleplaner gennemføres som planlagt frem til denne dato.

For efteråret 2012 gives en tillægsbevilling svarende til 5/12 af rygsækken (27.000 kr til 0.- 6.kl. og 29.000 kr til 7.- 9. kl.) og 5/12 af grundtilskud. (Samlet tillægsbevilling på ca. 7 mio. kr).

Fremtid:
Tirsdag den 28. feb. 2012 mødes borgmester, 1. viceborgmester, kommunaldirektør, uddannelsesdirektør og skolechef for en drøftelse af det videre forløb – evt. med indkaldelse af alle skoleledere i løbet af dagen.
Sammenhængen mellem skoler og daginstitutioner, landdistrikts- og ø- politik skal sammen indgå i den kommende kommuneplan og bosætningsstrategi.
Der sættes gang i en overordnet kommunal uddannelsesstrategi som sætter fokus på en målrettet politisk, administrativ og pædagogisk indsats fra børnehavealderen til ungdomsårene. Planen følges op af en lokal forankret handleplan, som udarbejdes lokalt af børnehave, skole, fritidsordning og forældre.
 

Forvaltningen har beregnet på det fremsendte forslag.
Skolernes økonomi 2012-2015
 

Forudsætninger:
􀁸 Rygsækmodellens takster ændres til:
27.000 kr. (2012) til 0. – 6. kl.
29.000 kr. (2012) til 7. – 9. kl.
􀁸 Grundtilskud på 500.000 kr. (2012) gives til alle skoler under 400 elever.
Boeslunde dog kun 250.000 kr.
􀁸 Rygsækken til specialklasseelever forhøjes fra 3 til 4 rygsække.
 

Konsekvenser for skoleåret 2012/13:
Beregnet merforbrug ved justering af rygsækmodellens takster - 10,5 mio. for almenområdet, ex. specialklasserækkerne. Såfremt 10. kl. skal medtages i ændringen af rygsækken vil det give en yderligere udgift på 0,3 mio. kr.
Skoleprognosen for området opgør, at der er 170 elever i specialklasserækker. Yderligere udgift med én rygsæk mere pr. elev, vil være ca. 4,7 mio.
I alt en forøget udgift på 15,2 mio. ved ændring af rygsæksmodellens takster.
Grundtilskuddet medfører en forøget udgift på 4,25 mio.
 

I alt er der behov for en forøgelse af skoleområdets ramme med 19,45 mio.
I nedenstående er skolernes fremtidige elevtal opgjort i forhold til den foreslåede model. Herefter følger beregningerne på skolernes samlede økonomi på 2012-15 samt opgørelse over skolernes over-/underskud i forhold til det vejledende timetal

Bilag 2.14 - Forslag til tværpolitisk skoleforlig

Vestermose skole og Nørrevangsskolen nedlægges.

Alle andre skoler fortsætter som hidtil, herunder bevares overbygning på Dalmose, Skælskør og Tårnborg skoler.

For: (22) Jacob Borello Carlsen (A), Steen Olsen (A), Niels O. Pedersen (A), Flemming Erichsen (A), Anders Nielsen (A), Ole Quist (A), Peter Lotinga (løsgænger), C, O, V.

Imod: (9) Lis Tribler (A), Kurt Rasmussen (A), Bodil Knudsen (A), Helle Blak (A), Emine Koca (A), F.

Godkendt.

Du kan se dagsordenen/referatet her: http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/default.asp?p=slagelse&page=document&docId=31003

Indsat af Webmaster tirsdag den 28. februar 2012.

Der er fremkommet en hel del "morsomme" kommentarer fra byrådsmedlemmer i forbindelse med vedtagelsen af fremtidens skolestruktur.

Vi venter lige med bringe disse indtil de er verificerede. Det kan også være de er udtryk for skuffelse over at have lidt nederlag - og det gider vi ikke bringe.

" ... S: Julemanden Stén kom ikke til Nordbyen

Det tværpolitiske forslag til en ny skolestruktur fik drøje hug fra både Socialdemokraterne og SF.

SF mener, at man med forslaget har opgivet om målet om en folkeskole i verdensklasse.

Og socialdemokraternes ordfører Emine Koca undrede sig over, at forligsgruppen i løbet af weekenden havde fremtryllet mellem 11 og 20 mio kroner til folkeskolerne.

- Herefter tog julemanden rundt til alle kommunens folkeskoler og delte gaver ud til dem alle, sagde Emine Koca med slet skjult henvisning til Venstres gruppeformand Stén Knuth.

- Der var kun to skoler som ikke fik gaver. Det var Vestermose Skole, som ifølge Venstres gruppeformand har lukket sig selv. Og så er der Nørrevangskolen, fastslog Emina Koca.

- Men der går der selvfølgelig heller ikke så mange, der tror på julemanden, tilføjede hun sarkastisk.

Til sidst måtte Emine Koca dog sande, at hun ikke engang havde opbakning fra sine egne partifæller. 6 ud af 11 socialdemokrater endte med at stemme for julemandens forslag.

" ... V: Vi har lyttet til borgerne

- Vi har lyttet til borgerne. Sådan begrundede venstres gruppeformand Stén Knuth sit forslag om kun at lukke to skoler.

For få måneder siden havde ellers også Venstre stemt for det forslag, der ville lukke seks skoler. Det var dog mest for at få borgernes reaktioner, lod Stén Knuth forstå.

- Vi var på forhånd skeptisk overfor planen om at lukke hele seks skoler, og indsigelserne har overbevist os om, at vi kun skal lukke de to, sagde han under debatten i byrådet.

- Vestermose har næsten lukket sig selv på grund af den politiske mishandling, de har været udsat for.

- Med hensyn til Nørrevangskolen, så mener vi, at der er bedst at sprede de to-sprogede elever.

Et billede fra byrådsmødet mandag. Vi ser to af udbryderne til venstre.

Sten Olsen siddende og Jacob Borello Carlsen med hånden på Stens

skulder.

Der var proppet op med tilhørere indenfor og demonstranter var mødt op en halv time før byrådsmødet kl. 17.00.

De stod og småfrøs med bannere og børn, mens mørket begyndte at falde på.

Mødet blev transmitteret i højttalere ud over Rådhuspladsen.

Da afgørelsen faldt kl. 18.36 ved at borgmester Lis Tribler talte stemmerne op: "22 for og 9 imod" brød jubelen ud på pladsen - "Ja - ja - ja. Ja - ja - ja".

Folk var lettede og omfavnede hinanden.

Taberne var Nørrevangsskolen.

Det er tydeligt for enhver at de kommer fra den bydel i Slagelse, hvor de socio-økonomiske problemer er størst.

Her er ikke forældre i hobetal med politiske forbindelser og akademikerbaggrund.

Det var på den baggrund at SF og Emine Koca var imod en lukning af Nørrevangsskolen - faktisk et sympatisk træk. Det er også her de har deres kernevælgere.

Fatin Chaaban, der har børn på Nørrevangskolen, er vred på byrådsflertallet i Slagelse.

" ... Frustration over lukning af Nørrevangskolen

Mens forældrene fra Skælskør, Flakkebjerg, Dalmose og Boeslunde jublede, stod frustrationen malet i ansigterne på elever og forældre fra Nørrevangskolen beliggende i Slagelses Nordby.

- Har du hørt, de vil lukke Nørrevang, råber en gruppe unge piger til 24 Sjællandskes reporter.
- Hvad kan vi gør for at redde vores skole?
Da svaret er: 'Nu kan I ikke gøre mere', stivner de engagerede unge på det nærmeste.

En af mødrene sætter ord på frustrationen:
- Det er nok fordi der er mange udlændinge på skolen, siger Fatin Chaaban.

- Men det er jo bare fordi, vi er mange udlændinge der bor i området. Vores børn vil også helst gå i en lokal skole, fastslår hun.

" ... Skoleaktivister jubler

Der udbrød spontan jubel blandt den lille gruppe demonstranter foran Slagelse Rådhus, da de over en højtaler kunne høre, at 22 ud af 31 byrådsmedlemmer stemte for at frede fire af de seks lukningstruede skoler.

Skælskør, Tårnborg, Flakkebjerg og Boeslunde får således lov til at fortsætte i uændret form. Også Dalmose skole slipper for at få fjernet overbygningen.

- Det er helt fantastisk, jeg kan næsten ikke finde ord, siger Anine Molsted Moon, der er bestyrelsesmedlem på Skælskør Skole.

" ... Borgmester Lis Tribler er stærkt bekymret for økonomien i den nu vedtagne skolestruktur. Det vil kræve, at det indgåede budgetforlig brydes. Stén Knuth er dog optimist og er overbevist om, at byrådets 22-9 flertal nok skal finde pengene. Og så har V en vision.

- Vi indgik en politisk aftale i foråret 2011, men det har knebet med samarbejdet siden.

Når borgmesteren ikke vil indgå i et bredt skoleforlig bliver det svært med samarbejdet - lyder bedømmelsen fra Stén Knuth.

Han fortsætter - selv om vi har indgået et budgetforlig er der jo intet til hindring for at åbne budgettet eller i det kommende budget at overføre midler fra anlægsbudgettet til driftsbudgettet.

Vi har jo taget højde herfor i det nu vedtagne forslag og kommunen har pengene.

Jeg er helt uenig med borgmesteren om, at pengene alene skal bruges til udvikling og at skolerne ikke skaber udvikling.

Udviklingen skal blandt andet komme fra det engagement og den mobilisering vi har set fra borgernes side under hele forløbet.

Vi har lokalt forsøgt at bremse den udvikling, at folk flytter fra lokalsamfundene til de store byer.

" ... Derfor stemte vi som vi gjorde

Vi var fuldstændig klar over, at den model vi indførte overfor skolerne og de store besparelser vi gennemførte på skoleområdet enten måtte medføre skolelukninger, så det hele passede til den stramme økonomi vi vedtog på budgettet eller der skulle tilføres økonomiske midler - eventuelt en kombination af begge midler - forklarer gruppeformand for socialdemokraterne Flemming Erichsen.

Han forklarer videre: Den værst tænkelige situation var at der ikke blev truffet nogen beslutninger. Det ville være uansvarlig økonomi.

Da vi kunne se, at der lå et flertal på 19 og det var umuligt at opnå noget kompromis - fandt vi at vi burde gå sammen med dette flertal.

Løsningen lå ikke særlig langt fra den løsning som den socialdemokratiske byrådsgruppe indgik i 2010 med lukning af to skoler kombineret med en økonomisk løsning.

Vi mente at hele den socialdemokratiske byrådsgruppe burde stemme for flertallets forslag - for det var en realitet og dermed kunne vi gå seriøst ind i arbejdet med økonomien bag forslaget og den videre udvikling af skolerne i Slagelse - i stedet for at stå udenfor og stemme imod.

Det var hele den socialdemokratiske gruppe ikke enige i.

Sådan er demokratiets spilleregler. Vi blev altså yderligere 3 socialdemokrater der fandt, at det var rigtigt at gå med - slutter Flemming på vegne af Ole Quist og Anders Nielsen og sig selv.

Ovenstående klip har Webmaster taget fra SN.dk  og Sjællandske - de er indsat her på siden den 29. februar 2012
 

KOMMENTAR:

Vi mener man har opnået et godt resultat. Man lukker kun 2 skoler. Det havde ingen gang på jord, at bevare Vestermose Skole og Nørrevangsskolen.

Der må nok hen ad vejen skulle lukkes flere skoler.

Det er ganske få elever der skal flyttes.

Det er udmærket at bevare overbygningerne på de fleste skoler, så man ikke skal sende elever ud på landevejene.

Man har trukket utroligt meget i land på den økonomiske nedskæring, der fandt sted for indeværende skoleårs vedkommende. Man giver næsten halvdelen af nedskæringen tilbage. Ja, det løber op i næsten 25 millioner kroner, når det hele bliver talt og lagt sammen.

Nu forhøjer man beløbet til de elever der trækkes hjem fra specialskolerne til inklusion i en normal skoleklasse - beløbet er måske for lavt, men det er en opblødning. Det er meget svage elever og det bliver en udfordring, at få dem inkluderet.

Har man ikke nok på driftsbudgettet er der intet i vejen for til sommerens budgetforhandlinger at overføre midler fra anlægsbudgettet til driftsbudgettet. Det er ikke forbudt - det er kun SF der geråder i den vildfarelse. Der er et gevaldigt overskud på anlægsbudgettet.

Det bliver utroligt spændende at se hvad man vil anvende Vestermose Skole og Nørrevangsskolen til. Nørrevangsskolen kunne jo blive et glimrende medborger- og kulturhus i Slagelse nordby. Slagelse kommune vil understøtte oprettelsen af en friskole på Vestermose Skole.

Det er fortrinligt at man at man nu vil have sammenhængen mellem skoler og daginstitutioner, landdistrikts- og ø- politik til sammen, at indgå i den kommende kommuneplan og bosætningsstrategi.

Der er ligeledes glædeligt, at der nu sættes gang i en overordnet kommunal uddannelsesstrategi som sætter fokus på en målrettet politisk, administrativ og pædagogisk indsats fra børnehavealderen til ungdomsårene og ikke mindst at denne plan følges op af en lokal forankret handleplan, som udarbejdes lokalt af børnehave, skole, fritidsordning og forældre.

Det her har vist, at man har lyttet til borgernes ønsker til deres børns fremtid og bekymringer for deres lokalsamfund. Det er også en sejr for demokratiet.

Det viser, at det er godt at borgerne blander sig i tingene og får tingene gelejdet i den rigtige retning, når de er ved at løbe af sporet.

Vi mangler også lige at få grebet ind over for de skoler, der hugger elever fra andre skoledistrikter.

Vi tror at arkitekterne bag fællesløsningen nok også skyldes de mange tidligere borgmestre der er med i forliget.

Vore anstrengelser var ikke forgæves. Børnene er vinderne.

Pisa undersøgelsen viste, at 15% af de 15-årige ikke har elementære læsefærdigheder og 17% ikke har elementære regnefærdigheder. Det må være målet, at få rettet op på det - ellers tegner disse unges fremtid sig meget mørk.

Taberne er tilsyneladende eleverne på Nørrevangsskolen. Vi tror på, at en skole med stort set udelukkende to-sprogede elever og elever med dårlig socio-økonomisk baggrund får en bedre chance her i livet ved at blive blandet op med langt stærkere ressourcestærke børn. På den måde kan man også medvirke til at skabe vindere og ikke flere tabere.

SF med byrådsmedlem Ib Larsen (F), der er lærer på Tårnborg Skole og bor i vort område - kunne ikke frigøre sig  partidisciplinen og stemme for forliget og give sin støtte for en bevarelse af vor lokale skole. SF fik forkastet sit forslag, der ganske vist indebar en bevarelse af Tårnborg Skole uden overbygning. Dette forslag kunne kun SF selv stemme for.

Burde SF så ikke have stemt for fællesforslaget eller i det mindste undladt at stemme. Man er selvfølgelig frit stillet til at stemme, som man finder bedst. SF har altså valgt at holde sig udenfor. Det er et dårligt grundlag, at gå til kommunevalg på. SF har naturligvis en aftale med Socialdemokraterne for at få sine udvalgsformandsposter og denne aftale kan have tvunget dem til at stemme som de gjorde.

Troels Christensen (V), der bor i vort område, var med til at sikre at Tårnborg skole blev bevaret. Webmaster kan ikke se logikken hos SF.
 

Skoledebatten er næppe helt afsluttet endnu, men nu toner vi ned. Målet er nået.

Webmaster.

Indsat af Webmaster den 1. marts 2012

INDSAT AF WEBMASTER DEN 7. MARTS 2012 - SÅ HAR DE FLESTE FÅET LUFTET DERES MENINGER

Møderne mandag i skoleudvalget og økonomiudvalget endte - ikke uventet - uden noget fællesresultat til en ny skolestruktur

Splittelsen i Slagelse Byråd bliver tydeligere og tydeligere

Borgmesteren Lis Tribler vil sammen med gruppeformændene for de politiske partier forsøge med et møde onsdag aften - hun ved dog ikke lige om hun vil invitere løsgængeren Peter Lotinga med

I princippet er der nu lagt følgende forslag på bordet:

Peter Lotinga (løsgænger) vil ikke være med til at lukke nogen skoler og vil have rygsækmodellen rullet tilbage

Niels Jørgensen (K) vil ikke være med til at lukke nogen skoler og vil have rygsækmodellen rullet tilbage

Tre udbrydere Niels O. Pedersen, Jacob Borello og Steen Olsen alle (S) har fremsat deres eget gennemarbejdede forslag til en løsning. Ingen skoler lukkes og rygsækmodellen blødes op

Øvrige Socialdemokrater vil lukke Flakkeberg og Vestermose skoler. De vil ikke bløde væsentligt op på rygsækmodellen

Venstre vil lukke Nørrevangsskolen og Vestermose skole. De vil bløde op på rygsækmodellen. Ole Drost er mulig enegænger i dette parti.

Dansk Folkeparti vil lukke Vestermose Skole og Nørrevangsskolen. Rygsækmodellen fastholdes

Socialistisk Folkeparti vil lukke (åh nej, i det parti lukker man ikke skoler man sammenlægger dem) Flakkebjerg og Vestermose skoler. De vil have igangsat en høringsrunde om Stillinge skole og vil have Hashøjskolen lukket. Endelig mener de man skal starte en proces op om bygning af to nye skoler for afløsning af skolerne i Skælskør og Korsør. De ønsker også en opblødning af rygsækmodellen, men mener at der skal så store beløb til, at det ikke vil være realistisk at samle et flertal herom.

KOMMENTAR:

Det er ikke godt. Stén Knuth kan ikke magte opgaven som udvalgsformand og få skabt et bredt flertal. Venstre ønsker tilsyneladende kun at hyppe egne kartofler - de skal ikke have lukket nogle skoler, hvor de har deres kernevælgere og det er især ude i "bondelandet". Det er et gennemgående træk i mange høringssvar, at man finder at Stillinge skole lige skulle holdes fri var venstremanipulation og at det uanstændige skolebyggeri i Hashøj (Slots Bjergby) skulle fremmes er en torn i øjet på mange.

Socialdemokraterne er splittede og ved ikke lige rigtig hvad de vil. Enige er de ikke. Det at de vil bevare Nørrevangsskolen viser, hvor useriøse man er. Skolen har plads til 967 elever og der går i dag omkring 200 på den. Det ville have været en god idé at få spredt de to-sprogede og elever med en vanskelig socio-økonomisk baggrund ud blandt mere ressourcestærke børn.

Socialistisk Folkeparti holder fast i det de hele tiden har sagt nemlig: Vi har alt for mange skoler til alt for få elever og da prognoserne viser at elevtallet falder og falder er vi nødt til lukke skoler. Vi ønskede at få bragt stort set alle skoler i spil og at alle skoler skulle behandles ens. Vi vil ikke være med til at nogen skoler skal fredes og andre skal slagtes. Vi vil tilgodese helheden og vort mål er at skabe de bedste muligheder for alle børn og ikke kun for nogle børn. Det er ikke populært, men det er at vise ansvarlighed. Deres holdning til ikke at ville lukke Nørrevangsskolen viser, at de dog har en skjult dagsorden. De mener ikke de skal genere deres kernevælgere i Nordbyen og har stor lyst til "at give venstre en på trynen". Vi tror i øvrigt ikke rigtigt på at de fire byrådsmedlemmer i SF er enige i denne sag, men de holder dog sammen ud ad.

Dansk Folkeparti viser sin manglende seriøsitet ved ikke at ville bløde op på rygsækmodellen.

Borgmesteren vil tilsyneladende ikke invitere Peter Lotinga med til mødet. Det er ikke klædeligt. Han var faktisk den eneste der har fået ret i denne sag. Han ville ikke have sagen i høring fordi han påstod, at man ikke kunne sende noget i høring som ikke havde udsigt til at have et politisk flertal bag sig. Selvfølgelig skal han med til mødet.

Nu vil borgmester Lis Tribler forsøge sig som politisk kandestøber onsdag aften. Men som bekendt: "... et er søkort at forstå. Et andet skib at føre ...". Når den erfarne højrehånd Flemming Erichsen ikke kan finde et fælles fodslag med Stén Knuth kan hun næppe heller.

Det ville også være klædeligt at se lidt på de tre socialdemokratiske udbryderes forslag. Det er faktisk slet ikke så ringe endda.

Mandag den 27. februar skal "slaget slås". Vi tror på at løsningen bliver at Vestermose og Nørrevangsskolen bliver lukket og at en del skoler bliver "fødeskoler" samt at rygsækmodellen bliver blødt op med omkring 15 millioner kroner. Det kan man overleve politisk på til efter kommunevalget uden at miste vælgertilslutning. Men dermed er sagen ikke løst. "Det er som at tisse i bukserne, der varmer lige her og nu, men så bliver det rigtig klamt og koldt". Løsningen kan holde maksimum 2 til 3 år, så er man nødt til at lukke flere skoler og nogle har endog lukket sig selv.

Vi har i øvrigt fået oplyst og verificeret, at eksempelvis Broskolen i Korsør giver lov til at elever fra Motalavej nord, der hører til Tårnborg skoledistrikt kan gå på skolen - herved reduceres elevtallet på Tårnborg skole og den integration man ønskede fremmet bliver sat over styr.

Dette sidste kunne man sagtens have dæmmet op for fra både skoleforvaltningens og politikernes side.

Webmaster

Nørrevangsskolen er ramt af forurening med PCB

Den er i forvejen lukningstruet

· Chef for Drift og Anlæg Flemming B. Larsen, tlf. 28 80 14 25

· Skolechef Lena Lund Pedersen, tlf. 58 57 31 30

· Uddannelsesdirektør Vini Lindhardt, tlf. 58 57 91 41

13. februar 2012

· Nørrevangsskolen

På følgende skoler er der ikke fundet forhøjet niveau af PCB i indeluften:

· Baggesenskolen

· Broskolen

· Dalmose Skole

· Eggeslevmagle Skole

· Flakkebjerg Skole

· Hashøjskolen

· Hvilebjergskolen

· Nymarkskolen

· Skælskør Skole

· Stillinge Skole

· Søndermarksskolen

· Tårnborg Skole

· Vestermose Skole

· Vemmelev Skole

Følgende skoler er ikke undersøgt for PCB, fordi de er opført før 1950 eller

efter 1977. Da PCB kun blev brugt i byggematerialer i årene 1950-77 er risikoen

for PCB i indeluften minimal:

· Agersø Skole

· Antvorskov Skole

· Havrebjerg Skole

· Kirkeskovskolen

· Marievangskolen

· Omø Skole

· Storebæltskolen

· PCB er en forkortelse for Poly-Chlorerede Biphenyler, og det er en

uønsket miljøgift.

· PCB kan overføres til mennesker gennem kosten, ved indånding og

ved hudkontakt. Fødevarer er den største kilde til PCB i kroppen

for befolkningen som helhed.

· PCB har været brugt i byggeriet i Danmark, men omfanget er

ukendt. Stoffet kan være til stede i bygninger, der er opført eller

renoveret i perioden 1950–1977.

· PCB blev brugt i byggematerialer som fx fugemasse og termoruder

frem til 1977 og i kondensatorer og transformatorer frem til 1986.

· PCB-holdige produkter og PCB-holdigt affald skal håndteres korrekt,

så vi undgår at sprede PCB til mennesker og miljø.

· PCB er forbudt at anvende i dag. Forbudet har været gældende for

byggematerialer siden 1977, og i alle andre sammenhænge siden

1986.

· PCB kan være helbredsskadelig, men formodes ikke at medføre

akut sygdom. Ved langvarig udsættelse for høje værdier er der set

skader på hud og forplantningsevne. Herudover er langtidsophobning

af PCB sat i forbindelse med skader på lever, skjoldbruskkirtel,

immunsystem og hormonsystem. Endvidere mistænkes PCB

for at være kræftfremkaldende.

· Særligt sårbare grupper er spædbørn samt gravide og ammende

kvinder.

14. februar 2012

SKOLESAG UDSÆTTES

Slagelse kommunes skoleudvalg prøvede hele mandag aften den 13. februar 2012, at nå til enighed om den nye skolestruktur.

Det lykkedes ikke.

"Vi kan ikke blive enige. Sagen bliver genoptaget næste mandag den 20. februar 2012."

... kunne udvalgets næstformand Emine Koca (S) udmelde sent på aftenen.

 Emine Koca (S)

15. februar 2012

VI BØR SÆTTE OS OP I HELIKOPTEREN OG FÅ ET HELHEDSSYN PÅ DET HER

For de første skal Nørrevangsskolen og PCB forureningen holdes helt ude fra skolestrukturdebatten.

Vi ved i dag ikke om det koster 3 eller 50 millioner kroner at få skolen renset.

Venstre bør nu melde klart ud hvad de mener.

Vi skal have lavet en løsning, der kan holde mere end 3 til 4 år.

"Der er nu lagt op til en afgørelse på mandag, hvor skolestrukturen først skal til debat i BUI-udvalget kl. 13.

Kl. 15 skal sagen så drøftes i Økonomiudvalget, hvor Stén Knuth (V) og Jørgen Andersen (SF) også har sæde.

Den endelige beslutning skal træffes på byrådsmødet mandag den 27. februar 2012 kl. 17."

Emine Koca tror ikke på, at der kan skabes enighed om sagen.

"- Jeg tror ikke, at det ender med hverken 31 eller 26 bag beslutningen", siger hun.

KOMMENTAR:

Det der mangler er at samtlige byrådspolitikere melder ud, hvor de står i sagen.

Så kan vi borgere se, hvem der vil finde en løsning for hele kommunen og de der lige for at tækkes den lokale vælgerskare skal have varetaget en lokal skoles interesser.

Vi er helt enige i, at det ikke skal være PCB-forureningen, der skal være afgørende for om Nørrevangsskolen skal lukkes. Det kan blive dyrt at rense op, men 50 millioner kroner er nok et tal, som nogen ønsker at få ind i debatten, for at fremme en bestemt skolestrukturløsning.

I øvrigt burde det jo være udvalgsformanden, der udtalte sig på udvalgets vegne i denne sag og ikke næstformanden. Måske er han optaget af vigtigere sager eller måske er han ved at gøre sig usynlig. Hvad ved vi.

Webmaster

16. Februar 2012

TRODS LØFTE TIL SOCIALDEMOKRATERNE MELDER VENSTRE UD NU:

Vi lukker Nørrevangsskolen og Vestermose skole.

Vi bløder lidt op på rygsækmodellen med 4 til 6 millioner kroner og tager en smule fra de store skoler og giver en smule til de små - det er den såkaldte "Ringsted model".

Skælskør skole og Tårnborg skole skal kun have 0. til 6. klasse.

""Jeg tror at denne løsning kan samle bred politisk enighed. Det skal den, for det er det eneste rigtige at gøre. Løsningen er også afbalanceret mellem by og land - og skoler der, hvor der er børn. Nørrevangsskolen må lukkes fordi der er for mange 2-sprogede elever, der bør spredes ud blandt de mere ressourcestærke børn. Dertil kommer PCB-problematikken, som kan koste mellem 10 til 50 millioner kroner.

Nu har vi meldt ud hvor Venstre står - og så kan vi jo kun håbe, at S og SF også melder ud.

Sådan udtalte Venstres gruppeformand og udvalgsformand for BUI (Skoleudvalget) sig torsdag.

EMINE KOCA ER RYSTET OVER STÉN KNUTHS UDMELDING

Vi havde en klokkeklar aftale om ikke at udtale os før mandag. Nu har vi stået og sagt, at nu ville vi gå tilbage til vore respektive baglande og så vende tilbage mandag. Jeg kommer ikke med nogen udmelding nu selv om Stén efterlyser den - vi venter som aftalt til mandag.

" Jeg mener ikke Venstres model  giver "verdens bedste folkeskole". Hvordan tror Stén Knuth, at skaber verdens bedste skole ved at tage 55 millioner kroner og så skyde 4 til millioner kroner ekstra ind. Jeg tvivler da også meget på, at det her kan samle bred enighed.

Sådan udtalte næstformanden i BUI (Skoleudvalget) Emine Koca sig efter at hun var blevet bekendt med Venstres artikel, som hun fik en kopi af fra SJÆLLANDSKE.

KOMMENTAR:

Så kom Venstre med en udmelding. Det finder vi er fint. Stén Knuth er udvalgsformand, men han er også gruppeformand og det er som sådan han udtaler sig. Hvis han ikke må udtale sig, hvorfor må Emine Koca så - der kun er næstformand i udvalget og ikke er gruppeformand for Socialdemokraterne? Hun bad jo netop Stén om at melde ud. Kan hun ikke huske hvad hun selv siger.

Vi undrer os dog over at Venstre sådan lige kan sende en artikel til SJÆLLANDSKE og så få den i avisen. Vi tror at der har været tale om et læserbrev eller måske snarere en artikel lavet af en journalist på SJÆLLANDSKE i samarbejde med Stén Knuth. Det er der intet odiøst i - det er sådan tingene fungerer.

Vi synes løsningsforslaget ikke er så ringe endda. Med den uenighed der er i sagen mellem byrådspolitikerne i byrådet - så kunne det her være et kompromis for at få lukket sagen i første omgang. Man kan jo sagtens bløde mere op på mandag.

Webmaster den 17. februar 2012 - nu gider jeg ikke skrive mere - jeg har været snotforkølet et par dage - er tung i hovedet som bly - er betændt i øjnene - hoster og snøfter og drikker kamillethe. For et øjeblik siden hostede og nyste jeg spontant så computerskærmen driver af slim og snot. Nu renser jeg af med skærmrens og går under dynen. Er der masser af stavefejl, så skyldes det den uklare skærm.

Ovenstående presseklip er taget fra Søndagsavisen 17-19. februar 2012 - Webmaster - Indsat 17.2.2012

SÅ KOM CENTER FOR

 SKOLES

 HØRINGSSVAR TIL

 DEN NYE

 SKOLESTRUKTUR

DE KALDER DET EN

 HVIDBOG

"En tematiseret opsamling.

Nu skal I bare træffe

et og kun et valg:

ONESHOT"

Skolechefen Lena Lund

Inspirationskilden er de 119 høringssvar, der er indkommet i høringsfasen.

Man giver også alternativer, der som bekendt er et valg mellem 2 muligheder, men de giver hele fire.

Man bruger også rigtig mange ord på, at forklare sig.

Problemet er bare det, at når man ikke selv har styr på det hele, så bliver forklaringerne derefter.

Indsat af Webmaster den 9. februar 2012

KOMMENTAR:

Vi vidste det. Man kunne ikke dy sig i skoleforvaltningen. Der har man en driftig skolechef Lena Lund.

I stedet for at optrykke alle høringssvarene i en hvidbog valgte man, at lave sin egen.

... vi har lige lavet en tematisk sammenfatning - en slags hvidbog

Lystigt kommenterer man det indkomne - giver forklaringer - plukker ud og sammenfatter for at fremme sit eget.

Man mener endda - på grundlag af høringssvarene - at man kan nå det resultat, at der nu er fire valgmuligheder. Det er ren manipulation.

I de to af disse overlever Tårnborg Skole, men alene med 0. - 6. klasse. Den skal være fødeskole. Det kræver dog lige, at man skal have fat i 0. - 6. klasse eleverne på Baggesenskolen og Broskolen.

Til gengæld skal 7. - 10. klasse den modsatte vej.

Det kræver lige ændring af nogle skoledistrikter og valg af nye skolebestyrelser. Skoledistrikterne er man efter skoleloven nødt til lige at lave lidt høring på.

Alt det her papir og alternativer og "jeg skal komme efter dig - skal jeg" er evigt ligegyldigt.

Socialdemokraterne og Venstre arbejder på højtryk, for at få skabt bredest mulig opbakning til en opblødning af rygsækmodellen og det indebærer, at et flertal i byrådet finder deres alternativ til det her. De er også de eneste, der nu kan skære igennem.

Nu er vi gennem 2½ år blevet fyldt med rapporter fra snart sagt alle og der er holdt - vi ved snart ikke - hvor mange møder. Det har kostet borgerne en formue. Resultatet er, at vi ikke er kommet videre og at skoleforvaltningen ikke entydigt kan pege på en løsning så vi siger: "Ja, det er sådan det skal være. Det er kvikt, gennemtænkt og langtidsholdbart".

Nu sidder vi alle i vor egen lille skyttegrav og slås for vort.

Vi mangler PCB undersøgelsen, men den skulle være klar til mandag den 13. februar 2012, hvor udvalget drøfter alt det her. Det har de nu allerede gjort i de enkelte partier.

Efter den 13. skal indstillingen fra BUI i Økonomiudvalget og så kommer afgørelsens time den 27. i Byrådet.

Nå, nu kan udvalgsmedlemmerne da få weekenden til at gå med at blive belært af forvaltningsapparatet. Det har efter vor mening ikke kun vejledt, men har også lige skulle fremme egne ideer. Det er det vi alle får knopper af.

Vi er glade for, at vi sendte vort høringssvar til samtlige byrådspolitikere og modtog deres kommentarer og svar.

Webmaster

DEBAT:

Af Stén Knuth (V)

Formand for Børne, uddannelses- og integrationsudvalget

Formanden skriver i SJÆLLANDSKE onsdag den 8. februar2012:

Venstre vil holde fast i, at hvis vi skal behandle skolerne ens, skal vi behandle dem forskelligt.

Forleden dag i SJÆLLANDSKE er jeg blevet citeret for, at Venstre vil forskelsbehandle skolerne i forhold til økonomi, da skolerne har forskellige vilkår at arbejde under.

Store - små skoler, socioøkonomisk, land og by o.s.v. - det giver rigtig god mening at tage højde for den enkelte skoles vilkår og udfordringer.

I Venstre vil vi gå endnu videre, når der skal resursetildeles.

Vi vil inden den endelige beslutning om ny struktur i forhandlingerne blandt andet drøfte, om skoler med særlige udfordringer i forhold til faglighed skal have en særlig opmærksomhed.

Vi ved jo i dag, hvilke skoler der præsterer høj faglighed. Hvor der er lavt fravær. Hvor eleverne netop får de kompetencer, der sikrer de unge muligheden for, at kunne gennemføre en uddannelse.

Skal vi ikke bare være modige og sige det højt, alle ved - og så gøre noget ved det?

Vi ønsker at drøfte/forhandle - skal vi ikke udfordre/støtte/hjælpe de skoler, som ligger under gennemsnit

Skal de have flere resurser, mere opmærksomhed, hjælp til at få sparring på skoler hvor de præsterer over middel (best practise), skal de have egen vejledning m.m.

I Venstre vil vi også meget gerne drøfte mulighederne for et større samarbejde mellem den kommunale folkeskole og fri/privatskoler, for det er i spændet mellem privat og offentlig, vi finder bedre løsninger og det er i det spænd, innovation opstår. Altså når vi bliver forstyrret på vores praksis.

Ingen skal være i tvivl om, at Venstre vil have en folkeskole i verdensklasse.

Vi tror på, at skolerne skal behandles forskelligt og helt individuelt og vi tror fortsat på, at vi har et helt skolevæsen i hele Slagelse kommune.

KOMMENTAR:

... ikke al det managementsnak

Indsat af Webmaster den 8. februar 2012 og opdateret den 11. februar 2012

Gad vist hvad det er som Venstre vil sige højt og som alle ved?

Ja, naturligvis er elevsammensætningen forskellig fra skole til skole.

Nogle skoler får de "tunge" elever, der kræver flere økonomiske midler end de skole der får de "lette" elever. Det er ikke visdom, der er et faktum.

Jeg vil i al beskedenhed bede VENSTRE om - i sin visdom - ikke at udfordre, sparre, vejlede eller på en eller anden udefinerbar måde finde løsninger af innovativ karakter i spændet mellem privat og offentligt skolevæsen, men blot at opgive rygsækmodellen og give de enkelte skoler de resurser, de har brug for i forhold til den opgave de skal løse.

Det er ligesom med husholdningspengene.

Får lillemor ikke tilstrækkeligt med penge i pungen, fordi far bruger dem på fodboldvennerne, vennernes fremtidsdrømme om fyrtårne og til støtte for alle fars herlige venner i det driftige nærings- og erhvervsliv, der helst ikke skal belastes af udgifter til den fælles husholdningskasse

- Ja, så kommer der ikke lækre oksebøffer på bordet, men kun frikadeller fyldt med luft, mel, rasp og havregryn - og kun en til hver!

Her nytter det ikke at sparre, vejlede, udfordre eller at finde innovative løsninger til lillemor. Der er kun en ting der dur  - og det er flere klejner i husholdningspungen.

Nå, men det var vist også det du ville sige - ikke Knuth?

Vi bliver nødt til at sige, at vi glæder os. Nok er julen et overstået kapitel, men nu skulle der jo gerne komme en julegave fra BUI-udvalget mandag den 13. februar. Du sætter skub i vore forventninger Stén. Du vil jo have en skole i Verdensklasse! Ikke mere og ikke mindre.

Du er noget uklar i mælet med dine udtalelser Stén. Vi forstår ikke lige det der med, at vi skal behandle vore skoler forskelligt, for at de kan blive behandlet ens. Det er vi meget spændte på at få mere at vide om.

Endelig er vi fulde af forundring over din udmelding om et kommende samarbejde mellem private- , fri- og offentlige skoler. Du kan selvfølgelig ikke få plads i dit lille beskedne læserbrev til at forklare dig tydeligt, for det kræver sikkert en meget omfangsrig uddybning og forklaring.

Det er også en fin udmelding fra din side om, at nu skal vi være modige - du mener vist, at du skal være modig, når du skal træffe afgørelse om den nye skolestruktur. Gælder denne udtalelse kun for dit vedkommende eller gælder det også de andre venstrefolk eller måske hele byrådet?

Vi glæder os til at høre mere, men bliver ikke overraskede hvis vi ikke får svar.

Må vi bede om noget sund fornuft og ikke alt det managementsnak. Det er sådan man lærer at udtrykke sig på Copenhagen Business School - det vi tidligere kaldte en handelshøjskole. På en sådan er jeg engang blevet belært om, at enhver kvalitetsforbedring af et produkt er en forandring af produktet, der øger merindtjeningen. Eksempelvis vand i vin, osteforlænger, kødlim, store emballager med megen luft, krukker med dobbeltbund, tilsætning af farvestof til smør, vitamintilsætning til billig usund saftevand og tvivlsomme læskedrikke, marmelade og jeg ved ikke hvad, indbygget forældelse i varerne så deres levetid blev begrænset - elektronik der går i stykker, biler der ruster, uforståelige formuleringer i forsikringspolicer og så videre er kvalitetsforbedringer for de giver de rigtige tal på bundlinjen. Her blev snyd, plat og uhæderlighed til kvalitet.

Webmaster

KLIP FRA 27.JAN TIL 10. FEB. 2012 - UGEAVISEN - SØNDAGSAVISEN - KORSØRPOSTEN INDSAT AF WEBMASTER 2.,5. og 11. FEB.2012

Du kan se 7a´s avis længere nede på denne side

SOCIALDEMOKRATERNE OG VENSTRE I BYRÅDET ER PÅ VEJ MED EN LØSNING

... DE KAN IKKE LEVE MED - SOM DE TO STØRSTE PARTIER I BYRÅDET, AT DER IKKE FINDES EN LØSNING EFTER DEN TUMULT, DER HAR VÆRET DE SENESTE TO ÅR

... ALT TYDER PÅ AT FLAKKEBJERG, TÅRNBORG OG SKÆLSKØR OVERLEVER

... MAN ER OGSÅ SINDET AT BLØDE RYGSÆKMODELLEN OP

... DET ER GRUPPEFORMÆNDENE FLEMMING ERICHSEN (S) OG STÉN KNUTH (V), DER LIGE SKAL HAVE DEN LØSNING PÅ PLADS. BORGMESTEREN LIS TRIBLER (S) ER OGSÅ INDE OVER DET HER.

Indsat af Webmaster torsdag den 26. januar 2012. Presseklippet er fra UGENYT NR. 4.

kommentar:

Vi er ikke overraskede. Nogen skal vise ansvarlighed og forholde sig konkret til det her.

Det er en kendsgerning, at der er alt for mange og for store skoler til alt for få elever.

Lad os blot nævne Nørrevangsskolen som et eksempel. Der er plads til 967 skoleelever, men der går kun 200 elever fra skoledistriktet, der rummer et område med store socioøkonomiske problemer og tosprogede elever.

100 elever kommer fra andre skoledistrikter og går i 9. og 10. klasse. Det er blandt andre elever med skolevanskeligheder. Det giver 300 skoleelever i alt. Det er en overkapacitet på 667 pladser.

Vi mener også, at det vil gavne integrationen, at de tosprogede elever og elever med en dårlig socioøkonomisk baggrund fordeles på flere skoler med mere ressourcestærke børn. Det var hvad der skete med Tårnborg Skole for en del år siden. Det aflastede Broskolen og var og er en succes.

Det er også klogt, at de to bærende politiske partier i byrådet bringer den sag på plads. Det er politisk samarbejde mellem de to betydeligste fløje. Lykkes det, så har de vist ansvarlighed og sætter de andre skakmat i det politiske fedtspilleri om at redde sig stemmer på denne sag.

De har intet at frygte til det kommende kommunevalg - det har alle de andre.

Webmaster

Smedens søn har det svært på universitetet

Britta Søndergaard | 11. februar 2012


Børn fra arbejderklassen oplever stadig en kulturel kløft på de højere uddannelser, viser ny undersøgelse
 

Ved det traditionsrige immatrikulations-arrangement, her på Københavns Universitet, mødes alle de nye håbefulde studerende.

Men børn fra arbejderklassen oplever stadig en kulturel kløft på de højere uddannelser, viser ny undersøgelse

- J¯rgen True/Scanpix Danmark

Trods årtier med SU og gratis universitetsuddannelse har unge fra arbejderklassen det svært på universitetet. De føler sig fremmede i den akademiske verden, har svært ved at knække de kulturelle koder og klarer sig også dårligere fagligt end unge fra akademikerhjem.

Det er en af konklusionerne i en ny undersøgelse, hvor forskere fra Københavns og Aalborg Universiteter har interviewet 60 unge med forskellig social baggrund om deres oplevelse af at være studerende.

"De unge fra uddannelsesfremmede hjem har i højere grad end unge fra akademikerhjem en oplevelse af ikke at høre til. De er trådt ind i et miljø, hvor de oplever, at nogle af de andre studerende føler sig hjemme. De har ofte ikke så høje faglige ambitioner som unge fra akademikerhjem, og de føler sig tit alene," siger post.doc. Jens-Peter Thomsen fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

En ung medicinstuderende, der er blevet interviewet, udtrykker det sådan:

"Jeg følte ikke noget tilhørsforhold til min klasse på studiet. Mine forældre er ikke læger og akademikere, så de kunne ikke hjælpe mig med at knække koden. Der var ikke nogen hjælp at hente, så jeg var helt alene."

Undersøgelsen viser dog også, at det er nemmere for håndværkerens og specialarbejderens børn at gebærde sig på klart erhvervsrettede studier. Samtidig er der store forskelle mellem uddannelserne.

Arkitektskolen og musikkonservatoriet tiltrækker flest studerende fra akademikerhjem, mens flere arbejderbørn vælger ingeniørstudiet. Hvor der på Københavns og Roskilde Universiteter er 11 gange så mange akademikerbørn som arbejderbørn, er der flere mønsterbrydere på Aalborg Universitet. Her går der tre gange så mange akademikerbørn som arbejderbørn.

"Set fra et retfærdighedsperspektiv er det et problem, at der er en systematisk ulighed i adgangen til universitetsuddannelse. Historisk har der været en forståelse af, at vi lever i et velfærdssamfund, hvor alle, der gerne vil, kan tage uddannelse. Det, at vi har gratis uddannelse og et relativt generøst SU-system, har nok været en form for sovepude," siger Jens-Peter Thomsen, som henviser til, at diskussionen om den sociale kløft i adgangen til universitetsuddannelse fylder mere i lande som Storbritannien og USA.

Studieleder Per Christian Andersen fra Syddansk Universitet mener også, at Danmark har for lidt fokus på den sociale skævhed blandt de studerende.

"Vi ved, at studerende fra uddannelsesfremmede hjem støder panden mod en række uhåndgribelige kulturelle faktorer. I England og Irland tilbyder flere universiteter introduktionsår til unge fra hjem uden tradition for uddannelse," siger Per Christian Andersen.

Regeringens målsætning er, at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, og at 25 procent skal kunne smykke sig en akademisk titel. Derfor er det ifølge den radikale uddannelsesminister Morten Østergaard afgørende, at universiteterne bliver bedre til at rekruttere fra alle sociale lag.

"Men der er også lyspunkter. I Aalborg er studierne meget projektorienterede, og de studerende der gennemfører på kortest tid. Jeg vil ikke bestemme, hvordan universiteterne skal undervise, men det er vigtigt, at de studerende ikke er overladt til sig selv, hvis vi skal tiltrække og fastholde unge fra ikke-akademiske hjem," siger Morten Østergaard.

Uddannelsesministeren vil derfor lade spørgsmålet om undervisningskvalitet indgå som et af målene, når ministeriet til foråret laver treårige kontrakter med universiteterne.

Indsat af Webmaster den 12. februar 2012

KOMMENTAR:

Det er interessant, det der bliver fremført her. Fænomenet er ikke ukendt. Det har altid været der. Det er stadig sådan i vort samfund, at ens muligheder her i livet er afhængigt af fra hvilket miljø man kommer.

Korsør har eksempelvis aldrig haft et gymnasium. Skulle man have en studentereksamen måtte man til Slagelse. Mange unge med en arbejderbaggrund har gennem årene givet udtryk for den kulturkløft, der var.

Måske er der blødt op på det.

Der findes en bog, det er en ung fra Korsør der kommer gennem systemet og fortæller om sit liv - du kender den måske. Han flytter til København. Han fortæller, at når han senere tog turen til Korsør, måtte han åndeligt omstille sig når han passerede Slagelse. I Korsør udgjordes intelligentsiaen af den lokale degn og skolelæreren.

Det er også en kendsgerning, at vejen til de bedste stillinger i det akademiske miljø - ifølge uskrevne men registrerbare kendsgerninger forudsætter det, "at man hører til i miljøet" - her er forældrebaggrund afgørende.

Statistikkerne viser klokkeklart, at man ikke har store chancer for at blive departementschef, ledende officer i forsvaret, dommer o.s.v. hvis man ikke lige kommer med den rigtige baggrund. Den kulturelle skoling til det akademiske miljø kommer naturligvis fra ens baggrund. Der er nogen der har det klart nemmere i denne verden.

Det nytter ikke som H. C. Andersen siger: "Betyder det noget, at man er vokset op i en andegård, blot man har ligget i et svaneæg". Jo, det betyder afgørende noget. H.C. Andersen blev i øvrigt presset gennem systemet, fordi kongehuset og det akademiske miljø støttede ham i hoved og røv. Skulle han have klaret sig på egne vilkår, var han aldrig blevet til en dyt.

Der er ikke noget nyt under solen.

Webmaster

Fra: "Fam. Thornsen" <t58381552@email.dk>

tlf.: 25 77 04 59

Som ønsket. Indsat af Webmaster den 20. januar 2012

Du kan læse hele støtteforeningens høringssvar her

- bare klik, så kommer det hele op i et nyt vindue

Skolelukning 2012\Støtteforeningen for Tårnborg Skole - Høringssvar til forslag om ny skolestruktur i Slagelse Kommune.pdf

Indsat af Webmaster den 20. januar 2012

DER BLIVER IKKE LUKKET 6 SKOLER

... efter byrådets temamøde mandag den 17. januar om den nye skolestruktur står det klart, at antallet af skolelukninger alligevel ikke bliver så omfattende, som foreslået i høringsoplægget

 - det udtaler BUI-formanden Stén Knuth (V)

Der er indkommet 119 høringssvar. Det er tilsammen et enormt omfattende materiale på over 700 sider.

Det hele måler 17 cm i højden, når det stables oven på hinanden.

Nu bliver der lavet en såkaldt "hvidbog", så kan alle læse alt det der er indkommet.

Der skal også laves nye beregninger. Der er nemlig indkommet så mange gode og konstruktive forslag, at de nok er en nærmere undersøgelse og overvejelse værd.

Det har gjort indtryk, at man andre steder - hvor man har lukket skoler - især en kommune, hvor man også ville lukke seks skoler - kunne konstatere, at der i stedet blev oprettet 3 friskoler på de eksisterende skoler. Det hele faldt fra hinanden og besparelsen røg sig en tur.

(Det er netop en af de ting vor forening har påpeget).

Når udvalgsformanden Stén Knuth allerede nu tør udtale sig så bombastisk, så begrunder han det med, at han kan se at socialdemokraterne er ved at falde fra. Han mener socialdemokraterne er splittede omkring skolelukningerne.

(Det er også de meldinger vor forening har fået).

Han ved ikke, hvor det her ender, men 6 skolelukninger bliver det ikke til. Han vil ikke være med til, at træffe beslutning med et flertal på kun 16. Der skal en bredere enighed til.

Flemming Erichsen - gruppeformand i Socialdemokraterne og borgmesterens højre hånd afviser, at der er splittelse i den socialdemokratiske byrådsgruppe. Han mener det er alt for tidligt at udtale sig, man skal da først lige have læst det hele igennem.

(Det er simpelthen ikke sandt - vi har sort på hvidt, at det ikke passer.

Vi vil dog ikke hænge de enkelte politikere ud, når de har svaret os i fortrolighed.

I øvrigt er der også splittelse i venstres egne rækker.

Det er en offentlig kendsgerning, at Ole Drost (V) ikke vil være med, at Anders Nielsen (S), Steen Albert Olsen (S), Niels Ove Pedersen (S) samt den socialdemokratiske partiforening i Skælskør også siger fra, og har indgivet eget høringssvar.

Niels Jørgensen (K) og løsgængeren Peter Lotinga siger også klart og tydeligt fra.

Endvidere melder gruppeformand Michael Gram (DF) ud, at de 4 byrådsmedlemmer fra Dansk Folkeparti ikke har til sinds at lukke 6 skoler.

Det giver efter vort regnestykke 11 byrådsmedlemmer, der ikke er med og vi ved, at der er flere.

Socialistisk Folkeparti har jo allerede tilkendegivet, at man ikke vil være med, som høringsforslaget var skruet sammen. Så er vi oppe på 15.)

Stén Knuth´s udmelding fejler intet - den er blot en konstatering af fakta, efter det møde man holdt på rådhuset mandag aften efter temamødet. Her var simpelthen bare ikke enighed om noget.

Udmeldingen har ganske givet glædet borgerne i kommunen og venstre skal nok score gevinst på den udmelding, selv om det ikke er hæderligt, at skyde skylden på socialdemokraterne. Det var jo Venstre der i 2010 ikke ville lukke en eneste skole.

Det kan kun tolkes som, at kommunevalgkampen 2013 allerede er skudt i gang.

Det har naturligvis gjort indtryk, at borgerne i Slagelse kommune har reageret så massivt. Det tyder på, at Byrådet og skoleforvaltningen på ingen måde er i trit med sine borgere, som man skal betjene og hvis interesser man skal varetage.

Vi vil i al stilfærdighed råde byrådspolitikerne til grundigt, at gennemlæse alle høringssvarene og så få skoleforvaltningen til at give konkrete svar og beregninger på alt det, der kan bruges og alt det som er dunkelt. Så har man noget, der måske kan give en løsning. For en løsning skal der findes.

Man skal være færdige til den 27. februar 2012 med en beslutning, ellers kan det ikke træde i kraft til det nye skoleårs begyndelse.

Efter vor vurdering bliver det ikke vedtaget og man bliver nødt til at komme med forslag om, at få "blødt" rygsækmodellen op, den da er ved at ødelægge hele undervisningen på skolerne.

Det er dog en kendsgerning, at der er alt for mange skoler til alt for få elever i Slagelse kommune.

Det er hovedproblemet. Det løser man ikke ved kun at bringe nogle få "håndplukkede" skoler i spil - alle skoler skal i spil og vurderes på samme grundlag.

Netop det forhold, at nogle skoler er blevet "fredet", er nævnt i mange af høringssvarene. Dette "urene" trav fra Venstres side, står mange borgere ikke lige model til.

Vi vil givet i den nærmeste tid se et utroligt "fedtspilleri" fra manges side.

... Webmaster

Indsat af webmaster den 18. januar 2012 - Vi afventer forløbet og skal nok løbende bringe nyt. Vi kan dog allerede meddele, at der vil komme udmeldinger til pressen fra de enkelte partier i løbet af de kommende dage. De vil til fulde bekræfte det, vi har skrevet ovenfor.

Vore forudsigelser holder stik.

Gruppeformand Michael Gram fra Dansk Folkeparti og hans gruppe på fire er gået i tænkeboks. De kan ikke gå med til skolelukningerne i deres helhed, men måske "en lille pakke". Partiet vil senere melde ud, hvilke det bliver.

Gruppeformand Jørgen Andersen fra Socialistisk Folkeparti melder ud, at Venstre må komme med noget. Han bebrejder Venstres Stén Knuth, at han allerede melder ud nu og klandrer Socialdemokraterne for splittelse. Selv holder han sig ikke tilbage med at klandre.

Han mener (mon andre i partiet også mener det?), at det betyder ikke noget for lokalsamfundene, hvis man lukker skoler. Undskyld mig - i det parti lukker man ikke skoler, man sammenlægger dem bare.

Partiet vil stadig gerne lukke 10 skoler - det er bare umuligt, at få hevet ud af dem, hvilke 10 skoler det skal være. Det er nok ikke lige de skoler, der er i høringsforslaget. Det ville ellers have være nemt for dem - så kunne man jo bare stemme sammen med Venstre om at lukke dem - så havde man da nået en del af sit mål. Han mener også, at der er lige så stor splittelse i Venstres egne rækker, som der er hos Socialdemokraterne.

For partiet går det ud på, at få styrket skolen og give den et kvalitetsløft, så 95% procent af en årgang kan få en ungdomsuddannelse. Det opnår man ved at lukke skoler, mener gruppeformanden. Der vil komme til at mangle 300 børn i henholdsvis Skælskør og i Korsør. Det er man nødt til at forholde sig til, hvis ikke skolernes økonomi skal blive ødelagt.

Det kan undre, at man i det parti er ved at begå politisk selvmord. Partiet holder fast i, som det eneste - at skolelukninger må der til og helst 10 af slagsen.

Opdateret den 19. januar 2012 af Webmaster.

Desværre er min stationære PC med min scanner "stået af". Jeg har glemt at slukke for den. Den står i et rum for sig selv, derfor har jeg glemt den. Jeg skal nok finde fejlen - jeg er ikke uddannet radio- og tv-mekaniker for ingen ting. Det er nok bare et videokort, der ikke har kunnet tåle mosten - det har det været et par gange tidligere i dens levetid. Nu skal jeg blot lige have organiseret et andet kort.

Derfor kommer der desværre ikke nogen af alle de avisudklip jeg har samlet her på det seneste.

Du må nøjes med min fortolkning:

CHAUFFØR GAV SKOLEELEV FINGEREN

BUSCHAUFFØRERNE HOS ARRIVA MÅ HVER DAG LÆGGE ØRE TIL LIDT AF HVERT I FORM AF TRUSLER OG VERBALE CHIKANER.

MANDAG BLEV DET FOR MEGET FOR EN AF SELSKABETS CHAUFFØRER, DER I AFMAGT GIK OVER GRÆNSEN

Sådan lyder en overskrift i SJÆLLANDSKE torsdag den 19. januar 2012.

Nu er det en superborgerlig avis der hylder alt med Gud, Konge og Fædreland og Husarer til hest og som aldrig forsømmer nogen lejlighed til at fortælle om problemerne med "de fremmede". Hver gang der er ballade i Nordbyen i Slagelse eller i Motalavejskvarteret i Korsør, skal vi nok blive fordret med det i SJÆLLANDSKE.

Jeg har holdt avisen i årevis og jeg har aldrig nogen sinde mødt noget positivt i den avis om "de fremmede".

Jeg kunne godt tænke mig en artikel om, hvorledes integrationen er lykkedes på Tårnborg Skole. En dygtig journalist kunne jo tale med skoleeleverne og høre lidt om det set fra deres synspunkt.

I den avis påkører biler aldrig hinanden. Nej, de smadrer og hamrer ind i hinanden. "Englebørn" er børn, der laver gymnastik med småpiger der står på skuldrene af større piger eller i andre finurlige positioner, løber hid og løber did, går til svømning, laver sund mad eller rider på pruheste. Det er bladet proppet med i det daglige.

Hver dag - stort set - er der en side til to om livet i Høng. Her er intet for småt til omtale. Det kan være en der har stjålet en pakke tyggegummi i Brugsen eller en andemor i gadekæret, der er nedkommet med et ællingebarn. Det fantastiske nærings- og erhvervsliv i Høng har i særlig grad bladets bevågenhed og opmærksomme øje. Her i huset kalder vi det: "HØNG NEWS" - de er så driftige i Høng.

Nå, til sagen i den alsidige og objektive tidende:

Episoden er banal. En dreng på vej hjem fra Tårnborg Skole til Motalavejskvarteret har glemt sit buskort. Der bliver til en duel mellem chaufføren og drengen, hvor man giver hinanden "fingeren". Chaufføren må ikke give "fingeren".

Ude på Motalavej spærrer nogle drenge for bussen, så den ikke kan komme frem. De sparker og hamrer på den og kommer med slemme ord - ja, sågar "dødstrusler" og giver "fingre".

De må de ikke, men chaufføren er magtesløs. Der er ikke politi, til at undsætte i den slags situationer.

Webmaster har selv været passager og kan huske en episode for år tilbage, hvor chaufføren bremsede bussen op, fordi en dreng lavede ballade på bagsædet. Hun fortalte ham, at hvis han ikke opførte sig ordentligt - så blev han smidt af. Han opførte sig ikke ordentligt. Han blev smidt af på Ørnumvej og fik lidt af en gåtur.

En anden gang havde et par drenge været højrøstede bag i bussen - formentlig for at gøre indtryk på pigerne. De blev sat af. De råbte ad chaufføren. En lille lort råbte med tydelig accent: "Vi skal nok få nakket dig, din jødesmovs!", han var vist "anføreren". Chaufføren kunne ikke lade være med at smile ad dem og vi andre passagerer måtte smile med.

Det jeg noterede mig ved den episode var, at der var lærere med fra Tårnborg Skole. De var fuldstændige passive under episoden. Nå, de har vel næppe været i tjeneste.

Nu skal man jo vare sin mund og ikke spille klog, men jeg vover et øje. Jeg har været foged det meste af mit voksenliv. Det er job hvor konflikterne lurer lige om hjørnet og øretæverne hænger løst i luften - kan jeg garantere for. Min erfaring er, at det afhænger utroligt meget af myndighedspersonen, hvordan denne gebærder sig og hvordan det udvikler sig. Hvis man vil trappe op til ballade - så skal man nok få det.

Jeg vil kraftigt anbefale, at samtlige chauffører - der kører med skoleelever i de belastede områder - kommer på et kursus lig det - politifolk og andre personer, der skal udøve en myndighed (parkeringsvagter, togbetjente o.s.v.) - kommer på; og lærer lidt om psykologi og konflikthåndtering.

I vor pantefogedforening afholdt vi den slags kurser eller drøftede på vore månedlige mødeaftener de episoder vi havde været ude for. Det afhjalp i det lange løb en masse kedelige episoder med polititilkald og vold begået af klienterne. Det betød ikke at al var fryd og gammen, men vi blev bedre til det. Jeg husker en der fortalte, hvordan han klarede folk, der var ophidsede i telefonen. Han sagde: "Jeg kan høre, at du er vred. Ved du hvad? Nu holder jeg min mund og så fortæller du mig det hele - så lytter jeg." Jeg lærte, at når man skulle tale med "de fremmede" var det bedre, at sætte sig ud i fred og ro på en bænk udenfor sit kontor og sidde meget tæt på klienten. Så kom der kontakt og man fik en konstruktiv dialog. Ville man have ballade, skulle man bare sidde forskanset bag et skrivebord og lade klienten stå op. Det helt magiske var, at man fik lært et lille fif, som virkede på alle. Hvis man ved en tilfældighed lige rørte klienten - f.eks. ved at rejse sig op og gå klienten i møde og hilse og så samtidig blot ganske let visse klienten til rette med: "Vær så god, at sidde ned" og nærmest ved en tilfældighed lige berørte pågældende på armen, ryggen eller skulderen, når man viste på plads, så var der som ved trylleslag skabt en god stemning.

Vi lærte at aflæse kropssprog og hele tiden "aflæse situationen" og at nedtrappe i stedet for at optrappe. I sær lærte vi "at bore et hul fra den ene øregang til den anden" så alle de grimme ord fes lige igennem uden, at give os adrenalin i blodet.

Vi lærte at optræde med hensynsfuldhed, at se situationen fra modpartens side, at vise empati for en fortvivlet situation og i det hele taget, at opføre os menneskeligt og være imødekommende og bruge retsplejelovens beskyttelsesregler til gavn for skyldneren.

Jeg har set og oplevet en masse fortvivlede situationer, hvor folk var så deprimerede og ikke kunne se nogen udvej, så flere faktisk begik selvmord efterfølgende. Den slags glemmer man aldrig.

Det værste har været børn der var så fortvivlede over forældrenes situation, at de græd af angst. Jeg glemmer aldrig nogle småbørn, der slog os (vi var altid to - fogeden og vidnet) med knytnæver og skreg igen og igen, mens tårerne trillede ned ad kinderne: "Nu må I ikke gøre far og mor mere fortræd!". Min kollega brød sammen og var sygemeldt i en uge. Han havde selv tre børn i samme alder. Situationen var også håbløs for os. Skyldneren var blevet bedraget af dem han drev sin virksomhed sammen med - alt var væk og virksomheden lukket. Han hæftede for virksomhedens gæld og havde stillet sin privatbolig som sikkerhed. Den havde været på tvangsauktion og selv om vi udtrykkeligt flere gange havde givet socialkontoret besked om, at de skulle finde genhusning til familien forholdt kommunen sig passivt. Det var situationen, hvor de skulle sættes ud af huset vi var i.

En af de sørgeligste dage i mit liv var da en lille pige - der havde været anbragt hos en plejefamilie gennem flere år skulle hjemtages med fogedbistand til sin mor, som var dybt alkoholiseret og havde siddet i fængsel. Plejeforældrene var dybt fortvivlede og barnet ligeså. Pigen ville ikke give slip på dem hun havde været hos i årevis og nu var knyttet til med nære bånd. Det samme gjaldt for plejeforældrene, der krammede barnet til sig.

Jeg har set en kollega få kastet et stort stentøjsaskebæger og et kilotungt nummeratorstempel i hovedet. Kasteren fik 3 måneders fængsel. Jeg har mens jeg var chef oplevet, at en af mine fogeder blev holdt op med et ladt jagtgevær og måtte efterfølgende aflyse sin sommerferie med sine børn grundet nervesammenbrud. Jægeren fik et halvt års fængsel. Jeg kunne blive ved og kan også fortælle om en bagermester, der sloges med og nedlagde 8 politibetjente i et hav af flødeskum af kager og brød og afrevne hårtotter indtil han blev overmandet og kom på alle landets avisforsider. Der skete ikke bagermesteren noget. Fogeden var gået ind i den forkerte bagerbutik og bagermesteren troede fogeden og vidnet ville røve kassen.

Jeg har oplevet en psykopat, der stak en ansat ned med en kniv. Hun døde heldigvis ikke af det. Han var lige lukket ud fra en lukket afdeling og der havnede han igen, men konklusionen er at uden uddannelse og træning i det her kan det gå rigtigt galt.

Jeg skal meget kraftigt understrege, at disse situationer jeg har nævnt er klare undtagelser. 99% af en fogeds arbejde er ren rutine og uden problemer af nogen art. Det er dog altid dramatikken jeg blev spurgt om, når jeg fortalte folk at jeg var foged. Derfor sagde jeg bare, at jeg var ansat ved det offentlige - ikke en dyt om pantefogedvirksomhed og skattekontrol.

Tilbage til bussen:

Jeg ved det ikke. Jeg gætter blot på, at det er de samme børn der kører turen hver dag. Der må vel kunne handles efter konduite - især når politiet ikke vil komme, chaufføren kunne måske have klaret det med et: "Husk kortet næste gang". Jeg siger måske - for jeg var der ikke og kender ikke den aktuelle situation. Jeg formoder da også, at chaufføren kender alle børnene og deres navne - ellers var det måske på tide.

I den aktuelle situation kunne journalisten jo have forsøgt, at tale med drengene og de andre børn der var med i bussen. Journalisten kunne jo også have talt med forældrene. Det ville være bedre journalistik og sikkert give en helt anden vinkel på historien.

Chaufføren kan jo også tænkes, at have haft en "dårlig dag". Det har vi alle jo af og til. Det skal være tilgivet.

Nu bliver der holdt et møde i dag om problemstillingerne på Motalavej og de unge drenge, der laver ballade derude. Det er fornuftigt, at man kender sin besøgelsestid og får stoppet det her i opløbet. Nu må vi se om SJÆLLANDSKE følger sagen op, hvis man finder en konstruktiv løsning og det gør man nok.

Webmaster lørdag den 22. januar 2012

Jeg har meget mere om hvilke skoler det lige er Dansk Folkeparti vil gå med til at lukke. Hvorledes Hekla Juniors frisørsalon er blevet leveret til Museet på Fæstningen. En morsom artikel om Tårnborgrevyen. En masse om vindmøller og meget meget mere. Der er også en artikel, hvor Jørgen Andersen fra SF "skælder Stén Knuth ud".

Det må vente. Jeg gider simpelthen hen ikke skrive mere. Nu, kommer der også krimi i TV.

vi har klippet lidt i skolelærernes blad Net Nyt

det kan jo være rart at vide, hvad de mener om sagen

Skolelukning 2012\Styrelsesvedtægt_forskolevæsne_2010_2011_Endelig.pdf

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at jeg burde sætte denne her på hjemmesiden, fordi man heri kan læse om reglerne for befordring af skoleelever og reglerne for skolevalg.

LIDT NOSTALGI FRA WEBMASTER - DET HANDLER FAKTISK OGSÅ OM EN SKOLELUKNING

Ovenstående billede af min barndoms skole - Enghave Plads Skole (oprindelig Istedgade Skole) i dag hedder den Tove Ditlevsens skole, der er over 100 år gammel og hvor jeg har tilbragt 8 år af mit liv er også lukningstruet, den skal sammenlægges - bemærk udtrykket - med Matthæusgade Skole, som jeg også har frekventeret en del år. Rysensteens Gymnasium - hvor jeg også har tilbragt en del år med gymnasium og senere Magistratsskole - er for længst overgået til andet formål.

Min fars forældre havde kolonihave her på pladsen og her har min far og hans søskende tilbragt det meste af deres barndom. Det er over 100 år siden.

Det er da et herligt billede af legende skolepiger i forårssolskin. Her har Webmaster selv leget på alle årstider. Vi spillede nu mest fodbold med en hjemmelavet "fodbold" fremstillet af madpakkepergamentpapir rullet til en kugle og omviklet med et hav af orange elastikker.

Den helt store årlige begivenhed var, når der blev afholdt Børnehjælpsdag lige netop her. Vi havde fri fra skole, fordi lærerne hjalp til her på pladsen.

Her var for os drenge det store trækplaster, at komme op og se ned i DØDSDROMEN, hvor modige motorcyklister iklædt spraglede silkeskjorter med ditto kække halsklude kørte rundt i en stor trætønde på de lodretstående vægge med buldrende udblæsning - og det end og uden at holde på styret!

Man kunne også købe æbler på en pind overtrukket med en skinnede knaldrød sukkerglasur. De var fristende og billige, men lidt af en skuffelse, fordi æblerne var sure og ikke matchede det søde sukkerlag.

Ved vintertide når der var sne blev der monteret en stor trækane med plads til mange børn, den var fastgjort med en stang til en lodretstående jernstang i centrum af en bane. Så kunne der gå timer med, at nogle børn skubbede den rundt og rundt og andre nød turen - det gik på skift. Det varede ikke længe før kælkesporene var den glatteste is og så kunne det gå rigtigt rask.

Folk har altid hygget sig her på pladsen. Når jeg ser på billedet løber en masse minder gennem mit sind.

Helt ude til venstre ligger kommunens ejendom på hjørnet af Enghavevej og Lyrskovgade. Her havde jeg mit børnebibliotek med eventyrtimer og oplæsning af spændende bøger, mit voksenbibliotek, min badeanstalt med dampbad og renskuring med træuld, min frisørsalon Figaro i kælderen og min arbejdsplads på Rodekontoret under min uddannelse som skattekontrollør og foged.

På det andet hjørne havde den kendte forsvarsadvokat og skarphjernede landsretssagfører og min fars bekendte Carl Madsen med tilnavnet "hjernemadsen" sit kontor og sin bolig. Her havde hans kone fra andet ægteskab jødinden Leni også sit mørkekammer, hun var en dygtig fotograf - især til portrætter. En periode havde hans søn fra første ægteskab forsvarsadvokaten Søren Søltoft-Madsen også kontor her med sin far. Carl flyttede senere til Lejre, men beholdt sit kontor her. Hans adoptivsøn Leo Madsen, fabrikerede pornomagasinet "Weekend Sex" ude på Vester Fælledvej og blev mangemillionær på det. Carl døde i 1978, Søren i 2003 og Leni i 2007. Både Carl og Søren var den "lille mands" advokat. Det kastede ikke meget af sig, men så bevarede de deres selvrespekt. Carl trivedes her i arbejderkvarteret på Enghave Plads og så var der ikke langt til Vestre Fængsel og en del af hans klientel. Han kunne bare tage linje 16.

"Du skal aldrig udtale til dig til politiet, hvis de mistænker dig for noget. Politifolk der skal have en sag opklaret i en ruf forsøger altid at opbygge en tillidsfuld fortrolig atmosfære - ofte underbygget af, at de taler med en svag jydsk dialekt. Hold din kæft. Det har ingen nogensinde fortrudt, at de har gjort, men utallige - især unge mennesker - har bittert fortrudt, at de ikke kunne holde mund, som retsplejeloven giver dem ret til - resten af deres liv! Det er politiets opgave, at opklare sagen - ikke din." - sagde Carl - og han vidste hvad han talte om.

Så kommer lidt længere til højre Kristkirken - "præsternes kirke" - fordi den er bygget for indsamlede penge blandt præster, præstedøtre og ditto sønner - den er fra 1900 og i en utrolig smuk norditaliensk romansk stil og i et orgie af figurer og kristne symboler og ikke mindst med sine mørkegrønne glaserede teglstensfliser i bånd får den sit helt eget unikke arkitektoniske særpræg.

Denne frise er jeg vandret forbi næsten daglig gennem 25 år. Som lille dreng kunne jeg sammen med mine legekammerater ikke begribe, hvad det her gik ud. Vi kunne se, at det var dyr og vi kunne ikke lade være med at røre ved dem. De glatte grønne teglsten måtte vi også lige lade hænderne glide over.

Senere da jeg som fanevagt for F.D.F. kom utallige gange til højtidsmessen søndag kl. 10.00 og ved mange andre kirkelige højtideligheder fandt jeg ud af, at her havde vi symbolerne for de fire evangelister og det sejrende lam med fanen og kalken lig Jesus i midten.

Evangelistsymboler forestillende Matthæus, Markus, Lukas og Johannes benyttes i den kirkelige kunst ved fremstilling af bl.a. ikoner, ligesom man finder dem i udsmykningen af kirker og katedraler.

De fire fremstilles således:
Matthæus: enten med eller som et bevinget menneske
Markus: enten med eller som en bevinget løve
Lukas: enten med eller som en bevinget okse
Johannes: enten med eller som en ørn med udbredte vinger

Symbolerne refererer til en passage i Johannes' Åbenbaring kapitel 4, hvor man i beskrivelsen af Guds trone kan læse:
"(...) Og rundt om tronen midt for siderne var der fire levende væsener fulde af øjne både for og bag. Det første levende væsen lignede en løve, det andet lignede en okse, det tredje havde et ansigt som et menneskes, og det fjerde lignede en flyvende ørn. De fire væsener havde hver seks vinger, fulde af øjne hele vejen rundt og på indersiden (...)"

Her ved altertavlen ude til venstre har jeg stået sammen med en kammerat et hav af gange i korte eller lange bukser alt efter årstiden. Vi skulle være i ren og nystrøget forbundsbluse. Vi var flere om det. Vi havde et stativ til fanerne og der var en stol vi kunne sidde på. Vi skulle kunne liturgien på fingrene og vide hvornår vi skulle stå op - hvornår ret og hvornår rør. Vi skulle også sænke fanerne ved begravelser på rette tidspunkt og gå med ud til rustvognen med fanerne sænkede, men ikke gå tilbage men stille og helst samtidig rulle fanerne op i vandret stilling og blive stående indtil rustvognen var kørt bort.

Der blev foretaget mange præsteindvielser her i kirken. Det var jo præsternes kirke. Det var en festlig forestilling. Den nye eller de nye præstekandidater lå iklædt hvid messehagel - faktisk en overtræksskjorte, som også anvendes ved voksendåb (ligner nærmest en sådan smæk, man giver småbørn på, når de skal sidde med til bords og lære at spise selv) - fladt udstrakt med snotten i gulvet og armene ud til siden, mens der blev ævlet og bævlet. Så fik kandidaten senere i ceremonien lejlighed til at holde sin "jomfrupræken" og man kunne se, at de fleste var hamrende nervøse.

Det var meget spændende at høre deres prædiken - for her havde de givet tænkt over tingene og forberedt sig i lang tid. De vidste, at de blev vurderet på det her og derfor var præstationerne ofte særdeles tankevækkende.

Bagefter ønskede alle de præster, der overværede det her - og de var mange -  sammen med præstens familie og venner den nyslåede tillykke. Københavns biskop Fuglsang-Damgaard var altid til stede. Hans søn boede i øvrigt i lejligheden ved siden af mine forældres, mens han studerede på universitetet.

Jeg har lige taget et billede med af altertavlen. Den kan enhver forstå. Den er fra 1903. Jeg stopper her, selv om jeg meget gerne ville vise det helt fantastisk smukke orgel og mere af den indre arkitektur. Stilarten inden døre er faktisk jugendstil og det ser man ikke i mange kirker, men det var den fremherskende moderne stil, da kirken blev bygget. Alt træarbejdet er udført af de dygtigste møbelsnedkere i København. Det var noget af det ypperste, man kunne præstere. Jeg tror jeg laver en side for sig selv om denne kirke - jeg har billederne.

Jeg skal dog lige sige, at min far - der er døbt i denne kirke - har fortalt mig, at da han var dreng blev der foretaget "samlebåndsdåb" og ditto vielser i kirken. Befolkningstilvæksten i kvarteret var så stor, at man kunne fylde hele kirken op med døbelsesbørn. De blev lagt i en lang række og præsten - ofte var de flere - slog korsets tegn for deres pande som et stort kors ved at løbe med fingeren hen over børnene fra den ende til den anden og så snitte deres pande med fingeren, som om der var tale om en lang svinekam der skulle ridses til flæskesteg. Nu var min far en lun fyr, men der har nok været noget om snakken.

Senere fandt jeg ud af, at kirkens arkitekt Koch havde "stjålet" kirkens ydre arkitektur fra katedralen i Spoleto. En mindre by lidt nord for Rom i Italien. Det er Kristkirken bestemt ikke blevet ringere af og Koch har også givet sin version et helt unikt og fantastisk smukt præg.

Jeg synes især tårnet er flot. Bemærk hvorledes bygningerne til højre og venstre for den passer ind i kirkens arkitektur. På afstand kan man faktisk tro, at det er en del af kirkekomplekset.

Her gik jeg til F.D.F. i K14 i 7 år sammen med en del klassekammerater og fordi jeg boede så tæt på kirken, har jeg også måttet stå fanevagt i kirken under gudstjenester og præsteindvielser. En overgang var revyskuespilleren Ulf Pilgaard præst her. Det var virkelig rart at komme her og jeg mindes alle de herlige ture vi var på. Klinteborg, Marselisborg lejr, Söderåsen, Bornholm og ikke mindst til hytten i Jonstrup vang i weekenderne. Når jeg kom hjem fra en sådan weekend tur søndag eftermiddag faldt jeg i søvn på gulvet foran kakkelovnen. Jeg havde ikke fået sovet meget om nætterne.

Helt ude til højre i stuen boede min arbejdskollega og ven Niels Peter, som jeg rodede med ulovlige FM-pirat-sendere med og drev radioingeniørtjenesten på Nørrebrogade 10 til vanviddets rand. Jeg fik min svoger til at etablere en sender - som jeg havde bygget - oppe på siloen på Carlsberg. Han var elektriker derude. Nu kunne der sendes tysk schlagermusik til hele Storkøbenhavn. Han kunne under gunstige forhold høre de tyske sendere fra det høje tårn og optog deres udsendelser på bånd og genudsendte dem. Det var rigtig mange glade for, men det var selvfølgelig ulovligt, men man havde ikke adgang til stedet og kunne intet bevise. En gang var vi lige ved at "blive rullet op", men en af fra radioingeniørtjenesten advarede mig mod, hvad der forestod. Så fuglen var fløjet, da de ankom. Han kaldte sig "Dyrlægen" i æteren min svoger - jeg selv havde det opfindsomme synomyn "Jensen", men på et tidspunkt syntes jeg han gik for vidt. Han lod sig interviewe til B.T., der havde ham som midteropslag iført en gammel svejsemaske, der skjulte hans ansigt.

Lige overfor havde TAXA fast holdeplads med telefonforbindelse til TAXAmotors central på Finsensvej og her holdt altid en lang række vogne og chaufførerne gik og sludrede sammen og læste avis og spiste medbragte madpakker, drak termokaffe og gnaskede indkøbt wienerbrød, mens de ventede på en tur. Det var før der kom radioanlæg i vognene.

Her ved denne vendesløjfe for linje 16 og stoppested for linje 3 på Enghavevej har min mor passet de offentlige toiletter til højre i billedet. Hun var opsynsdame og skulle holde opsyn - ikke gøre rent, så det var en nem tjans. Mine søskende og jeg kaldte hende "tissekonen", det tog hun som en kompliment. Der var et lille opholdsrum med tekøkken og bord og stole derinde. Min mor havde samme funktion på det gamle Københavns grønttorv og flere andre steder, men det bedste sted var ude på spidsen af Langelinje, hvor hun var i mange år. Flest penge tjente hun, når hun var afløser på "de underjordiske toiletter" på Rådhuspladsen fordi, der kom så mange rejsende og skulle have opbevaret kuffert og have vasket sig. De gav styrtende med drikkepenge.

Jeg har af til fået lov til at skifte skiftesporet, når linje 16 kom ude fra Vestre Kirkegård og skulle ind i vendesløjfen med kun een vogn. Stangen til at skifte med hang på lysmasten til højre.

I vendesløjfen var der frokoststue for sporvognsstyrere og sporvognskonduktører - dengang var det 2-mands bemanding - en kører og en fører. Du kender dem fra sangen "Der kommer altid en sporvogn og en pige

til ..." fra spillefilmen "Ved Kongelunden" fra 1953 med Dirch Passer og Ove Sprogøe, der giver en glimrende jobbeskrivelse og forklarer arbejdsfordelingen på vognsættet samt fortæller om "frynsegoderne".

I vendesløjfen havde kommunen også materieldepot. Her var alle trillebørene og skovlene, til brug for snerydning og en masse andet materiel, når de arbejdsløse på en kraftig snevejrsdag kunne redde sig et snetegn og en dagløn. De bad til, at det ikke holdt op med at sne. Her gjaldt det om ikke at morakke og trække den i langdrag.

Til venstre i billedet er indgangen til Enghave Parken, hvor min mors broder onkel Svend om sommeren havde alle sine hjemmelavede sæbekassebiler oppe ved musiktribunen - de blev opbevaret i kælderen under tribunen og raske drenge kunne redde sig en gratis tur ved at hjælpe med at bære op og ned. Svend havde været ansat ved kommunen som kloakarbejder, men var styrtet ned i en ikke afdækket kloak på Halmtorvet. Det havde skadet ham fysisk, men kommunen tilbød ham dette selvstændige job i stedet for en pension. De pedal-drevne køretøjer kunne børnene leje for en 10-øre. Svend havde lavet politibiler - der hentede de køretøjer ind, der havde overskredet lejeperioden. Der var også en kranvogn og en brandbil. Han styrede det hele med nogle store cirkulære urskiver og tøjklemmer med vognnumre på, der blev sat på sømmene af den sømbesatte skive med indbygget vækkeur. Det var lidt af et kunststykke, at styre det hele retfærdigt og han skulle være rask og rap til at reparere, når køretøjerne brød sammen. Det var strengt forbudt, at støde sammen, men fristelsen var jo stor. Han havde værktøj og værksted i kælderen og her blev bilerne også fremstillet af træstave og krydsfiner. Det var alle tiders trækplaster og der var et mylder af børn, der trillede rundt. Man kunne også redde sig en gratis tur, ved at skubbe de mindste børns vogne.

Svend elskede børn, så det her var lige en tjans for ham

Her blev også den berømte og berygtede parkdans - grundet de unge mænds karambolage med politiet  - afholdt. Det var i knallerterne, læderjakkerne, anderumpefrisuren. brylcremens og Rock n´ Roll tidens periode, hvor også Tommy Steele var i højsædet. Så holdt de grønne "salatfade" på stribe på Enghavevej. Her kom de urolige højpotente ungersvende ind til en kammeratlig samtale og blev så sluppet løs en times tid senere, når pigerne var gået hjem. Om vinteren - hvis vejret var til det - kunne man løbe på skøjter her. Den asfalterede plads foran tribunen blev oversprøjtet med vand og så havde man den herligste skøjtebane. Havde man ikke skøjter selv, kunne man leje et par. Det er en hel anden historie, men bestemt ikke en kedelig en.

Her i vendesløjfen havde linje 16 stoppested for den enlige vogn, der tog turen ud til Vestre kirkegård og retur.

Den måtte lige vende kørestangen derude.

Af og til var der også et originalt indslag. Her en kaffevogn fra Irma. Jeg ved ikke om der blev serveret kaffe i vognen eller det blot er reklame, men hvis der blev har det da været en fornøjelig tur helt til Søborg.

Jeg gik tit op i vognene og kiggede efter om der var brugte billetholdere - det lille stykke pap hvor et større antal billetter var hæftet på med lim og hæfteklamme. Nu var billetterne revet af og kun en lille strimmel tilbage. Dem brugte jeg til at lave tegnefilm med. Man tegnede blot - eksempelvis en tændstikmand, der bevægede sig lidt - fra papirstrimmel til papirstrimmel. Når man lod en finger bladre gennem strimlerne bevægede figuren sig livagtigt.

Billedet til højre viser også lige skolens bibliotek på 2. sal. Det passede jeg sammen med min engelsklærer Bent Bendtsen gennem flere år. Jeg blev en slags ekspert i dam og lynskak og kendte samtlige bøger og deres indhold. Biblioteket blev nemlig også brugt som et lokale, hvor man kunne lave lektier eller blot hygge sig efter skoletid.

Her byttede vi frimærker og passede vore samlinger. Opsatte vore samlinger af tomme cigaretpakker og tobaksposer i albums. Vi samlede også på etiketter fra øl- og sodavandsflasker. Jeg fik min lærer til på skolens regning at købe nogle lidt ældre frimærkekataloger for næsten ingen penge i en lille butik i Istedgade.

Disse store tunge kataloger - købt for et par kroner stykket - blev næsten slidt til laser i min tid.

Når der ikke var andre end Bent og mig, bad jeg ham om at lære mig at skrive formskrift og give mig undervisning i matematik udover det, som var skolefag eller lære mig at forbedre mine tegnekundskaber - han var en fabelagtig dygtig tegner. Jeg holdt virkelig meget af den lærer. Jeg fik virkelig lært noget af, at passe det bibliotek.

Her er et lidt ringe billede af Ritt Bjerregaard med sin lillesøster. Ritt er jævnaldrende med mig. Vi gik samtidig på Enghave Plads skole.

Ritt Bjerregaard lavede som undervisningsminister i 1978 planen U90. Det var ikke nogen succes. Hun blev kendt for mantraet: "Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære". Når vi i vore dage har en generation, der intet kender til dansk historie, dansk litteratur, dansk musik eller har nogen paratviden i de fag vi kalder de almendannede, så er det hendes "fortjeneste". Det er måske useriøst af mig, men jeg har aldrig kunnet døje hendes tilbageredte hår strammet op med en knude i nakken og hendes langsommelige måde at formulere sig på med æh, øh og bøh, som jeg mener skyldes, at hun ikke er særlig kvik og derfor forsøger at vinde tid, når hun skal udtrykke sig.

Da skolen havde 100 års jubilæum stod han og min klasselærer, regnelærer, sanglærer og tegnelærer Svend Saaby (ham der var dirigent for radioens underholdningsorkester og Saaby-koret samt selv kendt som en af "de tre fra radioen" - en uhyre populær sangtrio) midt i skolegården - som de eneste gamle lærere fra skolen - omgivet af hundredvis af gamle skoleelever.

Jeg tog altså ikke fejl i min vurdering.

Her min fætters muhammedtegning. Det var ham der som formand for bladtegnerforeningen formidlede de af foreningens medlemmer, der var fri af deres dagbladskontrakter til at lave en tegning af profeten til Jyllandsposten på dette dagsblads opfordring. Bladtegnerne gjorde det i protest mod, ikke skulle underkastes selvcensur. Jeg tror aldrig min fætter havde forestillet sig, hvilken ravage det her ville medføre, men det gjorde det. Ingen har selvfølgelig fortrudt, at de lavede de tegninger. For mig er det utroligt, at ovenstående tegning skulle kunne give anledning til muslimsk foragelse. I øvrigt synes jeg tegningen er ringe, tandløs og uden noget budskab. Det kunne lige så godt være en bogillustration til Ali-Baba og de fyrretyve røvere. Hver tegner modtog senere hver et rejselegat på 40.000 kr. af Jyllandsposten, fordi "de havde været udsat for et frygteligt psykisk pres."  Jeg har valgt den gale levevej Claus.

Personligt har jeg nu altid foretrukket min fætters politiske tegninger og ikke mindst hans nøgne damer. Han har håndelag for damenumser.

Min fætter og kusine - et tvillingepar - gik også på skolen og boede sådan, at jeg fra skolens tegnelokale kunne kigge lige over i deres stuer og vinke til min tante. Min fætter Claus blev senere i livet bladtegner med speciale i teatertegninger, men han laver også alt muligt andet tegnearbejde. Han er i dag formand for bladtegnerforeningen. Gode lærere er guld værd. Jeg mindes dem begge med taknemmelighed. Det var også disse lærere der var primus motor i skolens opsætning af sine skolekomedier. Jeg husker "Pippi Langstrømpe", "Genboerne" og "Vores egen ø" med stor glæde. Jeg har selv spillet og sunget hovedrollen Jokum i "En søndag på Amager".

Nu er det hele under opbrud fordi Københavns Metro er ved at anlægge en underjordisk metrostation på Enghave plads. Der røg i 2011 under stor folkelig protest et 114 år gammelt og utroligt smukt kastanjetræ. Det lå lige i linjeføringen og man kan ikke bare lige sådan slå et sving udenom. Det skal siges, at man ville forsøge, at flytte det, men det havde ikke overlevet stammen var syg. Man skal nu nok blive glade for metroen.

Her i bygningen til venstre boede jeg. På billedet til højre ser du kastanjetræet. Det store runde smukke springvand på pladsen har også måttet lade livet. Her sejlede vi ellers med små træklodser formet som skibe i sløjdtimerne. Jeg har billeder af min far og hans mindre brødre, der leger her på pladsen i jordbunker før der overhovedet var bygget noget som helst.

Det gamle træ, o, lad det stå
Tekst: H. C. Andersen
Melodi: ?

Det gamle træ, o, lad det stå,
indtil det dør af ælde.
Så mange ting det husker på,
hvad kan det ikke melde.
Vi det så fuldt med blomster så,
de friske grene hælde.
Det gamle træ, o, lad det stå,
det må I ikke fælde!

Nu vil jeg da på vandring gå,
men det kan jeg fornemme,
man rejser ud for hjem at nå,
thi bedst er det dog hjemme.
Når træet her har blomster på,
det vil min hjemkomst melde.
Det gamle træ, o, lad det stå,
det må I ikke fælde!
 

Jeg må også fælde en tåre. Det her træ er faktisk en del af mit liv. Det blev plantet da min oldefar kom fra Vordingborg fra sin bagergård i Algade med sine fire børn. Købte den nyopførte ejendom på hjørnet af Dybbølsgade og Valdemarsgade og etablerede et bageri her og herskabslejlighed i hele ejendommens første sal.

Senere fik hans ældste søn - min farfar - dette bageri overdraget. Hans søn - min far - passede det senere i over 25 år. Her lærte han min mor at kende, som min farfar havde headhuntet fra en bager i Roskilde under en årlig udflugt for de københavnske bagermestre. Hun serverede som ekstrahjælp og fordi hun var så kvik og især køn fik hun straks min farfars bevågenhed. Hun skulle være bagerjomfru i butikken og bo hos ham. Der var flere ansatte og der var plads nok. En dygtig bagermester ved, at en køn bagerjomfru, der er livlig og kvik holder på kunderne.

Det med jomfruen røg sig nu hurtigt en tur. De blev gift og fik børn og et af disse blev mig. Den førstefødte søn i min fars slægt på fædrene side bærer navnet Otto sammen med slægtsnavnet. Så vi har kunnet genanvende dørskilte i generationer. Jeg har min tipoldefars endnu. Min oldefar der var født i 1864 blev næsten 100 år, så ham har jeg haft fornøjelsen af at kende. Jeg har dog holdt mig langt væk fra bageriet og konditoriet, selv om min fars familie faktisk udgjorde et bagerdynasti - min oldefar havde 7 af slagsen. Min far fik en overbygning på sin uddannelse som bager og konditor ved at opholde sig hos familien i Halle an der Saale og Dresden og i Schweiz for at lære fagets finesser i nogle år efter udstået læretid. Så kunne kan lave små roser i farvet marcipan og alle mulige andre finurlige ting i samme materiale - det kræver håndelag og øvelse og atter øvelse, koge bolsjer, brændt nougat - fransk nougat - trøffel, karameller, chokoladeovertrukken frugt og tusinde andre ting som overflødighedshorn og kransekager og slotte af sukkerknalder, kræmmerhuse med flødeskum, islagkager, kæmpeklejner og verdens bedste rosenbrød og lave de smukkeste skriverier med flødeskum på lagkager uden at ryste på hånden. Den branche er faktisk på retur i vore dage, der lukker hele tiden bagerier og konditorier er en stor sjældenhed. Jeg har nu altid haft en vis trang til en kop rigtig kogechokolade med flødeskum og et stort stykke velkomponeret lagkage med rigtige bagte lagkagebunde, makroner, cremer, fyld der har ligget og trukket i hedvine og hertil et glas iskold appelsinlikør. Jeg må alligevel være arveligt belastet. Det får man som gæst hos mig, når jeg holder fødselsdag. Til gengæld kræver jeg en fødselsdagssang.

Her får du et blik henover Vesterbro og helt ud til havnefronten. Til højre har vi Gl. Kongevej og Vesterbrogade der løber lige syd om søerne og til højre ser du Sønder Boulevard, som var det gamle jernbanetrace og til højre herfor det nye, der løber langs Ingerslevsgade. Broerne henover er i forgrunden Carlsberg Broen ved Vester Fængsel og alléen op til Vestre Kirkegård. Broen længere fremme er Dybbølsbroen. Højhuset helt i forgrunden til venstre er Carlsbergs silo. I dag er den indrettet til boligformål. Hele Carlsberg Bryggeriernes område - læg mærke til der var to, nemlig Gammel og Ny Carlsberg - det var jo far og senere sønnen - skal nu omdannes til et helt nyt boligområde. Det er slut med bryggeri her, hvor der i min barndom og ungdom var omkring 5.000 ansatte. Nedenfor kommer et udsnit af dette luftfoto, der skal vise Enghave Plads. Jeg håber det lidt større udsnit hjælper dig til at orientere dig bedre. (Billedet er i original kæmpestort. Det du ser ovenfor er kun et mindre udsnit.)

Hele Enghave Plads er faktisk langt større end hele Rådhuspladsen. Her er hele min barndoms og ungdoms land. Desværre har en "idiot" fra stadsarkitektens kontor fældet træer i hobetal og klippet alt ned i den smukke Enghave Park. Det er Enghavevej der løber fra venstre mod højre hen over pladsen. Så selv om jeg har boet på det mørke Vesterbro - så har jeg boet i en grøn oase. Jeg har også været foged her på Vesterbro, så jeg har været "på besøg" flere steder end de fleste. Man kan høre på mit sprog og mine kraftudtryk, at jeg kommer herfra. Det er jeg faktisk stolt af.

Jeg blev bare lidt nostalgisk og kunne ikke lade være med at tænke tilbage på min egen skolegang, når jeg nu har skrevet side op og ned om skolestruktur og skolelukninger. Så nu ved I lidt om mig.

Håber jeg er tilgivet.

Indsat af Webmaster den 15. januar 2012

RO PÅ NU ...

Der er i pressen fremkommet dette notat om pcb-på skolerne.

Der er dog meget delte meninger om det. Selvfølgelig kan der være problemer.

Det bliver nu af nogle bragt ind i skolestrukturdebatten.

Man bebrejder kommunen og specielt udvalgsformanden for BUI-udvalget Stén Knuth, at man ikke har undersøgt denne problemstilling tidligere. De er af den opfattelse, at nogle skoler måske skulle rives ned og at det ville betyde en helt anden skolestruktur. Det er ikke rimeligt at forsøge at drage Stén Knuth til ansvar i denne sag.

Det havde måske været mere rimeligt, at bebrejde Teknik- og Miljøudvalgets formand Ib Larsen sagen, men det ville også være at rette "bager for smed".

Udviklingsdirektør Rie Perry med ansvar for Teknik- og Miljø

Det kan kun være den ansvarlige direktør for området Rie Perry et eventuelt skyts skal rettes mod. Hun kan måske bebrejde den daglige ledelse i forvaltningen et og andet, men det er sagen uvedkommende. Ansvaret er hendes, medmindre hun har været under politisk pres for at "sylte sagen eller nedprioritere den". Det aner vi intet om.

Det er jo ikke noget nyt, der dukker op - denne problematik med PCB i bygninger har været kendt i årevis i forvaltningen. Nu kom regeringen i maj 2011 med en handlingsplan på dette område og nu griber forvaltningen til handling. Hvem er der at bebrejde noget her?

Det skal lige siges, at organisationen i Slagelse kommune er sådan indrettet, at samtlige direktører indgår i et fælles team således at problemstillinger, der overlapper de enkelte områder kan blive koordineret.

I sidste ende er det kommunaldirektøren og den øverste ansvarlige daglige leder for Slagelse kommune borgmester Lis Tribler, der har ansvaret.

Det får hun sin løn for.

Det virker som om pressen har "lugtet en sensation".

Det påstås i pressen, at Baggesenskolen skulle være særlig hårdt ramt og at skolens kælder har været oversvømmet, så der er mulighed for farlige skimmelsvampe på skolen.

Det er vor forenings holdning, at det her intet har med skolestrukturdebat at gøre. Kun i det omfang det viser sig, at en skole er så forurenet med PCB, at det bedre kan betale sig at rive den ned end at fjerne forureningen, har det her relevans for skolestrukturdebatten.

Skulle det vise sig, at der er miljøproblemer på en skole - og lad os lige først se det - så vil de utvivlsomt kunne ordnes og det uden at skolen skal rives ned.

Det skal dog i sandhedens interesse nævnes, at bygninger med PCB-beton faktisk er blevet revet ned. PCB er en af verdens farligste miljøgifte, men der er sandelig forskel på, om stoffet findes i fødekæden eller er anvendt til at fuge nye vinduer med eller anvendt massivt i hele bygningsmassen.

Tænk på de store mængder af betonaffald, der er blevet deponeret på Korsør Fyldplads gennem årene. Har de været uden PCB? Store mængder betonaffald er blevet knust og anvendt som stabilt underlag under veje og fortove. Har dette betonfyld været uden PCB? PCB er også i stort omfang blevet anvendt til at lime glas i termoruder. Det betyder at store mængder knuste termoruder kan udgøre en risiko for miljøet.

Problemstillingen med PCB er uoverskuelige og meget er blevet håndteret forkert. Nu tager man fat på det vigtigste: nemlig PCB i skolebygninger. Det er en fornuftig prioritering.

Der er sket ombygninger og tilbygninger på Tårnborg skole i perioden 1957-1970. Det er i denne periode, at man skal søge eventuelle problemer.

Nu bliver skolerne undersøgt i første omgang og lad os så se.

Indsat af Webmaster den 11. januar 2012. Webmaster er Ambassadør for Agenda-21 borgerforums Natur- og Miljøgruppe i Korsør og formand for vor forenings Natur- og Miljøudvalg.
 

Indsat af webmaster den 13. januar 2012

Indsat af webmaster den 11. januar 2012 - jeg har "klippet" det hele fra TV-øst og SN (Sjællandske).

Jeg har kort drøftet sagen med udvalgsformanden for Natur- og Miljøudvalget Ib Larsen. Det er hans faste overbevisning, at det her ikke vil føre til nedrivninger af bygninger. Han understreger, at fordi skolerne er blevet klassificerede - kan det sagtens tænkes, at en kategori to-er viser sig at være en etter. Han siger, at nogen tror, at han har plantet historien fordi den kom sådan lige tilpas for at genere den trængte BUI-formand. Det er selvfølgelig det rene nonsens. Den kom fordi, man er nødt til at få ordnet den sag.

... efter næsten to års skolekamp har "Flakkebjerg-gruppen nu afleveret en meget omfattende helhedsløsning på hele 55 sider for hele skoleområdet

Skolemodel er nu klar - som ikke lukker nogen skoler

Vi har gjort vor borgerpligt til det yderste

- og lidt til.

Resten må være op til de folkevalgte

"små skoler kan noget,

store skoler noget andet - og

tilsammen leverer de varen

På billedet ser du to af hovedkræfterne bag høringssvaret.

Det er Lisbeth Dybbro (tv) og Sinnet Bødewadt (th) sammen med en tredje forældrer, Johnny B. Rasmussen udgør de "FLAKKEBJERG-GRUPPEN"

Du kan læse hele forslaget her online ved at klikke her:

http://www.sn.dk/upload/Publikationer/Horingssvar_Flakkebjerggruppen/#/1/

Vi har downloadet det - og du kan ved at klikke her - se det i et nyt vindue -

det er måske nemmere at læse det på den måde.

Skolelukning 2012\Flakkebjerggruppen_hoeringssvar_skolestruktur_2012.pdf

Indsat af Webmaster onsdag den 11. januar 2012.

Det er helt utroligt, men de er nået til de samme hovedkonklusioner som vor forening.

Høringssvaret er udarbejdet, som en power-point præsentation og derfor fylder forslaget så mange sider. Mange sider indeholder kun nogle overskriftspunkter.

Der er gjort meget ud af at fortælle, at huspriserne vil falde og at de bedst aflønnede og ressourcestærke forældre flytter og nye i samme kategori ikke tiltrækkes, hvis man nedlægger de små skoler i landsbyerne.

Det er uden skygge af tvivl sandt og det er derfor interessant, at se hvad det betyder på sigt for kommunens økonomi, når skattegrundlaget reduceres.

De foreslår en løsning, hvor daginstitution og SFO integreres med skolen med fælles forældrebestyrelse.

De anbefaler også at ledige lokaler på skolerne anvendes til andre kommunale opgaver og overdrages til lokalsamfundet.

Det kan være borgerservice, værested for ældre, biblioteksfilial, lektiehjælp hvor lokale borgere hjælper skoleeleverne og så videre - kun fantasien sætter grænser.

LÆS DET OG BLIVER KLOGERE PÅ MANGT OG MEGET.

... Så har vi afsendt vort høringssvar

Vor forening har lørdag den 7. januar 2012 sendt sit høringssvar til den nye skolestruktur til Center for Skole og til alle Slagelse byråds medlemmer.

Det er spørgsmålet, om man overhovedet sparer noget, når det kommer til stykket. Der bliver flere udgifter til transport af elever, flere børn er nødt til at være længere tid i SFO, der bliver oprettet flere friskoler og man har glemt at indregne de ekstraomkostninger, som er forbundet med nedlæggelserne og udvidelse af eksisterende skoler med flere elever. (Tårnborg Skolen set mod det lille Nor)

Vi har ment, at det var bedst om alle i byrådet fik lejlighed til at læse det. Derfor er det også sendt til dettes medlemmer.

Vi mener bl.a.:

"

... at høringen er foregået på et ufuldstændigt grundlag

... at der ingen grund er til at nedlægge vor skole

... at rygsækmodellen skal blødes op

... at de lukningstruede skoler skal tilføres et grundbeløb

... at vort nuværende skoledistrikt har det samme udbygningpotentiale, som eksempelvis Vemmelev eller Hashøj

... at det vil være svært at sælge skolen og at manglende indtægter fra skolen til hallen på 0,5 mill. kr. og liggeomkostninger på 0,5 mill. kr. samt øgede udgifter til elevernes transport og sikre skoleveje æder besparelsen på 1,2 mill. kr. op.

Du kan læse det hele her:

GFTL høringssvar skolestruktur.pdf

bare klik ovenfor.

Til Tårnborg Grundejerforening og Lokalråd

Formand, Poul Otto Seidel, Rødhøjvej 30, Svenstrup,
 

9. januar 2012 09:05

Center for Skole har modtaget jeres høringssvar til ny skolestruktur.

Efter høringsperioden behandles de indkomne høringssvar i Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 13. februar 2012. Byrådet træffer endelig beslutning om ny skolestruktur den 27. februar 2012.
 

Venlig hilsen

Pia Moll
Chefsekretær

Skoler
Pædagogisk Udviklingscenter
Langes Gård 10, 1.
4200 Slagelse

Dir. tlf.: 58 57 47 69
piamo@slagelse.dk

INDSAT AF WEBMASTER DEN 7. og 10. JANUAR 2012

Jeg kan lige tilføje, at byrådet afholder mandag den 16. januar et temamøde på baggrund af høringssvarene.

INDSAT AF WEBMASTER DEN 13. JANUAR 2012

Vi har fået tilbagemeldinger fra nogle af byrådspolitikerne.

De er alle tilfredse med vort høringssvar og omtaler det som flot og fint. De er stort set enige i vore betragtninger.

Vi har fået at vide, at Støtteforeningen for Tårnborg Skole var på besøg på Slagelse Rådhus i sidste uge.

Der blev afleveret 1800 underskrifter på en protest fra vort område, mod at nedlægge  Tårnborg Skole. Det er en massiv næsten 100% opbakning.

Det var Borgmester Lis Tribler og Viceborgmester Stén Knuth, der tog imod den fine pakke indpakket som julegave, som blev overrakt af Maiken Jensen fra støtteforeningen. Repræsentanter fra Skolebestyrelsen og fra Støtteforeningen var dog også mødt op.

INDSAT AF WEBMASTER DEN 8. JANUAR 2012

Opslagstavle: Interview med Per Hansen i DR. Som vi tidligere har skrevet om, var Danmarks Radio på besøg på Tårnborg Skole den 15. december. Desværre blev produktionen ikke til et TV-indslag, som vi egentlig havde regnet med. En del af indslaget er derimod blevet brugt i forbindelse med en nyhedsudsendelse på p4 Sjælland. Hvis man gerne vil høre/genhøre indslaget kan det ske på: dr.dk/p4/sjaelland/ I menuen til venstre vælges: genhør nyheder. I ugeoversigten vælges derefter: mandag kl. 12.30. Indslaget ligger på DR's hjemmeside indtil på søndag. Per Hansen er skolebestyrelsesformand på Tårnborg Skole. Dette notat er klippet fra Tårnborg Skoles hjemmeside. Webmaster den 9. januar 2012 Skrevet af LB den 05-01-2012

fredag den 7. maj 2010

Vi går ofte hjem, fordi luften er så dårlig i bussen

I 2006 interviewede jeg disse to herlige piger - begge elever fra en skole udenfor Korsør. Kommunen havde fået den idé at børn fra den ene side af gaden skulle gå på den lokale skole, mens børn fra den anden side af gaden, skulle med bus tur/retur til skolen, Tårnborg Skole, ude på bøh-landet. Men de to piger var glade og tilfredse, hvilket også gjaldt de andre elever. "Men vi går ofte hjem, fordi det er varmt -
og så lugter det også sådan i bussen," sagde de to piger. Begge havde mange planer for fremtiden.
 

Skrevet af: Michael Bjørnbak Martensen kl. fredag, maj 07, 2010

Indsat af Webmaster den 10. januar 2012 - jeg fandt det her på en hjemmeside der hedder BørneDanmark. Det er måske ikke alle, der lige ved det - men Tårnborg Skole er en multikulturel skole, hvor integrationen faktisk er lykkedes med succes. Det var Villy Jensen - tidligere skolebestyrelsesformand - der fik idéen til den integration.

Gamle klassekammerater fra før tiden gik af lave ...

Her et "klassebillede" - det er tidligere elever på Tårnborg Skole, der fejrer deres 50 års

jubilæum. De gik ud af skolen efter afsluttet 7. klasse i 1961 -  Webmaster kender dem

ikke, men de ser alle ud til at have overlevet efter skolegangen - så helt ringe kan skolen

da ikke have været. Jeg fandt billedet på nettet og synes lige det skulle med her. Jeg tror

dog ikke det nederste billede er hele årgang 1961 - det ser bestemt ud til, at man også

har kendt til begrebet samlæsning af flere klassetrin. Hvis jeg ikke husker helt galt var det

sådan mange steder på landet, at eleverne gik i samme klasse fra 1. - 3. klasse eller 1.- 5.

klasse. Min viv har prøvet det.

Webmaster den 13. januar 2012

Har du lyst til at læse den avis, som eleverne i 7a på Tårnborg Skole fik

lavet - så skal du bare klikke her:

http://e-pages.dk/ebskole/1383/

Indsat af Webmaster den 10. januar 2012 - Jeg glæder mig da over, at et af mine billeder af Tårnborg Kirke er kommet

på forsiden.

From: Poul Otto Seidel

Sent: Tuesday, November 15, 2011 5:08 PM

To: t58381552@email.dk

 

Subject: SKOLELUKNING OGSÅ TIL ORIENTERING FOR HALSSKOV LOKALRÅD

 

Svenstrup tirsdag den 15. november 2011

 

Hej Jens Thornsen

 

Via Thomas Bach Hansen, Halsebyvej 18 har jeg fået din e-mail-adresse.

 

Jeg skriver til dig fordi jeg erfarer, at du er formand for Støttekomiteen for Tårnborg Skole.

Jeg har et spørgsmål til dig som formand.

 

Planlægger i et høringsmøde her i Tårnborgområdet om specielt lukningen af Tårnborg Skole

inden høringsfristens udløb?

 

Det vil sige et møde hvor BUI-udvalgets formand og måske flere af dets medlemmer møder op til orientering og debat og kan medbringe ekspertise i form af undervisningsdirektøren eller skolechefen.

 

Hvis dette skulle være tilfældet vil vi meget gerne høre om det.

Vor forening som har 42 år på bagen har i årenes løb afholdt et hav af disse møder - det er faktisk en del af

vor forenings opgave.

 

Problemet er at vi siden generalforsamlingen er blevet ramt af meget alvorlig sygdom i bestyrelsen. Hele 3 personer af de 6 vi udgør er alvorligt ramt. Derfor kan vi ikke magte så meget og vi har ikke turdet gå ud alene.

 

Denne sag vedrører også i høj grad Broskolen og Baggesenskolen derfor sender jeg også denne mail til formanden for Halsskov Lokalråd Charlotte Petterson.

 

Lad os eventuelt tale om det.

 

Med venlig hilsen
Poul Otto Seidel,
Rødhøjvej 30,
Svenstrup
4220 KORSØR
TLF.: 58 38 08 40

Formand for Taarnborg Grundejerforening og Lokalråd
Ambassadør for Agenda-21 borgerforums Natur- og Miljøgruppe i Korsør

 

----- Original Message -----

From: Fam. Thornsen

To: Poul Otto Seidel

Sent: Tuesday, November 22, 2011 6:19 AM

Subject: [SPAM] Re: SKOLELUKNING OGSÅ TIL ORIENTERING FOR HALSSKOV LOKALRÅD

 

Hej Poul Otto Seidel

 

Tak for din mail. Jeg beklager den lange responstid.

Som svar på dit spørgsmål vil jeg sige, at vi ikke planlægger et høringsmøde med et specielt fokus på lukningen af Tårnborg Skole.

Langt de fleste i lokalområdet er allerede godt informeret om sagen både som en konsekvens af vores to demonstrationer foran Slagelse Rådhus, Borgermødet i Gerlev, vores husstandsomdelt nyhedsbreve, vores underskriftindsamling samt vores snak med folk ved Brugsen.

 

Derudover har politikerne meldt ud, at de ikke deltager i flere offentlige debatmødet end det møde det blev af afholdt i Gerlev.

 

Derimod afholder vi fakkeloptog den 1. december kl.17.00 fra Brugsen og op til skolen. En fakkeloptog som alle er meget velkommen til at deltage i.

Jeg sender dig lige indbydelsen, så må du meget gerne sprede budskabet.

 

Jeg har lige været inde og se på jeres hjemmeside, og se jeres overordnede holdning til en lukning af Tårnborg Skole.

Dette er en holdning vi deler i Støtteforeningen.

Vi er ikke af princip imod en lukning af de små skoler eller Tårnborg Skole for den sags skyld.

Man må bare sige, at der er så mange argumenter der taler imod en lukning af skolen.

Desuden kan vi (alle i Støtteforeningens bestyrelse har børn i skolen og vil at vores børn får den allerbedste uddannelse overhovedet) overhovedet ikke se, at børnenes læring og trivsel skulle blive bedre på hverken Vemmelev skole eller Broskolen, måske tværtimod da rammerne for indlæring er langt bedre på Tårnborg Skole efter vores mening.

I støtteforeningen har vi da også efterhånden fået tilkendegivelser fra politikere fra alle de politiske partier, gående på at de godt kan se det uhensigtsmæssige i en lukning af Tårnborg Skole.

Jeg tror at mange af politikerne efterhånden godt kan se, at emner som integration, manglende sikker skolevej, en nyrenoveret skole som vil ende som Solgården, en bosætningspolitik og en sundhedspolitik der ikke stemmer overens med en lukning af Tårnborg Skole, et døende lokalsamfund osv. osv, ikke er særlig hensigtsmæssigt.

 

Vi har sendt 10 spørgsmål til skoleforvaltningen om det materiale der ligger til grund for høringen, og har fået 10 intetsigende svar tilbage.

Jeg har vedhæftet både svarene og spørgsmålene til din orientering.

 

Hvis ovenstående giver anledning til en snak...så er du meget velkommen til at ringe.

 

De bedste hilsner

 

Tårnborg Skoles Støtteforening

Bestyrelsesformand

Jens Thornsen

Violvej 230

4220 Korsør

tlf.: 25 77 04 59

www.stoettaarnborgskole.dk

Skolelukning 2012\10 spørgsmål fra Tårnborg Skoles  Støtteforening -  til Skolechef Lena Lund Pedersen.pdf

Skolelukning 2012\Svarskrivelse til Støtteforeningen for Tårnborg Skole.pdf

Skolelukning 2012\Jul i Tårnborg Sogn.pdf

Skolelukning 2012\Nyhedsbrev om kampen for Tårnborg Skole.pdf

I en efterfølgende telefonsamtale har Jens oplyst vor forening om, at man har stået ved Brugsen og samlet underskrifter. Man har 1.700 underskrifter nu.

Vi skal opfordre alle om at møde op ved Brugsen den 1. december 2011 og være med i støtteforeningens julearrangement med fakkeltog til skolen og meget mere. Det kan læse mere om på vor hjemmeside

bare klik her: 2011_12_01_fakkeloptog.htm

Det er en rigtig god måde at arbejde på i en skole. Det er AKTIV undervisning. Her sidder eleverne ikke som smådværge til højtlæsning. De skal selv finde på det hele og ikke mindst finde ud af hvordan. Jeg ønsker Jer alt mulig held og lykke med det projekt.

SKOLEMØDE PÅ

GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE

ONSDAG DEN 9. NOVEMBER

STEDET VAR VALGT MED OMHU - KUN 250 MØDTE OP OG MANGE STOLE STOD TOMME

TALELYSTEN VAR STOR

DALMOSE MENER DE ER BLEVET "RØVRENDT"

DER BLEV KÆMPET HÅRDT MOD POLITIKERNE, SOM DER ER STOR UTILFREDSHED MED

DET HER GÆLDER IKKE KUN SKOLERNE, MEN OGSÅ LOKALSAMFUNDENE

UDMELDINGEN FRA LIS TRIBLER: VOR ØKONOMI OG FOR AT HØJNE DET FAGLIGE ER VI NØDSAGET TIL AT GØRE DET HER.

UDVALGSFORMANDEN STÉN KNUTH OG UDDANNELSESDIREKTØREN VINI LINDHARDT FORKLAREDE HVORFOR DET ER NØDVENDIGT AT LUKKE SKOLER: EN TREDJEDEL AF SKOLERNE KAN IKKE TILBYDE DET VEJLEDENDE TIMETAL, NU HVOR VI HAR FYRET 150 LÆRERE OG INDFØRT RYGSÆKMODELLEN.

LÆRERNE SKAL ARBEJDE OPTIMALT MED 87% TIL UNDERVISNING OG 13% TIL ANDRE OPGAVER. ELEVTALLET VIL FALDE MED 9,6%. 3% I SLAGELSE, 17% I KORSØR OG I SKÆLSKØR 20%, MEN I HASHØJ ER DET KUN 4%.

DET BLEV OGSÅ NÆVNT AT ARBEJDSGRUPPEN SIGER AT ALLE SKOLER SKAL VÆRE FAGLIGT, ØKONOMISK OG PÆDAGOGISK BÆREDYGTIGE.

VI FÅR STØRRE FAGLIGHED GENNEM STØRRE SKOLER.

VI KAN OPNÅ STØRRE FAGLIGHED VED AT STYRKE DE FAGLIGE NIVEAUER HOS LÆRERNE.

DR-VÆRT TRINE SICK VAR ORDSTYRER.

FORÆLDRE FRA SKÆLSKØR SKOLE: VI HAR DET HØJESTE KARAKTERGENNEMSNIT I SLAGELSE KOMMUNE. HVORFOR VIL I NEDLÆGGE OS FOR AT ØGE FAGLIGHEDEN?

SVAR: VI HAR IKKE TAGET UDGANGSPUNKT I KARAKTERGENNEMSNITTET SOM KRITERIUM. VI VIL HAVE KLASSESTØRRELSER PÅ 24-25 ELEVER. DET GIVER GOD ØKONOMI OG MULIGHED FOR GODT FAGLIGT SAMMENSPIL MELLEM LÆRERNE OG DET INDEBÆRER SAMTIDIGT FLERE MULIGHEDER FOR ELEVERNE UNDERSTREGEDE BLANDT ANDRE BODIL KNUDSEN (A).

FORÆLDRE FRA DALMOSE: HVORFOR SKAL DALMOSE SKOLE HAVE SKÅRET SIN OVERBYGNING VÆK, MENS DET IKKE ER TILFÆLDET FOR STILLINGE SKOLE, DER HAR SAMME ELEVTALS-SAMMENSÆTNING?

DALMOSEFOLKENE FØLER SIG DIREKTE "RØVRENDT" - SOM EN FORÆLDER UDTRYKTE SIG - OVENPÅ SIDSTE ÅRS MANØVRE, HVOR MAN TRUEDE MED AT FLYTTE DE SMÅ KLASSER TIL HAVREBJERG.

NIELS JØRGENSEN (K): SPØRGSMÅLET OM HVAD SKOLELUKNINGERNE VIL BETYDE FOR LOKALSAMFUNDENE ER HELT CENTRALT - FJERNER MAN SKOLEN, FJERNER MAN OGSÅ SAMFUNDET!

STÉN KNUTH HAVDE IKKE LIGE NOGEN LØSNING PARAT PÅ LIGE NETOP DETTE CENTRALE PROBLEM: DET BLIVER JO EN DIALOG VI MÅ TAGE MED JER, OM HVAD VI KAN GØRE, HVIS BESLUTNINGEN OM LUKNINGEN BLIVER TAGET. DER BLEVET MUMLET MISTROISK I FORSAMLINGEN.

SINNET BØDEWADT FRA FLAKKEBJERG SKOLE: JEG SÆTTER SPØRGSMÅLSTEGN VED DEN MÅDE MAN VIL SPARE PÅ.

FLAKKEBJERGFOLKENE: VI SÆTTER I DET HELE TAGET SPØRGSMÅLSTEGN VED FORVALTNINGENS OPLÆG. VI ER AF DEN FASTE OVERBEVISNING, AT DET ER FORKERT PÅ FLERE CENTRALE PUNKTER.

BIRGITTE POULSEN (V): FORTÆL OS DET HELE I NOGLE HØRINGSSVAR. DET ER JO JER, DER ER DE KLOGE!

PIA DYHR, ANTVORSKOV SKOLE: JEG MENER MODSAT JER ANDRE, AT DER BØR LUKKES FLERE SKOLER END DE SEKS DER NU ER SPIL.

POLITIKERNE FIK EN DEL AT TÆNKE OVER EFTER DE MANGE SPØRGSMÅL FRA DE MANGE SPØRGERE. SÅ ER DER KUN SPØRGSMÅLET TILBAGE OM DE RENT FAKTISK KAN TÆNKE.

Webmaster den 10. november 2011 - SÅ BLEV DET MØDE HOLDT, MON DET ÆNDRER NOGET SOM HELST. HUKOMMELSEN ER KORT OG OM 14 DAGE KAN INGEN HUSKE HVEM DER SAGDE DIT OG HVEM DER SVAREDE DAT.

Hvorfor er

vores børn

ikke bedre til at læse, når

det er viden,

vi skal leve af?

I DAG LÆSER 15% AF DE UNGE

SÅ DÅRLIGT, AT DE IKKE KAN GENNEMFØRE EN

UNGDOMSUDDANNELSE ELLER KLARE ET JOB

MANDAG DEN 31. OKTOBER KOMMER SAGEN OM SKOLESTRUKTUR 2012 PÅ DAGSORDENEN

DEN FORVENTES VEDTAGET I DEN FORM, SOM KAN SES NEDENFOR

SAGEN ER HANDLET AF BLOKKENE IMELLEM HER I FØRSTE FASE

Der er dog forlydender om, at der er intern uenighed om planen hos Socialdemokraterne og mellem Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti.

Dette samme gælder internt i Venstre, i Dansk Folkeparti og VKO indbyrdes.

HER ET BILLEDE AF HELE SLAGELSE BYRÅD. HVIS DU VIL SE PÅ DET I STØRRE STØRRELSE - SÅ KLIK PÅ DET.

DET ER DISSE MENNESKER, DER AFGØR DIT BARNS FREMTIDIGE SKOLEGANG.

MÅSKE ER DER ET ELLER TO BYRÅDSMEDLEMMER DER STEMMER IMOD ELLER UNDLADER AT STEMME.

DER KAN OGSÅ BLIVE STILLET ÆNDRINGSFORSLAG.

NOGEN FORTÆLLER AT ET PAR BYRÅDSMEDLEMMER HAR FÅET INDKALDT STEDFORTRÆDERE, FORDI DE ER OPTAGET TIL ANDEN SIDE.

Det er vigtigt, at gøre sig klart, at der alene er tale om, at Administrationens indstilling skal sendes i høring. Administrationen skulle dog lige rette i den arbejdsgruppes indstilling, der har knoklet hele sommeren og hvor det er folk på gulvet - ja, selv eleverne har været med - der har gennembearbejdet tingene.

Administrationen ved tilsyneladende bedst. Normalt er det sådan, at et byråd kun sender en indstilling ud i høring, når man har en rimelig sikkerhed for, at man også senere vil vedtage den i bred enighed. Det er tilsyneladende ikke tilfældet her.

Nu er det sådan, at en sag som denne ifølge lovgivningen SKAL I HØRING - derfor! Vor forening er ifølge lovgivningen høringsberettiget i en sådan sag - og vi skal nok give vort besyv med i bestræbelserne på at bevare vor skole og ikke forringe vilkårerne i vort lokalsamfund.

Det siger intet om, hvor vidt man vil stemme for indstillingen, når den har været i høring i 8 uger.

Det er derfor der skal indsendes høringssvar og det kan medlemmerne i de respektive partiforeninger også gøre.

Det er jo tydeligt for alle og enhver, at den Socialdemokratiske partiforening i Skælskør har sin egen mening om skolelukningerne, hvis man skal tro partiforeningens formand Jacob Balodis Olsen - og hvorfor skulle man ikke det?

Det kan undre at partiforeningerns fællesformand Claus B. Jørgensen ikke er kommet på banen i denne sag. Det skyldes måske manglende enighed i de enkelte socialdemokratiske partiforeninger.

Det er lige så vigtigt - at gøre sig klart - at politikerne - hvis de ikke stiller ændringsforslag til indstillingen - alene - efter høringsperioden kan tage stilling til det, der har været i høring. Derfor håber vor forening på, at der bliver stillet ændringsforslag, så der bliver et bredere grundlag, at give høringssvar til og som politikerne også senere kan stemme for.

Det kan derfor vær særdeles fornuftigt, at bringe flere skoler i spil. Det kunne eksempelvis være de skoler, som man med lige så god ret kunne lukke, hvis man vil se sagligt på det.

Man kan også forslå sammenlægning af skoler og deres skoledistrikter - det kan give mulighed for at bevare eksempelvis Tårnborg skole - blot skal der ske en opdeling på klassetrin. Vor skole blev totalt renoveret i 2005 og skolen har moderne faglokaler og masser af IT-udstyr. Det skal da ikke lige kastes overbord. Endvidere har vi skolebibliotek, en særdeles velfungerende SFO og juniorklub på skolen.

Man kan også bede om, at der i høringen tages stilling om eleverne fra ghettoerne skal spredes på flere skoler eller samles på en enkelt eller to. Man kan også foreslå, at rygsækmodellen skal blødes op, at flere skoler skal nedlægges og at der på sigt skal bygges nye skoler. Tårnborg skole har ca. 18% tosprogede elever og er i årenes løb blevet en velfungerende multi-kulturel skole. Det har givet aflastning for Broskolen (tidligere hed den Birkemoseskolen).

Hvad er der i vejen for eksempelvis, at nedlægge Baggesenskolen, Broskolen og Tårnborg Skole og bygge en ny skole omkring Korsør Station for hele Korsør området? Det skal bare foreslås bragt i høring nu af byrådspolitikere. Det laver man dog ikke lige sådan over-night, men der kunne være god fremtid i det.

Der er også særdeles god grund til, at bringe selve det faktuelle grundlag i tvivl og kræve dokumenterede oplysninger. Eksempelvis ser det ud til, at skolechefen er af den mening at læsetest ikke er oplysninger, der skal med i beslutningsgrundlaget, men er interne oplysninger. Er det tilfældet, bestyrkes man i troen på, at der fifles med kendsgerningerne.

Meget tyder også på at befolkningstilvækst og udbygningsplaner har helt forskellig prioritering efter hvilket område det drejer sig om. Det samme gælder mange andre oplysninger, der skal danne baggrund for en afgørelse. Sådan siger folk, der har det her tæt på.

Jørgen Larsen, byrådsmedlem for SF, gruppeformand og medlem af BUI-udvalget. Meldte klart og utvetydigt ud sidste år, at man om nødvendigt måtte lukke 10 skoler. Det var modigt gjort og han fik da også på puklen for det. Her ses han under høringen på Tårnborg skole sidste år. Det var ham der var udvalgsformand i den gamle Korsør kommune og stod bag udflytningen af eleverne fra Motalavejs nordside til Tårnborg Skole. Det var dog Villy Jensen, der fik ideén. Det lykkedes og det lykkedes godt.

Helt afgørende er også, at der stilles forslag om, at der skal holdes borgermøder om det her i høringsperioden og det ville også være klædeligt om de politiske partier indkaldte deres medlemmer til at drøfte sagen og indgive høringssvar.

Afsluttende skal det pointeres, at der fra borgmester Lis Triblers og BUI udvalgsformand Stén Knuths side kommer udmeldinger om enighed om sagen. Det er ikke sandt - der er dyb, megen dyb uenighed og det giver håb for Tårnborg Skole. Vi har hørt fra en pålidelig kilde, at der et byrådsmedlem fra Venstre der havde sagt om administrationens indstilling, der nu skal i høring: "... det her har ikke groet i min baghave!"

Vi har hørt forlydender om, at der allerede på det temamøde, der blev afholdt for alle byrådets medlemmer inden BUI-mødet forekom tydelige tegn, at der ikke er 100% opbakning og enighed i denne sag.

Henrik Brodersen fra Dansk Folkeparti skulle således have gået sin vej under mødet.

Den altid erfarne, snu og beregnede Flemming Erichsen fra Socialdemokraterne - som er gruppeformand og borgmester Lis Triblers højrehånd - skulle have foreslået, at man sådan lige for en sikkerheds skyld foreslog at sende 10 skoler i spil - så havde man ligesom flere muligheder og var mere frit stillet i processen fremover (det kan han faktisk have ret i, hvis han ellers har sagt det).

Peter Lotinga - Løsgænger i byrådet. Peter er cand. jur, men ernærer sig som taxachauffør. Vi har ofte set ham iklædt en narrehat, men tag ikke fejl - det er ingen nar - han er kvikkere end de fleste i byrådet og så har han politisk tæft. Måske kan du huske, da han hudflettede SF-eren Lene Wibroe i sagen om et job som zoneterapeut for kommunen og en lynhurtig tildeling af førtidspension. Vi husker også sagen om Quistgården. Der har været utallige ting som Peter fra Vemmelev har sat fingeren på og utrætteligt har fulgt til dørs, til stor forbitrelse for borgmesteren og dele af byrådet. Det er vel det, man vælger en byrådspolitiker til.

Til mandagens byrådsmøde kommer han med et forslag til dagsordenens punkt 2: Skolestruktur 2012 gående ud på, at punktet tages af dagsordenen med den begrundelse, at han ikke mener der er et klart flertal bag det forslag, som administrationschefen indstiller skal sendes i høring.

Peter begrunder sit forslag med, at der ikke findes et klart flertal på mindst 16 eller flere i byrådet, som står bag det forslag, som man ønsker sendt i høring og som derfor ikke kan forventes vedtaget efter  8 ugers høringsfristen.

Der er næppe 16 i byrådet, der når det kommer til stykket går ind for lukning af de 6 skoler.

Inden forslaget sendes i høring ,skal der være et flertal på mindst 16, som ønsker netop dette forslag vedtaget endeligt efter høringen.

Findes flertallet ikke på byrådsmødet, bør sagen tages af  dagsordenen og sagen - efter hans mening - sendes tilbage til udvalget.

Peter kan allerede nu melde ud, at hvis sagen ikke tages af dagsordenen så vil han på det foreliggende grundlag ikke stemme for, at forslaget skal sendes i høring.

Dette fordi der er så mange spørgsmål, der ikke er afklarede - blandt flere ting er den samlede økonomi i forslaget heller ikke undersøgt godt nok begrunder Peter sit forslag med.

Peter Lotinga, der blev løsgænger, da han trods sit store personlige stemmetal blev underkendt af gruppeformanden Michael Gram i Dansk Folkeparti og ikke skulle være udvalgsformand i forbindelse med systemskiftet, har offentligt været ude at sige, at han ikke kunne få svar på alle sine spørgsmål - og var fortørnet over, at man senere fra rådhuset udsendte en pressemeddelelse om "smuk enighed" bag indstillingen.

Peter sagde: "Nej, både i blå stue og rød stue var der bestemt ikke enighed ... !".

"Jeg er vred og forundret over, at uddannelsdirektør Vini Lindhardt skriver i sin pressemeddelelse, at det er et enigt udvalg, der står bag det her høringsforslag.

Det er uærligt ikke at tone rent flag, når man ved at man ikke har baglandet bag sig i denne sag. Jeg vil ikke have lukket skoler. Man gennemførte jo rygsækmodellen sidste år og vidste udmærket godt, at man kunne spare 50 millioner kroner på denne vedtagelse og fyre 120 lærere.

Så skal man ikke komme nu og ødelægge det for de skoler man har udsultet - det er uærligt og uhæderligt.

Desuden vil jeg ikke sende børnene fra 0. til 6. klasse ud på landevejene. Ton rent flag overfor borgerne!"

De oprørske socialdemokrater Steen Olsen, der blev frataget sin post som udvalgsformand og Niels O. Pedersen fra samme parti, mødte slet ikke op til temamødet.

Mandag den 31. oktober til byrådsmødet ser vi måske medlemmer, der stemmer imod skolelukningerne. Der er derfor håb at spore, hos den nyvalgte formand for Støtteforeningen for Tårnborg skole.

Han mener: " ... der er stadig en kamp at kæmpe og at der er mulighed for at overleve trods et tilsyneladende enigt BUI-udvalg."

"Vi står overfor en høringsfase, som man vel ikke kan tillade sig at kalde en høringsfase, hvis man endegyldigt allerede har truffet en afgørelse.

Vi har fået udmeldinger fra vore politiske kontakter om, at udvalgets medlemmer er meget uenige og at denne uenighed rækker dybt ned i de enkelte partier.

Den eneste grund til at man anbefaler, at sende dette forslag fra administrationen i høring (det er jo ikke arbejdsgruppens - webmasters kommentar) er, at man ikke har noget alternativt valg", fastslår  Jens Thomsen.

Det er også efter webmasters vurdering et tydeligt tegn på, at håndslaget på at ville samarbejde mellem blokkene efter systemskiftet hænger i en tynd tråd og kun holdes sammen af en del af Socialdemokratiet og Venstre.

Jeg tror vi vil se flere brud i den røde, såvel som i den blå blok.

Ib Larsen - byrådsmedlem for SF og lærer på Tårnborg Skole - ses her under høringen sidste år. Ib bor i vort område.

De eneste som ikke vakler i denne sag er Socialistisk Folkeparti - de meldte ud allerede sidste år, at man mener at 10 skoler bør lukkes, når blot det sker på saglig basis og at man behandler skoler med samme betingelser ens.

Det er dette partis eller rettere dets medlemmers holdning, at man ikke kan forsvare sagligt, at holde live i så mange skoler, når der ikke er elevgrundlag nok.

Sådan har partiets medlemmer besluttet det på et medlemsmøde sidste år og det holder medlemmerne os bekendt fast ved - også i dag.

Man vil dog ikke acceptere, at en skole med et alt for lavt elevgrundlag får lov at leve, når en anden i samme situation skal nedlægges. Det er modigt og konsekvent i forhold til situationen.

Det får man ikke vælgere på, men måske på sigt respekt.

Vi er bekendte med, at der er rigtig mange skolefolk på ledende niveau i dette parti og at de kæmper for, at saglighed og fornuft og ikke følelser bliver afgørende.

For dem er det elevernes fremtid, undervisningsstandarden og en forsvarlig økonomi, der ligger bag holdningen.

De vil ikke have folkeskolen ødelagt og ødelægge vore børns fremtid, fordi man skal tækkes vælgerne og lige skal forsøge, at sikre sit genvalg.

Det kan godt være, at man kan bevare nogle skoler, men det bliver på bekostning af læretimer og alt det der skal til, for at drive en skole forsvarligt.

Dog er der muligheder i sammenlægning af skoledistrikter og lade en skole være fødeskole for en anden i det større skoledistrikt.

Vi er også overbeviste om, at det her ikke kommer til at gå stille af.

Der er en stor uvilje mod det her hos befolkningen i Slagelse kommune. Det her er ikke nogen vindersag og i 2013 er der kommunevalg.

Det er der givet byrådspolitikere, der har i tankerne - ingen ønsker at blive taget til indtægt for lukningerne. Derfor vil du i den kommende tid opleve mange strategiske og taktiske tiltag og meget "fedtspilleri".

Det ville måske være en god idé, om man i fuld enighed i byrådet traf en beslutning om, at antallet af skoler nødvendigvis må tilpasses elevantallet og først traf en afgørelse om skolelukningerne efter kommunalvalget 2013.

Den røde blok ser dog gerne, at det bliver blå blok, der kommer til at høste den tvivlsomme ære for skolelukningerne. Det her bliver Stén Knuths svendestykke, at få reddet igennem, uden at det giver ridser i lakken. (Tilrettet den 29. oktober 2011 efter at nye oplysninger er fremkommet - Webmaster)

... det handler jo bare om

ikke sandt ?

Skolechef Lena Lund - Slagelse kommune

Uddannelsesdirektør Vini Lindhardt - Slagelse kommune

Baggrund - en historie fra den 27.4.2011:

Skoleleder på Baggesenskolen, Eric Steffensen, føler, at hans alder er skyld i, at han må stoppe på den korsoranske skole.

Slagelse Kommune og skolechef, Lena Lund Pedersen, har ifølge skolelederen lagt pres på, så han skulle gå på pension.

Baggrund - Vini kom til i sommeren 2011:

Furesø: En af Furesø Kommunes største lederprofiler, vicekommunaldirektør Vini Lindhardt siger farvel til kommunen efter otte år. Hun bliver uddannelsesdirektør i Slagelse Kommune.

Vini Lindhardt har i sine otte år som direktør i først Farum og siden Furesø Kommune haft ansvar for både børn og unge, beskæftigelse og økonomi og har siden etableringen af Furesø Kommune også fungeret som vicekommunaldirektør.

I sin nye stilling som Uddannelsesdirektør i Slagelse Kommune får Vini Lindhardt udover ansvaret for skole, dagtilbuds- og beskæftigelsesområdet også ansvaret for Kultur & Fritid.

I hele denne forklaring mangler vi lige at få fortalt, hvordan man får 125 millioner kroner til at bygge en skole i Slots Bjegby i et projekt i tilknytning til Gerlev Idrætshøjskole fordi man mener man skal have plads til 425 børn og ikke kun de 125 børn man har i området og som i dag går på Hashhøjskolen

Der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem lukning af skolerne og bygning af en ny.

Vi undrer os bare. En forklaring mangler !

Webmasters kommentar

DET ER NU DU

SKAL BLANDE

DIG I

SKOLEDEBATTEN

BUI udvalgsformand Stén Knuth (V)

Næstformand i BUI-udvalget Emine Koca (S)

Pressemeddelelsen er indsat af Webmaster den 26. oktober 2011.

Webmaster har følgende kommentar:

Hvis Borgmester Lis Tribler og hendes kommunikationskonsulent har et oprigtigt følt ønske om, at debattere skolelukningerne og perspektiverne for den nye skolestruktur med borgerne, ville det nok være rimeligt, om man havde valgt et andet mødested end Gerlev Idrætshøjskole, der ligger "uden for lands lov og ret".

Da man for et par år siden skulle drøfte kommuneplan var mødet også henlagt hertil - det resulterede i et meget ringe fremmøde, men idrætshøjskolen fik en "fed indtægt".

Det ville vel være rimeligt om Slagelse kommune anvendte sine egne mødelokaler og ikke private virksomheders.

Det havde vel også være rimeligt, om man havde afsat lidt mere tid end halvanden time.

Du kan her sikkert komme i dialog med både formanden og næstformanden.

Må vi bede om borgermøder på de skoler, der skal nedlægges.

SÅ ER DET SIDSTE

UDKALD

TÅRNBORG SKOLE STÅR LIGE

OVERFOR EN LUKNING

Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget med

Medlemmerne


Stén Knuth - formand
Emine Koca - næstformand
Birgitte Poulsen
Bjørn Olsen
Bodil Knudsen
Johnny Persson
Jørgen Andersen

holder møde mandag den 24. oktober 2011