Vi har mistet en ven, en natur- og miljøforkæmper og et aktivt medlem i vor forening og natur- og miljøgruppe |
Svenstrup tirsdag den 27. marts 2012
Jeg har en trist meddelelse til Jer allesammen.
I dag kl. 16.30 sov Annitta Hartmann efter lang tids hård og svær sygdom stille ind.
Annitta var en ven af huset og vi havde næsten daglig kontakt siden hun flyttede her til Svenstrup i et lille hus på Stibjergvej for over 10 år siden.
Annitta meldte sig straks ind i vor forening og jeg bad hende om, at være vor forenings repræsentant i natur- og miljøspørgsmål sammen med mig. Annitta sagde uden tøven straks ja og det udviklede sig til et nært og tæt samarbejde.
Aldrig sagde hun nej til en opgave. Hun var aldrig bleg for at betale et klagegebyr til Naturklagenævnet af egen lomme, hvis ingen andre ville. Mere loyal, engageret og aktiv samarbejdspartner skulle man lede længe efter. Det udviklede sig hurtigt til et personligt venskab ikke kun med mig, men også med min kone.
Annitta brændte af et helt og fuldt hjerte for vor natur og vort dyreliv. Alle vore store sager var Annitta med i og gav disse et indhold, som var guld værd.
Selv om Annitta ikke nærede den store tillid til kommunen og dens fiflen med reglerne, gik Annitta med i Agenda-21 arbejdet. Hun vidste at kommunen kørte os "rundt ved næsen" og ih, hvor havde hun ret.
Annitta var et aktivt medlem af Pindsvineforeningen og susede det halve Sjælland rundt for at redde pindsvin. Hun blev ekspert i at redde disse dyr - som er en truet dyreart. Hun havde et helt lille dyrehospital i sit lille hus.
Gik man tur med Annitta i naturen - og det gjorde vi tit - kunne hun på sekunder spotte fugle og sige hvilken art det var.
Senere kom Annitta med i vor forenings bestyrelse og her var hun med til dagen efter sin 70 års fødselsdag den 17. marts, hvor vor forening holdt generalforsamling og jeg måtte meddele de forsamlede, at Annitta måtte fratræde bestyrelsesarbejdet grundet alvorlig sygdom.
Vi vidste godt, at om lidt blev der stille, men alligevel har meddelelsen ramt os med sorg - så her er der også stille.
Annitta efterlader sig en voksen søn - Dan, der har passet sin mor de sidste svære uger.
Vi har mistet en ven og et aktiv for vor forening.
Vi vil savne dig.
Med venlig hilsen Poul Otto Seidel, Rødhøjvej 30, Svenstrup 4220 KORSØR TLF.: 58 38 08 40
Formand for Taarnborg Grundejerforening og Lokalråd Ambassadør for Agenda-21 borgerforums Natur- og Miljøgruppe i Korsør |
|
FORTIELSE
IKKE EN LYD OM DOMSANBRAGTE
Det nævnes ikke med et ord, at de nye boliger også skal rumme 12 personer, der er domsanbragte.
Beboerne i Halseby er ikke færdige med den sag.
Vor forening har bedt udvalgsformanden Jørgen Andersen og gennem ham forvaltningen om en redegørelse for
hvor vidt den mod bedre vidende
har fortiet overfor beboerne i området, at man har haft en episode med en domsanbragt, der
havde en dom for mordbrand på Grønland og som i 2007 satte ild på instutionen herude. Efter-
følgende forsøgte han sig med mordbrand i Korsør og et andet sted.
Beboerne frygter, at der bliver anbragt personer her, som kan udgøre en sikkerhedsrisko
for beboerne. Det her gælder også dine børn på Tårnborg Skole og andre beboere i området, der ikke
er blevet indkaldt til nogle dialogmøder.
Vi afventer svar i sagen.
Webmaster den 8. marts 2012
Vi fik et svar i sagen torsdag den 17. marts 2012. Kun Jørgen Andersen svarer i sagen. Forvaltningen forholder sig tavs.
Det sagen handler om - nemlig om man mod bedre vidende løj og vildledte beboerne på de 2 dialogmøder,
lader man som om man ikke har fået stillet.
Bestyrelsen behandlede sagen torsdag aften og vi behandler den på vor generalforsamling den
18. marts 2012.
Webmaster den 17. marts 2012
OVERSIGT__
TIDLIGERE FORMAND FYLDER 80
Vor tidligere formand i Grundejerforningen Marius er lige fyldt 80 år. Tillykke herfra.
OVERSIGT__
FIFLERI MED DISPENSATION
Vi har skrevet til Miljøministeren fordi den nye lokalplan ikke på tilstrækkelig tydelig måde
begrænser brugerkredsen til handicappede, men at man stiltiende har set igennem fingre
med at der også foretages udlejning til folk uden handicap. Altså hoteldrift på stedet i
strid med den givne dispensation. Fortsættes denne praksis vil naturen blive nedslidt i
dette meget sårbare område.
Meget tyder dog på, at der for flere år siden allerede af borgmester Lis Tribler er givet grønt lys for den udvidede drift. Men hun har næppe forestillet sig, at der skulle drives kommerciel restaurations- og hoteldrift på stedet for fondsmidler og donationer til en udbygning af centeret for de handicappede.
Udbygningen af feriecenteret skulle jo endeligt vedtages på byrådsmødet i dag den 26. marts 2012.
Kommunen modtog ½ time før byrådsmødet en henvendelse fra Miljøministeriet om, at de forlanger gennemførelse af en miljøvurdering af udbygningsplanerne.
Borgmesteren måtte derfor indlede byrådsmødet med, at ”den sidste uges henvendelser fra borgere og den aktuelle anmodning fra Miljøministeriet” afstedkom, at punkt. 6 (Endelig vedtagelse af Lokalplan 1100 Musholm Bugt Feriecenter, Korsør ) blev taget af dagsordenen.
Det betyder ikke at sagen slutter her. Vi er ved at indsamle informationer i sagen til brug for den
videre proces.
Nu tog sagen en drejning, som vi ikke var forberedt på, da den blev taget af dagsordenen.
De 3 spørgsmål, som vi med bedste evne forsøgte, at fremstille før mødet var;
Spørgsmål 1
I lokalplanens tekst står der; Det er en forudsætning for Miljøministeriets godkendelse, at feriecentret har en særlig brugerkreds, der er afhængig at være tæt placeret på herlighedsværdierne under ferie-opholdet.
Vi har i 4 måneder eftersøgt denne ”godkendelse”, som er det vigtigste dokument for lokalplanens unikke baggrund. Hverken kommunen eller Miljøministeriet har kunnet fremskaffe den.
Vil du som Borgmester fremskaffe ” Miljøministeriets godkendelse”?
Spørgsmål 2
Hele lokalplanen er formuleret således, at anvendelsen kun kan ske af en særlig brugerkreds, for handicappede.
Det samme er understreget af kommunens forvaltning.
Ikke desto mindre er det fuldstændigt krystalklart for alle politikere i byrådet, at de sker en kommerciel udlejning til almindelige turister, da der ingen lovhjemmel findes for, at fastholde den oprindelige anvendelse af feriecenteret til det oprindelige idealistiske formål.
Muskelsvindfondens Direktør har overfor os tillige – i et brev - bekræftet at dette er nødvendigt både nu og i fremtiden for, at gøre feriecenteret økonomisk bæredygtigt.
For os at se ser det ud til, at lokalplanen derfor er helt ude af takt med virkeligheden – før den vedtages.
Vil du som Borgmester forklare os denne uoverensstemmelse ?
Spørgsmål 3
Slagelse Kommune har ekstraordinært fravalgt alle natur og miljøundersøgelser da feriecenteret ”kun” kan anvendes af handicappede.
Vil du som Borgmester forklare os den åbenlyse konflikt der er mellem spørgsmål 2 og 3 ?
Disse spørgsmål afventer vi svar på. Det skal på det kraftigste understreges, at vi på ingen måde er ude på
at skade de handicappede - de har nok at slås med i dagligdagen.
For os er det alene et spørgsmål om, at vi ikke vil acceptere at der på naturens orkesterpladser drives
en kommerciel restaurations- og hotelvirksomhed. Det var ikke derfor nu afdøde miljøminister
Svend Auken i sin tid generøst benyttede sig af sin adgang til at give en dispensation, vel at mærke
hvis centeret blev forbeholdt handicappede.
Det og intet andet er sagens kerne.
Webmaster den 26. marts 2012
OVERSIGT__
SKATTECHOK
Snedig taktik - selv om ejendomspriserne har været drastisk faldende i de senere år. Visse steder er
priserne halvverede, så lader man grundværdierne stige og dermed kommer du til at betale mere
i ejendomsværdiskat. Det der sker at lader grundprisen stige og ejendomsværdien falde. Der er
ikke skattestop på grundværdien. Udadtil ser det ud som om ejendommen er vurderet til det
samme, men nu får man betydeligt flere skattekroner i kassen.
Hvis du ikke forstår det helt - så er det netop også meningen.
OVERSIGT__
BLIV BETJENT AF EN ROBOTTEN
"BIBLIO"
OVERSIGT__
KØ VED HÅNDVASKEN
JOBCENTERET
Det er utroligt, at man kan spille så uskyldig i denne sag.
Socialdemokraterne og SF har udmærket vidst hvad der
foregik på det Center. Det er ganske enkelt: de ansatte
skulle med alle til rådighed stående midler og kreative
tanker begrænse kommunens udgifter og det gerne på
bekostning af klienternes retssikkerhed.
Sådan noget med lægekonsulenter og selvopfundne
diagnoser og restriktive fortolkninger er ikke noget de
ansatte selv finder på. Det kommer altid oppefra.
"som mester - så hans svende"
OVERSIGT__
Du har sikkert lige modtaget en opkrævning på vand ... den indeholder store stigninger, men det siger regningen ikke noget om. Hvad man ikke ved, får man jo ikke ondt i r.... af. ... har du et årligt vandforbrug på 150 m3, koster det lige 1.500 kr. mere om året. ... der er heller ikke udsendt nogen pressemeddelelse om det her. ... hvis alle prøver at spare på vandforbruget, ja så stiger priserne bare til næste år. | Nogle fornøjelser bliver dyrere i fremtiden. |
|
20. Godkendelse af takstblade for SK Vand A/SSagsnr.: 330-2011-241631 Dok.nr.: 330-2011-1455956 Åbent 1. Godkendelse af takstblade for SK Vand A/SSagsnr.: 330-2011-241631 Dok.nr.: 330-2011-1455956 Åbent 1. Godkendelse af takstblade for SK Vand A/SSagsnr.: 330-2011-241631 Dok.nr.: 330-2011-1455956 Åbent Kompetence: BY Sagens indhold SK Vand A/S har sendt takstblad for 2012 til kommunens godkendelse, se bilag. Kubikmeter prisen hæves fra 11,75 kr./m3 til 12,75 kr./m3 (+ 8,5%) og den faste afgift for en almindelig husstand hæves fra 1.100 kr./år til 1.200 kr./år (+9%). Priserne er inkl. moms og afgift af ledningsført vand. Prisen for at blive tilsluttet SK Vand A/S er uændret. Den 1. januar 2010 trådte Vandsektorloven i kraft. SK Vand A/S er omfattet af loven. Loven betød, at der blev oprettet et Forsyningssekretariat under Konkurrencestyrelsen. Forsyningssekretariat fastsætter hvert år et prisloft for hvor mange penge, SK Vand A/S må opkræve fra forbrugerne, beregnet som en samlet m3-pris. For 2012 har Forsyningssekretariatet fastsat prisloftet til 15,88 kr. pr. m3. SK Vand A/S skal hvert år fastsætte anlægs- og driftsbidrag under overholdelse af det fastsatte prisloft. Ifølge vandforsyningslovens § 53 skal anlægs- og driftsbidrag efterfølgende godkendes af Byrådet. Byrådet kan godkende eller afvise de anlægs- og driftsbidrag, som SK Vand A/S indstiller, men kan ikke ændre i bidragene. SK Vand A/S skriver følgende om anlægs- og driftsbidragene for 2012: ”2012-taksterne for SK Vand A/S er fastsat indenfor det udmeldte prisloft og med henblik på, at finansiere de store investeringer, som finder sted i 2012. Her fylder den store ringforbindelse (strukturprojektet) imellem Slagelse, Korsør og Skælskør ganske betragteligt. Projektet har særdeles stor betydning for forsyningssikkerheden.” Behovet for egenfinansiering af fremtidige investeringer nødvendiggør, at taksterne lægges meget tæt på prisloftet. Såvel effektiviseringskrav som benchmarking m.m. vil presse prisloftet for SK Vand A/S i de kommende år. Herved bliver egenfinansieringen af anlægsaktiver vanskeliggjort, og afhængigheden af ekstern finansiering med kommunegaranti øges tilsvarende. For 2012’s vedkommende er egenfinansiering med det anførte takstniveau ej heller mulig, hvorfor der må trækkes på reserver fra tidligere år og/eller evt. lånefinansiering.” Indstilling Center for Teknik og Miljø indstiller, at det anbefales overfor Byrådet, at anlægs- og driftsbidrag for 2012 for SK Vand A/S godkendes. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 2. januar 2012: Fraværende: Anbefales. Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2012: Fraværende: Leif Scharling, Niels Jørgensen Indstilles godkendt. Bilag 330-2011-1487114 | Takstblad_SK Vand_2012.doc |
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 2. januar 2012: Fraværende: Anbefales. Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2012: Fraværende: Leif Scharling, Niels Jørgensen Indstilles godkendt. Beslutning i Byrådet den 30. januar 2012: Fraværende: Helle Jacobsen, Jens Jørgensen Godkendt. Bilag 330-2011-1487114 | Takstblad_SK Vand_2012.doc |
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 2. januar 2012: Fraværende: Anbefales. Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2012: Fraværende: Leif Scharling, Niels Jørgensen Indstilles godkendt. Bilag 330-2011-1487114 | Takstblad_SK Vand_2012.doc |
Beslutning i Byrådet den 30. januar 2012: Fraværende: Helle Jacobsen, Jens Jørgensen Godkendt.
21. Godkendelse af takstblade for SK Spildevand A/SSagsnr.: 330-2011-241632 Dok.nr.: 330-2011-1470450 Åbent 1. Godkendelse af takstblade for SK Spildevand A/SSagsnr.: 330-2011-241632 Dok.nr.: 330-2011-1470450 Åbent 1. Godkendelse af takstblade for SK Spildevand A/SSagsnr.: 330-2011-241632 Dok.nr.: 330-2011-1470450 Åbent Kompetence: Byrådet Sagens indhold Slagelse Kommune har modtaget takstblade for 2012 fra SK Spildevand A/S til godkendelse Ved den variable afgift hæves kubikmeter prisen fra 35,63 kr./m3 til 43,75 kr./m3 (+ 22,8 %) og den faste afgift for en almindelig husstand hæves fra 683,75 kr./år til 706,25 kr./år (+ 3,3 %). Priserne er inkl. moms og afgift af afledt spildevand. Prisen for at blive tilsluttet SK Spildevand A/S er uændret. Den 1. januar 2010 trådte Vandsektorloven i kraft. SK Spildevand A/S er omfattet af loven. Loven betød, at der blev oprettet et Forsyningssekretariat under Konkurrencestyrelsen. Forsyningssekretariatet fastsætter hvert år et prisloft for hvor mange penge, SK Spildevand A/S må opkræve fra forbrugerne, beregnet som en samlet m3-pris. For 2012 har Forsyningssekretariatet fastsat prisloftet til 39,36 kr. pr. m3 ekskl. moms. SK Spildevand A/S skal hvert år fastsætte anlægs- og driftsbidrag under overholdelse af det fastsatte prisloft. Ifølge Betalingslovens § 3 skal den fastsatte kubikmetertakst og evt. faste bidrag efterfølgende godkendes af Byrådet. Byrådet kan godkende eller afvise de anlægs- og driftsbidrag, som SK Spildevand A/S indstiller, men kan ikke ændre i bidragene. Med den nye vandsektorlov og fastsættelse af prisloftet i 2011 blev vandafledningsafgiften reduceret med knapt 16 %. Den reduktion ansås kun at være af midlertidig karakter. Den medførte bl.a. at SK Spildevand A/S måtte låne op til 100 mio. kr. med kommunegaranti for at kunne finansiere de mest nødvendige investeringer som er fastsat i spildevandsplanen. I 2012 er det ligeledes nødvendigt at optage 100 mio. kr. som ekstern finansiering, hvorefter det gældsloft der er fastsat af bestyrelsen i SK Spildevand A/S er nået. Taksterne lægger sig dermed helt op af prisloftet. Indstilling Center for Teknik og Miljø indstiller, at det anbefales overfor Byrådet, at anlægs- og driftsbidrag for 2012 for SK Spildevand A/S godkendes. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 2. januar 2012: Fraværende: Anbefales. Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2012: Fraværende: Leif Scharling, Niels Jørgensen Indstilles godkendt. Bilag 330-2011-1496829 | Takstblade for SK Spildevand og Tømningsordningen 2012.pdf |
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 2. januar 2012: Fraværende: Anbefales. Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2012: Fraværende: Leif Scharling, Niels Jørgensen Indstilles godkendt. Beslutning i Byrådet den 30. januar 2012: Fraværende: Jens Jørgensen Godkendt. Bilag 330-2011-1496829 | Takstblade for SK Spildevand og Tømningsordningen 2012.pdf |
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 2. januar 2012: Fraværende: Anbefales. Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2012: Fraværende: Leif Scharling, Niels Jørgensen Indstilles godkendt. Bilag 330-2011-1496829 | Takstblade for SK Spildevand og Tømningsordningen 2012.pdf |
Beslutning i Byrådet den 30. januar 2012: Fraværende: Jens Jørgensen Godkendt. |
Indsat af Webmaster fredag den 3. februar 2012. Kommentar: Det er på spildvandsafgiften du bliver flået. Der er ingen vej udenom, man skal bruge penge til udbygningen af forsyningssikkerheden. Havde folketinget ikke lagt et loft over prisstigningerne var du kommet af med det dobbelte i stigning. Vi håber din løn, pension eller hvad du nu lige lever af stiger tilsvarende, så du uden problemer kan betale uden at lide afsavn og opleve, at din realløn falder. Man må jo også sørge for, at din konkurrence- og overlevelsesevne styrkes ligesom det altid så driftige nærings- og erhvervsliv aldrig må lide nød - ifølge en del politikere. Bare vent - der er flere godbidder i kassen. Kommunens kloakanlæg især i de tidligere kommuners landområder er i en sådan miserabel tilstand, at det vil koste millioner og atter millioner, at bringe det i orden. Jeg har ikke kunnet downloade takstbladene fra kommunens hjemmeside. Jeg ville ellers gerne have set om nærings- og erhvervslivet slap billigere, især hvis de var storforbrugere. | |
I 2012 gennemgår Slagelse Stadion en større ombygning, så stadionet fremover kan leve op til Dansk Boldspils Unions (DBU) krav om fodboldkampe i superligaen herunder krav til sikkerheden, mødelokaler, sponsorområde, dommerrum og rum til dopingkontrol. Ombygningen gennemføres ligeledes for, at stadion fremover skal kunne benyttes til forskellige events. Den samlede ramme for renovering af stadion er på 38,5 mio. kr., og ombygningen af stadion forventes færdig ultimo 2012. En omfattende ombygning venter Slagelse Stadion i 2012.
Den første del af ombygningen er allerede ved at være på plads i form af ny græsbane samt varme, dræn og vandingsanlæg i banen. Derudover forventes nyt lysanlæg færdigt i april. Herefter venter en større ombygning af den ene langside.
Ombygningen af stadion
Ombygningen af stadion betyder en overdækning af den ene langside, som på nuværende tidspunkt ikke er overdækket. Den nye overdækkede langside vil give 1200 nye siddepladser, så fremover vil der samlet være plads til 10.000 tilskuere, hvoraf ca. 3200 vil være siddepladser.
I forbindelse med overdækningen af langsiden opføres en topmoderne hovedbygning i 3 etager med helt nye faciliteter, så stadion fremover lever op til de krav, som DBU stiller til danske fodboldstadioner. Det betyder, at kælderen i den nye hovedbygning vil være den sportslige del med bl.a., omklædningsrum, massagerum og rum til dopingkontrol.
Stueetagen kommer bl.a. til at indeholde garderobe, presserum og en stor lounge med plads til ca. 450 spisende gæster. Foldevægge i loungen gør det muligt at bruge den til mindre møderum af både Slagelse Kommune og andre virksomheder, som kunne få brug for at leje et mødelokale. 1. salen i hovedbygningen vil indeholde bl.a. mødelokale, sikkerhedsrum til kontrollører og tv-studie, så der kan transmitteres direkte med Slagelse Stadion i baggrunden.
Tidsplan for ombygningen
Ombygningen af stadion er fremtidssikret, da den løbende giver mulighed for udvidelse. Den udvendige del af ombygningen i form af overdækningen og siddepladserne forventes færdig i august 2012, mens det færdige superligastadion forventes klar ultimo 2012.
Kultur- og Fritidsudvalget har på sit møde den 9. januar besluttet, at ombygningen af stadion udbydes i totalentreprise som omvendt licitation for bl.a. at sikre størst mulig budgetsikkerhed. Denne udbudsform reducerer samtidig risikoen for forsinkelser.
Ombygningen styrker sammenhængen
Ombygningen af Slagelse Stadion medfører en række nye muligheder, som der ses frem til.
”Vi ser meget frem til ombygningen af Slagelse Stadion, som har stor betydning for, at vi kan spille kampe i superligaen. Det er vigtigt, at vi får nogle ordentlige faciliteter, som ikke mindst lever op til DBU’s krav, så Slagelse kan få status som Superliga-by”, udtaler direktør Gert Hansen fra FCV.
Også formanden for kultur- og fritidsudvalget ser frem til de nye muligheder.
”Ombygningen af Slagelse Stadion giver kommunen nye muligheder. Ikke kun i form af superligafodbold, men det styrker også sammenhængskraften mellem kulturen, idrætten og erhvervslivet, når det nye stadion fremover også kan bruges til events. Ombygningen skal derfor også ses i tråd med kommunens samlede vision, hvor oplevelser er et af fokuspunkter. Jeg håber, mange af kommunens aktive ildsjæle vil komme med idéer til og arrangere events, som kan glæde og samle kommunens borgere”, udtaler Ebbe Ahlgren, formand for kultur- og fritidsudvalget.
Flere oplysninger
- Formand for kultur- og fritidsudvalget, Ebbe Ahlgren, ajahl@slagelse.dk eller 51 64 81 11
- Direktør FC Vestsjælland Gert Hansen, 20 29 08 52
Pressemeddelelse 10. januar 2012 Sidst opdateret 10. januar 2012 Indsat af Webmaster den 12. januar 2012. Der er bestemt ingen smalle steder, når kommunen skal støtte erhverslivet. Utroligt at pengefodbodbolden ikke selv kan betale for den slags. Der står ikke en dyt om hvilke indtægter kommunen får på det her. Hvornår er den investering tjent hjem? Webmaster tror at man lejer det så billigt ud, at der er tale om støtte til erhvervslivet. Det må man ikke i Korsør Medborgerhus, men her er ingen smalle steder. |
Så kommer der lidt oaser i den store grønne kile hvor jernbaneterrænet løb, men også i vort
område i lystskoven kommer der et motionsanlæg.
Vi kan også bemærke, at det er godt at der et kvikt byrådsmedlem, der varetager at man ikke
sådan bare lige spare på busdriften i vort område. Nu kommer sagen i byrådet. Vi må
desværre konstatere at vort lokale byrådsmedlem Ib Larsen synes det hele er OK.
Vi ser det hele tiden. Igen og igen sparer man på biblioteksområdet. Det er selvfølgelig en
mulighed og en nødløsning, hvis man kan få brugsen til at have en selvbetjeningsautomat
stående. Det er bestemt bedre end ingenting og vi kunne også tænke os denne løsning i
vort område i Frølunde Brugs, men det er jo ikke måden at drive biblioteksvæsen på.
Det kan kun være en lappeløsning.
Det er mange, der kan klare deres bibliotekslån via en pc-er, men den kan aldrig erstatte
den erfaring som en uddannet bibliotekar med mange år på bagen kan give os.
HEKLA JUNIOR LUKKER OG SLUKKER
Vort medlem gennem mange år Hr. Junior og min frisør siden 1994 har drejet nøglen om.
John blev ramt af en hjerneblødning i foråret samtidig med mig. Det blev aldrig rigtig det
samme igen. Vi har grint og moret os over alle "de tosserier" byrødderne kunne finde på.
- Det er godt at have nogle rigtig gode minder - vi havde fælles interesse i musik - og vidste
du at John nedstammer fra de rigtige Gader. Ja, det er sandt - ham med Tango-Jalousi.
Vi kunne altid få os en snak om de problemer jeg som formand for vor forening tumlede med.
Nu kan jeg jo egentlig være ligeglad med en frisør - det er ikke meget karse der gror på
min hovedskal.
GOD VIND FREMOVER JOHN.
MUSHOLM FERIECENTER SKAL UDVIDES TIL DET DOBBELTE De parcelhusejere, der har bygget hus herude efter at centeret blev etableret er naturligvis bekymrede over, at deres udsigt og dermed herlighedsværdi, som de har betalt så meget for skal forsvinde og ejendommene skal falde i pris. Vor forenings bekymring er om det her ødelægger naturen og hele oplevelsen af kystområdet, som i planlovgivningen nyder en særlig beskyttelse. Man kan ikke bare lige sådan lave feriehoteller i kystnærhedszonen, selv om det giver mulighed for at score kassen på overnattende, når man kan tilbyde dem havudsigt, bølgebrus og mågeskrig og herlig hvid sandstrand. Er hensigten med udvidelsen alene, at skabe nødvendige og bedre rammer for de handicappede der er på ophold her, skal vi ikke sætte os til modværge. På billedet et strandbyggelinjen markeret med lyseblåt og skovbyggelinjen med lysegrønt. Webmaster Jeg har på nettet fundet en pressemeddelelse med en beskrivelse af det eksisterende center - hvordan det er lykkedes, at finde penge til udbygning og hvad man vil med det hele. Musholm Bugt Feriecenter Hovedomdrejningspunktet i udbygningsplanerne for Musholm Bugt Feriecenter er multihallen, der skal være et tilbud til såvel det nationale som lokale kultur-, idræts- og foreningsliv. Derudover udvides centret med bl.a. 25 ekstra feriehuse, møde- og kulturfaciliteter, værksted og depot samt et aktivitetshus. På vej mod en fremtidssikring og udbygning af Muskelsvindfondens feriecenter ved Musholm Bugt Muskelsvindfondens feriecenter ved Korsør - Musholm Bugt Feriecenter - er ved at lægge sidste hånd på finansieringen af et storstilet udvidelsesprojekt til over 100 mio. kr., der bl.a. omfatter en spektakulær multihal med fuld tilgængelighed for mennesker med handicap. Fremtidssikringen og udbygningen af Muskelsvindfondens feriecenter ved Musholm Bugt er nu kommet et stort skridt nærmere en realisering efter at to af landets største fonde - A.P. Møllers og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formaal og Realdania - inden for den sidste måned begge har besluttet hver at bevilge 10 mio. kr. til projektet.
I forvejen har Arbejdsmarkedets Feriefond, som i 1998 også var hovedkraften bag opførelsen af centret, besluttet at bidrage med ca. 69 mio. kr. - under forudsætning af at Muskelsvindfonden selv skaffer 30 mio. kr. i egenfinansiering.
Da Muskelsvindfonden selv har bidraget med 5 mio. kr., takket være et ekstraordinært godt resultat på Grøn Koncert 2008, mangler man nu kun 6 mio. kr. for at kunne realisere projektet i fuldt omfang. Muskelsvindfonden arbejder derfor nu på højtryk for at skaffe den resterende finansiering via en række mindre fonde, ligesom man håber på at lokale eller regionale kræfter også vil bakke op om projektet. Hovedomdrejningspunktet i udbygningsplanerne for Musholm Bugt Feriecenter er multihallen, der skal være et tilbud til såvel det nationale som lokale kultur-, idræts- og foreningsliv. Derudover udvides centret med bl.a. 25 ekstra feriehuse, møde- og kulturfaciliteter, værksted og depot samt et aktivitetshus.
Multihallen er tænkt som et CO2-neutralt byggeri, opført som lavenergibyggeri af minimalistiske konstruktioner og naturlige materialer.
"Jeg er utroligt glad og taknemmelig for, at det nu ser ud til, at vi stort set har finansieringen på plads til at realisere drømmen om fuld udbygning af Musholm Bugt Feriecenter. Muskelsvindfondens vision om et samfund, hvor der er plads til forskelle har altid været uløseligt forbundet med Musholm Bugt Feriecenter. Vi vil gerne give mennesker både med og uden handicap mulighed for at mødes om fælles oplevelser og aktiviteter. At kunne deltage i alle aspekter af samfundslivet - uddannelse, arbejde, fritid, idræt og kultur - er en væsentlig forudsætning for et godt liv i et moderne samfund," siger landsformand Evald Krog, Muskelsvindfonden. Musholm Bugt Feriecenter, der er tegnet af arkitekt Jens Ravn, er af høj arkitektonisk kvalitet og udført med stor respekt og fokus på at skabe optimal tilgængelighed for fysisk handicappede. "Realdania ser dette byggeri som et godt eksempel på udvikling af et idrætsbyggeri, der er målrettet de bevægelseshæmmede og deres pårørende, hvor flest muligt kan dyrke idræt på lige fod i hallen," siger direktør Hans Peter Svendler, Realdania, og fortsætter: "Multihallen skal vise vejen for handicapoptimering i udformning af fremtidige idrætshaller. Derudover er bæredygtighedselementet i projektet en styrkelse af Musholm Bugt Feriecenter som helhed og har i sig selv demonstrationsværdi."
Fakta - Muskelsvindfonden Muskelsvindfonden er en medlemsforening for mennesker med muskelsvind og deres pårørende. Muskelsvindfonden blev stiftet i 1971 med en vision om, "at alle kan få et aktivt liv med lige værd, lige ret og lige muligheder".
Muskelsvindfonden har i dag omkring 2.200 medlemmer og står bag en lang række initiativer og aktiviteter som Grøn Koncert, politisk arbejde og oprettelse af et Rehabiliteringscenter for Muskelsvind, som blandt andet udfører forskning inden for området.
Muskelsvindfonden har samtidig et korps på næsten 3.000 frivillige.
Det anslås, at mere end 10 % af befolkningen har en funktionsnedsættelse.
Fakta - Musholm Bugt Feriecenter Musholm Bugt Feriecenter er opført i 1998 med støtte fra Arbejdsmarkedets Feriefond, med et ønske om at skabe tilgængelige ferieoplevelser for mennesker med handicap og deres pårørende.
Feriecenteret rummer i dag 32 ferieboliger og mindre konferencefaciliteter. Feriecentret ligger smukt og fint indpasset i det bakkede morænelandskab med ferieboligernes lette, græsbeklædte tage og med en storslået udsigt ud over Storebælt. Og kun 100 meter fra stranden. Ved stranden er der anlagt handicapegnede stier og omklædningsfaciliteter.
Med udbygningen får Musholm Bugt Feriecenter tilført: Multihal 20 to-personers feriehuse 3 familiehuse 2 dobbeltvillaer Professionelt køkken og spisesal Forbindelsesgange mellem familiehusene og fællesarealer Møde- og kulturfaciliteter Nytænkning af udendørsfaciliteterne Værksted og depot Aktivitetshus Indsat af webmaster den 12. december 2011 |
|
Den 6. oktober 2011 orienterede jeg min bestyrelse om sagen således: Hej bestyrelse Jeg sender Jer her som vedhæftede filer i pdf-format planerne for en udvidelse af Muskelsvindfondens center. Det består her af et lokalplansforslag (egentlig et kommuneplantillæg) og en begrundelse for hvorfor der ikke kræves VVM-redegørelse. Hvis forslaget gennemføres så tilsidesætter man hovedreglen om, at man ikke kan bygge indenfor strandbeskhyttelseslinien og indenfor 300 meter fra en skov. En lang række andre hensyn i planlovningen bliver også tilsidesat - såsom bygningshøjde, antal parkeringspladser, friholdelse af kystnærhedszonen fra byggeri af hoteller og meget mere. I sin tid kunne byggeriet alene gennemføres ved at den daværende miljøminister Svend Auken gav dispensation til byggeriet. Hans begrundelse var den, at mennesker der var ramt af en så frygtelig og invaliderende sygdom burde have et sted i de allerbedste omgivelser. Her drejede det sig ikke om en kommerciel virksomhed, der lige skulle score kassen, men om mennesker der indsamlede penge til et non-profit projekt. Derfor sagde han ja. Jeg håber alle er enige med mig I, at i denne specielle sag protesterer vi ikke, men ser stort på love og regler så udvidelsen kan gennemføres til gavn for en del af vore allersvageste medborgere - andet ville ikke være klædeligt. Her har mennesker, der er døende mulighed for at tilbringe nogle gode uger sammen med deres nærmeste familie (som givet trænger Der er ikke noget landskab eller natur, der bliver ødelagt af det her . Det udelukker jo ikke, at vi kan komme med bemærkninger til en forbedring af planerne. Den samlede bestyrelse tilkendegav at den var enig med mig. Efterfølgende har det dog været fremme i pressen, at den nye lokalplan indebar at der kunne drives feriehotel på stedet, hvor alle havde adgang. Det er imod de forudsætninger, der lå til grund for byggeriets etablering. Er det tilfældet ser vor forening ganske anderledes på sagen. Vi er ved at undersøge sandheden i den fremsatte påstand. Poul Otto Seidel Ambassadør for Agenda21´s Natur- og miljøgruppe i Korsør |
lokalplan101musholmparken.pdf Lokalplan88 fericenter ved musholm bugt.pdf ForslagtilLokalplan1100MusholmBugtFerecenter.pdf Indsat af webmaster den 30. november 2011 Her kan du læse vor forenings bemærkninger til lokalplanforslaget fremsendt den 11. december 2011 GFTL forslag lokalplan 1100 Musholm feriecenter.pdf |
| VEMMELEV OG KORSØR GENBRUGSPLADSER FORAN LUKNING | |
| | |
Teknik- og Miljøudvalget den 7. november 2011:2. Høring - AffaldPlus - fremtidig struktur for genbrugspladser - genoptaget sagSagsnr.: 330-2011-188195 Dok.nr.: 330-2011-1371091 Åbent Kompetence: BY Sagens indhold Sagen genoptages dels efter beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 5. september 2011: Udvalget kan ikke tilslutte sig de beskrevne modeller (1, 2 og 3), idet udvalget ønsker at fastholde nuværende serviceniveauer i Slagelse kommune dels efter beslutning i Økonomiudvalget den 3. oktober 2011 (Fraværende: Niels O. Pedersen): Sagen sendes tilbage til Teknik- og Miljøudvalget med henblik på afklaring af de økonomiske konsekvenser af udvalgets indstilling. AffaldPlus har ved brev af 17. oktober 2011 genfremsendt arbejdsgruppens (AffaldPlus’s formand, næstformand, direktør og chef for genbrugspladserne) anbefaling til Slagelse Kommune om at tilslutte sig Model 3 i de fremlagte forslag: · Model 1: Lukning af genbrugspladserne i Mern, Stenlille og Dalmose. · Model 2: Lukning af genbrugspladserne i Mern, Stenlille og Assensvej. · Model 3: Lukning af genbrugspladserne i Mern, Stenlille og Assensvej samt sammenlægning af Dalmose og Fuglebjerg genbrugspladser ved Lystager Torp rundkørslen. Herudover med direkte betydning for serviceniveau i Slagelse Kommune, skal der indenfor en overskuelig årrække ske en sammenlægning af genbrugspladserne i Vemmelev og Korsør til én genbrugsplads inden for området. AffaldPlus anbefaler Model 3, fordi den bedst løser opgaven med at harmonisere takster og serviceniveau mellem kommunerne. Modellen sikrer den fortsatte udvikling af genbrugspladskonceptet, sådan at miljø og arbejdsmiljø forbedres og et højt serviceniveau fastholdes gennem større og bedre pladser med længere åbningstider. Anbefalingen af Model 3 kan i øvrigt henføres til de fremsendte økonomiske konsekvenser, som er sammenfattet i følgende hovedpunkter: Slagelse Assensvej genbrugsplads En fortsat drift af Slagelse Assensvej genbrugsplads vil her og nu betyde en yderligere driftsudgift på ca. 1,6 mio. kr. pr. år i forhold til den anbefalede Model 3. Sammenlægning af genbrugspladser For at bevare Dalmose genbrugsplads skal der for at gøre pladsen tidssvarende investeres ca. 7,6 mio. kr. blandt andet på grund af en påkrævet arealudvidelse og for at overholde støjgrænser. For at bevare Vemmelev genbrugsplads vurderes det, at der indenfor en 5 års periode skal investeres ca. 10 mio. kr., fordi pladsen er beliggende dels som en integreret del af et spildevandsanlæg, og dels oven på en tidligere losseplads. Hertil skal der investeres ca. 1. mio. kr. til støjafskærmning i forhold til et kommende boligområde. De beskrevne økonomiske konsekvenser er et overslag over, hvilke ekstra omkostninger man vil få i forhold til den foreslåede Model 3, hvis man fortsætter som hidtil med pladserne i Slagelse Kommune. Det er en indikation af, hvilke ekstra omkostninger kommunen kan forvente, hvis man arbejder videre med en differentieret prisstruktur. Altså 1,6 mio. kr. om året til drift af Slagelse-Assensvej genbrugsplads plus 2 mio. kr. om året til betaling af investeringer i de øvrige berørte pladser. Omregnet pr. husstand inkl. sommerhuse drejer det sig om en forventet øget årlig udgift på ca. 110 kr. inkl. moms. De endelige tal vil afhænge af, hvordan en eventuel ny model for struktur og finansiering af genbrugspladserne udformes. Økonomiske konsekvenser ved fortsat drift af eksisterende genbrugspladser: I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | Bevillingsønske | | | | | | Drift, udgifter | 502, brugerfin. | 3.600 | 3.600 | 3.600 | 3.600 | Drift, indtægter | 502, brugerfin. | | -3.600 | -3.600 | -3.600 | Finansiering | | | | | | Afsat rådighedsbeløb | | | | | | Kassen | Renovationen | -3.600 | | | |
Økonomicenterets påtegning Der er kun brugerne til at dække evt. merudgifter over gebyrerne. Det er for sent i forhold til opkrævning af gebyrer over ejendomsskattebilletten 2012, at skulle have et nyt gebyrblad gennem det politiske system. Hvis der vælges at fortsætte med de eksisterende genbrugspladser, og dermed øgede udgifter allerede fra 2012, foreslås det, at udgiften i 2012 finansieres over renovationens mellemværende med kommunekassen. I de efterfølgende år bliver finansieringen via øgede renovationsgebyrer. De 3,6 mio. kr. på driften er kommunernes betaling til affaldsselskabet, hvilket vurderes at blive resultatet ved fastholdelse af de eksisterende genbrugspladser. Anlægsudgifterne afholdes af AffaldPlus over en 5-årsperiode. Indstilling Center for Teknik og Miljø indstiller, at det overfor Byrådet anbefales, at der tages stilling til om der kan bakkes op om Model 3 og den tilhørende forretningsplan, eller at der fortsættes som hidtil med de eksisterende genbrugspladser, at der som følge heraf gives tillægsbevilling til budget 2012, drift af genbrugspladser 3,6 mio. kr. til politikområde 502 Miljø og Natur, brugerfinansieret område, at tillægsbevillingerne i 2012 finansieres via renovationens mellemværende med kommunekassen, at bevillingen søges indarbejdet i overslagsårene 2013-16 i forbindelse med budgetforslag 2013, at bevillingen i overslagsårene finansieres ved øgede renovationsgebyrer. Bilag 330-2011-1372043 | Bilag 1 til AffaldPlus brev af 17.10.2011 - Vemmelev genbrugsplads støjgrænser.pdf | 330-2011-1373843 | Brev fra AffaldPlus 17. oktober 2011 om struktur for genbrugspladser.pdf | 330-2011-1250269 | Bilag 2 Fremtidig forretningsplan.pdf |
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 7. november 2011: Fraværende: De i indstillingen anførte økonomiske konsekvenser er indikationer. Der blev på mødet gjort opmærksom på, at hvis kommunerne ikke peger på en fælles løsning, skal bestyrelsen og kommunerne finde en anden model, som kommunerne kan blive enige om. Hvad denne model endelig kommer til at indeholde og hvad de økonomiske konsekvenser måtte blive, er uklart. Udvalget kan støtte model 3 under forudsætning af, at det er den fulde fremlagte model, der gennemføres og at alle kommuner tilslutter sig. Kurt Rasmussen (A) tager forbehold for lukning af Assensvej.
3. AffaldPlus - strategi "På vej mod 2020 - Fremtidens indsatsområder for AffaldPlus"Sagsnr.: 330-2011-204448 Dok.nr.: 330-2011-1259009 Åbent Kompetence: BY Sagens indhold Det fælleskommunale affaldsselskab I/S AffaldPlus har 22. juli 2011 fremsendt strategi ”På vej mod 2020 – Fremtidens indsatsområder for AffaldPlus”. Strategien er godkendt af bestyrelsen i AffaldPlus på møde 17. marts 2011. AffaldPlus vil nu inddrage de 6 interessentkommuner i implementeringen af AffaldPlus’ strategi. Strategien lægger op til at AffaldPlus i højere grad end det er tilfældet i dag skal involveres i energiproduktion og energilevering. Det er i denne sammenhæng at et eventuelt køb af Slagelse Kraftvarmeværk fra DONG er blevet aktuelt. AffaldPlus’ VISION er at forvalte Syd- og Vestsjællands affalds- og energiressourcer til gavn for samfund og miljø. På bestyrelsesmøde 24. juni 2011 blev det besluttet, at AffaldPlus i slutningen af efteråret vil gennemføre en workshop for politikere og ledende embedsmænd fra kommunerne om integrationen mellem bl.a. kommunernes klima- og varmeplanlægning og AffaldPlus’ strategi. Forinden har AffaldPlus tilbudt at præsentere strategien for udvalget. Interessentskabets strategioplæg indeholder mange gode initiativer, men der er punkter hvor Slagelse Kommune stiller spørgsmålstegn ved om interessentskabets strategioplæg er i overensstemmelse med formålsbestemmelsen i interessentskabets vedtægter. Her kan fx nævnes under Strategiske mål: Forbrænding: Der er tale om en generel målsætning om at behandle affald, som ikke stammer fra interessentkommunerne. Ifølge vedtægterne kan AffaldPlus alene behandle affald fra områder udenfor interessentkommunerne, når dette sker med henblik på at udnytte eventuel lovlig overkapacitet. Energi: Målsætningen handler om at erhverve og drive anlæg til energiproduktion, som ikke er baseret på affald som energikilde. Ifølge vedtægternes formålsbestemmelse kan AffaldPlus alene beskæftige sig med planlægning, etablering og drift af anlæg til energiproduktion, som naturligt kan relateres til affaldsbehandling. På det grundlag vurderes det, at det gør sig gældende, at der enten bør ske en ændring af strategioplægget, eller at det alternativt vil være nødvendigt at ændre vedtægternes formålsbestemmelse. Som løsning og for at undgå tvivl kan det overvejes at indarbejde indholdet af vedtægternes formålsbestemmelse som en overordnet ramme for strategien. Indstilling Center for Teknik og Miljø indstiller, at det overfor Byrådet anbefales, at der tages stilling til om der overordnet set kan bakkes op om AffaldPlus’ strategi af marts 2011, at AffaldPlus anmodes om at ændre strategioplægget På vej mod 2020 – Fremtidens indsatsområder for AffaldPlus”, så oplægget bliver i overensstemmelse med AffaldPlus interessentskabets vedtægter. Bilag 330-2011-1258665 | Brev af 22. juli 2011 og AffaldPlus' strategi "På vej mod 2020" |
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 7. november 2011: Fraværende: Affald Plus anmodes om, at der skabes harmoni mellem strategi og vedtægter |
Indsat af webmaster den 14. november 2011 Det turde være tydeligt for enhver, at kommunens indflydelse på driften af affaldshåndteringen er blevet særdeles ringe. Det er blevet en kostbar forretning for borgerne, at kommunen ikke selv driver sin affaldshåndtering. I den tid webmaster har boet i Korsør - har jeg oplevet en tredobling af prisen af at få hentet en sæk. I et halvår får jeg NU kun tømt hver 14 dag. Nu har jeg 2 tudegrimme beholdere stående (jeg har dog stædigt holdt fast i mit affaldsstativ). En fortrinlig kollektiv grenaffaldsordning i vor forening måtte opgives, fordi man lukkede for at vi kunne aflevere grenaffald med lastbil i Vemmelev - nu skulle vi helt til Skælskør med affaldet og betale afgift for afleveringen, samt betale for den lange kørsel med læssene. Ønsker om afbrænding af haveaffald på en ugedag i marts og april måneder er blevet afvist. Et ønske om en månedlig afhentning storskrald ved vejsiden er heller ikke blevet imødekommet. Et ønske om, at der blev indført lokal flishugning af grenaffald blev direkte forpurret af kommunen i vort område. Her blev bliver borgernes interesser ikke varetaget, men alene affaldsselskabets økonomi. Ingen i Korsør området kan være tjent med at 2 genbrugspladser slås sammen til een. Den i Vemmelev ligger i et industriområde - nu skal der pludselig være støjmur - så må boligerne være planlagt for tæt på genbrugspladsen. Nu er det også pludselig et problem, at genbrugspladsen ligger oven på en losseplads, hvor der ikke er nogen boliger. ER MAN BLEVET HELT FORRYKTE Vi kan måske få en genbrugsplads i Reskavejsområdet. Det har både Halsskov Lokalråd og vi givet udtryk for, ville være en glimrende idé, men den løser jo ikke behovet i Vemmelev eller i Korsør Syd. En kæmpeafgift på reklamer og hustandsomdelte aviser samt en tilsvarende emballageafgift ville kunne reducere affaldsmængden enormt. Vidste du, at over 70% af affaldsmængden i forårsmånederne er grønt affald fra haverne. Hvorfor vil man mon ikke håndtere dette "affald" lokalt. Den tidligere byrådspolitiker i Korsør nu folketingspolitiker John Dyrby Paulsen fortalte mig engang, at det skyldtes hensynet til opretholdelsen af arbejdspladser. Denne ineffektive måde at håndtere affald på skabte en mængde arbejdspladser og man lå i bund uddannelsesmæssigt set i Korsør-området. |
| korsør gebrugsplads folder.pdf | vemmelev genbrugsplads.pdf |
|
BYGNINGSPRÆMIERING VOR FORENING ER MEDLEM AF BEVARINGSFORENINGEN DER ER MED TIL AT KÅRE VINDERNE | | Nedenfor ses et billede fra Slagelse bymidte - her Schweizerpladsen - hvor fortorvsrenovering m.v. er indstillet til præmiering. |
Indsat af webmaster den 23. september 2011 og den 5. oktober 2011 |
FOLKETINGSVALGET 2011 | |
|
"Sig mig, truer du mig med din skarpladte finger?" |
Resultatet fra vort lokale valgsted viser den samme tendens som landsresultatet, dog med den lille modifikation at Socialdemokraterne vinder 17 stemmer her og Venstre taber 37. Valgprocenten var her hos også højere end normalt. Vi mistede to lokale folketingsmedlemmer nemlig Troels Christensen fra Venstre og Henrik Brodersen fra Dansk Folkeparti - de opnåede ikke valg det gjorde derimod John Dyrby Paulsen fra Socialdemokraterne og Ole Sohn fra Socialistisk Folkeparti. Så får Troels og Henrik måske bedre tid til at passe deres byrådsposter. Det er tydeligt at stemmerne er vandret fra Socialistisk Folkeparti til Enhedslisten og fra Venstre, Dansk Folkeparti og især de Konservative til henholdvis Liberal Alliance og Det Radikale Venstre. |
"Sig mig, er du fuldkommen forrykt!" - "Hvis økonomiske interesser har du varetaget?" Her ser vi valgets to personlige stemmeslugere Lars Løkke Rasmussen og Johanne Schmidt Nielsen i hidsig duel under en TV-debat. Vælgerne holdt af den kønne, kvikke og kloge Johanne, der blev valgets darling. Helle Thorning fik ikke noget godt valg og blev på det nærmeste valgt fra i København og omegn. Den ikke særlig gennemtænkte og ikke gennembearbejdede betalingsring burde ikke have været lanceret på nuværende tidspunkt. Den har virkelig kostet stemmer. Idéen er god nok og nødvendig, men så skal offentlige transportmidler og parkeringspladskapaciteten på de såkaldte P+R pladser være i orden og mange flere skal til. Folk der er afhængige af deres bil i København, skal naturligvis heller ikke flås i afgifter. |
Så blev folketingsvalget overstået. Rød blok vandt valget - en sejr er en sejr (selv om det var det Radikale venstre og Enhedslisten der sikrede rød blok sejren). Danmark får en kvindelig statsminister med en blegrød venstrearm og en lilla højrearm og det bliver ikke overraskende Helle Thorning. Optællingen af stemmerne viser dog, at både Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti er gået tilbage. Det mest interessante i den forbindelse er at se, at disse to partier specielt har tabt opbakning i København og i Københavns omegn. Her har man valgt den rene røde vare. Her har enhedslisten med den kønne, kvikke Johanne - der ved blot at være sig selv og sige hvad hun mener og vise solidaritet med de svageste har kunnet suge stemmerne til sig. Det er det gustne koldt kalkulerede overlæg, der har tabt. Solidaritet er ikke bare noget man har i munden, men noget som viser sig i gerning lige som de kristnes næstekærlighed. "Tro, håb og kærlighed. Af disse tre er kærligheden den største." Vælgerne er ikke dumme - de kan godt fornemme, hvor man finder den rene vare. Nu får vi en blegrød-lilla regering og jeg gætter på, at vi ikke fremover kan mærke den store forskel, når det kommer til dagligdagens politik og den enkeltes økonomi. Dansk Folkeparti og De konservative har tabt vælgertilslutning, men stemmerne er blot vandret til andre borgerlige partier - så det kan være lige fedt. Der er næppe sket nogen væsentlig vælgervandring fra blå til rød blok medmindre man vil påstå, at de radikale er røde - det er de ikke og de benytter også enhver lejlighed til at understrege dette faktum. 600.000 vælgere har denne gang skiftet parti - der er enormt - nok er Venstre gået frem, men et stort antal af Venstres vælgere er gået til de Radikale. Der er onde tunger der påstår, at det er lige så svært at finde en ægte socialist blandt socialdemokraterne og folkesocialisterne, som det er at finde en russer i russisk salat. Dertil har de ligget for længe i blegemiddel. Nu bliver resultatet formentlig - og hvorfor skulle det ikke blive det, at vi får en kvindelig socialdemokratisk statsminister og en regering af SF, Socialdemokraterne og de radikale. Det var det som afstemningsresultatet viste, at vælgerne ønskede. Nemt bliver det ikke og de blå surmuler og raser i hysteri over at miste grebet og skriger op om, at landet skal ledes af gammelkommunister, der nærer den grusomme og hæslige tanke, at beskatte de rigeste og som helst vil nationalisere bankerne - selv om det sidste nok ikke er så dum en idé, hvis man tænker på den skade de har forvoldt. Kun 8.500 stemmer adskilte rød og blå blok, da det hele var talt op. Hvor lang tid holder denne her regering? Mit eget personlige bud er der en kæmperisiko for, at at et radikalt folketingsmedlem melder sig ud og ind i venstre. Så ryger den regering. Pågældende kan jo altid bruge argumentet, at de røde trækker for meget til venstre i en konkret sag. Det er set før og kan snublende nær ligge lige for. En positiv ting siden valget er, at jeg nu igen får nyheder fra Miljøministeriet og et månedligt nyhedsbrev. Det fik Karen Elleman (V) lige taget af bordet, men Ida Auken (SF) har hurtigt fået gang i det igen. |
Indsat af webmaster den 15. september 2011 |
SAGEN OM KORSØR MEDBORGERHUS BEHANDLES I UDVALGET DEN 5. SEPTEMBER 2011 Det har ikke været muligt at finde en løsning. Webmaster har drøftet sagen med den tidligere formand for Kulturudvalget Anders Nielsen fra Socialdemokraterne og Jørgen Andersen fra SF. Anders mener, at man kommer til at "bide i det sure æble og tigge de frivillige om at fortsætte Cafédriften". Udvalgsformanden for Handicap og psykiatriudvalget Jørgen Andersen mener ikke at forslaget om at lade VASAC drive caféen "har nogen gang på jord". Der er nu endelig indrykket en stillingsannonce, hvor man søger en leder med "blæksprutteegenskaber". Der er dog lagt op til tydelige og mærkbare forandringer - kommunen har lige strøget udgiften til kokken, der selv sagde op og man agter ikke at genansætte en ny. Måske kan man også spare udgiften til juristen med "de kreative konkurrenceforvridende idéer". Det er bare en tanke. Nu har Medborgerhuset sammen med de frivillige drevet caféen i 30 år uden problemer uden underskud og til kæmpestor tilfredshed for husets mange brugere. Gennem caféindtægterne har man endog kunnet nedsætte prisen på de kulturelle arrangementer, ved at lade Medborgerhusets venner stå for salget af drikkevarer til arrangementerne og lade indtægten anvende til nedsættelse af prisen for arrangementerne. Kombinationen af spisning og arrangement har givet det hele en social profil, hvor folk kunne sludre sammen over middagen og "få en rigtig en på opleveren". | |
NOTAT Status på organisationsændring i Kulturhuset Korsør Udvalget for Kultur og Fritid har senest den 2. maj 2011 behandlet betingelser for drift af cafe i Kulturhuset i Korsør. I forlængelse af udvalgets behandling af sagen har det frem til den 27. juni været muligt at byde på forpagtningen af caféen. Kommunen har ikke modtaget konditionsmæssige tilbud. Aftalen med Medborgerhuset om drift af caféen er opsagt med udgangen af august 2011. Den nuværende køkkenleder har opsagt sin stilling og fratræder den 31. august 2011. Kommunen kan i en kortere periode stå for cafédriften, når den har været udbudt til eksterne leverandører. Der gælder dog, at den ikke må være konkurrenceforvridende, der må ikke gives støtte til enkeltpersoner og driften skal udbydes jævnligt. Både konkurrenceforvridning og støtte til enkeltpersoner retter sig i dette tilfælde primært mod fastsættelse af prisniveauet i caféen. For at sikre at der fortsat er et cafétilbud i Kulturhuset, arbejder forvaltningen pt. på at afdække potentielle modeller for den fremtidige drift af caféen. I perioden fra 1. september til der er etableret et permanent tilbud, vil der blive etableret en overgangsordning, således at huset som minimum kan honorere de allerede planlagte aktiviteter. Parallelt med arbejdet med cafétilbuddet har forvaltningen igangsat ansættelsesforløbet for den kommende leder af Kulturhuset. Der er nedsat et ansættelsesudvalg med repræsentation fra hhv. medarbejderne i Kulturhuset, Medborgerhusets bestyrelse samt fra forvaltningen. Stillingen vil blive slået op ultimo august, og forløbet er planlagt således at den nye leder kan tiltræde 1. november 2011. Der vil både i stillingsopslaget og i valget af ny leder blive lagt vægt på, at vedkommende er i stand til at samarbejde med de frivillige kulturelle foreninger omkring Kulturhuset og styrke husets aktive profil udvikle kulturelle tilbud i både Kulturhuset og på Fæstningen etablere og udvikle samarbejde med det øvrige kulturliv i både Korsør by og i Slagelse Kommune som helhed indgå som en aktiv virksomhedsleder i det samlede Kultur og Fritidsområde i Slagelse Kommune Projekt og Analyse Kirsten V. Jensen kvjen@slagelse.dk 11. august 2011 |
6. Cafétilbud i Kulturhuset i Korsør Sagsnr.: 330-2010-61515 Dok.nr.: 330-2011-1223762 ÅbentKompetence: beslutterSagens indhold Kultur og Fritidsudvalget behandlede den 2.maj 2011 betingelserne for drift af caféen i Kulturhuset i Korsør. Frist for at afgive tilbud var den 27. juni, og der er ikke indkommet konditionsmæssige tilbud. Udvalget har den 11. august modtaget notat om status på organisationsændringen. Notatet er medsendt som bilag. Da cafédriften uden held har været udbudt til eksterne leverandører har kommunen mulighed for selv at stå driften. Der gælder dog, at den ikke må være konkurrenceforvridende, der må ikke gives støtte til enkeltpersoner og driften skal udbydes jævnligt. Både konkurrenceforvridning og støtte til enkeltpersoner retter sig i dette tilfælde primært mod fastsættelse af prisniveauet i caféen. Forvaltningen har i forlængelse af ovenstående bedt VASAC om at vurdere muligheden for at de i samarbejde med f.eks. Jobcentret kunne drive caféen som et projekt. VASAC har meddelt at de ikke med de nuværende betingelser for cafédrift i Kulturhuset kan udvikle et fagligt og økonomisk forsvarligt projekt. VASAC har dog også oplyst at Kulturhuset rummer en række interessante muligheder, som kan udvikles og dermed skabe grundlag for et attraktivt cafétilbud til husets brugere. Et vigtigt element i betingelserne for den fremtidige drift af caféen er de aftaler og kutymer, der eksisterer i huset. Blandt andet har huset en del brugere, der selv medbringer forplejning til deres arrangementer, ligesom det er et fåtal af de regelmæssige brugere, der benytter caféen i forbindelse med deres brug af huset. Forhold der betyder at det er vanskeligt at skabe en fornuftig driftsøkonomi. Det foreslås at den kommende leder af Kulturhuset i forbindelse med beskrivelse af det fremtidige indhold og tilbud i huset også vurderer det fremtidige cafétilbud samt behovet for åbningstid i cafeen. I forhold til driften af caféen indtil et nyt tilbud er på plads samarbejder Kulturhuset og forvaltningen om en overgangsordning. De forudbestillinger som husets egne medarbejdere kan producere og levere til gennemføres som aftalt. For de arrangementer, som Kulturhuset ikke har mulighed for at klare selv findes alternative løsninger. Derudover indskrænkes den daglige åbningstid, hvilket bl.a. betyder at der ikke opretholdes tilbud om dagens ret, ligesom nye forudbestillinger vil blive vurderet konkret, indtil der foreligger en mere permanent løsning. Indstilling a t den kommende leder får til opgave at fastlægge rammen samt indholdet i cafétilbuddet, herunder åbningstider og sortiment. a t rammerne for den fremtidige drift bliver forelagt Kultur- og Fritidsudvalget snarest muligt. a t Caféen bringes i udbud igen om 2 år Bilag 330-2011-1237440 Status til udvalget pr. 11. august 2011.docx Indsat af webmaster den 1. september 2011 Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 5. september 2011: Fraværende: Frederik Pedersen, Jesper D. Jensen Udvalget beder kulturchefen om at fastlægge rammen samt indholdet i cafétilbuddet, herunder åbningstider og sortiment. Udvalget indstiller, at rammerne for den fremtidige drift bliver forelagt Kultur- og Fritidsudvalget hurtigst muligt. Fra en særdeles velunderrettet kilde oplyses, at Gorm forsætter i huset til årets udgang (de kalder det afvikling af ferie med videre) og at han har fået lov at ansætte en køkkenmedarbejder med 27 timers ugentlig arbejdstid, så huset kan få afviklet sine madbestillinger. Endvidere skulle juristen være afskediget (dette er dog ikke bekræftet - vi tror nok, at hun måske er flyttet til en anden afdeling). Indsat af webmaster den 13. september 2011 |
KRITISKE ANALYSER OG DISKUSSIONER KOMMUNEAFTALE 2012:Fremad mod nye store besparelser og personalereduktioner i kommunerne. Nulvæksten fortsætter med voldsomme velfærdsbesparelser og personalereduktioner. Især de svageste må holde for. Og selvstyret inddæmmes endnu mere af nye øk. straffemekanismer. | |
Med den indgåede ”Aftale” mellem regeringen og KL om ”Kommunernes økonomi i 2012” må kommunernes udgifter i 2012 – ligesom i 2011 - ikke stige med mere end pris – og lønregulering. Også skatten skal holdes i ro og der gives ikke nye midler til service. Kommunerne skal selv gennem såkaldt effektivisering levere 1,3 mia. kr. til finansiering af servicen. Eneste lyspunkt er, at kommunerne har fået lov at fortsætte med et relativt højt anlægsprogram på i alt 15½ mia. kr i 2012. Hermed har regeringen fået videreført den allerede i ”Genopretningsaftalen” med Dansk Folkeparti vedtagne nulvækst. Der er derfor ret beset ikke tale om nogen aftale, men et diktat, som tilmed garneres med yderligere stramninger af det straffesystem, som VKO har indført for overskridelser af de dikterede økonomiske rammer for kommunerne. Den såkaldte ”regnskabssanktion” fra 2011 videreføres, således at hvis kommunerne samlet overskrider regeringens økonomiske ramme, skal de ”skyldige” kommuner individuelt betale de 60 % heraf tilbage, mens øvrige kommunerne skal betale de resterende 40 %. Alt i alt indebærer denne økonomi”aftale” en yderligere indskrænkning af kommunernes økonomiske råderum. En tendens som regeringen tilmed har tænkt sig at forstærke yderligere gennem sit forslag til budgetlov, hvor kommunerne end ikke synes at ville få lov til at spare op til kommende års investeringer, men tværtimod vil blive tvunget til at opbygge store reserver til uforudsete udgifter på bekostning af drift og service. Vi ser hermed en langsom nedsmeltning af det kommunale selvstyre, som mere og mere erstattes af rollen som ren administrator af regeringens økonomiske politik Kommunerne må finde sparekniven frem igen. Først og fremmest betyder den indgåede økonomi”aftale” for 2012 ligesom forgængeren for 2011 en voldsom udhuling af kommunernes økonomi. Ligesom i 2011 må der heller ikke i 2012 være nogen realvækst i kommunernes serviceudgifter. Da nettotilgangen af flere brugere, navnlig ældre, samt stigende behov på det sociale områder, kræver en realvækst på 1,2 til 1,7 pct. årligt, men kommunerne ikke /tilføres disse ressourcer, tvinges de til at frigøre ressourcer til de flere ældre og stigende behov gennem besparelser enten på ældre og socialområderne selv eller på andre velfærdsområder, navnlig daginstitutioner og folkeskole. Så store besparelser gennem flere år kan umuligt gennemføres uden om personalekontoen og mange kommuner vil da givet også være indstillet på at hugge til med det samme og få bragt den største udgiftsposten – lønnen - ned. Forudsættes det, at en forholdsmæssig del af besparelsen i kommunerne fordeles på løn, svarer det til en samlet årlig lønbesparelse 2011 til 2013 på 2 til 3 mia. kr. om året, hvilket igen svarer til omkring 6.000 til 9.000 stillinger i årligt gennemsnit i nulvækstperioden. Nulvæksten har allerede fra2010 til 2011 betydet besparelser på 5 mia. kr og nedlæggelse af 14.000 kommunale stillinger. Herunder er 3000 lærerstillinger og over 1000 sygeplejerskestillinger blevet sparet væk. Og udsigterne for 2012 tegner med den nye aftale ikke lysere: Et flertal af kommune er allerede i gang med store budget og personalebesparelser i budget 2012. Op mod halvdelen af kommunerne forventer yderligere personalereduktioner i budget 2012 og op mod 2/3 påregner besparelser. Samfundets svageste rammes hårdest. I stedet for at tildele kommunerne de nødvendige ressourcer til stigende antal brugere og stigende behov fokuseres der fra regerings side i aftalen om kommunernes økonomi for 2012 – ligesom i aftalen for 2011 - på begrænsning af udgiftsstigninger, navnlig på nogle af de områder, hvor der indrømmet også har været de største udgiftsstigninger i de senere år: Det specialiserede socialområde og specialundervisning. Men hermed rammes også to områder, som omhandler lige netop nogen af samfundets svageste: Fysisk og psykisk handicappede. Der er på begge områder i betydelig udstrækning tale om, at udgiftsstigningerne skyldes stigende antal brugere og/eller stigende behov dvs. altså skyldes gode, solide objektive årsager. Når aftalen for 2012 alligevel ikke indeholder flere midler hertil, bliver konsekvensen krasse besparelser fra kommunernes side og nedskæring af servicen overfor nogle af samfundets svageste. På specialundervisningsområdet bliver konsekvensen en ”specialundervisning” i discountudgave. Elever, som tidligere selvfølgeligt blev sendt på specialskole, sendes til specialundervisning i folkeskolerne. Og elever, der tidligere modtog støtte specialundervisning på folkeskolerne, sendes nu ned i normalklasserne, hvilket både forringer undervisningen for dem selv og for ”normaleleverne”. Der spares penge nu, men produceres fremtidige tabere på samlebånd. Og de handicappede på det specialiserede socialområde ses i stigende grad at blive spist af med halve og kvarte løsninger. Oven i deres handicaps fratages de mere og mere den offentlige hjælp, som hidtil har gjort det muligt at leve et tilnærmelsesvist normalt liv. Det ligner at man sparker på folk, der i forvejen ligger ned. Retskrav og klageadgang udhules En konsekvens af den voldsomme forringelse af ordningerne for de svageste, som aktuelt pågår, er naturligvis et stigende antal protester mod og klager over de kommunale nedskæringsafgørelser til de relevante klagenævn, hvor borgerne faktisk ikke sjældent får medhold i at kommunerne tilsidesætter lovgivningen og rimelige hensyn. Men KL og regeringen arbejder på en løsning af det problem. Ikke at give klagerne medhold og yde en rimelig service. Nej, tværtimod, hvis love og klagesystem giver klienterne for meget medhold, så skal lovgivningen udhules, så de handicappede har færre retskrav at støtte sig til. Og klagenævnenes kompetencer skal begrænses, så de ikke mere i så stort omfang som hidtil kan tilsidesætte kommunernes beslutninger om forringede ydelser. Et samfund måles på, hvordan det behandler sine svageste. VK s velfærdsamfund står ikke til nogen høj karakter. Hvor er Kommunernes Landsforening KL? I betragtning af, at de to seneste økonomiaftaler har været de værste for kommunerne i mands minde, har der været forbløffende stille fra KL. KL er selvfølgelig en del af det offentlige apparat, men KL er også borgernes og lokalområdernes repræsentant overfor centralmagten og bør i den egenskab stå vagt om borgernes indflydelse og det lokale demokrati. Og selvom regeringen selvsagt må have førertrøjen på i den økonomisk politik, er det de danske kommuner, som leverer langt størstedelen af velfærdsydelser og som har både den almindelige danskers og de svageste behov tæt inde på livet. Derfor har KL også et ansvar for og en opgave om at repræsentere og kæmpe for borgernes velfærd og i den forbindelse tydeliggøre over for den almindelige borger, hvilke konsekvenser så vigtige forhandlinger og aftaler har for danskernes hverdag. Det skal gøres nærværende og vedkommende for den enkelte borger, hvad de konkrete politiske initiativer, betyder for dem selv og deres medborgere. KL har indrømmet næppe haft noget alternativ til at tiltræde regeringens ”aftale”, men har til gengæld ikke løftet sin opgave med at åbne befolkningens øjne for både den voldsomme nedskæring af velfærden og den voldsomme indskrænkning af det kommunale selvstyre, som regeringens nulvækstplan medfører. Henvisning. Den fulde KRITISKE ANALYSE på 18 s. , inkl. resume, dokumentation, noter og illustrationer Kritisk analyse af kommuneaftalen 2012 Kommuneaftale 2012 Indsat af Webmaster den 24. august 2011 |
DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN | "REFORMPAKKEN 2020": Kontant sikring af økonomien og velfærden - eller kæmpe underskudsforretning?
Kan 2020 - PLANER løse krisen og de økonomiske udfordringer? |
DET HAR I ÅREVIS VÆRET EN KENDT SAG, AT MAN ANVENDTE LÆGEKONSULENTER FOR AT UNDGÅ AT FOLK FIK FØRTIDSPENSION. JOBCENTERETS YDMYGELSE AF SYGE, ARBEJDSLØSE MED VIDERE ER LEGENDARISK. NU HÆLDER MAN VAND UD AF ØRERNE. MAN VED FRA POLITISK HOLD PRÆCIS HVAD DER HAR VÆRET FORMÅLET MED DET HER. JOBCENTERCHEF OG NÆSTKOMMANDERENDE HAR TILLADT POLITISK INDBLANDNING I HVORDAN DET HER SKAL KØRES. DE HAR DERFOR SAMMEN MED SOCIALDEMOKRATERNE OG SOCIALISTISK FOLKEPARTI ANSVARET FOR, AT FOLK ER BLEVET SNYDT OG YDMYGET. NOGLE MENNESKER ER VILLIGE TIL ALT FOR AT FREMME DERES KARRIERE. Webmaster den 10. juli 2011. Er det ikke tankevækkende, at det historisk set altid har været arbejderpartierne, der været bedst til snyde arbejderne. Kan I huske alle de sager, der har været med det her jobcenter i årenes løb? Det værste ved at blive alvorligt syg og ude af stand til at arbejde, er den tur man skal igennem i det her SPANKING CENTER. Mange har fået tryllet en fysisk lidelse om til en psykisk lidelse, der sad mellem ørene og som selvfølgelig ikke kunne udløse tildeling af kontante midler. En ondskabsfuld intimidering og mistænkeliggørelse af klienter for at simulere sig til ydelser. | |
|
3F Vestlolland vil have de offentligt ansatte lægekonsulenters rolle i sager om bl.a. tildeling af førtidspension på dagsordenen.Det siger branchesekretær Torben Johansen, 3F Vestlolland, til Information. »Vi vil rejse debatten om lægekonsulenter generelt, for der er ingen retningslinjer på området. Lægekonsulenter er kommunale embedsmænd, og de er hverken underlagt lægelov eller lægeløfte,« siger Torben Johansen. Baggrunden for 3F’s engagement er 14 sager fra Lolland om førtidspension, hvor kommunens lægekonsulent har underkendt oplysninger fra de syges egne læger. Dermed er førtidspensionerne blevet sat på standby, og kommunen har sparet penge. Jobcenter Slagelse undersøger klager over lægekonsulenterOnsdag, d. 29. juni 2011, kl. 08:47 af: TV2 ØSTs redaktion På baggrund af søndagens indslag på TV2ØST har Jobcenter Slagelse iværksat en undersøgelse i 19 sager for at afdække, om kommunens lægekonsulenter har overskredet retningslinjer. Som man kunne se i TV2ØST, har FOA-Midtsjælland hjulpet 19 af deres medlemmer med at indgive en klage over Slagelse Kommunes lægekonsulenter til folketingets ombudsmand. Det har de, fordi lægekonsulenterne efter sigende "digter psykiatriske diagnoser", som borgernes egne læger ikke har skrevet i deres journaler.- Hvis der er fejl i lægekonsulenternes vurderinger, så er det beklageligt. Vi vil nu finde ud af, om der er bund i anklagerne, og, hvis der er, sørge for at noget lignende ikke kan finde sted i fremtiden, udtaler konstitueret arbejdsmarkeds- og jobcenterchef Anna Søgaard, der selv har været leder for Jobcenter Slagelses sygedagpengeafdeling de sidste 4 år. Derfor vil sygedagpengeafdelingen ved Jobcenter Slagelse i de kommende uger gennemgå de 19 borgeres sager, og undersøge lægekonsulenternes vurderinger i forhold til de retningslinjer, der er for deres rådgivning. - Vi har at gøre med borgere der i forvejen er i meget følsomme situationer, og de skal kunne regne med, at vores afgørelser er truffet på korrekt grundlag og følger lovgivningen på området. Vores medarbejdere er altid meget bevidste om, at det i mange tilfælde er borgernes fremtid og forsørgelsesgrundlag vi berører, siger Anna Søgaard. |
Webmaster arbejder på et indlæg om Tude Ådal projektet - et gigantisk naturgenopretningsprojekt - jeg skal hente en masse materiale og have sat mig grundigt ind i sagen - påbegyndt 26. maj 2011. |
E
Borgermøde om Kultur- og Medborgerhuset i Korsør
Borgermødet blev holdt
tirsdag 31. maj 2011
kl. 19.00-21.00 i Spillestedet
i Korsør Kulturhus. | |
DET BLEV IKKE NOGEN OMMER vi fik alle en rigtig lang næse "JEG HAR ALDRIG SAGT, AT DET VAR EN OMMER" PÅSTOD DEN NUVÆRENDE KULTURUDVALGSFORMAND EBBE AHLGREN "DET ER KLART, AT JEG ER NØDT TIL AT STEMME JA, NÅR DET ER ULOVLIGT" UNDSKYLDTE DEN TIDLIGERE KULTURUDVALGSFORMAND ANDERS NÍELSEN SIG. "DENGANG VI ETABLEREDE DEN SELVEJENDE INSTITUTION KORSØR MEDBORGERHUS UNDERSØGTE VI DET HELE NØJE. DET HELE BLEV GODKENDT I INDENRIGSMINISTERIET OG VI HAVDE EN LANDSRETSSAGFØRER MED TIL DET HELE. DET MÅ UNDRE, AT DET NU PLUDSELIG SKULLE VÆRE BLEVET ULOVLIGT" SAGDE DEN TIDLIGERE KULTURCHEF HANS THOMSEN. "DET VAR IKKE ULOVLIGT, DA DET BEGYNDTE MEN DET ER DET BLEVET HEN AD VEJEN" FORKLAREDE KULTUR- OG FRITIDSUDVALGETS JURIST IBEN BRINKLAND DEN UNDRENDE FORSAMLING TYDELIGT NERVØS OVER DE MANGE FREMMØDTE. "DEN SITUATION VI NU BEFINDER OS SKYLDES ALENE EN EMSIG MEDARBEJDER, DER SKAL GØRE SIG BEMÆRKET FOR OM MULIGT AT FREMME SIN EGEN KARRIERE OG VISE, AT HUN ER JURIST. HAVDE HUN HOLDT SIN MUND, SÅ HAVDE VI KUNNET FORSÆTTE SOM HIDTIL" SAGDE EN TYDELIG OPHIDSET MØDEDELTAGER. "DET HER ER EN UARTIGHED OVER FOR DE MANGE FRIVILLIGE, DER GENNEM DE 30 ÅR HAR FÅET MEDBORGERHUSET TIL FUNGERE" SAGDE TIDLIGERE BYRÅDSMEDLEM HANS LARSEN. "VI SKAL OPFORDRE DEN SELVEJENDE INSTITUTION TIL AT BYDE PÅ FORPAGTNINGSKONTRAKTEN" SAGDE KULTURFORVALTNINGENS CHEF SUSANNE DOCHERTY OG KULTURUDVALGSFORMANDEN EBBE AHLGREN. "DET KAN I GODT GLEMME ALT OM. VI FORSÆTTER KUN HVIS VI KAN FORTSÆTTE PÅ DE HIDTIDIGE BETINGELSER. OMSÆTNINGEN VIL ALDRIG KUNNE BÆRE AFLØNNINGEN AF EN KOK OG ET PAR MEDARBEJDERE OG HVOR SKULLE VI FÅ PENGENE FRA. VI EJER FOR 1,3 MILLIONER KRONER INVENTAR I HUSET. HVAD SKAL VI GØRE MED DET EFTER DEN 1. SEPTEMBER 2011? HVORNÅR SKAL VI RYDDE LOKALERNE FOR INVENTAR? SAGDE DEN NYE FORMAND PR. 27. APRIL 2011 PREBEN MIKKELSEN. JEG OPFORDREDE PREBEN I PAUSEN TIL AT TAGE ORDET OG STILLE DISSE SPØRGSMÅL OG GØRE DEN SELVEJENDE INSTITUTIONS STILLING KLAR. PREBEN FORTALTE MIG, AT HAN ALLEREDE VED KONSTITUERINGEN HAVDE GJORT DET KLART, AT HAN FRATRÅDTE SOM FORMAND DEN 1. SEPTEMBER 2011. |
|
Der er fulde huse i spillesalen. Nu får vi det møde som kulturudvalgsformanden Ebbe Ahlgren lovede os den 27. april 2011. Det må være en ommer sagde han og nu vil jeg sætte mig ind i sagen og alle dens dokumenter og tage en jurist med, der kan svare på alle spørgsmål vedrørende det juridiske. Så sad vi og ventede på gode nyheder. Dem fik vi ingen af. Tværtimod. Forpagtningen skulle i udbud og den selvejende institution Korsør Medborgerhus dage i huset ville rinde ud den 1. september 2011. Jeg sad sammen med formanden for Halsskov Lokalråd Charlotte Petersson, der ses her i forgrunden til højre. |
|
Her har vi "Bimmer" Bent Erik, der må bistå Iben Brinkland (forvaltningens jurist - ikke advokat) og kulturchefen Susanne Docherty. Bimmer fortalte mig, at det eneste af inventar her i salen som kommunen ejer er denne her storskærm. |
|
DER ER FAKTISK INGEN GRUND TIL AT GÅ I DETAILLER MED DET HER MØDE - ALLE BESLUTNINGER ER TRUFFET - VI HAVDE HÅBET PÅ, AT FORVALTNINGEN OG UDVALGSFORMANDEN HAVDE BRUGT DERES EKSPERTISE TIL AT FINDE EN LØSNING SÅ KORSØR MEDBOGERHUS OG DET HELE KUNNE VÆRE FORTSAT MED EVENTUELLE TILRETNINGER. MAN FIK IKKE SVAR PÅ SINE SPØRGSMÅL. "DET SKAL IKKE BLIVE DYRERE OG ALT KAN FORSÆTTE SOM HIDTIL - JA DET BLIVER FAKTISK BEDRE" FORKLAREDE SUSANNE DOCHERTY EN TING FIK VI DOG PÅ DET RENE - IBEN BRINKLAND ER JURIST, MEN IKKE ADVOKAT. DERFOR ER HENDES SVAR FULDSTÆNDIG UFORPLIGTIGENDE, MEN TITLEN LYDER JO AF NOGET. VI FIK IKKE SVAR PÅ OM DER TILFØRES MIDLER SÅ MAN KAN DRIVE HUSET UDEN CAFEINDTÆGTEN. |
HER ER UDBUDSMATERIALET SÅ ER DET BARE AT BYDE, HVIS NOGEN SKULLE FÅ BLOD PÅ TANDEN DET KRÆVER IKKE SÅ MEGEN OMTALE FOR MAGEN TIL UDBUDSMATERIALE ER VIST ALDRIG VIST FØR - DET ER FAKTISK ET TILBUD OM AT LEJE LOKALERNE UD TIL HØJESTBYDENDE - DER ER IKKE NOGEN FORPAGTNINGSAFGIFT | |
Forpagtning af caféen i Kulturhuset i Korsør Kultur- og Fritidsudvalget har november 2010 igangsat organisationsændring i Korsør Medborgerhus og Korsør Kulturhus med henblik på at etablere én kommunal virksomhed, Korsør Kultur- og Medborgerhus, som har kommunalt ansat leder, selvstændigt budget og bortforpagtet café. I forbindelse med organisationsændringen udbyder Slagelse Kommune driften af caféen i Kultur- og Medborgerhuset fra 1. september 2011 til ultimo august 2015.
Caféen drives fra køkken og cafélokale i de allerede eksisterende køkken- og cafélokaler. Der er fastsat en daglig minimums åbningstid fra kl. 14.00 til kl. 20.00 på hverdage.
Caféen får eneret på servering af mad og drikke til arrangementer i huset, og skal derfor kunne levere på ønskede tidspunkter udenfor den daglige minimumsåbningstid.
Mulighed for samarbejdsmodel Der kan udarbejdes en samarbejdsmodel, hvorefter forpagteren af caféen kan råde over andre lokaler i huset til udlejning til anden side. Udlejningen skal dog harmonere med den øvrige brug af huset. Der skal betales markedsmæssig leje for lokalerne.
Den nuværende forpagter har oplyst, at der i gennemsnit sælges ca. 70 portioner dagligt, samt forplejning til møder i huset. Det vurderes, at der kan være et større omsætningspotentiale for en med de rette idéer.
Køkken og café overtages uden inventar.
Kriterier Slagelse Kommune vil vælge det for kommunen mest fordelagtige tilbud, i det kriterierne her er følgende:
x Pris for leje af lokalerne x Kapitaliseret værdi af modydelser fra kommunens side x Kvalitet – åbningstid, sortiment og prisniveau
Der vil blive lagt vægt på branchekendskab.
For interesserede vil der være mulighed for at se lokalerne lørdag d. 18. juni 2011 kl. 11-12.
Spørgsmål
Eventuelle spørgsmål kan rettes til kultur@slagelse.dk Spørgsmål og svar vil løbende blive offentliggjort på kommunens hjemmeside www.slagelse.dk
Sidste frist for fremsendelse af spørgsmål er mandag den 20. juni 2011, kl. 12.00
Tidsfrist for afgivelse af tilbud Tilbud på forpagtning skal være Slagelse Kommune i hænde senest 27. juni 2011 kl. 12.
Tilbud sendes til kultur@slagelse.dk.
Tilbudsgiver skal samtidig med afgivelsen af tilbud vedlægge en underskrevet tro- og loveerklæring om hvorvidt tilbudsgiver har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige på mere end kr. 100.000.
|
Søndag den 29. maj klokken 16 er der festkoncert i kirken. En koncert i operaens tegn | Det er her det foregår. Tårnborg kirke. |
| | | | | | - med gratis adgang til en storslået musikoplevelse -
-
Søndag den 29. maj klokken 16 er der festkoncert i kirken. Kom og hør skøn opera og operette, måske også lidt musical. Webmaster gætter på, at vi nok kommer til at høre den del af disse pragtnumre - det er gætteri efter at se deres eget programforslag. Det kan også blive Strauss og Lehar oprettenumre og måske musicalnumre. De kan nemlig det hele. Webmaster gætter også på at der kommer nogle rent kirkelige numre. Glæd dig. 1. DEL Fra Verdis – La Traviata: Un di felice (Duet) E strano (Sopran) Lunge da lei (Tenor) Libiamo (Tenor)Fra Puccinis - Madama Butterfly Un bel di vedremo (Sopran) O´sole mio (Tenor)Fra Donizettis – Elskovsdrikken Tra la la la la (Duet)PAUSE 2. DEL Andy Pape - Olsen Banden En forrygende trio med syngende pianist: Yvonne, Egon Olsen og Kjeld (Benny er ude efter bajere, så han er ikke med…) Fra Carl Nielsens – Maskarade Ulignelige pige (Duet) Min søde Balsambøsse! (Duet)Fra Tchaikovsky´s - Eugen Onegin Lenskys arie (Tenor)Fra Mascagnis – L´amico Fritz Suzel buon di (Kirsebærduetten)Kai Norman Andersen - Landmandsliv Undskyld Hr, må jeg byde dem et kirsebær? (Duet)Der kan også komme numre fra operetten Flagermusen og Loyd Webbers Phantom of the Opera Elsebeth Dreisig synger sopran og Jan Lund er tenor. Jan Lund og Elsebeth Dreisig – to topprofessionelle sangere, der i kraft af årelang erfaring på alle former for skrå brædder kan klare det meste. Læs mere om [Duetten på Pletten] Vi følger det sædvanlige koncept med en pause halvvejs, hvor menighedsrådet byder på en forfriskning, der kan nydes i forårssolen med den skønne udsigt over Noret. Elsebeth Dreisig Klik på det her link, som jeg har sat ind som en service - her kan du høre Elsebeth folde sig ud som Mimi i Puccinis La Boheme med "De kalder mig Mimi" - den helt store sopranarie i denne opera. Hun synger virkelig smukt, men det er også en smuk sang "..., men når foråret bryder frem". http://www.elsebethdreisig.dk/ Elsebeth Dreisig (sopran) er uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvorfra hun tog diplomeksamen i 1994 med Kirsten Buhl-Møller som lærer. Derudover har hun studeret hos Ileana Cotrubas og Ingrid Bjoner. I studietiden sang hun i Det Unge Operacompagnie Mozart-rollerne Despina i Così fan tutte, Susanna i Figaros bryllup, Pamina i Tryllefløjten og Zerlina i Don Giovanni. På Den Jyske Opera har Elsebeth Dreisig haft succes i en række roller: Ann Truelove i Rake’s Progress, Pamina i Tryllefløjten, Katarina i Lars Klints opera Anatomisk opera (uropførelse), Michaëla i Carmen, Zerlina Don Giovanni og senest Aase i opera Drot og Marsk. I 1998 sprang hun ind med kun en dags varsel og sang Pamina i Tryllefløjten på Det Kongelige Teater. Elsebeth Dreisig har desuden været tilknyttet Musikteatret Undergrunden, hvor hun bl.a. har sunget Hans (Hans og Grete) og Frk. Thomsen i opera Amalie. Hun har medvirket i uropførelser af en række moderne danske operaer bl.a. i Don Juan vender hjem fra krigen, Livstegn og Svend Rastrup Andersens gadeopera Årstiderne. I 1997 sang hun Guvernanten i Brittens Skruen strammes på Aarhus Sommeropera, Servillia i Titus og på Den Jyske Opera Eliza i My Fair Lady samt 1. niece i Peter Grimes. I 1999 modtog Elsebeth Dreisig æreslegatet fra Dansk Solistforbund af 1921. Jan Lund Her har jeg indsat et link om Jan Lund http://jan-lund.com/ Du kan høre lydklip med ham. Jan Lund er tenor. Han er uddannet sanger og pianist opfulgt af videre sangstudier i bl.a. London og Rom. Han har et bredt solistvirke som oratorie- og koncertsanger over hele landet og et stort repertoire inden for moderne som klassisk opera. Jan har sunget med de fleste danske operakompagnier bl.a. Den Jyske Opera og Den Fynske Opera.
I 2005 debuterede Jan med stor succes på Det Kongelige Teater i Odysseus i rollen Telemaco. I udlandet er han tilknyttet Transparant Muziektheater i Antwerpen og har sunget hos kompagnier i Østrig, Holland, Belgien Norge, England og Skotland.
Blandt adskillige cd-indspilninger kan nævnes operaindspilninger fra Den Anden Opera og Carl Nielsen-sange med Aalborg Symfoniorkester og Royal Liverpool Philharmonic.
Af priser og legater kan nævnes Spies-fonden, Operaens Venner, Aalborg Symfoniorkester og Dronning Ingrids fond.
Jan Lund var solist ved Akademisk Kors opførelse af Messias 2003 og var igen solist ved Dvořák's Stabat Mater 2010. Carol Conrad Her ses Carol Conrad - Carol Conrad, Klaver/Orgel
Carol Conrad er uddannet pianist ved The University of Southern California og The Juilliard School of Music i New York, og har deltaget i mesterkurser hos Emmanuel Ax, Robert Levin, Leon Fleischer, Menahem Pressler, Karl-Heinz Kämmerling og Ton Koopman. Siden 1993 timelærer og akkompagnatør ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Det Ny Teater, Operateatret Undergrunden, Operaakademiet, Carl Nielsen International Competitions, og Danmarks Radio. Carol Conrad optræder som solist, kammermusiker og akkompagnatør ved koncerter i Tyskland, Sverige, Danmark, Norge, Frankrig og USA og er en anerkendt producer /musikalsk arrangør med adskillige CD-inspilninger på samvittigheden. Det er som altid gratis at komme til koncert i kirken. Indsat af webmaster den 26. maj 2011 Klik her på dette link så kan du se og læse webmasters reportage fra koncerten. Søndag den 29 |
Tilbage til oversigt |
Borgermøde om Kultur- og Medborgerhuset i Korsør Borgermødet holdes tirsdag 31. maj 2011 kl. 19.00-21.00 i Spillestedet i Korsør Kulturhus. | |
Indsat af webmaster den 24. maj 2011 Det er så punktum finale for denne sag i denne ombæring. ... pludselig er det hele måske forbi - helt forbi bliver det dog ikke, men det bliver næppe det Medborgerhus du har kendt gennem 30 år. "... om lidt blir´ her stille - om lidt er det forbi - fik du set det du ville - fik du hørt din melodi?" |
Tilbage til oversigt
| NYHEDSBREV JUNI 2011 |
GRUNDEJERFORENINGEN TÅRNBORG - TÅRNBORG LOKALRÅD … dit lokale talerør i 42 år. | | | |
Med dette nyhedsbrev udsender vi giroindbetalingskortet med kontingentopkrævningen for 2011/2012. Det skal indbetales senest den 6. juni 2011. Kontingentet udgør 200 kr. årligt. Vi har set prisstigninger på alle de udgifter foreningen afholder, eksempelvis: internetforbindelse, web-server, porto, annoncer, mødelokale, kontorholdsudgifter med videre. Med det nuværende medlemstal kan kontingentet dække merudgifterne og vi har en pæn formue omkring 40.000 kr. På vor ordinære generalforsamling i marts 2011 blev det besluttet, at fastholde et uændret kontingent. Det er nødvendigt med en formue – så vi har noget i baghånden. Der kan nemt opstå en sag, hvor det er nødvendigt med advokatbistand – det ser vi andre steder i kommunen, hvor der nu skal betales for belysningen på private fællesveje. Vi har 148 medlemmer i foreningen. Det giver ved 2 stemmer pr. parcel 296 stemmeberettigede maksimalt. Da vi ”reddede” foreningen fra opløsning i 2008 - var vi 123 medlemmer. Vi har desværre måttet konstatere at flere melder sig ud grundet svigtende økonomi og ligeledes ser vi, at flere ejendomme end normalt er sat til salg. Det er tydeligt, at landet befinder sig i en økonomisk krise med faldende ejendomspriser og store nedskæringer i den kommunale service. Den politiske kamp står om, hvem der skal betale ”regningen”. Præmie til rettidige indbetalere Igen i år trækker vi lod blandt alle rettidige indbetalere om 3 gavekort til FØTEX. Du kan vinde et på 500 kr., et på 300 kr. og eller et på 200 kr. Lodtrækningen finder sted, så gavekortet kan afleveres til vinderne inden julen 2011. Nogle har fundet ud af, at man kan gå til kassereren eller formanden og betale kontingentet hos dem. De er velkomne. Husk kortet. | Talerør - Lokalrådsfunktion Foreningen fylder i år 42 år og har siden sin stiftelse foruden at varetage grundejerinteresser også virket som talerør for alle i dens virkeområde - det vi i dag kalder et lokalråd. Denne funktion betragter vi som en af vore hovedopgaver. Det er vor forenings vedtægtsmæssige grundlag beskrevet i § 2, at virke for fremme af tanker og idéer, som kan være til gavn for området og dets beboere. Vi afholder derfor offentlige møder og nedsætter udvalg og arbejdsgrupper - når dette findes nødvendigt. Vi har således følgende udvalg: Lokalrådsudvalg, Vedtægtsudvalg, Natur- og Miljøudvalg, Agenda-21-udvalg og Trafiksikkerhedsudvalg. Vi følger hele tiden med i, hvad der foregår i vort område. Foreningens største samarbejdspartner er nok Slagelse kommune og det især på teknik, miljø og naturområdet. Vi har afholdt møde med kommunen i marts måned 2011. Vi har løbende sager, hvor vi har kontakt til kommunen. |
Det har vi lavet Vi har deltaget i en konference om Agenda-21 arbejdet i Region Sjælland i Karrebæksminde om ”Bæredygtig udvikling”, en konference om ”Den blomstrende landsby” på Skælskør bibliotek, en konference om ”Skjulte spor og stier” i Eggeslevmagle forsamlingshus, en konference i Gimlinge om landbyråd og lokalråd samt generalforsamling i K.L.R. som er Kontaktudvalget for lokalråd i Slagelse kommune. Vi har lavet høringssvar til Busplanen og høringssvar til Korsør Medborgerhus samt deltaget i generalforsamlingen i den selvejende institution ”Korsør Medborgerhus”. Det har haft en effekt, idet Busplanen er skrinlagt et år og der skal nye høringer til. Politikerne i Kulturudvalget har også taget vort høringssvar omkring medborgerhuset til overvejelse om husets fremtid. Det er et vigtigt sted for fremme af kulturtilbud til almindelige mennesker og rammen om mange foreningsaktiviteter. Utroligt mange mennesker i vort område bruger medborgerhuset – derfor har vi blandet os og forsøgt, at redde så mange stumper som muligt. Vi har holdt møde med kommunen om en hel del problemer af trafiksikkerhedsmæssig karakter efter renovering af Halsebyvej og om opsætning af bænke og borde. Lige netop arbejder vi med opsætning af bord og bænk ved den nye parkeringsplads på Halsebyvej og etablering af en trampesti op til pladsen. Brugsuddeleren har også givet et tilsagn om, at vi må opsætte bord og bænk ved Brugsen. | I øjeblikket har vi et forslag om indførelse af parkeringsforbud for lastbiler i trækvarteret liggende hos politiet. Næste skridt er fartdæmpende foranstaltninger på Ahornvej. |
Vi har arbejdet med en sag omkring skovrejsning på Svenstrupgaard, fordi beboerne på Violvej som naboer ikke var blevet hørt i sagen. Vi måtte opgive sagen, fordi ejeren var i sin gode ret. Vi mente der efter kommuneplanen skulle lokalplanlægning til, men efter 3 måneder blev vi ringet op af Region Sjælland, der kunne meddele os, at disse krav var gledet ud af kommuneplanen, fordi der var nedlagt veto mod etablering af golfbane på ejendommen. Det er efter vor mening rimeligt om naboer bliver hørt i sådanne sager, men lovgiverne vil noget andet. Der er andre sager vi holder nøje øje med. Vi har ikke opgivet et bedre stisystem på Golfbanen. Vi arbejder stadig på stien rundt om Noret – dog som første prioritet en sti til Marsk Stigs Rev. Etableringen af det Regionale Naturformidlingscenter på Tårnborggård har vi heller ikke glemt. Det samme gælder de rekreative tiltag på Fyldpladsen. Vi blev også indbudt til høringen om skoleplanerne på Tårnborg skole – det skal vi efter lovgivningen – vi gav vort besyv med. Desværre er det hele endt i kaos og vi har kontaktet lokale politikere for, at de kan forsøge, at afværge de værste ting. De har lovet at forsøge at hjælpe. Endelig har vi deltaget i en høring om etablering af en den nye institution på Halsebyvænget til afløsning og udbygning af den eksisterende. Vi er blevet lovet et nyt møde og vor forenings ønske om at rykke bebyggelsen lidt væk fra det grønne område omkring gadekæret og højen i Gammel Halseby, har man lovet at se på og overveje. Vi ønsker også et tilsagn om, at kommende beboere med en behandlingsdom, ikke udgør en risiko for områdets beboere. Vi har tillid til at disse ting går i orden. Den eksisterende institution har ikke givet anledning til problemer og det tror vi heller ikke på, at den nye vil. Endelig kan vi oplyse, at Solgården som har ligget hen som en ruin i flere år, nu bliver sat på tvangsauktion. Det er meningen at der skal laves 13 ejerlejligheder her, men den nuværende ejer har tabt lysten. |
Hvad skal vi så lave af arrangementer i 2011/12? Vi havde planer om igen at hyre vor ballonklovn til loppemarkedet ved Brugsen den 25. juni 2011, men vi kan ikke magte det, idet et af vore bestyrelsesmedlemmer er ramt af alvorlig sygdom og 3 bestyrelsesmedlemmer er optaget til anden side denne dag. Vi havde ellers sat penge af til det. Vi skal nok lave noget for børnene. Vi har stadig et lokalrådsmøde med lokale politikere og kommunale embedsmænd som plan. Der er givet tilsagn om sådanne møder fra kommunens side. Endelig har vi overvejet at lave noget ved blå-flag arrangementerne på Svenstrup strand. Vi har derfor besluttet, at vi vil bede vore medlemmer om at komme med forslag og ideer til arrangementer. Vi skal lige sige, at med 5 i bestyrelsen er det meget begrænset, hvad vi kan overkomme – så det forudsætter, at nogen vil være med til at lave alt det grove. Ring til os eller send os en mail. Endelig skal vi sige til det medlem i Violvejskvarteret, at det med skøjtebanen om vinteren bag Brugsen har vi haft oppe at vende med kommunen for 10 år siden. Det blev hårdnakket påstået, at der aldrig var blevet nedlagt nogen membran på stedet. Vi kan jo undersøge sagen igen. Grundet en teknisk fejl så vi først brevet i foråret. God og velbesøgt generalforsamling Vi havde en rigtig god generalforsamling. Bestyrelsens beretning blev afviklet i dialogform. Der var en masse spørgsmål, forslag og idéer. Vi tror medlemmerne kunne lide denne form. | Bestyrelsen i 2011/2012: Formand Poul Otto Seidel, Rødhøjvej 30, Telefon: 5838 0840 Mobil: 3054 9059 E-mail: poseidel@dbmail.dk Næstformand Jørgen Knudsen, Halsebyvej 74, Mobil: 4071 7231 Kasserer (Ejerskifter - Natur- og miljøgruppen) Laust Nissen, Ahornvej 5, Telefon: 5838 0676 Sekretær Inge-Lis Seidel, Rødhøjvej 30, Telefon: 5838 0840 Mobil: 3054 9060 E-mail: seidel.ingelis@gmail.com Bestyrelsesmedlem Annitta Hartmann, Stibjergvej 34, Telefon: 5838 0380 E-mail: annitta.hartmann@gmail.com Best.suppl. Willy Søren Beck, Ternevej 18, Telefon: 5838 0172 E-mail: willybeck2010@live.dk |
Postkasser Du ved hvad det handler om, bestyrelsen agter at få nogle tilbud på hvad man kan få sådan noget for med opsætning, hvis flere melder sig til. Vi har brug for dig Hvis du har lyst til at være med i vort foreningsarbejde så kontakt os. Vi har lige modtaget en henvendelse fra et medlem som gerne vil tage den ledige suppleantpost i bestyrelsen. Vi har brug for nogle i udvalgene. Kom nu med den historie Vi vil meget gerne have noget ”lokalhistorie” på vor hjemmeside. Ligger du inde med billeder og en god historie fra din tid herude, så hører vi gerne fra dig. Det tekniske og det med at få historien skrevet hjælper vi dig gerne med. Kom nu ud af busken. DET ER SNYD OVER DE ANDRE MEDLEMMER, NÅR MAN IFØLGE DEKLARATIONEN FOR TRÆKVARTERET SKAL VÆRE MEDLEM OG SÅ IKKE BETALER KONTINGENT OG HELE TIDEN STILLER SIG PÅ BAGBENENE. DER ER FRÆKT OG UFORSKAMMET. … bestyrelsen ønsker alle en rigtig god sommer og en herlig sommerferie – i år vil vi ikke snydes for sommeren. Det er et rimeligt og fromt ønske. | Hjemmesiden Nu har den kørt i 2 år med 7.500 besøgende. Mest besøgt er AKTUELT. Vi satte en tæller på siden. 3.800 besøgende på under et år. Måske er vi provokerende. Vi vil ikke have noget tandløst ligegyldigt, som vi kan se på et hav af lokalrådssider. Vi har en mening og vore meningers mod – selv om det er formanden, der kører det ”ræs” – vi vil høres. Politikkerne er ikke fredhellige køer. Vi vil tages alvorligt. www.grundejerforeningentaarnborg.dk Indsat af webmaster den 22. maj 2011 - nyhedsbrevet bliver udsendt til alle medlemmer i den kommende uge. Du kan læse nyhedsbrevet som PDF-fil her. Bare klik. NYHEDSBREV JUNI 2011.pdf GFTL_regnskab_2010_godkendt.pdf GTL Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2011.pdf |
| | | | | |
Tilbage til oversigt
|
Indsat af webmaster den 17. maj 2011 |
Tilbage til oversigt
| |
Indsat af webmaster den 17. maj 2011 |
Tilbage til oversigt
INGEN VAKLEN I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN SELVEJENDE INSTITUTION "KORSØR MEDBORGERHUS" SKAL IKKE STÅ FOR NOGET SOM HELST I MEDBORGERHUSET MERE MAN FORSÆTTER I DET FASTLAGTE SPOR MON IKKE ANDERS NIELSEN OG OLE QUIST HELE TIDEN HAR VIDST, HVAD DET HER HAR HANDLET OM DEN SELVEJENDE INSTITUTION HAR FORMENTLIG OGSÅ VIDST BESKED DET MESTE TIDEN TINGENE KAN NATURLIGVIS ÆNDRE SIG, MEN VI TROR LØBET ER KØRT |
INDSAT AF WEBMASTER DEN 12. MAJ 2011 |
Tilbage til oversigt
"DET ER EN OMMER" HØRING OM KORSØR MEDBORGERHUS FREMTID GENERALFORSAMLING I DEN SELVEJENDE INSTITUTION "KORSØR MEDBORGERHUS" STORT FREMMØDE OG AFKLARING AF EN MASSE TING DET VISER SIG, AT MAN POLITISK HAR TRUFFET BESLUTNING OM IKKE AT LADE DEN SELVEJENDE INSTITUTION STÅ FOR MEDBORGERHUSET. KOMMUNEN ØNSKER SELV AT DRIVE MEDBORGERHUSET. HVORDAN KRINGLES DEN LIGE? JO, MAN OPSIGER DRIFTSAFTALEN MED DEN SELVEJENDE INSTITUTION OG BEGRUNDER DET MED AT CAFEDRIFTEN ER ULOVLIG. DER ER INTET ULOVLIGT I AT INSTITUTIONEN DRIVER CAFEEN, MEN HVIS KOMMUNEN OVERTAGER DRIFTEN, SÅ SKAL DER SKE ET UDBUD AF CAFEDRIFTEN. ANDERS NIELSEN OG OLE QUIST GAV UDTRYK FOR, AT DE VAR BLEVET MISINFORMERET AF FORVALTNINGEN OG EBBE AHLGREN MENTE, AT MAN BURDE OVERVEJE DET HELE PÅ NY OG SÅ FÅ EN ORDENTLIG JURIDISK VEJLEDNING. DER BLEV GIVET TILSAGN OM ET NYT MØDE I MEDBORGERHUSET OM DENNE SAG FØR DER TRÆFFES ENDELIG BESLUTNING. INSTITUTIONENS BESTYRELSE GAV UDTRYK FOR, AT DE HAVDE SAGT JA TIL EN MODEL A, MEN DETTE VAR ALENE SKET, FORDI DE HAVDE FÅET AT VIDE AT DET DER FOREGIK VAR ULOVLIGT. | |
VUC, KULTURHUSET OG KORSØR MEDBORGERHUS LIGGER I ET SAMLET BYGNINGSKOMPLEKS HER INDE TIL VENSTRE. DET ER TYDELIGT, AT DER KOMMER MANGE - PARKERINGSPLADSEN DERNEDE ER HELT FYLDT OP. KORSØR MEDBORGERHUS DRIVES AF DEN SELVEJENDE ALMENNYTTIGE INSTITUTION "KORSØR MEDBORGERHUS" OG ER EN SELVSTÆNDIG JURIDISK ENHED MED EGEN BESTYRELSE. DER ER IKKE MED ANDRE ORD IKKE TALE OM EN KOMMUNAL INSTITUTION, SELV OM DET ER KOMMUNEN, DER EJER BYGNINGERNE. MEDBORGERHUSET HAR LÆNGE ØNSKET, AT OGSÅ DRIFTEN AF KULTURHUSET OVERGIV TIL DEN SELVEJENDE INSTITUTION, MEN DET HAR KOMMUNEN IKKE ØNSKET. KOMMUNEN HAR INGEN KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDBORGERHUSET OG DRIFTEN AF DETTE. HER ER BESTYRELSEN SUVERÆN OG BESTEMMER SELV HVILKE TING DEN VIL IVÆRKSÆTTE. DER ER NATURLIGVIS INDGÅET EN AFTALE MED KOMMUNEN - EN SÅKALDT DRIFTSAFTALE ELLER DRIFTSOVERENSKOMST MED KOMMUNEN. KOMMUNEN STØTTER MEDBORGERHUSET VED AT STILLE LOKALERNE TIL RÅDIGHED OG VED AT STILLE ARBEJDSKRAFT TIL RÅDIGHED FOR MEDBORGERHUSET. KOMMUNEN KUNNE OGSÅ VÆLGE AT GIVE MEDBORGERHUSET SKØDE PÅ EJENDOMMEN OG I STEDET FOR AT STILLE ARBEJDSKRAFT TIL RÅDIGHED SIMPELTHEN GIVE ET DRIFTSTILSKUD AF SAMME STØRRELSESORDEN TIL MEDBORGERHUSET, SÅ DETTE SELV KUNNE ANSÆTTE SIN ARBEJDSKRAFT. DET ER SÅDAN MAN GØR I FORHOLD TIL KOMMUNENS FORSAMLINGSHUSE OG KONGEGÅRDEN. DER ER FOR TIDEN STILLET 3 OG 1/2 MEDARBEJDER TIL RÅDIGHED FRA KOMMUNENS SIDE. DET MEGET SJÆLDENT AT MEDARBEJDERNE KAN NØJES MED DEN NORMALE 37 TIMERS UGE. "VI ER ALT FOR FÅ" - SIGER GORM - "OG DU SKULLE BARE VIDE, HVOR MANGE TIMER VI ER HER EKSTRA, FOR AT DET HELE KAN FUNGERE. VAR DET HER MEDBORGERHUS IKKE VORT HJERTEBARN, SÅ HAVDE VI FUNDET ANDET ARBEJDE." DER ER 20 PERSONER I MEDBORGERHUSET DER FRIVILLIGT STILLER DERES ARBEJDSKRAFT TIL RÅDIGHED FOR MEDBORGERHUSET. UDEN DEN FRIVILLIGE ARBEJDSKRAFT VILLE HUSET SIMPELTHEN IKKE KUNNE FUNGERE. DEN ØKONOMISKE NERVE I MEDBORGERHUSETS DRIFT ER CAFEEN MED KØKKEN. DER ER EN ÅRLIG OMSÆTNING PÅ SMÅ 900.000 KR. - KOMMUNEN SELV ER STØRSTE KUNDE I MEDBORGERHUSET I DET SLAGELSE KOMMUNE LADER AFHOLDE KURSER FOR SINE KOMMUNALE MEDARBEJDERE I FORBINDELSE MED DERES ARBEJDE OG CAFEEN LEVERER MAD OG DRIKKE. DER REGNES MED AT KOMMUNEN SOM KUNDE KØBER FOR 500.000 KR. ÅRLIGT AF MEDBORGERHUSET. "DET ER EN KLAR FORDEL FOR KOMMUNEN" - SIGER GORM - "SKULLE KOMMUNEN KØBE DET HER UDE I BYEN - SÅ KOSTEDE DET KOMMUNEN DET TREDOBBELTE" OVERSKUDDET VED CAFEDRIFTEN ANVENDES TIL INDKØB AF INVENTAR OG DEN ØVRIGE DRIFT AF HUSET. NU HAR KOMMUNEN BESLUTTET AT OPSIGE DRIFTSAFTALEN MED MEDBORGERHUSET OG SELV STÅ FOR DET HELE. DEN VIL HAVE FÆLLES LEDELSE OG ADMINISTRATION FOR FÆSTNINGEN, KABELDEPOTET (KUNSTNERSAMMENSLUTNINGEN), KULTURHUSET OG MEDBORGERHUSET OG HAR DERFOR FREMOVER INTET BEHOV FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION. HVIS KOMMUNEN SKAL STÅ FOR DRIFTEN AF CAFEEN SKAL DENNE FORSØGES BORTFORPAGTET PÅ MARKEDSVILKÅR FORDI KOMMUNEN NORMALT IKKE MÅ DRIVE EN ERHVERVSVIRKSOMHED, MEN I NOGLE TILFÆLDE GERNE EN KIOSK ELLER EN CAFE FORDI VILKÅRENE ER SÅDAN, AT INGEN PRIVATE KAN DRIVE DET SOM EN FORNUFTIG FORRETNING. DETTE INDEBÆRER, AT DER IKKE ER NOGEN MENING I AT OPRETHOLDE DEN SELVEJENDE INSTITUTION, FORDI MAN UDEN CAFEINDTÆGTERNE - IKKE KAN FÅ DET HELE TIL AT HÆNGE ØKONOMISK SAMMEN. KOMMUNEN KAN IKKE NEDLÆGGE DEN SELVEJENDE INSTITUTION, MEN DEN KAN SOM DEN GØR - VED AT OPSIGE DRIFTSAFTALEN - FJERNE HELE DEN SELVEJENDE INSTITUTIONS FUNDAMENT. DET ER FAKTISK EN UFORSKAMMET MÅDE, AT SIGE TAK FOR 30 ÅRS INDSATS PÅ. DET ER HVAD MAN POLITISK HAR BESLUTTET SIG FOR AT GØRE OG MAN HAR I DEN ANLEDNING NÆVNT, AT DEN SELVEJENDE INSTITUTIONS CAFE IKKE MÅTTE DRIVES SOM I DAG, MEN SKAL SENDES I UDBUD OG TILBYDES EN FORPAGTER. MAN HAR GIVET DEN SELVEJENDE INSTITUTION DET INDTRYK, AT DET DER FOREGIK I DAG VAR ULOVLIGT. DET ER IKKE HOLDBART. DEN SELVEJENDE INSTITUTION KAN NATURLIGVIS DRIVE EN CAFE FOR SINE BRUGERE UDEN AT SKULLE SENDE DENNE I UDBUD - DER ER JO TALE OM EN SELVSTÆNDIG JURIDISK ENHED MED EGEN KOMPETENCE. VIL KOMMUNEN OVERTAGE DRIFTEN, SKAL DEN SENDES I UDBUD. VIL INGEN BYDE KAN DEN SELV DRIVE DEN. ENDVIDERE ER SELVEJENDE ALMENNYTTIG INSTITUTION TEORETISK SET SKATTEFRI (DEN ER DOG MOMSPLIGTIG) - DET ER EN PRIVAT DREVET VIRKSOMHED IKKE. DER ER FORMENTLIG IGEN, DER MED DERES FORNUFTS FULDE BRUG VIL BYDE IND PÅ EN FORPAGTNINGSKONTRAKT PÅ DISSE VILKÅR. NU ER DER INGEN KOK TIL RÅDIGHED OG DEN FRIVILLIGE ARBEJDSKRAFT VIL NATURLIGVIS IKKE ARBEJDE GRATIS FOR EN PRIVAT VIRKSOMHED I FORM AF EN FORPAGTER, DER SKAL LEVE AF DRIFTEN OG HAVE ET OVERSKUD OG SOM OGSÅ SKAL BETALE SKAT AF OVERSKUDDET. DET ER EN GROV MÅDE, AT FÅ LUKKET NED FOR ET MEDBORGERHUS PÅ. ENDELIG ØNSKER MAN AT LOKALERNE SKAL LEJES UD TIL MARKEDSPRIS - DET ER FAIR NOK, HVIS PRIVATE LEJER DEM TIL ERHVERVSMÆSSIGE FORMÅL, MEN I MEDBORGERHUSET ER DET FORENINGER, DER I HENHOLD TIL FOLKEOPLYSNINGSLOVEN FAKTISK HAR KRAV PÅ AT FÅ STILLET DE BEDST EGNEDE LOKALER TIL RÅDIGHED VEDERLAGSFRIT. DET HER VAR DET HELT STORE STRIDSPUNKT, DA MAN VED ETABLERINGEN AF DEN SELVEJENDE INSTITUTION PLUDSELIG SOM FORENING SKULLE BETALE LEJE FOR LOKALERNE. FLERE FORENINGER RYKKEDE UD AF HUSET, FORDI MAN IKKE KUNNE KØRE FORENINGEN VIDERE, NÅR DER SKULLE BETALES HUSLEJE. JEG INDBERETTEDE SAGEN FOR TILSYNSRÅDET OG MAN MÅTTE TILBAGEBETALE OPKRÆVET HUSLEJE FOR DE FØRSTE 3 MÅNEDER, MEN DEN SELVEJENDE INSTITUTION MÅTTE GERNE OPKRÆVE LEJE OG PÅ DEN MÅDE KUNNE MAN "MALKE" FORENINGSLIVET FOR ØKONOMISKE MIDLER. VI VAR FLERE DER MENTE, AT HELE KONSTRUKTIONEN VAR I STRID MED FOLKEOPLYSNINGSLOVEN. DA DEN SELVEJENDE INSTITUTION BLEV ETABLERET FOR 15 ÅR SIDEN, VAR VI NOGLE DER KUNNE SE, AT DER VAR NOGET GALT I KONSTRUKTIONEN. DET VAR ABSURD, AT DET LØNNEDE PERSONALE VAR ANSAT AF KOMMUNEN OG AT LEDEREN VAR KOMMUNAL TJENESTEMAND. VI VALGTE DENGANG AT LADE DET PASSERE FORDI MEDARBEJDERNE DERMED BEVAREDE DERES JOBS. DER MEDVIRKEDE I ØVRIGT EN ADVOKAT VED STIFTELSEN OG DET INDEBAR, AT DER BLEV SAGT JURIDISK GOD FOR KONSTRUKTIONEN. DET GAMLE ORD OM, "AT INGEN KAN TJENE TO HERRER" ER YDERST RELEVANT I DENNE SAMMENHÆNG. HUSETS DAGLIGE LEDER HAR I ÅREVIS VÆRET I DEN SITUATION, AT HAN NØDVENDIGVIS SKAL VÆRE LOYAL OVERFOR SLAGELSE KOMMUNE OGSÅ SELV OM DET IKKE ER I HUSETS INTERESSE. DET HAR HUSETS BESTYRELSE MÅTTET LEVE MED I ALLE ÅRENE, DEN HAR JO IKKE HAFT LEDELSES- OG INSTRUKTIONSBEFØJELSEN OVERFOR DEN KOMMUNALE ARBEJDSKRAFT. DET ER GÅET FORDI GORM ALTID HAR VÆRET FORSIGTIG OG MEGET DIPLOMATISK - DET MÆRKER MAN OGSÅ TYDELIGT I DENNE SAG, MEN MAN FORNEMMER OGSÅ, AT GORM I SIT INDERSTE TÆNKER SIT OG HAR SIN PERSONLIGE MENING OM DET DER SKER. "NU GÅR JEG PÅ PENSION" - SIGER GORM - "DET GLÆDER JEG MIG FAKTISK TIL. NU KAN JEG DYRKE MIN STORE INTERESSE, NEMLIG LOKALHISTORISK ARKIV. KOMMUNEN HAR FAKTISK TILBUDT MIG, AT JEG KUNNE BLIVE ANSAT SOM KONSULENT FOR DEN NYE LEDER, MEN HER HAR JEG VENLIGT, MEN BESTEMT TAKKET NEJ." |
Da jeg møder frem denne dejlige næsten sommeraften den 27. april 2011 - i god tid - møder jeg ude ved "rygebordet" i gården "Bimmer" (han hedder nu Bent-Erik Larsen) i midten omgivet af medborgere, der skal ind og overvære generalforsamlingen. Det er nu særlige medborgere - det er faktisk alle sammen frivillige. Herren ude til højre blev inden aftenen var gået til ende blevet valgt til ny formand for den selvejende institution "Korsør Medborgerhus". Han hedder Preben Mikkelsen. |
Klokken er 19.00 og vi kan gå i gang. Formanden for den selvejende institution beder om, at man udskyder generalforsamlingen en time til kl. 20.00 fordi Kultur- og Fritidsudvalgets formand Ebbe Ahlgren og Kultur- og Fritidschefen Susanne Docherty er mødt op, for at give en redegørelse og svare på spørgsmål fra de fremmødte. Her ser vi Ebbe, Susanne, Gorm (medborgerhusets daglige leder) og Den selvejende institutions formand Aase Leismann. Ebbe - i øvrigt iført en speciel Slagelse kommune skjorte (nu er det næppe indpakningen der tæller) - undskyldte sig med, at han lige var blevet kastet ind i denne sag og havde prøvet at sætte sig ind i den. Nu er fakta, at han ikke er blevet kastet ind i noget. Den situation han befinder sig i, har han bestemt selv skabt. Han er udvalgsformand og til at støtte sig og blive briefet i sagen har han jo sin kultur- og fritidschef. Det er hende der med sine medarbejdere skal "klæde" Ebbe på til en sådan sag og debat. Hele Kultur- og fritidsområdet henhører på direktionsniveau under s UdviklingsdirektørRie Perry Tlf. 58 57 47 25 E-mail perry@slagelse.dk | | Stabe Folkesundhed HR og Personale Innovation og Erhvervsudvikling Kultur og Fritid Planlægning Strategi og Udvikling |
det betyder, at der på direktionsniveau også er ekspertise at trække på for den "stakkels" Ebbe. Ebbe understregede, at der her handlede om andre rammer - ikke at Medborgerhuset skulle nedlægges. Susanne forklarede, at der ikke skulle være nogen besparelser i det her. Juristen havde sagt, at det var ulovligt, men det kunne hun ikke tage stilling til - hun var jo ikke jurist. Adspurgt fra salen kunne Susanne oplyse, at det politiske udvalg havde truffet en beslutning den 3. november 2010 og den selvejende institution Korsør Medborgerhus var blevet orienteret og at den på et møde den 12. oktober 2010 havde valgt den såkaldte "Model A". Der var med andre ord allerede truffet en politisk beslutning om, at opsige driftsaftalen og det havde man gjort fra kommunens side i februar 2011 således, at den selvejende institution Korsør Medborgerhus med udgangen af august måned 2011 skal ophøre med aktiviteterne i huset - herefter er det Slagelse kommune, der driver Medborgerhuset. Det her kunne man godt i salen fornemme som, at beslutningerne er truffet og hele forestillingen her blot er et "spil for galleriet". Man vil ikke lade de ting, der i dag foregår i huset ophøre - de kan fortsætte - måske i lidt andre rammer. Der er et ønske om, at bookingen foregår et og samme sted. Der er ingen besparelser i det her. Direkte adspurgt svarede Susanne på spørgsmålet om, hvad man havde forventet i forpagtningsafgift, "... at det kunne hun ikke sige bestemt, men det er klart, at der er ikke mange basseører i det her!" Direkte adspurgt måtte man indrømme, at den selvejende institutions drift af cafeen ikke var ulovlig, men når kommunen overtog den måtte man efter reglerne forsøge at bortforpagte cafedriften. Der var derimod problemer i, at kommunen stillede arbejdskraft til rådighed, men det kan jo løses ved at give et driftstilskud, så man selv kan aflønne personalet. I spørgerunden blev der spurgt, om man allerede havde truffet en beslutning om, at medborgerhuset ikke skulle fortsætte som i dag. Det havde man - blev der svaret. Udvalget havde truffet en politisk beslutning på grundlag af en melding om, at der I selve den måde, man havde ordnet sig på foregik ulovligheder - det var alene kommunens ansvar, den selvejende institution havde intet ulovligt foretaget sig. Susanne undskyldte sig med, at hun ikke var jurist og derfor ikke kunne vurdere det juridiske. Det er en dårlig undskyldning, hvis hun ikke kan overskue det juridiske i sagen, må hun nødvendigvis udbede sig juridisk assistance eksempelvis i form af et responsa fra et advokatfirma med speciale i obligationsretten (aftaleretten). Forvaltningen kan jo ikke undskylde sig med, at man ikke har forstand på det og ikke kan overskue det og derfor måske har givet udvalget oplysninger, der ikke holder vand. Det er mildest talt utroligt, at man ikke har fået advokatbistand til at udarbejde en ny driftsaftale og indrette sig i forhold til medborgerhuset, så tingene kunne fortsætte som de har gjort i 30 år uden at tingene var i strid med kommunefuldmagten og reglerne om accessorisk virksomhed. Det kan sagtens lade sig gøre, hvis man har viljen og der ikke ligger andre "skjulte dagsordener" gemt i det her. I udvalget sidder følgende politikere: Ebbe Jens Ahlgren - formand Anders Nielsen - næstformand Frederik Pedersen Jesper D. Jensen Leif Scharling Ole Quist Troels Christensen Udvalgsmedlemmerne Anders Nielsen og Ole Quist gav begge udtryk for, at man var blevet fejlinformeret i denne sag og måtte se på det hele igen, fordi beslutningen indebar at Medborgerhuset ikke kunne fungere fremover, som det hidtil havde gjort. "Det her er en ommer" - sagde udvalgsmedlemmet Ole Quist. Andersen Nielsen sagde: "Jeg har fuld tillid til dig Susanne og vi har haft et fortrinligt samarbejde, da jeg var udvalgsformand, men nu føler jeg, at jeg er blevet misinformeret". Udvalgsformanden Ebbe Ahlgren gav udtryk for samme synspunkt og ville have det hele vurderet igen med sagkyndig juridisk assistance - "jeg er enig i, at det her er en ommer". "Jeg må kigge på de ting for at se hvad der er besluttet - referater med videre. "Holder i så et møde her i medborgerhuset igen med juridisk assistance, når tingene er blevet undersøgt?" - blev der spurgt fra forsamlingen - Det gav Ebbe tilsagn om. Det svar blev hilst med klapsalver. En deltager rejste sig op og spurgte, "... hvad man egentlig skulle med en høring, når man allerede havde truffet en beslutning om, at kommunen skulle overtage driften af medborgerhuset, så det var en ren kommunal virksomhed." Det spørgsmål blev naturligvis ikke besvaret, men det gav anledning til latter og klapsalver. |
Ude til højre sidder Jytte Larsen fra de ældres klub, som hun har været formand for i mange år. (En ca. 60 år gammel forening i Korsør - populært kaldet "kaffepigerne" - jeg kan varmt anbefale den. Jeg glædede mig også over i aftenens løb, at få serveret kaffe og kage med et service jeg i min tid som formand for Arbejdernes Radio- og Fjernsynsklubbers forsikringsselskab kunne forære dem som gave. Jeg havde et hårdt arbejde med at få lavet rentegningen til logoet). Jytte var alvorligt bekymret - de kører arrangementer hver tirsdag, hvor alle er velkomne. "Hvad skal vi fremover betale for kaffen - 35 kr. for en kande - og kagen og skal vi nu også betale for lokalet?" Vi har ingen indtægter overhovedet - bortset fra nogle gaver - kan I forstå vi er bekymrede for fremtiden. Jeg kan forstå dem. Den aktivitet kommer mange ældre til gode. Her kan man komme ud til hyggeligt socialt samvær og få nye bekendtskaber - men det hele er ikke bare "pjat". Jytte og hendes bestyrelse sørger også for, at der er seriøse ting på programmet, som kan ruske lidt op i vor forståelse af de store sammenhænge i tilværelsen. Jeg har selv overværet et par glimrende foredrag. |
Her sidder "rygeholdet" fra venstre mod højre. Manden med de foldede hænder under kind hedder Peter Mikkelsen er og nu husets nye formand. Jeg sad i øvrigt sammen med min gode ven Hans Jørgen, der troligt driver videoværkstedet - han var mødt for at høre, hvad man fremover skal betale for at leje lokalet i kælderen. Vi var i øvrigt dybt involveret i begivenhederne omkring etableringen af den selvejende institution. Har du gamle 8 mm smalfilm du vil have spillet over på videobånd eller digitaliseret på en DVD, så er det ham du skal have fat i. En serie fotos eller lysbilleder kan også blive til er helt show, når det bliver sat sammen med lyd og kommentarer. Du kan også i et vist omgang få overspillet fra et videoformat til et andet. Det er radioklubben i Korsør (arbejdernes), der driver værkstedet og Hans Jørgen har rigtig mange års erfaring i det her. |
Ude til venstre sidder Leif Larsen, der er næstformand og kasserer og står for det daglige bogholderi og som du sikkert har set siddende og sælge billetter ved indgangen - ved siden af ham bestyrelsesmedlem Niels Jakobsen (med det flotte røde hår og fuldskægget) - der malede en meget stor del af det gamle medborgerhus - stort set det hele - og satte i stand og satte i stand, så vi fik en flot cafe og et værested - de arbejder begge som frivillige i huset og har været med i over 15 år. Niels fortalte mig, at bestyrelsen havde været nødt til at sige ja til en forelagt Model A, fordi de fik tudet ørene fulde om, at det hele var ulovligt. Det er for groft at blive manipuleret på den måde. Niels dyrker i øvrigt musik - han er en fortrinlig messingblæser. |
De fremmødte var yderst utilfredse med de svar der blev givet. En deltager rejste sig op og sagde: "Hvem har fundet på, at det hele nu skulle være ulovligt med den cafe. Er det en lov som regeringen har fået vedtaget. Nu har cafeen og køkkenet eksisteret i 30 år - så bliver det pludselig erklæret for ulovligt og skal ophøre. Hvad er det for en lov, som regeringen har vedtaget, der medfører det her?" Den konstatering - i form af det retoriske spørgsmål - gav lange klapsalver. |
Her sidder til venstre for bordenden Anders Nielsen - tidligere formand for udvalget. Han var godt gal i skralden, hvis det forholdt sig sådan, at man var blevet bildt noget ind i udvalget og man havde truffet en afgørelse i udvalget, som aldrig burde have været truffet. Det samme gav Ole Quist - der også er medlem i udvalget udtryk for, han læste op og kommenterede et dokument som udvalget havde fået forelagt. Ude til højre sidder Rene Pedersen, der er formand for Eksperimenterende Danske Radioamatører - han var mødt op med sit bestyrelsesmedlem Christian. Han spurgte ind til. hvad man fremover skulle betale for lokalet i medborgerhuset. |
|
Lidt over klokken 20.00 holdt vi en pause og der blev serveret kaffe, the og kage. Så gik vi i gang med den ordinære generalforsamling Bendt (intern revisor i huset) blev valgt til dirigent. Generalforsamlingen var en ren formssag. Beretningen blev vedtaget med akklamation. Det var gået lidt skidt i årets start, men i den sidste ende var det hele rettet op. Den 1. september 2011 overdrager vi aktiviteterne til kommunen - ikke aktiverne!. Gorm gennemgik det reviderede regnskab og havde mange oplysende informationer. Igennem alle årene har vi haft et overskud på små 50.000 kr. og det har vi også i år. Det var af væsentlig betydning, at man i regnskabsåret havde haft en medarbejder ekstra til rådighed (det er Aase Leismann - der har stået for rengøring) det har bevirket, at lønudgiften er omkring 150.000 kr. lavere. Gorm redegjorde detailleret for hvorledes venneforeningen (Musikforeningen) kørte og hvordan den fik penge til at afholde en del af udgifterne til musikarrangementerne, fordi den stod for salget af drikkevarer ved musikarrangementerne. Med en forpagter er dette udelukket og så kan vi ikke lave disse arrangementer. Det er foreningen der ejer stole, borde, alt i køkkenet og på kontoret og så videre, fotokopieringsmaskine, musikinstrumenter og mange mange andre ting. Det vil føre for vidt at gentage alle disse spændende ting om driften og hvordan det hele hænger sammen. "Jeg må også aflive et rygte" - sagde Gorm - "Jeg er ikke blevet fyret eller truet til at gå. Jeg er simpelthen blevet så gammel, at jeg skal holde op." Regnskabet blev godkendt med akklamation. Der var ikke indkommet nogen forslag. Så var der næste års budget. Vi kan ikke lave noget for den 1. september er det hele jo slut. Så var der valg. Aase ønskede ikke at forsætte som formand, men Peter Mikkelsen påtog sig hvervet. Leif Pedersen blev genvalgt og Bimmer der er medarbejderrepræsentant mente nok, at han var blevet genindstillet til at sidde i bestyrelsen. Den afgående formand Aase sagde ja til en suppleantpost for 1 år. Der var ikke noget under eventuelt, men Gorm benyttede lejligheden til at gøre reklame for arrangementet den 2. maj 2011. Så takkede vi for dirigentens måde at lede generalforsamlingen på og så blev vi tilbudt at blive og sludre sammen ved bordene. Jeg talte med Anders Nielsen før mødet. Han gav udtryk for, at det var virkelig godt, at jeg havde sendt det høringssvar og at det kunne bruges til noget. Efter mødet drøftede jeg sagen med blandt andre Ole Quist - jeg spurgte om han sammen med Anders ikke kunne anmode om, at sagen kom på byrådets møde, hvis man ikke stopper op og får standset den her udvikling. |
|
Vi har den 28. april 2011 modtaget følgende information fra Leif Scharling, der er medlem af udvalget. Det skal dog siges, at det her vidste vi allerede for nogle dage siden. Leif må da vide, at det mig der har lavet høringssvaret. Det havde klædt Leif bedre om, han havde sendt os de papirer i sagen - han sidder jo i udvalget - som han havde lovet. Leif og for den sags skyld Jørgen Andersen kunne også passende have været mødt op her til mødet, gav et bestyrelsesmedlem udtryk for i en samtale med mig efter mødet. Han sidder i SF´s bestyrelse. Hej Poul Otto, På mandag holder Kultur og Fritidsudvalget møde med bla. punkt 13 se nedenfor Se også punkt 14 med høringssvar 13. Betingelser for drift af cafe i Medborgerhuset / Kulturhuset i KorsørSagsnr.: 330-2010-61515 Dok.nr.: 330-2011-1010557 Åbent Kompetence: beslutter Sagens indhold Kultur- og Fritidsudvalget har på mødet den 2. februar 2011 igangsat organisationsændring for Medborgerhuset / Kulturhuset Korsør. Der skal jf. beslutningen indgås forpagtningsaftale med en ekstern part om drift af cafeen. Da de betingelser, der gives for drift af caféen har indflydelse på den pris der kan kræves i forpagtningsafgift, er der behov for at Kultur og Fritidsudvalget tager stilling til følgende konkrete forhold omkring vilkårene for den fremtidige drift af cafeen: Caféen drives fra køkken og café lokale i Kulturhuset, og den kommende forpagter skal betale for leje af disse lokaler. Derudover kan der gives mulighed for at forpagteren råder over andre lokaler i Kulturhuset, og dermed får mulighed for udlejning af lokaler og salg af forplejning til arrangementer i lokalerne, også til arrangementer af privat karakter. Denne model er parallel med de forpagtningsaftaler, der er indgået omkring cafeteriatilbud i flere af kommunens haller. Muligheden for at råde over flere lokaler, vil give forpagteren et bedre forretningsgrundlag, idet der dog skal betales markedsmæssig leje for at råde over lokalerne til kommunen. Omvendt skal betingelserne for at kunne disponere over lokaler i huset kunne harmonere med den øvrige brug af huset, herunder de kommunale og frivilligt drevne tilbud der i dag er i huset. Cafétilbuddet skal i øvrigt matche de nuværende brugere af husets behov – herunder bl.a. pris I dag er det muligt for brugerne af Kulturhuset enten at bestille mødeforplejning i caféen eller selv medbringe mad og drikkevarer til møder o. lign. Fremadrettet foreslås det at cafeen får ret til eneservering af mad og drikke i huset. Det nuværende cafétilbud har åbent fra kl. 9.00 til ca. 20.00 på hverdage, og efter behov i weekenderne, bl.a. i forbindelse med arrangementer i huset. Hovedparten af gæsterne kommer i caféen mellem 17 og 19. I forbindelse med fastlæggelse af serviceniveauet i det fremtidige tilbud skal der tages stilling til hvorvidt den nuværende åbningstid skal fastholdes. Da det vurderes som vanskeligt at drive cafeen rentabelt med de nuværende åbningstider, foreslås det at åbningstiden ændres, således at der fremadrettet stilles krav om en minimumsåbningstid f.eks. mellem kl. 14 og kl. 20, på hverdage, samt i forbindelse med større arrangementer i huset på både hverdage og i weekender. Alternativt kan der gives et kommunalt tilskud for at understøtte den nuværende åbningstid. Der findes på nuværende tidspunkt ingen generelle retningsliner for udskænkning af alkohol i lokaler ejet af Slagelse Kommune. Praksis er at der i forbindelse med ad hoc arrangementer, f.eks. koncerter og lign., er udskænkning af alkohol. Konkret skal der derfor tages stilling til hvorvidt der fortsat skal være mulighed for udskænkning af alkohol både i caféen og i de øvrige lokaler i Kulturhuset. Indstilling Kultur- og Fritidschefen indstiller, at der arbejdes videre med en model for cafeen i Kulturhuset, der giver mulighed for at forpagteren kan gøre brug af andre lokaler ved større arrangementer at åbningstiden i cafeen ændres, således at der er som minimum er åbent fra 14 til 20 på hverdage, og derudover efter behov at cafeen i kulturhuset får ret til eneservering (både mad og drikke) til arrangementer i huset at der fortsat gives mulighed for udskænkning af alkohol i Kulturhuset.
Venlig hilsen
Leif Scharling (Byråd) byrådsmedlem
Byråd Løvegade 24 4200 Slagelse
Dir. tlf.: 58 58 53 47 Mobil: 51 37 80 47 leifsc@slagelse.dk |
|
----- Original Message ----- Sent: Thursday, April 14, 2011 1:03 PM Subject: Vedr. aktindsigt Kære Poul Otto Seidel Vedhæftet denne mail er akten, du søger indsigt i den 4. april 2011. Notatet er udarbejdet som en objektiv betragtning af de igangværende aktiviteter sammenholdt med det i dag gældende regelgrundlag, der er således ikke taget stilling til aktiviteternes lovlighed eller ulovlighed i den forgangne periode. Jeg skal selvfølgelig beklage, at du ikke har modtaget svar på din henvendelse den 1. april 2011 om yderlige oplysninger til høringssvaret.
Venlig hilsen Mikkel Kryger Kulturkonsulent
Kultur og Fritid Rådhuspladsen 7, 1.sal 4200 Slagelse
Dir. tlf.: 58 57 46 27 mikry@slagelse.dk www.slagelse.dk
Og her kommer så notatet NOTAT Ledelsessekretariatet Iben Brinkland isbri@slagelse.dk Umiddelbare opgaver i relation til Korsør Medborgerhus 17. august 2010 Konklusion Det er nødvendigt at lovliggøre kommunens overførsel af ressourcer til Korsør Medborgerhus, herunder at opstille aftaler omkring foreningens udførsel af kommunale opgaver og foreningens køb af kommunale ydelser. Ulovlig støtte Det kan være svært at gennemskue aktiviteternes karakter mellem kommunen og Korsør Med- borgerhus – er der f.eks. tale om, at kommunen udlåner kommunale ressourcer til Korsør Med- borgerhus, eller at Korsør Medborgerhus koordinerer udførelsen af kommunale opgaver som f.eks. lokaleadministration og pleje af grønne arealer? Dette skyldes, at det fornødne aftalegrund- lag ikke er til stede. Endvidere bevirker det, at det ikke er sikret, at kommunens involvering, her- under ressourceanvendelse, er i overensstemmelse med gældende regler. I forbindelse med ønsket om at lovliggøre kommunens støtte til Korsør Medborgerhus er det som minimum nødvendigt at se på kommunens støtte til aktiviteter, som kan sammenlignes med al- mindelige erhvervsaktiviteter, og om derfor ligger udenfor det kommunale formål, da kommunal støtte til sådanne aktiviteter som udgangspunkt anses for at være ulovlig. Det fremgår af medborgerhusets site www.korsoer-medborgerhus.dk, at foreningen bl.a. har føl- gende aktiviteter, hvor det kan være relevant at se på den kommunale støtte: Café Den kommunale støtte omfatter dels udlån af kommunale lokaler og dels udlån af kommunalt ansatte medarbejdere. Udlejning af lokaler Den kommunale støtte omfatter dels udlån af kommunale lokaler og dels udlån af kommunalt ansatte medarbejdere. Værksteder Den kommunale støtte omfatter udlån af kommunale lokaler. Digitalt tryk Den kommunale støtte omfatter dels udlån af kommunale lokaler og dels udlån af kommunalt ansatte medarbejdere.
Side2/3 Aktiviteter der fortsat kan støttes Der er naturligvis også aktiviteter i Korsør Medborgerhus, som umiddelbart kan modtage kom- munal støtte: Musikarrangementer Den kommunale støtte omfatter direkte støtte, udlån af kommunale lokaler og udlån af kommu- nalt ansatte medarbejdere. Musiktilbud til borgerne kan anses for at ligge indenfor det kommunale formål, hvis det sker for at sikre kulturelle tilbud til kommunens borgere i lighed med, hvad der måtte findes andre steder i landet. Den kommunale støtte skal dog ligge indenfor det, der er rimeligt i forhold til aktiviteter- nes karakter, ligesom formålet med aktiviteterne skal være kulturelt og f.eks. ikke med henblik på at genere indtægter til foreningen. Værested Den kommunale støtte omfatter direkte støtte, udlån af kommunale lokaler og udlån af kommu- nalt ansatte medarbejdere. Væresteder, forsamlingshuse og lignende mødesteder for kommunens borgere anses for at ligge indenfor det kommunale formål. Den kommunale støtte skal dog ligge indenfor det, der er rime- ligt i forhold til aktiviteternes karakter. Udførsel af kommunale opgaver Der er også aktiviteter i Korsør Medborgerhus, hvor der er tale om, at foreningen for kommunen udfører en opgave, som kommunen også selv kunne have f.eks. rengøring af kommunale lokaler og vedligeholdelse af kommunale områder. Her er der derfor ikke tale om støtte fra kommunen men betaling for en ydelse. Kommunen er forpligtet til at betale markedspris for sådanne ydelser. Hvis opgavernes værdi opgøres til at falde indenfor annoncerings (500.000) eller udbudsgrænsen (1.500.000) er kommunen forpligtet til at udbyde opgaverne i overensstemmelse med gældende regler. Lovliggørelse Det er som anført ovenfor nødvendigt umiddelbart at se på den del af støtten til Korsør Medbor- gerhus, der ikke er i overensstemmelse med lovgivningen: Udlån af kommunale lokaler Kommunen er forpligtet til at opkræve betaling (markedsprisen) for udlån af kommunale lokaler, når dette sker til formål, som ligger udenfor det kommunale formål, herunder f.eks. erhvervsak- tiviteter. Det er her uden betydning, om Korsør Medborgerhus faktisk har en indtjening på disse aktiviteter. Det væsentlige er, hvorvidt der er tale om aktiviteter, som typisk opfattes som en er- hvervsaktivitet – en aktivitet, der normalt afvikles, med henblik på at generere en indtægt.
Side3/3 Der bør udarbejdes en aftale mellem kommunen og Korsør Medborgerhus om udleje af kommu- nale lokaler til markedspris. Udlån af kommunalt ansatte medarbejdere De kommunalt ansatte medarbejdere er heller ikke en ressource, der må udlånes. Også her er kravet, at modtageren betaler markedspris for de kommunale ydelser. Endvidere er det en betin- gelse, at der er tale om overskudskapacitet. Da kommunens bemanding således ikke må plan- lægges ud fra, at der eventuelt kan frasælges arbejdstimer, vil kommunen ikke kunne indgå vari- ge aftaler om salg af kommunal overskudskapacitet. Der bør udarbejdes en aftale mellem kommunen og Korsør Medborgerhus om salg af kommunale ydelser til markedspris. Det skal understreges, at Korsør Medborgerhus er en selvstændig juridisk enhed, en forening. Det er foreningen, der beslutter, hvilke aktiviteter foreningen skal gennemføre. Kommunen har således ikke kompetence til at diktere foreningen, hvilke aktiviteter foreningen må have. Kom- munen kan alene afgøre, hvilke aktiviteter der kan støttes fremover af kommunen og i hvilket omfang. Det er væsentligt at iværksætte en plan for lovliggørelsen af den kommunale støtte, men planen må gerne tage højde for, at det kan tage tid at få detaljerne på plads, bare tidshorisonten ligger indenfor det rimelige i forhold til de konkrete aktiviteter og beløb. I relation til caféen skal det bemærkes, at et kommunalt støttet værested godt kan have en café- funktion, indenfor rammerne i lovgivningen (accessorisk virksomhed), såfremt formålet med ste- det fortsat er værested og ikke restauration. Det følger dog af praksis, at kommunen i givet fald skal søge at bortforpagte stedet. Det er også vigtigt, at der udarbejdes en aftale omkring honorering, kvalitetskrav og den kom- munale opfølgning i relation til de kommunale opgaver, såfremt foreningen skal fortsætte med at varetage kommunale opgaver. Dog må myndighedsopgaver ikke uddelegeres. Korsør Medborger- hus kan således godt stå for f.eks. vedligeholdelse og opkrævning i forbindelse med udlån af kommunale lokaler, men afgørelsen om, hvem der skal have lokaler stillet til rådighed, skal træf- fes af den kommunale forvaltning. 1. Orientering af Korsør Medborgerhus om den fremtidige støtte – overførsel af ressourcer uden modydelse 2. Tidsbegrænset aftale omkring salg af kommunale ydelser til markedspris 3. Aftale omkring udførsel af kommunale ydelser til markedspris, herunder præcisering af kvali- tetsniveau og den kommunale opfølgende kontrol – der skal tages højde for annoncerings- og udbudsgrænsen Min kommentar: Det er dog utroligt som man først kan sige, at der ikke er noget ulovligt og så vedhæfte notatet, der ikke ævler om andet. Kommunen blander tingene sammen, Medborgerhuset kan drive alle de cafeer, væresteder og restaurationer den vil uden at skulle spørge Slagelse kommune. Hvis kommunen vil gøre det samme, så kommer reglerne om udbud. Kommunen må ikke støtte en erhvervsvirksomhed, men den må gerne støtte et medborgerhus i form af en selvejende almennyttig institution, hvor det hele drives non-profit med frivillig arbejdskraft - her kommer den ikke i konflikt med hverken kommunalfuldmagten eller om reglerne om støtte til erhvervsvirksomhed. Det er bare lige sådan, at det er ikke det Slagelse kommune tilsyneladende vil. |
|
UDVALGET HOLDER MØDE OM SAGEN DEN 2. MAJ 2011. CAFEDRIFTEN ER PUNKT 13 PÅ DAGSORDENEN Jeg var til møde i Kulturhuset den 2. maj 2011 og fik lejlighed til at drøfte, hvilken afgørelse, der var truffet i dag på udvalgsmødet. Man har besluttet sig for at holde et borgermøde om sagen, hvor kommunen tager sin jurist med. Det var det som udvalgsformanden Ebbe Ahlgren gav tilsagn om i forbindelse med høringen til Den Selvejende Institution "Korsør Medborgerhus" generalforsamling i onsdags. Der var dog det problem, at man nu laver det om til, at det er Medborgerhuset der skal afholde dette borgermøde og ikke Slagelse kommune, MEN AT MAN DA GERNE VIL KOMME OG SIGER TAK. Initiativet til hele sagen om ulovlighederne er skabt af forvaltningen i forbindelse med at den daglige leder af Medborgerhuset for omkring et års tid siden meddelte, at han agtede at gå på pension. Så skulle man i gang med at se på hvad stillingsindholdet skulle være for en ny medarbejder i jobbet. I den forbindelse har kommunens jurist i forvaltningen Iben Brinkland fået i opdrag, at se på sagen. Det er altså ikke klager udefra eller politiske ønsker, der har styret den hidtidige proces. Det hele er kørt på det administrative niveau. Det skal kraftigt understreges, at der intet odiøst er i, at en forvaltning gennemser og nytænker et område som Korsør Medborgerhus, Kulturhuset, Fæstningen og Kabeldepotet i større sammenhæng og forsøger at rationalisere og samordne nogle ting. Det kan heller ikke på nogen måde bebrejdes forvaltningen, at den gør opmærksom på ting, som den føler sig overbevist om skal tages op til overvejelse. Det er netop administrationens opgave. Løsningen bliver formentlig, at man vil sikre at tingene kan fortsætte som hidtil. Sådan fik jeg det refereret. Nu får vi se hvad der sker. Mine kilder bliver i denne forbindelse anonyme. Referatet fra mødet kan læses her og det fremgår med al ønskelig tydelighed, at politikere og forvaltning uden tøven fortsætter den proces, der allerede er iværksat. Et er hvad man siger - et andet hvad man gør. Referat 02-05-2011 (Kultur- og Fritidsudvalget) | 13. Betingelser for drift af cafe i Medborgerhuset / Kulturhuset i KorsørSagsnr.: 330-2010-61515 Dok.nr.: 330-2011-1010557 Åbent Kompetence: beslutter Sagens indhold Kultur- og Fritidsudvalget har på mødet den 2. februar 2011 igangsat organisationsændring for Medborgerhuset / Kulturhuset Korsør. Der skal jf. beslutningen indgås forpagtningsaftale med en ekstern part om drift af cafeen. Da de betingelser, der gives for drift af caféen har indflydelse på den pris der kan kræves i forpagtningsafgift, er der behov for at Kultur og Fritidsudvalget tager stilling til følgende konkrete forhold omkring vilkårene for den fremtidige drift af cafeen: Caféen drives fra køkken og café lokale i Kulturhuset, og den kommende forpagter skal betale for leje af disse lokaler. Derudover kan der gives mulighed for at forpagteren råder over andre lokaler i Kulturhuset, og dermed får mulighed for udlejning af lokaler og salg af forplejning til arrangementer i lokalerne, også til arrangementer af privat karakter. Denne model er parallel med de forpagtningsaftaler, der er indgået omkring cafeteriatilbud i flere af kommunens haller. Muligheden for at råde over flere lokaler, vil give forpagteren et bedre forretningsgrundlag, idet der dog skal betales markedsmæssig leje for at råde over lokalerne til kommunen. Omvendt skal betingelserne for at kunne disponere over lokaler i huset kunne harmonere med den øvrige brug af huset, herunder de kommunale og frivilligt drevne tilbud der i dag er i huset. Cafétilbuddet skal i øvrigt matche de nuværende brugere af husets behov – herunder bl.a. pris I dag er det muligt for brugerne af Kulturhuset enten at bestille mødeforplejning i caféen eller selv medbringe mad og drikkevarer til møder o. lign. Fremadrettet foreslås det at cafeen får ret til eneservering af mad og drikke i huset. Det nuværende cafétilbud har åbent fra kl. 9.00 til ca. 20.00 på hverdage, og efter behov i weekenderne, bl.a. i forbindelse med arrangementer i huset. Hovedparten af gæsterne kommer i caféen mellem 17 og 19. I forbindelse med fastlæggelse af serviceniveauet i det fremtidige tilbud skal der tages stilling til hvorvidt den nuværende åbningstid skal fastholdes. Da det vurderes som vanskeligt at drive cafeen rentabelt med de nuværende åbningstider, foreslås det at åbningstiden ændres, således at der fremadrettet stilles krav om en minimumsåbningstid f.eks. mellem kl. 14 og kl. 20, på hverdage, samt i forbindelse med større arrangementer i huset på både hverdage og i weekender. Alternativt kan der gives et kommunalt tilskud for at understøtte den nuværende åbningstid. Der findes på nuværende tidspunkt ingen generelle retningsliner for udskænkning af alkohol i lokaler ejet af Slagelse Kommune. Praksis er at der i forbindelse med ad hoc arrangementer, f.eks. koncerter og lign., er udskænkning af alkohol. Konkret skal der derfor tages stilling til hvorvidt der fortsat skal være mulighed for udskænkning af alkohol både i caféen og i de øvrige lokaler i Kulturhuset. Indstilling Kultur- og Fritidschefen indstiller, at der arbejdes videre med en model for cafeen i Kulturhuset, der giver mulighed for at forpagteren kan gøre brug af andre lokaler ved større arrangementer at åbningstiden i cafeen ændres, således at der er som minimum er åbent fra 14 til 20 på hverdage, og derudover efter behov at cafeen i kulturhuset får ret til eneservering (både mad og drikke) til arrangementer i huset at der fortsat gives mulighed for udskænkning af alkohol i Kulturhuset. Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 2. maj 2011: Fraværende: ingen Der arbejdes videre med en model for cafeen i kulturhuset, der giver mulighed for, at forpagteren kan gøre brug af andre lokaler ved større arrangementer. Åbningstiden i cafeen ændres, således at der som minimum er åbent fra kl. 14 til 20 på hverdage og derudover efter behov. Cafeen i kulturhuset får ret til eneservering (både mad og drikke) til arrangementer i huset. Der gives fortsat mulighed for udskænkning af alkohol i huset. Udvalget er blevet indbudt til borgermøde af medborgerhuset og takker ja. Der blev uddelt 2 notater på mødet, et af juridisk karakter samt et, der kortfattet beskriver den proces, der er forløbet indtil nu.
14. Høring af sammenlægning af Korsør medborgerhus og Korsør kulturhusSagsnr.: 330-2010-61515 Dok.nr.: 330-2011-1011010 Åbent Kompetence: KFU Sagens indhold I forbindelse med organisationsændringen i Korsør Kultur- og medborgerhus har der i perioden 7. marts til 8. april 2011 været mulighed for, at interesserede borgere og brugere af huset har kunnet afgive høringssvar. Der er indkommet svar fra Haveselskabet Sydvestsjælland, Slagelse Musikskole, Radio Storebælt, Den folkeoplysende voksenundervisning i Slagelse Kommune, Folkeoplysningsudvalget, Ung Slagelse, Grundejerforeningen Taarnborg og Søfartspersonalets Maritime Klub Storebælt. Svarene medsendes som bilag Indstilling Center for Kultur og Fritid indstiller, at Høringssvarene tages til efterretning Bilag 330-2011-1030709 | Haveselskabet Sydvestsjælland | 330-2011-1000824 | Musikskolen høringssvar | 330-2011-1000955 | Radio Storebælt høringssvar endeligt | 330-2011-1001803 | FOF høringssvar | 330-2011-1001799 | Folkeoplysningsudvalget høringssvar | 330-2011-1001792 | Ungdomsskolen høringssvar | 330-2011-1001811 | Grundejerforeningen tårnborg høringssvar | 330-2011-1001786 | Søfartspersonalets Maritime Klub Storebælt |
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 2. maj 2011: Fraværende: ingen til efterretning |
Den 3. maj 2011 Kultur- og fritidsforvaltningen att. Kulturkonsulent Mikkel Kryger Jeg skal herved anmode om aktindsigt i de dokumenter, der blev forelagt kultur- og fritidsudvalget på mødet den 2. maj 2011 under pkt. 13 Der blev uddelt 2 notater på mødet, et af juridisk karakter samt et, der kortfattet beskriver den proces, der er forløbet indtil nu. Herudover skal jeg anmode om referater af de møder man har afholdt med den Selvejende Institutions bestyrelse om valget af model A og de dokumenter, der ligger til grund for modelllerne. Med venlig hilsen Poul Otto Seidel, Rødhøjvej 30, Svenstrup 4220 KORSØR TLF.: 58 38 08 40 Formand for Taarnborg Grundejerforening og Lokalråd Ambassadør for Agenda-21 borgerforums Natur- og Miljøgruppe i Korsør | Den 6. maj 2011 Hermed svar på anmodning om aktindsigt af 3. maj 2011
Venlig hilsen
Kirsten V. Jensen Chefkonsulent
Indkøb, Finans og Analyse Projekt og Analyse Rådhuspladsen 9, 3.sal 4200 Slagelse
Dir. tlf: 58 57 44 10 kivij@slagelse.dk www.slagelse.dk
| 330_2011_1052260_Notat__medborgerhus.doc.pdf 330_2011_1052264_Notat_om_sagsforløb_Kulturhuset.docx.pdf 330_2011_1052487_Svar_på_aktindsigt.docx.pdf Læs selv - et par interessante oplysninger er, at sagen allerede begynder medio 2009 - det er dengang Ingrid Dyhr Toft (K) er kulturudvalgsformand. Den 25. november 2009 samtidig med kommunevalget træffer kulturudvalget på et lukket møde principbeslutningen om at der skal oprettes en samlet kommunal enhed til at stå for driften af Medborgerhus, Fæstningen, Kulturhuset og Kabeldepotet. Der er holdt en lang række møder med den selvejende institution - der er altså ikke noget, der er kommet som en tyv om natten for bestyrelsen. Derimod ligger det klart at det juridiske notat først nu er kommet frem udvalget og bestyrelsen har aldrig set det tidligere. |
Det er så punktum finale for denne sag i denne ombæring. Her er lige lidt nostalgi fra Husets start i 1981 og lidt frem - gå ned i huset og besøg udstillingen - det er gratis. ... pludselig er det hele måske forbi - helt forbi bliver det dog ikke, men det bliver næppe det Medborgerhus du har kendt gennem 30 år. "... om lidt blir´ her stille - om lidt er det forbi - fik du set det du ville - fik du hørt din melodi?" HER HAR VI DET GAMLE KLUB HOTEL. I 1981 BESLUTTEDE KORSØR BYRÅD SIG FOR, AT MAN SKULLE HAVE SÅDAN ET HUS TIL BORGERNE - BYRÅDET VAR DELT I 2 LEJRE OG OPPOSITIONEN VAR KLART IMOD. KOMMUNEN KØBTE HUSET HER - SOM VAR I EN FORFÆRDELIG STAND. UDBYGNINGEN TIL HØJRE VAR ET VÆRTSHUS/RESTAURATION SOM DENGANG HED "FISKEN". INITIATIVTAGEREN VAR DEN DAVÆRENDE KULTURUDVALGSFORMAND RUTH HANSEN, SOM JEG KENDTE FRA EN HELT ANDEN SAMMENHÆNG, FORDI VI BEGGE VAR FOGEDER OG GIK PÅ FORVALTNINGSHØJSKOLEN PÅ FREDERIKSBERG SAMMEN, FOR AT BLIVE EKSPERTER I ALT DET DER HØRER FAGET TIL MED HENSYN TIL DET JURIDISKE SKOLERIDT. GORM VAR DEN ENESTE KOMMUNALE MEDARBEJDER DER BLEV SAT TIL, AT FÅ DET HER OP AT STÅ. BUDGETTET VAR OMKRING 440.000 KR. INKLUSIVE HANS LØN - DET ER I DAG PÅ 1,2 MILLIONER KRONER - IKKE NOGEN FORMIDABEL STIGNING PÅ 30 ÅR NÅR MAN TAGER HENSYN TIL DEN ALMINDELIGE PRISUDVIKLING. MAN GIK I GANG OG DER VAR HELDIGVIS FRIVILLIGE HÆNDER NOK. DET HELE SKULLE SÆTTES I STAND, MEN TEKNISK FORVALTNING FORLANGTE AT TINGENE SKULLE LAVES HÅNDVÆRKSMÆSSIGT FORSVARLIGT - DERVED BLEV DET MEGET KOSTBART OG MAN HAVDE KUN 160.000 KR. TIL ISTANDSÆTTELSER. JEG HUSKER FØRSTE GANG JEG LUKKEDE MIG IND I HUSET - FORTÆLLER GORM - JEG HAVDE EN PAPKASSE MED UNDER ARMEN, HVOR I DER VAR 140 NØGLER - DER VAR INGEN SEDLER PÅ, HVAD DE PASSEDE TIL. DET TOG SIN TID, AT FÅ DEM AFPRØVET OG SAT SEDLER PÅ. DE FØRSTE ÅR SATTE VI KUN FØRSTE SALEN I STAND - VI KUNNE IKKE MAGTE MERE. EN PUDSIG TING VAR, AT VI OPDAGEDE, AT DER VAR EN KØKKENELEVATOR NEDE FRA KÆLDEREN OG OP TIL KØKKENET DER KØRTE PÅ JÆVNSTRØM. NÅ, VI FIK SAT NOGLE SIKRINGER I OG SÅ TRYKKEDE VI PÅ KNAPPEN - DET SKULLE VI ALDRIG HAVE GJORT. DET STOD UD MED RØG OG FLAMMER, MEN ELEVATOREN RYKKEDE SIG IKKE UD AF FLÆKKEN. VI FIK HELDIGVIS SLUKKET ILDEN - ELLERS HAVDE VI IKKE HAFT NOGET HUS TILBAGE. SÅDAN VAR DET MED DET HELE I HUSET - ALT VAR NOGET GAMMELT DEFEKT SKRAMMEL. DER STOD 30 CENTIMETER VAND I KÆLDEREN. VI REGNEDE MED, AT DET VAR HAVVAND DER TRÆNGTE IND DA DER VAR GÅET EN MÅNED OPDAGEDE VI AT DER IKKE VAR MERE OLIE I OLIETANKEN UDE I GÅRDEN. VI HAVDE ELLERS FÅET FYLDT DEN OP FOR 16.000 KR. HVOR VAR OLIEN MON? FORKLARING: DEN VAR LØBET OVER I TRIX-TANK SYSTEMET UDE I GÅRDEN. DEN BLANDING DER VAR KOMMET UD AF DET KUNNE IKKE ANVENDES TIL NOGET SOM HELST. VI HAVDE OGSÅ VANSKELIGHEDER MED NAVNET PÅ HUSET. MAN HAVDE TÆNKT SIG AKTIVITETSHUSET, MEN DET FALDT IKKE I GOD JORD - DER VAR SÅ MANGE GRUPPER AF UNGE PÅ BÅDE VENSTRE- OG HØJREFLØJEN OG DET HER NAVN VILLE BARE HENLEDE OPMÆRKSOMHEDEN PÅ BOLIG BZ'ERE. HVIDOVRE KOMMUNE HAVDE LIGE LAVET EN SÅDANT HUS OG DET HED MEDBORGERHUSET. SÅ DET KALDTE VI OS OGSÅ FOR - FORTÆLLER GORM. JEG HAR FAKTISK HAFT KONTOR I HUSET I DE TO LOKALER LIGE UNDER KRANEN MED HERLIGSTE UDSIGT. JEG KUNNE SIDDE HEROPPE OG NYDE UDSIGTEN VED MIT STORE SMARTE SKRIVEBORD OG BLANDT ANDET KIGGE UD AT TÅRNBORGVEJ OG NÆSTEN HELT HJEM HEN OVER NORET. DET VAR DENGANG JEG VAR FORMAND FOR ARBEJDERNES FORSIKRINGSSELSKAB "BILLEDRØRET". VI HAVDE OVER 1400 FORSIKRINGSTAGERE. DEM INDKALDTE JEG TIL GENERALFORSAMLING - HELDIGVIS KOM DE IKKE ALLE SAMMEN - DET HAVDE JEG SATSET PÅ, AT DE IKKE GJORDE, MEN JEG VAR NOGET NERVØS TIL DET SIDSTE. JEG HAVDE EGEN NØGLE OG KUNNE KOMME, NÅR DET PASSEDE MIG NAT OG DAG OG LØRDAG OG SØNDAG. DER VAR MØRKEKAMMER PÅ SAMME ETAGE OG DET BENYTTEDE JEG MIG FLITTIGT AF - SELV OM DET VAR UNDERLIGT AT GÅ HERINDE I ORANGE LYS MED FORSTØRRELSESAPPARATER OG SKÅLE OG KEMIKALIER OG RINDENDE KOLDT VAND TIL AT SKYLLE BILLEDERNE I - JEG FIK SIMPELTHEN TISSETRANG AF AT HØRE PÅ RISLERIET, DER VAR EN LYSSLUSE - SÅ DET VAR BARE AT GÅ PÅ TOILETTET, MEN DET TAGER NU LIGE SÅDAN ET KVARTERS TID, NÅR MAN KOMMER FRA MØRKET AF. SÅ KUNNE MAN SE, AT MAN IKKE VAR RIGTIG KLOG, SOLEN SKINNEDE UDENFOR OG FOLK VAR TAGET TIL STRANDEN. JEG HUSKER DER VAR BØVL MED ALARMSYSTEMET - AF OG TIL MÅTTE JEG OP OG NED I BYGNINGEN FOR AT LUKKE DØRENE PÅ EN BESTEMT MÅDE, SÅ SYSTEMET IKKE MELDTE FORKERT PÅ EN AF DE MANGE FØLERE. JEG HAVDE OGSÅ ET KODEORD, SÅ JEG KUNNE RINGE OG SIGE, AT DET VAR FALSK ALARM HVIS ALARMEN GIK. DE KOM VIST HELT FRA VORDINGBORG ELLER NÆSTVED. DET VAR FØR JEG FIK MOBILTELEFON, MEN DER VAR MØNTTELEFON I STUEETAGEN. PLANCHE FRA DEN SPÆDE BEGYNDELSE I 1981 PLAKAT FRA 1 ÅRS FØDSELSDAGEN I 1982 - BEMÆRK OPFORDRINGEN: LAGKAGER MODTAGES MED TAK EN FLOK AF HJÆLPENDE HÆNDER FRA DEN SPÆDE BEGYNDELSE OG FORMENTLIG ALLE AKTIVE I BESTYRELSEN - JEG KAN KENDE LILIAN I FRONT OG HANS PETER UDE TIL HØJRE. HAN FORTALTE MIG ENGANG, AT DENGANG HAN SEJLEDE PÅ DE SYV HAVE SOM STOR KNÆGT, VAR HAN KOMMET UD FOR AT SKUDEN GIK NED - HAN KOM I EN REDNINGSBÅD, MEN DET VAR LIGE MED NØD OG NÆPPE. HANS MOR HAVDE NEMLIG FORMANET HAM INDEN HAN TOG PÅ LANGFART, AT HAN SKULLE PASSE PÅ SIT KONFIRMATIONSTØJ, SÅ DET SKULLE HAN LIGE HENTE I KAHYTTEN OG DA VAR DET VED AT VÆRE FOR SENT. HAN BLEV REDDET - DET KAN DU SELV SE PÅ BILLEDET. JEG HAR LIGE FÅET HJÆLP TIL NAVNENE. DET ER NATURLIGVIS LEIF HELT UDE TIL VENSTRE DET BURDE SELV JEG KUNNE SE. UNDER HAM STÅR MAI-BRITT OG BAGVED BJARNE BJØRNVIG. DAMEN I PINK ER LISSI HØY OG BAG HENDE HENDES DATTER WINNIE. DEN UNGE MAND ER ALLAN ALBRECHT SOM KOM HERUDE FRA SVENSTRUP. - JA, DENGANG VAR GORM NOGET YNGRE EN DEJLIGT BILLEDE AF EN UNG "TRÆT" MAND MED LANGT HÅR OG TROMMESÆT. I DENNE HER UDKLÆDNING LIGNER MAN BESTEMT EN, DER IKKE HAR OPFUNDET DET VARME VAND ELLER ØLOPLUKKKEREN. DET MÅ HAVE VÆRET SKIDESJOVT. HEKLA JUNIOR HAR FORTALT MIG, AT HAN FAKTISK HAR UDFØRT DE HER HANEKAMME OG FARVET DEM. SÅDAN HAR EN DEL AF UNGDOMMEN ALTID GJORT OG VIL FORTSAT GØRE. HVORDAN VAR DU SELV MAJET UD I DEN ALDER? EN RIGTIG FLOT PLAKAT OG EN RIGTIG DYGTIG TEGNER. ET PAR TØSER I "HORMON-ALDEREN". HUSET RUMMEDE FOLKEDANSERNE MED ET SPILLEMANDSORKESTER. DER VAR EN AMATØRTEATERGRUPPE. DER VAR NOGET MAN I DAG VILLE KALDE FOR "STJERNE FOR EN AFTEN", HVOR ALLE DER MENTE AT KUNNE ET ELLER ANDET KUNNE KOMME TIL OPTRÆDE. MAN HAVDE KARNEVALLER OG ET HAV AF FESTER. JEG HAR SELV VÆRET TIL FØDSELSDAGSFEST FLERE GANGE OG ENDOG VED ET PAR LEJLIGHEDER HAFT MAJA HANSEN TIL BORDS. DET VAR EN DAME DER KUNNE TRYLLE MED POESIEN OG PROSAEN. PÅ INGEN TID KUNNE MAJA FREMSTILLE EN VISE ELLER ET DIGT MED INDHOLD, DER KUNNE SÆTTE TANKER I GANG. Hansen, Maja To kvinder [bog + musikoptagelse (cd)] : 1933-2006 / tekster af: Maja Hansen. - 1. udgave. - [Slagelse] : Slagelse Bibliotekerne, 2008. - 1 bog (47 sider) : ill. i farver, 1 cd
Pris 150 kr. "FOTO BØRGE" OG GORM I DEN FØRSTE CAFÉ - DER ER LØBET NOGET VAND I STRANDEN SIDEN DA. PLAKAT FRA FØDSELSDAGSFESTEN 1982 - DET HER MED "KATTEN" VAR NOGET BRØDRENE BØGILD STOD FOR. ET HERLIGT BILLEDE - JEG KENDER IKKE DEN CERUTRYGENDE DAME MED RØDVINSFLASKEN OG RÆV OM SKULDRENE - MEN DET GØR ALLE ANDRE NOK. JEG VILLE GERNE HAVE MØDT HENDE. TÆNK DET VAR DENGANG, MAN MÅTTE RYGE I HUSET. GORM FORTÆLLER MIG, AT DAMEN ER FRU POULSEN, SOM VAR GIFT MED EN SADELMAGER. DET ER JULEAFTEN 1981 - DET VAR ET ARRANGEMENT GORM OG HANS HUSTRU STOD FOR SÅLEDES, AT ENSOMME ÆLDRE OG MÅSKE OGSÅ YNGRE HAVDE ET STED AT TILBRINGE JULEAFTEN I SAMVÆR MED ANDRE. DER KOM HELE 40 MENNESKER. MAN HAVDE IKKE SÅ MANGE PENGE, MEN EN GAVE SKULLE GÆSTERNE HAVE. DET BLEV EN FLASKE RØDVIN TIL FRU POULSEN OG DEN VAR HUN TILFREDS MED. DER VAR UTROLIGT MANGE UNGE DER SPILLEDE ROCK-MUSIK I HUSET. DE FIK ØVELOKALER HELT OPPE I HUSET OG MÅTTE SÅ SLÆVE DERES MUSIKINSTRUMENTER OG ANDET GREJ OP OG NED, MEN ELLERS VAR DET IKKE TIL AT FÅ ØRENLYD. JEG HOLDT TIL HOS RADIOAMATØRERNE OG VI VAR OGSÅ HELT OPPE UNDER TAGET AF HENSYN TIL VORE ANTENNER VI HAVDE PÅ TAGET OG UD OVER GÅRDEN. JEG KOM OGSÅ PÅ VIDEOVÆRKSTEDET, FORDI JEG ER UDDANNET RADIO- OG TV-TEKNIKER OG KUNNE GØRE LIDT GAVN HER. DET VAR MANGE GANGE IKKE TIL AT GENNEMFØRE RADIOKOMMUNIKATION ELLER FÅ LAGT SPEAKERKOMMENTARER PÅ EN VIDEO, FORDI VI NÆRMEST BLEV BLÆST UD. HOLDNINGEN VAR DOG DEN, AT DE UNGE OGSÅ SKULLE VÆRE HER OG KUNNE SLÅ SIG LØS. VI HAVDE JO OGSÅ VÆRET UNGE ENGANG. I WEEK-ENDERNE BLEV DER TIT HOLDT DISKOTEKER TIL LANGT UD PÅ NATTEN. DET VAR GODT AT MAN IKKE HAVDE NABOER LIGE OP AD. "FOTO-BØRGE" - BØRGE ANDERSEN, FORKLÆDT TIL NARRESTREGER. DET ER I FORBINDELSE MED ET KARNEVAL. BØRGE VAR EKSPERT I ALT MED FOTO, MEN STOD OGSÅ FOR MEGET AF DET GRAFISKE ARBEJDE PÅ TRYKKERIET. VI HAR OGSÅ HAM AT TAKKE FOR DE MANGE GODE BILLEDER - HUSET HAR OVER 2.000 I ARKIVET OG DE FLOTTE PLAKATER - SOM JEG MEGET VILLE VIDE HVEM DER HAR TEGNET. DE ER GRAFISK I MEGET HØJ KVALITET. JEG ER OGSÅ NYSGERRIG EFTER AT FÅ OPKLARET HVEM, DER HAR FUNDET PÅ DET HELT UNIKKE MEDBORGERHUS LOGO. DET ER VIRKELIG GENIALT TÆNKT. DET HER KAN KUN BLIVE ET LILLE BITTE GLIMT AF HUSETS 30 ÅRIGE HISTORIE. JEG HÅBER AT GORM NU HVOR HAN GÅR PÅ PENSION MÅSKE VIL OVERVEJE, AT SKRIVE DEN FULDE HISTORIE OM HUSET. KRIGSSEJLERNE HAR OGSÅ DERES HISTORIE - DER VAR 40 I FORENINGEN OG DE HAVDE VENSKABSFORBINDELSER TIL NEWCASTLE - I DAG ER DER NOK IKKE MANGE TILBAGE. DEN DER CAFE DER HED "FISKEN" KOM SENERE TIL AT HEDDE "STOPPESTEDET". SÅ ER DER OGSÅ EN PERSON SOM EINAR SCHROLL - HER MÅ OGSÅ KUNNE FORTÆLLES EN VIRKELIG GOD HISTORIE. DET SAMME GÆLDER KORSØR MUSIKFORENING OG AMATØRTEATERGRUPPEN. DEN HISTORIE SKAL FORTÆLLES OG JEG ER SIKKER PÅ, AT EN STOR HERLIG BOG HEROM VIL BLIVE EN BESTSELLER. webmaster den 2. maj 2011 |
Under udarbejdelse - webmaster den 27. april 2011 - DET HER ER EN KLADDE - JEG KAN IKKE NÅ MERE I DAG - DA JEG HAR HAFT GÆSTER (28. APRIL 2011) - nu tror jeg det er færdigt, men så er det tid til at komme ud og fejre arbejdernes internationale kampdag - det er jo 1. maj med røde faner, bøgegrene, masser af ølbajere, pølser og ligegyldige politiske taler. Så blev teksten færdig |
Kulturdebat - her folketingsmedlemmerne Troels Christensen (V) og Mogens Jensen (A). De er begge kulturordførere i Folketinget.
Der varmes op med
en dansk version af "I can do anything better than you can!" fra "Annie Get Your Gun."
Vi kunne konstatere, at Mogens faktisk havde en ganske glimrende sangstemme og Troels kan sagtens håndtere et flygel.
Troels har for tiden stor succes med kopiversioner af Hansi Hintersher numre og er i gang med at indspille en CD.
"Bimmer" Bent-Erik passer mixerpulten og alt det andet teknik med lys o.s.v.
Kirsten og Aase passer baren. Jeg skulle nu bare have en kop the og et stykke hjemmebagt kage for at få debatten
til at glide ned og blive fri for at høre på Mogens.
Gorm stiller spørgsmålet til panelet. Ebbe Ahlgren og Andersen Nielsen er også mødt op. Den stakkels ordstyrer havde
de sværeste problemer med at styre Mogens Jensen, der hver gang han mente han skulle sige noget rejste sig op og
buldrede løs med tordenstemme og han blev ved så længe det passede ham.
Mon han er klar over, at han taber alt ved en sådan optræden. Næppe.
Hele seancen var faktisk temmelig kedelig - folk var mødt op fordi man troede det handlede om Medborgerhuset
- det gjorde det ikke.
Der kom dog undervejs et morsomt indlæg. En tilhører havde været med på kulturhøringen for et par år siden
ude i stenladen på Lille Tårnborggård. Han var kommet med idéer og forslag til den daværende kulturudvalgsformand
Ingrid Dyhr Toft (K). "Senere ville jeg høre hvad der var sket med mine forslag - for det var vel meningen, at mine forslag og
idéer skulle bruges til noget. Jeg skrev til forvaltningen for at få et svar, men hørte ikke noget. Sig mig engang, gider
Slagelse kommune da ikke svare sine borgere?"
"Jo, det gør vi da." sagde Ebbe Ahlgren.
Det resulterede i et latterbrøl fra forsamlingen.
BUSPLANEN UDSAT ET ÅR DET VISER AT VOR FORENING KAN VÆRE MED TIL AT GØRE EN FORSKEL DET VAR GODT AT VI SENDTE DET HØRINGSSVAR DET ER HELLER IKKE HELT TOSSET AT HENVENDE SIG TIL VORE LOKALE POLITIKERE I BYRÅDET | |
Poul Otto Seidel Fra: "Ib Larsen (Byråd)" <iblar@slagelse.dk>Til: "'Poul Otto Seidel'" <poseidel@dbmail.dk>; Sendt: 26. april 2011 22:39 Emne: SV: Hjælp omkring Tårnborg skole, busplanen og Korsør Medborgerhus Side 1 af 3 27-04-2011 Hej Poul. Det samlede byråd har i dag besluttet at udsætte ændringer i busplanen et år, det sker bl.a. på grund af de indkomne indsigelser, ønsket om bedre detailplanlægning, ønsket om mere omfattende høring samt ønsket om at undersøge muligheden for gratis busdrift. Hilsen Ib Venlig hilsen Ib Larsen (Byråd) Udvalgsformand Teknik og Miljø Byråd Frølundevej 108 4220 Korsør Dir. tlf: 20 27 30 99 iblar@slagelse.dk www.slagelse.dk |
Tilbage til oversigt
Vejbelysning 2011 BETALING FOR VEJBELYSNING PÅ PRIVATE FÆLLESVEJE Slagelse kommune er ved at indføre at grundejere på private fællesveje selv skal betale for vejbelysningen. Hvis du har været så naiv at tro, at du betalte for vejbelysningen over ejendomsskatterne så har du taget fejl. Heldigvis har vi kun få private fællesveje i vort område. | |
Nedenstående mail er sendt til Slagelse kommune den 23. marts 2011.
Slagelse Kommune
Vedr.: Kongstedparken -
Vedr. vedligehold og drift af stisystem (sagsid.:330-2010-49917) og betaling af vejbelysning på privat fællesvej (Sagsid.: 330-2011-128696)
Grundejerforeningen skal hermed stille sig undrende overfor kommunens argumenter for en ukritisk overdragelse af vejbelysningen til grundejerforeningen ud fra de anførte argumenter, idet argumentationen generelt er underkendt i forhold til den ny Privatvejslov, der træder i kraft pr. 1. januar 2012. Grundejerforeningen bemærker, at kommunen ønsker overdragelsen iværksat efter det gamle regelsæt blot én måned før det nye regelsæts ikrafttræden.Grundejerforeningen må umiddelbart protestere over den gennemførelse, som kommunen agter at gennemføre, ud fra primært to betragtninger: 1) belysningen pt. ikke fremstår i den stand, som den fremover skal holdes i. Det burde være kommunen bekendt, at samtlige lyskilder formentlig skal udskiftes inden 2015 grundet nye EU- energikrav på dette område. 2) kommunens beskrivelse af det overdragede område rummer arealer, der er grundejerforeningen uvedkommende, hvorfor disse områder bør udskilles og administreres ift. Privatvejsloven. 3) kommunens argumentation for at indføre et "lighedsprincip" ud fra generelle forudsætninger er ikke i overensstemmelse med de lokale forhold, der er nærmere bestemt af lokalplanen. Ad 1. Oplysningerne omkring dette forhold stammer fra Dansk Center for Lys samt Parcelhusejernes Landsforening (PL), der er interesseorganisation for landets grundejerforeninger. Såfremt grundejerforeningen skal overtage ansvaret for belysningen i foreningens område, må det således være et krav, at der dels afholdes en formel afleveringsforretning og at belysningsarmaturerne er bragt i overensstemmelse med de kommende EU-regler. Kommunen bedes endvidere tilkendegive, hvorvidt det i øjeblikket er under behandling, at alle lysstandere fremover skal monteres med separat HPFI-anlæg.
Ad 2. Grundejerforeningen er medlem af Parcelhusejernes Landsforening (PL), som vi har konsulteret i nærværende sag. PL har udtalt, at det er ulovligt for en grundejerforening at afholde omkostninger, der relaterer sig til omstændigheder udenfor grundejerforeningens geografiske område. Det bemærkes, at grundejerforeningens geografiske område ikke er umiddelbart identisk med det i lokalplanen anførte område, som kommunen henholdes sin overdragelse til, hvorfor konklusionen er, at der er sti- og vejarealer, der er beliggende udenfor grundejerforeningens område. Grundejerforeningens geografiske område udføres af matrikel 8e og 40c af Landsgrav, Slagelse jorder. Grundejerforeningen kan således ikke for så vidt dele af de i lokalplan 194 omtalte vej- og stistykker overtage vedligeholdelsesforpligtelsen.
For en god ordens skyld skal jeg nedenfor gengive PL´s vurdering af spørgsmålet om belysning set i forhold til den geografiske begrænsning. For så vidt sti- og vejsystemet må der sondes mellem 3 fysiske forhold:
a) Sti- og vejarealer, der alene ligger udenfor foreningens geografiske område b) Sti- og vejarealer, der er tilstødende grundejerforeningens område c) Sti- og vejarealer, der alene er beliggende i grundejerforeningens område ad a) Det er PL´s vurdering, at stistykket tilstødende matrikel 3dv, 3dp og 41a (ved Korsørvej), stistykket beliggende mellem matrikel 39a, 39c og 37b (ved Lillevangsvej) samt vejstykket løbende mellem matriklerne 3ef samt 3eø (ved Kongstedvej) må være grundejerforeningen uvedkommende, idet det ikke fremgår af matrikelkortet, at disse sti- og vejstykker er del af henholdsvis matrikel 8e eller 40c. Tværtimod ses disse arealer på kortmaterialet adskilt fra nævnte matrikler. Sidstnævnte vejstykke har efter det oplyste på nuværende tidspunkt status af kommunal vej. Dette synspunkt understøttes af lokalplan nr. 194 § 2.1, der omtaler, at lokalplanens område er matrikel 8e og 40c samt udskilt vejareal litra eq og 2 private fællesveje. Vedligeholdelse af disse sti- og vejarealer bør således - med henvisning til Privatvejsloven - alene pålægges de tilstødende ejendomme, der i øvrigt bemærkes ikke at være medlemmer af grundejerforeningen Kongstedparken. ad b) For så vidt de dele af sti- og vejsystemet, der ligger tilgrænsende grundejerforeningens område, vil der med henvisning til Privatvejsloven være tale om, at der skal ske en deling af omkostningerne til drift- og vedligehold mellem grundejerforeningen og de øvrige tilstødende matrikler, der ikke er medlemmer af grundejerforeningen.
ad c) For så vidt de dele af sti- og vejsystemet, der alene ligger indenfor foreningens geografiske afgrænsning, er det grundejerforeningen opgave at forestå drift- og vedligeholdelse heraf, når der sker en overdragelse af belysningen. Dette fremgår også af bestemmelsen i lokalplan nr. 194 § 10.2., der specificerer, at grundejerforeningens skal forestå drift og vedligeholdelse af veje og stier samt beplantede områder indenfor bebyggelsens fælles friarealer. Lokalplanen ses ikke i øvrigt at berører drift- og vedligehold af de sti- og vejsystemer, der ligger udenfor de fælles friarealer. Ad 3. Det bemærkes hertil, at området fra kommunal side er underlagt særlige arkitektoniske hensyn, idet det kræves, at belysning udføres som parkbelysning på lave standere (lokalplan 194 §8 stk. 6). Som udgangspunkt er dette således ikke i overensstemmelse med forudsætningerne for en indførelse af et "lighedsprincip". Såfremt foreningen skal drive belysningen i foreningens område, må det således være et krav, at sådanne arkitektoniske hensyn ikke længere er gældende, at kommunen udskifter standerne under hensyn hertil eller subsidiært tilsikrer, at belysningen i det hele taget lever op til de kommende EU-energikrav. Endvidere skal vi udbede os kommunens tilkendegivelse om, hvorvidt de eksisterende standere i det hele taget kan modificeres til at leve op til de omtalte EU krav.
Undertegnede skal anmode om at få tilsendt en oversigt indeholdende kontaktinformationer på formænd for øvrige grundejerforeninger og (andels)boligforeninger i Slagelse Kommune, der er berørt af kommunens tiltag mht. betaling af vejbelysning/indførelse af "lighedsprincip". Det bemærkes i øvrigt, at kommunen efter den nye Privatvejslov, i langt videre udstrækning vil kunne stå for betaling af belysning, hvilket umiddelbart vil medføre langt mindre administration og langt mindre økonomiske tab for borgerne.
Med venlig hilsen
f/Grundejerforeningen Kongstedparken Tage G. Arentsen Kongstedparken 21 4200 Slagelse Kopi til Borgmester Lis Tribler og fmd. f. teknik og miljø udv. Ib Larsen Så går det løs. Se brevet ovenfor - så kan du se, at der er gang i den. Brevet er et enkelt brev af flere i en sag om betaling for vejbelysning i en udstykning med private fællesveje. Stedet er Slagelse by, men det er ikke det eneste sted. Formanden fik i dag onsdag den 20. april 2011 en telefonopringning fra Leif Rousing, Bragesvej 72 på Halsskov. Han kunne fortælle, at man lige havde fået et brev fra Slagelse kommune. De skal nu til at betale for vejbelysningen. De er 126 parceller i den private udstykning med private fællesveje. Der er ialt 56 vejlamper i området. Kommunen afkræver dem fremover 40.000 kr. årligt for belysningen. Han spurgte om vi havde hørt noget fra kommunen - svaret var et nej, men vi ved jo ikke hvilke tiltag, der kan komme. Vi har os bekendt kun en privat vej i området og det er Søvej. Jeg kunne opså oplyse Leif om, at man på et tidspunkt ville lade offentlige veje i vort område overgå til private fællesveje. I Vemmelev havde man forlangt, at de veje der skulle overdrages skulle være nyinstandsatte. Derfor blev sagen taget af bordet fra dengang Korsør kommunes side. Endvidere havde jeg en smule kendskab til, at man havde været i gang med det her i Vemmelev, men der havde kommunen fjernet de lysstandere, der lige var gravet ned og opgivet sagen. Leif havde også hørt om den sag. Jeg nævnte for Leif, at vi kort havde drøftet spørgsmålet på vor årlige generalforsamling og at det var medvirkende årsag til at vi ville fastholde kontingentet uændret, da vi er nødt til at have midler til de indledende drøftelser med advokat og anden bistand. Vi har aftalt, at vi holder os i kontakt. Leifs mission var en samlet indsats mod kommunen og dens tiltag. Jeg sagde, at vi ville rette henvendelse til Slagelse kommunes tekniske forvaltning for at høre, hvilke ting de har i støbeskeen til os. Indsat den 20. april 2011 af Webmaster |
Tilbage til oversigt
forsidebilleder
Svenstrup Strand med klinten og Storebæltsbroen som baggrund.
Man er nødt til at gå et pænt stykke ud i vandet for at få det her motiv i kassen.
Det er herligt med en dukkert en lun sommeraften
Så kom der en måge med på billedet. Det myldrede ellers med digesvaler.
Vi skrev til Marianne Have i Slagelse kommune, at bålpladsen oppe ved
toiletterne var ødelagt og at man burde rette op på et inden man hejste
det blå flag. Vi blev meget glade da vi kom på stranden og så at man
givet os en helt ny bålplads nede på stranden. Der var endda lidt brænde.
Man kan selvfølgelig også tage en minigrill og lidt grillkul med og indrette sig nede i sandet.
Det var der en gruppe unge mennesker der gjorde denne aften.
"KOM MAJ DU SØDE MILDE ..." - BLOMSTRENDE INGRID MARIE ÆBLETRÆ I FORMANDENS HAVE - MAJ 2011
Det er en iskold 1. maj 2011 - temperaturer langt under normalen dog med et dejligt solskinsvejr.
Her i fæstningen finder vi i fanestativet Taarnborg Socialdemokratiske Forenings fane. Det bliver formentlig
forsidebilledet i en anden beskæring.
En øjeblikssituation - vor borgmester Lis i ivrig samtale med nogle 1. maj deltagere.
120 lærerfyringer kunne være temaet.
Her har vi Hans Thomsen i midten - Hans var Kultur- og fritidsforvaltningschef gennem mange år i Korsør kommune.
Her er han i snak med Ib Larsen og Jørgen Andersen.
Jeg fik en lang snak med Hans. Den handlede om Medborgerhuset. Han var dybt bekymret.
Jeg har været nede i arkivet og har blandt andet haft fat i alle de mange papirer du sendte mig dengang vi
lavede den selvejende institution. Jeg spurgte i indenrigsministeriet om tingene var OK. Ingen skal
komme i dag og sige at tingene er ulovlige.
Jørgen Andersen kunne ikke se nogen problemer i forhold til den proces der er i gang med Medborgerhuset.
"Jeg tror vi får et meget bedre Medborgerhus ud af det". siger Jørgen. Jeg tror han
driller mig.
Anne-Marie Helger optræder på slap line. Det er utroligt som hun kan få folk til at grine og klappe og blive glade.
"Velkommen kære publikummer og publikusser. Vi skal have vort land tilbage. I dag er det sådan,
at den der har skal gives, mens den fattige skal plages. Vi har ikke en VK-regering. Vi har en WC-regering. Husk
lige at trække ud. - Da jeg var ung var det på mode, at være et pænt menneske. Nu er det trendy
at være et dumt svin. Så er der lige fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Forskelsparti
- det er hjemstavnsblondinen i dansk politik. Det er med politikere ligesom med duer - jo højere de
kommer op des bedre kan man se røvhullerne. De uskyldige duer taber en klat på os - det er
deres natur, men politikerne skider på os og når de regerer landet - så er det for galt.
Det er måske lidt plat, men det er også sjovt. Efter den omgang var der ingen der gad høre på
de øvrige taler. Dem er der ingen, der har gidet høre på i mange år.
Hun er da festlig i det her kostume - rød front med flæser. Hun betegner sig selv som "en ræverød rappenskralde".
Vi fik lige hendesautograf på et af de dannebrogsflag hun delte ud med buddet
på det Danmark Anne-Marie vil have tilbage.
Her er der sat et ledeord ind for hvert bogstav i DANMARK.
N er Næstekærlighed for at nævne et.
Charlotte Petersson - formand for Halsskov Lokalråd. Jeg har kendt dette "barn" fra hun begyndte at kravle.
Charlotte har en fortid som D.S.U. formand - så hun er altid til 1. maj.
Jeg har drøftet med Gorm om lokalrådet skulle lave høringssvar vedrørende Medborgerhuset.
Det mente han ikke var nødvendigt - fortæller Charlotte mig. Vi ville selvfølgelig have blandet os, hvis man mente
det kunne gøre en forskel. Medborgerhuset er en af de få rigtig gode ting, vi har her på Halsskov.
Hver 1. maj tager jeg et billede af det skur her. Det er endnu ikke faldet sammen - selvom det ser sådan ud.
Her ovre på skrænterne til højre har et par lokale "røde" lokale politikere slået sig ned.
Her er badestrand - udsigt og natur. Ikke ligefrem beskedne arbejderboliger, men herlige store villaer.
Det er næppe den rene tilsætning, at være politiker.
Det kan også bruges til forside, men det mangler lidt budskab.
Den første rigtige forårssøndag i april drager man ud for at fiske i de gamle bilfærgelejer -
er det ikke herligt at bo på en egn, hvor man kan dyrke denne vidunderlige hobby så mange steder.
Jeg ville have billedet på forsiden, men læs videre og hør hvorfor det ikke kom der.
april - foto: p.o.s. 17.4.2011
Det er lidt af et mareridt at få et billede til at passe til forsiden.
Der skal være noget neutralt foroven på den
største del af fladen så tekst kan anbringes og noget man kan genkende 3/4 nede
og igrn forneden, noget som må dækkes af tekst. Jeg kan lide billedet -
det er inde i standarden - det samme gælder ikke for det ovenfor. Eller beskåret sådan som det her.
Hele tiden skifter lyset og stemningen her ude ved Storebælt. Jeg kunne ikke stå for
modlyset, så man kan mærke på billedet, at det nærmest blænder en i øjnene - efter en lang mørk barsk vinter og
en manglende sommer sidste år - og så den store færge, som jeg ikke ved hvad er for en.
april - foto: p.o.s. 17.4.2011
Det er forår - vintergækker, erantis og krokus i formandens have - marts - foto: p.o.s. 26.3.2011
Drenge leger å isen på søen ved Halsebyvænget - feb 2011 - foto: Tommy
Tilbage til oversigt
MEDBORGERHUSET 30 ÅR
Tilbage til oversigt
VAND NÅR DU TAGER ET GLAS KOLDT VAND FRA HANEN TÆNKER DU SIKKERT IKKE OVER HVOR DET KOMMER FRA VI HAR I SLAGELSE KOMMUNE ET TEAM AF MEDARBEJDERE - DET SÅKALDTE GRUNDVANDSTEAM - DE DRAGER OMSORG FOR FORSYNINGSSIKKERHED, VANDKVALITET, SIKRING AF VANDVINDINGSOMRÅDER OG TUSINDE ANDRE TING. VIDSTE DU AT DER ER KILDEPLADSER, DER ER TRUET AF FORURENING OG AT DET ER NØDVENDIGT AT UDBYGGE FORSYNINGSNETTET Som led i SK Vands Tekniske Strategiplan er det planlagt at etablere nye transportledninger til udveksling af rent vand mellem distributionsnettene i Slagelse, Korsør og Skælskør. Formålet hermed er at forbedre forsyningssikkerheden. Endvidere etableres nye råvandstransportledninger, som gør det muligt at pumpe mere råvand til både Erdrup og Valbygård vandværker. SK Vands kildepladser har tilstrækkelig kapacitet til at dække det fremtidige behov, men der er problemer med stigende kloridkoncentrationer. Det gælder især kildepladserne Erdrup, Gl. Brorup og Vestre, men der er også problemer på flere af de øvrige kildepladser. Endvidere truer en organisk forurening kildeplads Hovedværket. Det kan derfor blive nødvendigt at aflaste eller nedlægge en eller flere kildepladser på grund af problemer med råvandskvaliteten på kildepladserne. SK Vand A/S arbejder derfor løbende på at lokalisere nye egnede kildepladser. Økonomiudvalget behandlede vandplanen den 11. april 2011 og anbefalede den til byrådets godkendelse. Det blev også besluttet at gå i gang med ekspropriationer af arealer til nye transportledninger. Det er tung læsning - men bestemt ikke kedelig. Du kan læse de vigtigste dokumenter her - bare klik vandforsyningsplan.pdf vandforsyningsplan_forudsætninger_status.pdf vandforsyning_kort.pdf |
|
UDE PÅ KNIVKÆR 6 FINDER DU FRØLUNDE VANDVÆRK DET HAR I DAG EKSISTERET I 102 ÅR DET FORSYNER KUN ET MINDRE LOKALOMRÅDE - 93 HUSSTANDE, MEN HAR EN SPÆNDENDE LOKALHISTORISK FORTÆLLING AT BERETTE. JEG FANDT DENNE GAMLE ARTIKEL I MIT ARKIV - DET ER FAKTISK EN BÅDE SJOV OG SPÆNDENDE HISTORIE. WEBMASTER KENDER PERSONLIGT TO AF DE PERSONER DER SIDDER I VANDVÆRKSBESTYRELSEN - DU KENDER SIKKERT OGSÅ NOGLE AF DEM. |
|
|
|
|
|
INDSAT AF WEBMASTER DEN 12. APRIL 2011 - det var svært, at få skåret det til så det passer her |
Tilbage til oversigt
NU BEGYNDER DET AT GØRE RIGTIGT ONDT, HER ER ANDEN DEL AF DE NEDSKÆRINGER, DER RAMMER VORE SVAGESTE MEDBORGERE DET BEGYNDTE SOMMEREN 2010, HVOR VI SKREV I DETALJER OM DET HER (SE ARKIVET). KAN MAN VÆRE DET HER BEKENDT? | |
Kommunerne vil spare på hjælpen til handicappede. Flere hilser debatten velkommen, men pointerer, at det er farligt at sammenligne udgifterne til handicappede med andre områder Handicappede har i flere år været fritaget for besparelser, men det er på vej til at ændre sig. Kommunerne lægger op til at skære i udgifterne til handicappede, og det vækker bekymring hos Danske Handicaporganisationer. "I diskussionen lige nu er det personer med de største handicap, der udpeges til at være skyld i de besparelser, der rammer folkeskolen, ældre og børneområdet. Det er samfundets holdning, der er på spil i øjeblikket," siger formand Stig Langvad.
Han peger på, at mennesker med handicap bliver spillet ud mod andre borgere og bliver gjort ansvarlige for, at man er nødt til at skære ned på andre områder. Han deler ikke holdningen om, at handicappede får hjælp på resten af samfundets bekostning. Besparelserne er en del af de prioriteringer, som kommunerne foretager i disse år som følge af den trængte offentlige økonomi. Spørgsmålet er imidlertid, om det er rimeligt at skære i hjælpen til handicappede.
Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd, mener ikke, at det er etisk uforsvarligt. Mennesker med handicap er ikke en fredet gruppe, der nødvendigvis er mere udsat end andre. Det, der bekymrer ham, er den retning, prioriteringsdebatten drejer hen imod.
"Det sker ofte, når der prioriteres, at der indirekte bliver talt om, hvad der bedst kan betale sig. På den ene side er der mennesker med handicap, og på den anden side er der nødvendigheden af at spare og tænke på andre områder. Det ender hurtigt med at blive en nytteetisk kalkule, som skal forsvare, at man prioriterer, som man gør. Handicappede koster et beløb, og det sætter man op imod, hvad man ellers kan få for de penge. Det er en skæv måde at tænke på, og så ender man ude på et sidespor," siger han og tilføjer:
"Man skal i højere grad diskutere pligtetik frem for nytteetik. Vores værdier begynder at skride, hvis man lader kalkuler gå foran forpligtelser, for selvfølgelig skal vi hjælpe de svageste og dem, der har brug for hjælp. Det er et helt andet udgangspunkt frem for at tale om, hvem der er den dyreste gruppe."
I 2007 overtog kommunerne handicapområdet fra amterne og begyndte at sammenligne udgifterne til handicappede med udgifterne til blandt andet ældre og folkeskolen, fortæller Inge Storgaard Bonfils, handicapforsker på Professionshøjskolen Metropol.
Hun mener ikke, der er noget galt i det fokus på prioriteringer, som debatten fører med sig. Hun pointerer dog, at det er farligt at sammenligne udgifterne til handicappede med andre områder.
"Det rejser spørgsmålet, om det kan betale sig at investere i et individ med handicap, og det betyder, at vi tænker på hvilke liv, der er mest værd. Alligevel synes jeg ikke, at man skal afholde sig fra den her diskussion om prioriteringer, men bruge debatten til at finde nye og måske smartere løsninger og så inddrage handicaporganisationerne i debatten," siger hun.
Indsat af Webmaster den 11. april 2011 - Kilde: Kristeligt Dagblad
|
| ... der var engang et regime, der havde den holdning til sine handicappede eller psykisk syge medmennesker, at de var værdiløse og at det var bedst at begå medlidenhedsdrab på dem - og det gjorde man så ... http://www.holocaust-uddannelse.dk/baggrund/eutanasi.asp |
|
|
Kan du se Jørgen, at det du sendte mig står til venstre ovenfor - webmaster den 10. april 2011.
Uups! Sådan skulle han ikke lige have sagt det Udvalgsformanden Jørgen Andersen omtalte de massive og ødelæggende nedskæringer som et kvalitetsløft. Han er ellers i pressen kommet med indlæg om "at patienten forbløder". Den med kvalitetsløftet måtte han dog give de ansatte en en undskyldning for. Det her er Slagelse kommunes nye stil - som i et andet propagandaministerium under Goebbels ledelse, kan man vende alle kedelige nyheder til en positiv nyhed - det vil du komme til at se når man omtaler forringelserne på skoleområdet med videre. Læg mærke til hvordan tingene fordrejes i nedenstående pressemeddelse: NYTÆNKES - DEN NEGATIVE UDGIFTSSPIRAL - BEDRE RESSOURCEUDNYTTELSE OG PLANLÆGNING - MAN UNDGÅR DE DAGLIGE BEFORDRINGER - SKABE HELHEDS- OG UDVIKLINGSORIENTEREDE TILBUD TIL BORGERNE SÅDAN KAN MAN SMADRE DAGLIGDAGEN FOR FLERE HUNDREDE SVAGE MEDBORGERE OG FYRE 90 MEDARBEJDERE OG FÅ DREJET DET HELE POSITIVT - GOEBBELS HAR IKKE LEVET FORGÆVES DET KUNNE VÆRE AT UDVALGSFORMANDEN OG LEDELSEN I FORVALTNINGEN TRÆNGTE TIL ET KVALITETSLØFT |
Indsat af webmaster den 17. maj 2011 |
Tilbage til oversigt
Orienteringsmøde den 7. april på Skælskør Bibliotek | |
|
Sekretæren og formanden drager af sted til Skælskør. Det er en herlig forårsaften, men koldt og blæsende. Vi er indbudt til at høre om det program, som Slagelse kommune har tilmeldt sig. Programmet hedder "Blomstrende Landsby" og administreres af Landdistrikternes Fællesråd. Det er et program til brug for landsbyer, der vil udvikle sig. Der er 100 landsbyer i Slagelse kommune. Programmet her skal hjælpe disse landsbyer til et løft. Vor forening er medlem af en organisation under Fællesrådet - som har det ikke helt smarte navn LAL. Det er landudvikling. |
|
Vi har parkeret langs med kajen og beundrer det utroligt smukke bibliotek. Mødesalen er oppe på 1. sal. Samtidig med os ankommer Lars Schou der er formand i Hejninge-Stillinge lokalråd - som vi støder op til mod nord - sammen med en anden deltager. Lars er også formand for Kontaktudvalget for Lokalråd K.L.R. Dette udvalg er vor forening medlem af. |
|
Vi hilser på den altid smilende, hjælpsomme, lyttende og venlige Anne Justiniano der står for kontakten til kommunens lokalråd (efternavnet skyldes, at Anne kommer fra Portugal). Hun fortæller os, at der tilmeldt 15 deltagere. Det synes vi ikke er mange, når vi ved at der 27 lokalråd i kommunen. De fleste sender jo typisk 2 eller flere til et sådant møde. Pyt med det - så bliver der mere tid til at få svar på tingene. Jeg beundrer salen og den udsigt der er her fra. Der er et dejligt lys herinde. Det bibliotek kan man være tilfreds med. |
Her har vi Peter Holst, der er konsulent for Landdistrikternes Fællesråd og arbejder med Blomstrende Landsby. Han er aftenens foredragsholder. | |
|
|
Anne byder velkommen. Nej, vi beder ikke fadervor - det er en ren tilfældighed. Helt i forgrunden har vi en repræsentant fra lokalrådet på Agersø - hun skal nå færgen hjem og skal derfor passe på, at komme af sted i tide. Vidste du at man kan komme med færgen til Omø på 10 minutter, men til Agersø tager det næsten 45 minutter. |
|
Vi får en grundig gennemgang af programmet. Vi behøver ikke notere for vi får udleveret 2 manualer og en informationsbrochure. Anne har stillet kaffe, frugt og lidt snacks frem til os. Der er også nogle chokoladekiks - vi har ikke fået aftensmad, så vi kaster os over kiksene. "Nu tager du ikke flere!" formaner sekretæren mig. Vi har en livlig debat. Der bliver stillet et hav af spørgsmål. "Hvad er en landsby?" - "Vi regner med at en landsby er på omkring 1000 - 3000 personer. Bliver den større fungerer det ikke og under 1000 er det uhyre vanskeligt, at få noget i gang, men det er bestemt ikke udelukket." svarer Peter. Alle landsbyer kan melde sig til programmet. Det koster 1.500 kr. årligt hvortil kommer moms. Det indebærer konsulentbesøg med mere. Vi drøfter de problemer der ligger i, at få folk involveret. Det har vi alle kommentarer til og vi ved alle hvordan det lige ligger med det. Vi drøfter også de modsætninger, der ligger i en landsby. Her kan vi alle også komme med morsomme eksempler på groteske modsætninger. Vor forenings sekretær er født på Sejerø og opvokset i Smørumovre - så hun kender det her til hudløshed. "Dem i Ledøje ville ikke have noget med os at gøre i Smørumovre og omvendt. I landsbyen var man opdelt i flere klasser, der ikke fraterniserede med hinanden." Vi drøfter bevarende lokalplaner. De kan være et redskab til at fastholde et ensartet præg i en landsby, men kan også begrænse den individuelle udfoldelse, der netop skaber en unik landsby. Det er Agersø, der mener, at en bevarende lokalplan kan være en hæmsko. Vi får noteret nogle ideer vi kan bruge i anden sammenhæng, men vi kan hurtigt se, at det her vil vi aldrig kunne få op at stå i Tårnborg. Derimod er der noget vi kan gøre for at få registreret hvad vi har af ting hos, der er værd at bygge videre på, vi kan få beskrevet vor lokalhistorie og så videre. |
|
Her en deltager fra Vestermose lokalråd og en deltager som har sommerhus på Agersø. Vi drøfter hvilke erhverv man kan drive fra en ø. "Det kunne være særlige fødevarer og frugt i en nicheproduktion." |
|
Anne noterer ivrigt ned. Der deltog også en medarbejder fra Jobcenteret i mødet. |
|
Lars Schou morer sig og Anne stiller spørgsmål og lytter og noterer. Vi giver dig lige et link til Blomstrende Landsbys hjemmeside http://blomstrendelandsby.dk/ Så kan du selv orientere dig i stoffet og programmet. Det er vor vurdering, at den eneste synlige fordel lokalsamfund og landsbyer kan få af det her er den, at de kan få retten til at føre flagstænger og skilte med det antal blomster man har opnået - ligesom blå flag ordningen med strande. Det virker som en organisation for organisationens egen skyld og måske en levevej for nogle. Det var måske derfor, at der mødte så få frem. Der er dog nogle ting vi har noteret os: Det er en god idé, at få beskrevet og dokumenteret sin lokalhistorie og hvilke særlige ting af værdi, man har i sit lokalområde. Når Slagelse kommune har tilsluttet sig ordningen har man også forpligtet sig fra politikernes side til, at mødes med lokalsamfundet 2 gange årligt. Det er god idé at få etableret et lokalt netværk af eksempelvis alle foreningers formænd og at få erhvervsdrivende i lokalområdet med, når man skal udvikle et lokalsamfund og få indflydelse på egen udvikling. Vor forening så gerne et udbygget stisystem i vort område og at Det regionale naturformidlingscenter på Tårnborggård kommer i gang. Vi har også en drøm om en formidling via et lokalt middelaldercenter på Tårnborggård til at få fortalt stedets historie og få fremvist de unikke fund, der er gjort her i og ved "DEN FORSVUNDNE BY". Hvorfor skulle vi ikke kunne have noget sådant her, når landet er plastret til med Vikinge- og middelaldrecentre? Endelig er vigtigt at få styr på hvordan andre ser på os i vort lokalsamfund og ikke kun hvordan vi ser på os selv. Peter sagde: "Det der med flag og vimpler og skilte er de ret vilde med i det jyske. Her på Sjælland er man knap så begejstrede." Det er organiseret under Landsforeningen af Landsbyråd og inddelt i hele syv lokalkomiteer. Vi hører under Lokalkomitéen Sjælland Syd. Her er formanden for Landsforeningen af Landsbyråd - LAL Ole Olsen. Ole var tidligere formand for Hejninge-Stillinge lokalråd. Han havde en finger med i spillet, da man forsøgte at opløse vor forening i 2008 og etablere et lokalråd i Tårnborg. Det var ikke gjort for at skade os, men alene for at give os mulighed for mere lokal indflydelse. Der mødte kun 2 borgere op, da man skulle stifte lokalrådet. At vor forening havde været et lokalt talerør og dermed et lokalråd siden 1969 - havde man lige overset i skyndingen. Det er ret forvirrende med alle disse betegnelser. LAG, LAL OG LANDSBYERNES FÆLLESRÅD |
Vi modtog den 12. april følgende mail fra Anne: Kære lokalråd og landsbyråd i Slagelse Kommune,
Hermed fremsendes referat af møde om programmet Blomstrende Landsbyer. Mødet blev holdt den 7. april på Skælskør Bibliotek med deltagelse af Peter Holst som er konsulent fra Landdistrikternes Fællesråd.
Jeg medsender PowerPoint fra aftenen i pdf-format. Man kan læse mere om programmet på http://blomstrendelandsby.dk/
Venlig hilsen
Anne Larsen Justiniano Borgerkonsulent
Innovation og Erhvervsudvikling Willemoesvej 2C 4220 Slagelse
Dir. tlf: 58 57 38 27 Fax: 58 57 90 10 aljus@slagelse.dk Oplæg i Skælskør.pdf referat af møde 07042011.pdf |
| Det er tid at få sluttet af. Klokken er over 21, men det varer næsten en halv time før vi har fået sludret af. Da klokken var 10 minutter i 20.00 - sagde Peter: "Kan I holde 10 minutter mere, før vi tager en pause?" Det varede 35 minutter før den pause kom. Anne skal også lige rydde op. Vi tilbyder at hjælpe. "Nej, det klarer jeg selv." Vi vil ikke gå mere i detaljer med det her. Nu har vi materialet og ved hvad det drejer sig om - og som sagt, nogle ting i det her kan vi klart bruge. Indsat af webmaster den 8. april 2011. Tekst og billeder står webmaster for. Sekretæren skal nok rette ham, hvis han går for vidt. |
Tilbage til oversigt
Tilbage til oversigt
MØDE 4. APRIL 2011 I SAMMENSLUTNINGEN AF LOKALRÅD I SLAGELSE KOMMUNE (K.L.R) DER ER STIER PÅ PROGRAMMET VI ER TAGET TIL EGGESLEVMAGLE | |
| Det er Annitta og formanden, der tager turen. Vi har været primus motor i Natur- og miljøområdet og specielt stier i mange år. Det er en dejlig forårsaften og vi har lige en tur på 25 kilometer foran os. Vi ankommer som nogle af de første - vi ved ikke lige hvor lang tid en sådan tur tager. Vi vil ikke komme i sidste øjeblik. Samtidig med os ankommer Hans Valentin Stoltz fra Friluftsrådet. Vi kender ham fra andre sammenhænge. Forsamlingshuset er en ældre sag. Der har været lidt problemer herude, men nu er der styr på det, bliver vi fortalt af den nye bestyrer, da vi er kommet indenfor. |
KLR inviterer til aftenkaffe og møde over temaet: STIER – ”Spor i landskabet” i Eggeslevmagle Forsamlingshus, mandag d. 4. april 2011, kl. 19.00 Aftenens program: 19.00 KLR byder velkommen 19.10 Hvor langt er Slagelse kommune med projekt ”Spor i landskabet”? Indlæg om status af Slagelse kommune. 19.40 Hvad kan og må vi selv gøre og hvordan kommer vi i gang? Indlæg om love, regler og angrebsvinkler af Friluftsrådet. 20.10 Hvad har andre gjort andre steder og hvordan kommer vi i gang? Indlæg til inspiration og andre angrebsvinkler af Klaus Larsen, Køng sogns Natursti 20.40 Hvordan kommer vi videre? Debat og opfølgning på aftenens indlæg. 20.55 KLR runder af og siger tak for i aften. Formålet med denne aften er at få overblik over status på stier i Slagelse kommunes landdistrikter samt arbejdet på at etablerer yderligere stier. at få inspiration til, og viden om, arbejdet med etablering af nye stier. at få koordineret arbejdet på tværs af sognegrænserne og måske få dannet en koordinationsgruppe, der kan agere tovholdere.
|
|
|
Så er vi ved at blive bænket og har fået blyant og papir frem. Der er faktisk et rigtigt pænt fremmøde, men vi er også 27 lokalråd i Slagelse kommune. Annitta sidder helt ude til højre. De havde faktisk nogle fantastiske dansk-vand med tranebærsmag. |
|
Her har vi Lars Schou som er vor formand i Kontaktudvalget for Lokalråd i Slagelse Kommune (KLR). Han er pavestolt, fordi han lige har fået 4 millioner kroner til et hus i Kirke Stillinge - han er nemlig også formand i Hejninge-Stillinge lokalråd (de 2 gamle sogne) - det er vort nabolokalråd mod nord. Han betror os følgende: "Hvis I skal have noget igennem, så skal i gemme det til lige før et kommunevalg. Så er politikerne villige til at love næsten alt". Lars får budt velkommen til kommunens stimedarbejder Lone Wind, til Hans Valentin Stoltz fra Friluftsrådet, til Gefion (DET ER EN LANDBRUGSORGANISATION sammen med spejdere og dansk vandrelaug) samt en landmand, der har lavet et stiprojekt - han hedder Klaus og kommer fra Svinø/Avnø. Her ved siden af Lars ser vi vor formand i Landudvikling Slagelse - kaldet "LAGEN" - det er Jørgen Damgaard. Han er også næstformand i kontaktudvalget Han sidder på en masse EU-penge og kommunale penge. Hos ham (de er nu 13 bestyrelsesmedlemmer) kan du måske fedte dig nogen til. Således har man støttet projektet: Øget naturkvalitet og friluftsliv langs Vårby ådal med en samlet projektsum på kr.: 934.567 har fået en støtte på kr.: 224.567 - det projekt skal vi høre mere om under mødet. |
|
|
Her sidder Hans Valentin Stoltz fra Friluftsrådet og Slagelse kommunes stimedarbejder Lone Wind. |
|
| |
|
Lone Wind fortæller os, at hun er den der arbejder med stierne (hun er den eneste) og at hun brænder for det. Hun har samlet hele det materiale lokalrådene kom med og har nu registreret alle stederne på et digitalt kort. Der var 28.000 stedregistreringer i kommunen. Hun gennemgik for os, hvordan kommunen har tænkt sig, at vi skal komme videre. Det er en planskitse man kører efter nu - noget skal man jo styre efter, men der kan ske ændringer. Vi aftalte at blive koblet på lokalråd for lokalråd og i første omgang ønsker vi at anvende sammenslutningen som en slags "stigruppe". Vi fik aftalt det videre forløb med orienteringsmøder og så videre. Det her skal ind i kommuneplanen. Vi spørger ind til økonomien. "Hvor mange penge har Slagelse kommune afsat til stier på anlægsbudgettet?" - "Der er ikke afsat en krone - de penge der var - er gået til Fodsporet." - svarer Lone. Annitta og jeg kigger indforståede på hinanden og vi tænker det samme: endnu en syltekrukke og et trægt omsvøbsdepartement. Kunne kommunens medarbejdere dog ikke få tid og ressourcer til at støtte og bringe et lokalt stiprojekt op at stå her og nu. Det her kommer til at vare år. Nu har vi arbejdet med "Stien Noret rundt (Korsør Nor)." siden 1996 og vi fandt ud af, at andre havde udarbejdet projekter ti år før os (det kan i tale med Kurt Rehder om) og andre igen 10 år før dem. To gange har kommunen lovet den skrevet ind i kommuneplanen - det er den ikke kommet endnu. Der har ellers ligget en kirkesti fra Tårnborg kirke til Hulby siden Arilds tid. Den fremgår tydeligt af ældre målebordsblade. Den er ulovligt blevet pløjet op og kommunen har ikke forlangt den reetableret. Vi fandt på et tidspunkt ud af, at der drives jagt i området og at denne givtige indtægtskilde nødig skulle forstyrres af stier og offentlighedens færden. Vi spørger også om ridestier, kondistier og cykelstier indgår i det her. "Det gør det" - svarer Lone. Vi tænker på, at vi udarbejdede et konkret ridestiprojekt til Korsør Lystskov i vor Agenda-21 gruppe. Alt var gennemarbejdet og gennemtænkt. Det blev skudt i sænk af udvalgsformanden for Natur- og Miljø Ib Larsen. Så gad vor Ambassadør ikke den leg mere og jeg overtog hans post. Ib Larsen er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Slagelse, når han ikke lige er inde i politik. Han ønsker ikke, at naturen skal "plastres til" med allehånde forslag. Naturen har bedst af at passe sig selv og "alting skal ikke være for alle". Naturen har ikke godt af offentligheden og stier skal, hvis man ikke kan undgå dem - helst kun være et tyndt slået spor - så det hurtigt kan blive udvisket. Ib er manisk og kan allevegne se yderst sårbart dyre- og planteliv. Det er vores erfaring gennem 15 år. Ja sådan er der forskel på naturbenyttere og naturbeskyttere. Jo - det med stierne er sandelig i gode hænder med den udvalgsformand. Han burde faktisk have været her på mødet og givet os støtte og vejledning. Men i den slags sammenhænge er han "den tavse mand". Annitta og jeg føler, at Lone er blevet sat på en Uriaspost. Nu ser vi roligt tiden an. En ting er vi dog dødssikre på, vi gider ikke beskrive det her endnu engang. Hvis man havde haft politisk vilje, kunne den sti rundt om Noret, have været etableret for 40 år siden. Lone pointerer over for os, at hvis stierne ligger i forbindelse med kulturminder, skal vi endelig huske at give besked. Vi tænker: jamen vi har jo fortalt gang på gang, at vi ønsker at offentligheden skal have adgang til det 700 meter lange rev (havnemole) der strækker sig ud i Noret fra Tårnborg kirke. Marsk Stigs rev kaldes det populært - men han kom nu ikke ad søvejen til Tårnborg den forhenværende militærchef i Danmark, da han brændte borgen ned i 1289 dengang Erik Menved var barnekonge i Danmark og hans moder dronning Agnes de facto styrede landet efter mordet på sin mand kong Erik Klipping i 1286. Han kom ad den gamle kirkesti efter at være gået i land i Skælskør - det var den eneste vej hertil, når man kom fra søsiden. Vor forening har sendt repræsentanter til mødet her. Det skyldes, at vi har udarbejdet en større stirapport og arbejder for tiden med to lokale prioriteringer. Det er tilgængeligheden på stierne på den udvidede Korsør Golfbane og en befæstiget sti fra Tårnborg kirke til Marsk Stigs Rev. På den årlige generalforsamling i K.L.R. bad vor forenings formand om, at der nu kom gang i arbejdet med stierne. Det er det som K.L.R. forsøger, at følge op på med dette møde. Du kan læse vor stirapport ved at klikke på linket her: GT Spor i det åbne land rapport endelig udgave 1.pdf |
|
|
|
| |
|
|
Der vand og øl til fri afbenyttelse og så får vi serveret kaffe og de berømte Eggelslevmagle lagkager. Det er bare guf. |
|
Hans fortæller os, at FRILUFTSRÅDET har omkring 9 millioner kroner, at gøre godt med. Dog ikke til etableringen og vedligeholdelsen af stier, men til skilte og foldere med videre. Man har den holdning, at giver man støtte til projekter, så skal det også sikres at offentligheden får adgang. |
|
GEFION fortæller om ovenstående projekt. Det kostede 850.000 kr. Vemmelev lokalråd måtte bakke ud fordi man ikke havde penge til at påtage sig det økonomiske ansvar for de løbende forpligtigelser. Et af de store problemer var broen. Hvem har ejerskabet til den. Hvad hvis der sker en skade på åløbet, når man etablerer den - hvem betaler så. Hvis broen ikke vedligeholdes - det skal den og det hænger initiativtagerne på - så kan der også komme erstatningskrav her. Det var oprindelig et projekt der skulle en stiforløb langs Vårby å fra Gerlev til Trelleborg. Der har været mange hindringer i forløbet. Der har været nogle modvillige lodsejere. |
|
Helt ude til venstre har vi Annelise der er formand i Vemmelev lokalråd, som er vor samarbejdspartner mod øst. Den nydelige unge mand med hånden under kind kommer fra Dansk Vandrelaug. Vi lytter intenst til et projekt som er blevet gennemført på Svinø/Avnø. 45 landmænd gik i 2002 sammen om at lave et stiforløb. De sagde: "Hvis kommunen skal ind over sker der ikke en dyt!". Rådet til os var enkelt: "De enkelte lodsejere skal være med på ideen om stier på deres ejendom og det er de første, der skal involveres. Involveres de til sidst stejler de og står på bagbenene." Det er Klaus Larsen der fortæller levende og engageret om Køng Sogns Natursti. Der var tale om et trampestiprojekt, der førte forbi de mest spændende ting i området - der ligger en nedlagt militær flyveplads her - blot som et eksempel. Stiforløbet er på 60 kilometer. Der er lagt lidt grus på de fugtigste steder. Det kostede omkring 650.000 kr. Jeg spørger ind til hvad de mange penge er gået til: "Jo" - svarer Klaus - "De 400.000 kr. kostede det at anlægge 6 mindre broer over vandløb. 70.000 kr. gik til en maskine, så man løbende kan vedligeholde stien. Man har også haft juridisk bistand til at få indgået kontrakter med de enkelte lodsejere, så de ikke pludselig hopper af. Nu er det hele færdigt. Ejendommene er steget i værdi, fordi området er blevet attrtraktivt at bo i og der kommer masser af turister. Helt fra Østrig har man haft turister, der havde læst om stisystemet på internettet. Der er blevet etableret en hestepension i området, der skaffede os lige 1½ arbejdsplads." "Vi vil hellere tiltrække mennesker, der kan og vil noget - og det har vi gjort ved at gøre området attraktivt. Vi har fået trykt foldere, så vi kan markedsføre stierne. Det tiltrækker turister og andre besøgende. Det er et løft for området. Vi ville hellere det her, end at få typer som en mand fra København - skaldeklippet og tatoveret med 2 rottweilere, 3 utilpassede unger og en taber af en kone herned. Vi har problemer nok - vi ligger faktisk i udkantsdanmark - så det her kunne gøre en forskel." - det er sagt i spøg af Klaus, men den der kun tager spøg for spøg .... |
FJORD TIL FJORD STIEN PRÆSTØ - DYBSØ - AVNØ
I juli måned 2010 blev der sat hestebom op tre steder på naturstien:
Spindeskolens Have i Køng, Neble Ryttergård og "Kaj Larsens Plads" i Sværdborg Det er Klaus - der har været tekstforfatter på denne folder |
påbegyndt 4.4.2011 - VI MANGLER STADIG EN MASSE TEKST OG LINKS |
Tilbage til oversigt
112. AMBULANCER? NUL AKUTAMBULANCE NUL PARAMEDICINERAMBULANCE ... man sparer jo dyre udgifter, når folk ankommer døde til hospitalet. |
|
Tilbage til oversigt
LOSSEPLADS I FORLEV FASTHOLDES VOR FORENING INDSENDTE FORSLAG TIL KOMMUNEPLANEN OM AT UDVIDELSESMULIGHEDEN UDGIK AF KOMMUNEPLANEN. VI HAVDE HAFT ET ÅRELANGT MARERIDT MED FLERE BRANDE OG PERKOLATUDSLIP TIL TUDE Å. BEBOERNE KÆMPEDE EN KAMP FOR AT BLIVE HØRT I DERES KLAGER OVER MÅGER OG AFFALD ALLEVEGNE OG FOR HØJE UAFDÆKKEDE BUNKER. NU HOLDER MAN FAST I UDVIDELSESMULIGHEDEN OG UD FRA OVERORDNEDE BETRAGTNINGER - ER DER MÅSKE EN VIS FORNUFT I DEN BESLUTNING. SÅDAN KAN DET GÅ, NÅR NOGLE INDTAGER NYE STANDPUNKTER. INDSAT AF WEBMASTER 3. APRIL 2011 | |
|
|
Der er 2 anlæg herude i Forlev - det her er på Industrimærsken - det er ikke det der er omtalt her, men det er det der har givet anledning til problemer i årenes løb. Den lange tynde grå linje der løber fra nederste venstre hjørne til øverste højre er jernbanelinjen. |
|
Her ser du anlægget - bemærk Tude å lige nord for - du kan se Trelleborg oppe i øverste højre hjørne. Vor forenings grænse går ved Tude å mod nord. Anlægget ligger i meget værdifuld og yderst sårbar natur. Det er vor alvorligste bekymring. Bemærk også hvordan man kan fjerne focus fra hvad det handler om. Nu hedder det ikke en losseplads - næh, nu er det miljøanlæg. Om anlægget På Forlev Miljøanlæg deponeres det affald, som ikke kan genbruges eller forbrændes. Men anlæggets aktiviteter omfatter også neddeling og håndtering af affald og udnyttelse af deponigas til produktion af energi. Forlev Miljøanlæg er indrettet efter lovens krav, så håndteringen af affaldet belaster miljøet mindst muligt. Det areal, hvor affaldet bliver deponeret, er en moderne og kontrolleret losseplads, som er forsynet med membraner for at forhindre nedsivning til grundvandet. Vi opsamler og renser også spildevandet fra pladsen, ligesom vi jævnligt tager prøver af grundvandet i området. Positivliste for blandet affald (Faxe Miljøanlæg og Forlev Miljøanlæg)EAK Kode | Affaldstype | 19 12 12 | Andet affald (herunder blandinger af materialer) fra mekanisk behandling af affald, herunder: Deponeringsegnet rest fra forsortering af storskrald, industriaffald, handels- og kontoraffald samt bygge- og anlægsaffald | 20 03 03 | Affald fra gadefejning | 17 05 04 | Jord, sten og brokker eller blandinger af disse | 19 08 01 | Ristegods fra spildevandsrensningsanlæg | 19 08 05 | Slam fra behandling af byspildevand | 19 08 12 | Slam fra biologisk behandling af industrispildevand | 19 08 14 | Slam fra anden behandling af industrispildevand | 10 01 99 | Andet affald ikke specificeret andetsteds (forbrændingsrester fra energifremstilling) | 10 03 26 | Slam og filterkager fra røggasrensning fra termisk baserede aluminiumsværker (aluminiumhydroxidslam) | 19 08 02 | Affald fra sandfang |
Som det fremgår af ovenstående liste - så giver disse affaldstyper ikke anledning til gener for de omkringboende. Derfor må det siges, at det er forsvarligt at udvide anlægget. Der er i dag meget skrappe krav til sådanne anlæg og kontrol af det affald, der deponeres her. Det er primært det andet anlæg på Industrimærsken, der har givet anledning til problemer. Vi finder dog at anlægget er uheldigt placeret - det er i et yderst værdifuldt naturområde. Udslip til omgivelserne kan have store ødelæggende virkninger på plante- og dyreliv. Webmaster den 3. april 2011 |
|
|
|
HER KAN DU LÆSE OM BEHANDLINGEN I PLAN- OG BYGGEUDVALG OG ENDELIG I BYRÅDET |
8. Udvidelsesmulighed for Forlev Miljøanlæg (hvidbog for 1. offentlighedsfase)Sagsnr.: 330-2010-55887 Dok.nr.: 330-2011-48578 Åbent Kompetence: PB Sagens indhold Som bekendt er der igangsat et kommuneplantillæg med henblik på at fjerne udvidelsesmuligheden for Forlev Miljøanlæg. Udvidelsesmuligheden fremgår af Kommuneplan 2009 og er en videreførelse af Regionplanens retningslinjer siden 1997. I den anledning er der, jf. tidsplanen, som blev forelagt udvalget i november 2010, gennemført en 1. offentlighedsfase, hvor der har været indkaldt forslag, ideer og bemærkninger til den kommende planlægning. Som det fremgår af bilag 1 er der modtaget i alt 5 henvendelser i offentlighedsfasen: · 2 fra offentlige myndigheder, der ikke har kommentarer til planlægningen · 2 fra naboer til det eksisterende anlæg, der finder forslaget om ikke at udvide anlægget rigtigt godt · 1 fra Affald+, der som ejer ikke finder forslaget godt af flere oplistede årsager. På et tidligere tidspunkt i sagen har også Miljøcenter Roskilde udtalt sig i sagen og har, som tidligere oplyst, meddelt, at der skal foreligge begrundelser for fjernelsen af udvidelsesmuligheden med henblik på at kunne anvise affaldsmængden til et andet sted. Miljøcenteret skal sikre de statslige interesser og den overordnede planlægning på området og kan således nedlægge forbud mod en plan jf. Planlovens §29 – kort sagt skal miljøcentret være sikker på, at det affald, udvidelsen skulle rumme, har mulighed for at blive placeret et andet sted. Teknik og Miljø arbejder fortsat på at finde en løsning på dette, hvilket vil fremgå af det kommende planforslag. Det må på baggrund af de indkomne ideer, forslag og bemærkninger konkluderes, at der ikke er kommet væsentligt nyt i sagen og at der, jf. planen, vil blive udarbejdet et kommuneplantillæg for fjernelse af udvidelsen, i samarbejde med Teknik og Miljø, der varetager kontakten til Affald+, som affaldsmyndighed i Slagelse Kommune. Indstilling Planlægning indstiller, at hvidbogen tages til efterretning, at der igangsættes et forslag til kommuneplantillæg omhandlende fjernelse af Forlev Miljøanlægs udvidelsesmulighed. Beslutning i Plan- og Byggeudvalget den 9. marts 2011: 6. Udvidelsesmulighed for Forlev Miljøanlæg (hvidbog for 1. offentlighedsfase)Sagsnr.: 330-2010-55887 Dok.nr.: 330-2011-48578 Åbent Kompetence: PB Sagens indhold Som bekendt er der igangsat et kommuneplantillæg med henblik på at fjerne udvidelsesmuligheden for Forlev Miljøanlæg. Udvidelsesmuligheden fremgår af Kommuneplan 2009 og er en videreførelse af Regionplanens retningslinjer siden 1997. I den anledning er der, jf. tidsplanen, som blev forelagt udvalget i november 2010, gennemført en 1. offentlighedsfase, hvor der har været indkaldt forslag, ideer og bemærkninger til den kommende planlægning. Som det fremgår af bilag 1 er der modtaget i alt 5 henvendelser i offentlighedsfasen: · 2 fra offentlige myndigheder, der ikke har kommentarer til planlægningen · 2 fra naboer til det eksisterende anlæg, der finder forslaget om ikke at udvide anlægget rigtigt godt · 1 fra Affald+, der som ejer ikke finder forslaget godt af flere oplistede årsager. På et tidligere tidspunkt i sagen har også Miljøcenter Roskilde udtalt sig i sagen og har, som tidligere oplyst, meddelt, at der skal foreligge begrundelser for fjernelsen af udvidelsesmuligheden med henblik på at kunne anvise affaldsmængden til et andet sted. Miljøcenteret skal sikre de statslige interesser og den overordnede planlægning på området og kan således nedlægge forbud mod en plan jf. Planlovens §29 – kort sagt skal miljøcentret være sikker på, at det affald, udvidelsen skulle rumme, har mulighed for at blive placeret et andet sted. Teknik og Miljø arbejder fortsat på at finde en løsning på dette, hvilket vil fremgå af det kommende planforslag. Det må på baggrund af de indkomne ideer, forslag og bemærkninger konkluderes, at der ikke er kommet væsentligt nyt i sagen og at der, jf. planen, vil blive udarbejdet et kommuneplantillæg for fjernelse af udvidelsen, i samarbejde med Teknik og Miljø, der varetager kontakten til Affald+, som affaldsmyndighed i Slagelse Kommune. Indstilling Planlægning indstiller, at hvidbogen tages til efterretning, at der igangsættes et forslag til kommuneplantillæg omhandlende fjernelse af Forlev Miljøanlægs udvidelsesmulighed. Bilag
Beslutning i Plan- og Byggeudvalget den 9. marts 2011: Fraværende: Frederik Pedersen Niels Jørgensen, Steen Olsen og Ib Larsen ønsker at fastholde udvidelsesmuligheden og stemmer mod den administrative indstilling. Jens Jørgensen tager forbehold. Sagen begæres i Byrådet. Bilag
Beslutning i Byrådet den 28. marts 2011: Fraværende: Henrik Brodersen Godkendt således at Byrådet fastholder udvidelsesmulighederne. |
Tilbage til oversigt
Slagelse Kommunes høringssvar til Vand- og Natura 2000 planer | |
11. Høringssvar til Vand og NaturplanerSagsnr.: 330-2010-77354 Dok.nr.: 330-2011-876613 Åbent Kompetence: BY Sagens indhold Staten har sendt vand- og naturplanerne i høring frem til 6. april 2011. Center for Teknik og Miljø har udarbejdet et forslag til høringssvar jf. bilag 1. Høringssvaret er meget omfattende på grund af mange tekniske rettelser. De første fem sider af høringssvaret er derfor udformet, så de giver et samlet overblik over høringssvaret. De efterfølgende afsnit går i detaljen inden for de forskellige afsnit af vand- og naturplanerne. Vand- og naturplanerne opstiller bindende mål og retningslinjer for kommunernes forvaltning inden for miljø- og naturområdet, ligesom planerne også opstiller tidsfrister for, hvornår målene skal være opfyldt. Kommune- og sektorplanlægning samt administration i øvrigt må ikke stride imod vand- og naturplanerne. Vand- og naturplanerne forventes godkendt endeligt i efteråret 2011. Herefter har kommunerne et år til at udarbejde og få godkendt kommunale handleplaner for, hvordan de opsatte mål i vand- og naturplanerne kan nås. Slagelse Kommune dækkes af ”Vandplan 2.5 Smålandsfarvandet”. Vandplanen omfatter følgende hovedområder: Vandløb Søer Spildevand Kystvande Grundvand Naturplanerne omfatter to natura2000 områder som i Slagelse Kommune er: ” nr. 116; Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø” ”nr. 162; Centrale Storebælt og Vresen” Høringssvaret sætter især fokus på, at planerne bygger på et usikkert datagrundlag, samt at den afsatte økonomi til gennemførelse ikke er realistisk. Der gøres opmærksom på en række dilemmaer som kommunen stilles overfor som miljø- og planmyndighed. Særligt sætter vandplanerne spildevandsrensning forud for andre tiltag, hvilket vil forsinke mulighederne for at nå de fastsatte mål. Slagelse Kommune foreslår også alternativer og tilføjelser til målsætninger, udpegninger og virkemidler samt kommer med konkrete rettelser til egentlige fejl i planerne. Vandløbsområdet Med afsæt i Slagelse Kommunens Fysiske Vandløbsplan fra 2008, anbefales det, at der i højere grad bør arbejdes med et sammenhængende vandsystem frem for punktstrækninger som det foreslås i vandplanen. Der foreslås, at en række mål rettes, så de svarer til status, mens andre ønskes nedjusteres til et realistisk og opnåeligt mål. Søer Inden for søer foreslås Studentersøen udtaget som en målsat sø, og der påpeges en konflikt mellem vandplaner og naturplaner på Lej Sø. Vandplanen tilfører ikke viden om tilstanden i vores søer, med den konsekvens, at Slagelse Kommune er tvunget til at tilvejebringe denne viden for egen regning for at komme videre med kravet om spildevandsrensning i det åbne land. Spildevandsområdet Kommunen stilles overfor meget hårde krav i forhold til nabokommunerne særligt mht. spildevandsrensning i det åbne land. Det vil under alle omstændigheder ikke være muligt at nå de såkaldte baselinekrav i vandplanen. Kystvande Tilstanden i kystvandene er ukendt, men alligevel skal kommunen kunne sikre, at fremtidige miljøgodkendelser ikke forhindrer en målopfyldelse. Der foreslås et par virkemidler. Grundvandområdet Her bygges på et meget usikkert datagrundlag, ligesom retningslinjer og vandplanens kvantitative og kvalitative krav til grundvandsresursen kan få væsentlige konsekvenser for den fremtidige administration af grundvandsområdet. Den store usikkerhed på grundvandsområdet skal sammenholdes med, at kommunerne står over for at skulle give nye indvindingstilladelser, som typisk gælder i 30 år. For planområdet vil retningslinjerne kunne få en væsentlig konsekvens for kommunens mulighed for bolig- og erhvervsudbygning i flere af vores større bysamfund, herunder Slagelse By. Desuden efterlader vandplanen ikke svar på, hvordan det samlede forsyningsbehov på Sjælland og herunder København skal dækkes. Naturplanerne På naturområdet er udfordringerne især finansiering og håndhævelse af de kommende handleplaner. Ellers bygger naturplanerne generelt på kendte forudsætninger. På mødet vil der blive redegjort for høringssvaret. Indstilling Center for Teknik og Miljø indstiller, at det overfor Byrådet anbefales at Slagelse Kommunens høringssvar til Vand- og Naturplanerne godkendes Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 7. marts 2011: Fraværende: Godkendt. Beslutning i Økonomiudvalget den 21. marts 2011: Fraværende: Indstilles godkendt idet der dog gøres opmærksom på, at der er byttet om på tallene 116 og 162. Bilag 330-2011-879771 | Høringssvar til Vand- og Natura2000 planer februar 2011.pdf |
Beslutning i Byrådet den 28. marts 2011: Fraværende: Henrik Brodersen Venstre foreslår derudover følgende tilføjelse til høringssvaret: "At vand og naturplanerne bør indeholde en beskrivelse af planernes konsekvenser for udvalgte erhverv - herunder landbruget". 15 stemmer for (V, O og C samt Peter Lotinga). F stemmer imod. Bodil Knudsen (A), Steen Olsen (A) og Ole Quist (A) stemmer imod. De øvrige medlemmer af A undlader at stemme. Høringsforslaget med Venstres forslag dermed godkendt. |
Det drejer sig for vort vedkommende om: Lej sø, frilægning af en del af den rørlagte Svenstruprende vest for Rødhøjgård og Teglværksøen | Læs mere her - klik og dokumentet kommer op i et nyt vindue naatura.pdf |
|
Tilbage til oversigt
Inspirationsseminar 29. marts 2011 om Omstilling til bæredygtig udvikling |
Vi kører tidligt hjemmefra - vi skal nemlig helt til Karrebæksminde på konferencecentret SMÅLANDSHAVET. Det begynder kl. 12.30 med frokost. Vi kommer deltagere fra hele REGION SJÆLLAND. Det der er fælles for os deltagere er, at vi har brændt og brænder for fremme af Lokal Agenda 21. Vi skal have inspiration, så vi kan komme videre med at fremme og styrke den lokale Agenda 21 indsats. Efter at Amterne blev nedlagt og de nye storkommuner skabt, har man ikke haft fokus på dette uhyre vigtige arbejde - ganske enkelt af den årsag og at man havde mere end nok med at få bygget de nye storkommuner op til velfungerende og dynamiske kommunale administrationsenheder. Målet og hele idéen er at skabe bæredygtig udvikling i det 21 århundrede. Det er det der er dagsordenen. Mange tror, at Agenda 21 er lig med natur og primært natur. Vi har set ting blive ført ud i livet af ivrige borgere med at lave kogræsselaug, anskaffe en fælles æblepresse, opsætte fuglekasser og blomsterkasser. Det er meget "sødt" og bestemt velment, men det er lige som om det ikke batter noget, når vi står overfor kæmpemæssige miljøforandringer, massiv forurening af vort grundvand og massive udledninger af kvælstof, der forrykker hele den økologiske balance. Vi ved inden vi kører hjemmefra, at vi skal høre om klima, vedvarende energi, begrænsning af kvælstofudledning og anvendelse af sprøjtegifte og antibiotika i den animalske produktion. Vi ved også at forandring kommer nedefra og at det kræver kæmpekræfter og der er en utrolig modstand at skulle overvinde. Det bliver vor forenings sekretær og formanden der er formand for vor forenings Agenda 21 udvalg, der tager af sted. Vi glæder os til at møde et par kendte ansigter - blandt andre Finn Jensen som er medlem af vor gruppe og som jeg som formand har arbejdet tæt sammen med siden 1996. Vi ved også, at enhver rejse begynder med det første lille skridt. |
| Der er dækket op med et lækkert frokostbord og vi forsyner os rigeligt. Her har vi sekretæren til venstre og Finn i midten og Jørgen Nielsen til højre. Jeg faldt for krebinetter med stuvning. Vi sad også sammen med Lone Wind fra Slagelse kommune - du kan lige se ryggen af Lone helt ude til højre - hun er på vej efter forsyninger. |
Så går den ikke længere, vi samles i salen og gør vore papirer klar. Så går det løs. | Vi kan skimte den tidligere formand for lokalrådet i Stillinge-Hejninge bagest i billedet. Det er Ole Olsen - nu formand for LAG - landudviklingen i Danmark. Det er ham med det hvide hår. |
Udsyn på globale udfordringer - om globale udviklingsperspektiver og dagsordener, og behovet for at tage fat lokalt |
Vi begynder med den tidligere folketingspolitiker Martin Lidegaard der er formand for den GRØNNE TÆNKETANK CONCITO. I den er repræsentanter fra samtlige landets universiteter og fra den største og betydeligste del af landets erhvervsliv. Det går i rivende tempo. Vi ser dokumentation for udledningen af CO2, kvælstofudledning og anvendelse af fossile brændstoffer. Vidste du at der i 10 liter benzin er så meget energi, at en at fuldvoksen mand skal bruge et helt år til at skubbe en bil lige så langt. Vi ser på hvor indlandsisen er smeltet og hvor sindssygt hurtigt det går nu. Det er sidste udkald. Du kan længere nede læse om sikring af værdier. Det er ikke en spøg - det er virkelighed. Vi laver lige et link du blot skal klikke på - så får du DEN GRØNNE TÆNKETANK CONGITO´S HJEMMESIDE OP I ET NYT VINDUE http://www.concito.info/index.php |
Omstilling af lokalsamfund - om Transition Towns-initiativet og eksempler på projekter i Danmark v/ Mira Illeris, Syltemae Omstillingsinitiativet på Sydfyn Her er et projekt på Sydfyn omfattende ca. 5000 mennesker. De skal være selvproducerende med alle basale daglige fornødenheder. Huse skal bygges af materialer der findes på stedet. Dette samfund eksisterer. Man dyrker skovlandbrug, som giver et meget større udbytte og som ikke giver noget væsentligt CO2 udslip. Vi laver lige et link du blot skal klikke på - så får du organisationens hjemmeside med dens selvforsynende landsby op i et nyt vindue http://www.syltemae.dk/ |
| Det her sætter noget i gang og vi skal lige have en kaffepause til at klare hjernen og sludre om det vi hører og vore egne og de andres reaktioner herpå. Der var også hjemmebag. |
|
AGENDA-21 - NATUR- OG MILJØGRUPPEN |
AGENDA-21 BORGERFORUMS NATUR- OG MILJØGRUPPE I KORSØR Hvis man er naturbeskytter, kan det gøre en lidt tvær, at det ikke altid nytter lige nu og lige her. En smule modvind på din vej - det gør dig blot lidt mere sej og gi´r dig kraft i overflod, når det igen går dig imod. Du kan blive deltager i denne gruppe, hvis du henvender dig til gruppens Ambassadør Poul Otto Seidel poseidel@dbmail.dk |
Finn tager mange notater. Han er med i kommunens Agenda 21 udvalg i Slagelse, der er mødt 2 Agenda-21 medarbejdere op fra Slagelse kommune - det var Thomas og Lone Wind, som jeg sad og spiste frokost sammen med. Af hele kommunens 15 mand store § 17 stk. 4 Agenda-udvalg var der alene Jørgen og Finn. Det var ikke klart for mig om de var inviteret af Agenda-21 udvalget eller af de organisationer, de i øvrigt repræsenteret. Det tyder på stram politisk styring af Agenda 21 arbejdet og ikke noget som kommunens borgere sætter dagsordenen for. |
Omstilling af organisationer - hvordan gribes forandringsprocesser an i organisationer, og hvordan gennemføres processen? v/ Konsulent fra Center for Samfundsansvar Det her handler - som et eksempel - om, at staten og kommunen kun handler med virksomheder der er certificeret til bæredygtighed. Det gælder også kommunens anlægsbudget. Kriteriet for at entrere med stat og kommune er ikke at man er medlem af en bestemt erhvervsforening eller en bestemt lokal partiforening, men alene om man certificeret til bæredygtighed. Det er måden den sag skal fremmes på. Hvem siger af Agenda 21 ikke er politik? Det her er en statsorganisation under Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Den omtales populært som CenSa - CENTER FOR SAMFUNDSANSVAR. Du er sikkert meget nysgerrig - derfor får du lige et link her - du skal blot klikke på det - så kommer CenSa´s hjemmeside op i et nyt vindue: http://www.samfundsansvar.dk/sw60637.asp |
Deltagerne deler sig i 3 grupper. Jeg er i gruppe 3. Der var en Sejerøbo med i gruppen. Min kone - der er født på denne ø og som har familie derovre fik sig en lang snak med ham og der skulle udveksles hilsener og høres sidste nyt fra øen. Sådan er der små ekstra-gevinster når man deltager i sådant noget. |
Der er virkelig lækkert her på stedet - jeg må lige se udsigten over Karrebæksminde. |
|
Manden bag det hele. Det er Bjarne. Vi synes du skal besøge hjemmesiden og du får også lige lidt data, så kan du maile eller ringe til Bjarne. http://www.regionsjaelland.dk/REGIONENS-OPGAVER/NATUR_OG_MILJOE/LA21/Sider/default.aspxHvad er bæredygtig udvikling og Lokal Agenda 21? De danske regioner er forpligtet til hver at lave en strategi for bæredygtig udvikling – en såkaldt Lokal Agenda 21 strategi. Samarbejde og synergieffekter er nøgleordene i Region Sjællands Lokal Agenda 21 strategi. Region Sjælland ønsker at samle gode kræfter i regionen i arbejdet for en bæredygtig udvikling. |
Du kan bare klikke på det her link - så kommer Regionens plan for Lokal Agenda 21 op i et nyt vindue: Lokal Agenda 21_endelig version.pdf |
Gruppernes input og kommentarer og konklusioner fremlægges. Herover den gruppes jeg var med i. Vi får senere referat af det her. Jeg fik taget en masse notater og der er meget og mange dokumenter jeg skal skimte igennem. |
Vi fik lige lidt frisk luft og gik en tur i Karrebæksminde inden vi tog hjem ad. Det var vores bryllupsdag, men der var ingen spisesteder der var åbne. Tilfældigvis mødte vi Kaj og Bøje, som havde hørt om arrangementet. De sagde samstemmende: "Frokosten var god, det samme gjaldt kaffen og kagen, men om vi kan få sat skub i den lokale Agenda 21 udvikling og fremme bæredygtigheden, må stå hen i det uvisse, men vi er da positive over for tanken og sympatiserer med den sådan rent åndeligt." Så tog vi hjem. Det blev dog også til et besøg i Skælskør. |
Webmaster den 29. marts 2011. Tekst og fotos af samme Sekretæren og webmaster skal lige have finpudset teksten og rettet den til. Men vi er da hurtige til at få det på hjemmesiden - ikke sandt? | |
Tilbage til oversigt
GENERALFORSAMLING AFHOLDT LØRDAG DEN 26. MARTS 2011 DET VAR EN DEJLIG FORÅRSDAG I STRÅLENDE SOLSKIN, MEN KOLDT. DER VAR VINTERGÆKKER, ERANTIS OG KROKUS I HVIDT, GULT OG BLÅT I FORMANDENS HAVE. DER VAR ET RIMELIGT FREMMØDE I FORHOLD TIL TIDLIGERE. BESTYRELSEN BLEV GENVALGT MED AKKLAMATION. DER VAR EN LANG OG INDHOLDSRIG DEBAT OG MANGE FORSLAG OG IDÉER UNDER BESTYRELSENS BERETNING, SOM VI AFVIKLEDE I DIALOGFORM. FORENINGEN HAR ET PÆNT OVERSKUD PÅ REGNSKABET. I FORBINDELSE MED DEN ÅRLIGE KONTINGENTOPKRÆVNING KOMMER DER NYHEDSBREV, HVOR MEDLEMMERNE KAN LÆSE MERE. Her kan du se det godkendte regnskab: GFTL_regnskab_2010_godkendt.pdf GTL Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2011.pdf NYHEDSBREV JUNI 2011.pdf | |
| | |
|
VI HAVDE OGSÅ HAFT EN FROSTKLAR NAT MED DEN STØRSTE FULDMÅNE I MANDS MINDE. I NAT SKIFTER VI TIL SOMMERTID. DET ER FORÅR NU. | |
INDSAT AF WEBMASTER DEN 26. MARTS 2011 |
Tilbage til oversigt
Vor forening har den 15. marts 2011 afholdt et møde med Slagelse kommune om en del emner, der længe har ligget os på sinde - det har handlet om følgende: Trafiksikkerhedsproblemer på Halsebyvej, Mælkevej og Rødhøjvej. Opsætning af bord og bænke, affaldsstativ og etablering af bålplads på det rekreative område ved den nye parkeringsplads på Halsebyvej – samt aftale for en drøftelse af opsætning af bænke og borde på udvalgte steder i vort område. Status på etableringen af det rekreative område på Korsør Fyldplads. Status på udvidelsen af Korsør Kart Bane. Stiforløb på den udvidede Korsør Golfbane. og Status på etableringen af Lille Tårnborggård som regionalt naturformidlingscenter. |
Der vil snarest komme et referat af mødet her på siden, når det er godkendt. Vi kan dog allerede nu fortælle, at man er ved at ændre profilen på bumpene på Halsebyvej. Man er ikke færdig med dem alle grundet vintervejret. Årsagen til at man nu ændrer dem skyldes, at man havde fået klager fra busselskabet. Man kan montere en såkaldt G-måler i bussen og måle virkningen af bumpet. Det er buschaufførerne man ikke vil udsætte for rygbelastninger. Bump skal i vore dage udformes med en sinus-profil - det har man en skabelon til når man laver bumpet, den havde man bare ikke anvendt. Kommunen ser på oversigtsforholdene i krydset Rødhøjvej/Halsebyvej/Ørnumvej. Problemet er bevoksningen på hjørnegrunden, når denne vokser i højden i sommerperioden. Det samme gælder hjørnegrunden på Drosselvej/Rødhøjvej. Der vil blive malet cykelmarkering på kørebanen på Mælkevej, og ud for Mågevej. Kantstenene på de nye bump på Rødhøjvej vil få kanterne skåret til. Vi kan ikke få udvidet 40-km zonerne. Årsagen er at der skal være sammenhæng mellem vejens udformning og disse skilte. Det er kommunes opfattelse, at denne "anmodning om at sænke farten fra 50 kilometer i timen til 40 kilometer i timen" ikke har nogen effekt. Der er ikke penge til at udbygge fortovet på Rødhøjvej. Det ser ud til at vi kan få opsat bord og bænk samt affaldsstativ ved den nye parkeringsplads og måske få lavet en trampesti op til fra den laverebeliggende del af Halsebyvej. Vi kan næppe påregne at få grillplads - dette fordi man skal have tilladelse, da området ligger i strandbeskyttelseslinjen og der skal tages hensyn til naboer. Vi kan få bordet og bænkene gratis af kommunen, hvis vi kan bruge dem som kommunen har på lager. Vi skal snarest ned og se på dem på depotet på Teglværksvej 4. Kommunen vil kun have standardborde og bænke op, af hensyn til vedligeholdelsen. Vi har fået at vide at kvaliteten skulle være fortrinlig. Kommunen er enig med os i, at hvis det rekreative område skal være til gavn for beboerne i Rødhøjvejskvarteret (og andre) så skal der være noget på området og man skal naturligvis kunne færdes på det. Udvidelsen af Korsør-kart bane er ikke med i anlægsbudgettet. Det ville i øvrigt blive langt dyrere end først antaget. Det kan dog ikke siges om politikerne går ind i det igen ved næste års budgetforhandlinger. Nedlukningen af fyldpladsen er næsten færdig. Problemet er man ikke kan skaffe ren jord i tilstrækkelig mængde, idet byggeriet stort set er gået i stå for tiden. Man har dog lavet stiforløb på området og anlagt en så og et lille udsigtspunkt. De planer man tidligere fremlagde er foreløbig i venteposition, fordi man mangler penge. Derfor er borgerne ikke blevet indkaldt. Vi får tilsendt en opdateret plan for området, som det er nu udformet og en status på beplantningen, som skulle være lykkedes. Vi fik oplyst, at kommunen snarest går i gang med stiplanerne for hele kommunen. Vi får oplyst status på Lille Tårnborggård, men det ser ud til at være skrinlagt for tiden. Vi er blevet henvist til planafdelingen for så vidt angår stiforløbet på den nye golfbane. Indsat af Webmaster den 15. marts 2011 |
I dag - 28. marts 2011 - modtog vi det godkendte referat fra Peter Raaschou - så her kan du læse hvad vi drøftede og hvad vi fik ud af det. Vi drøftede også lidt mere. Det var et udmærket møde og vi blev som tidligere høfligt og venligt behandlet af Peter. Det er en fornøjelse, at have med ham at gøre i kommunen. |
GFTL_referat af møde med vej og park den 15. marts 2011.pdf |
Emner til drøftelse 15 marts 2011.pdf |
Tilbage til oversigt
Dagsorden 29-03-2011 (Teknik- og Miljøudvalget) Nu behandles sagen om den kommende busplan politisk. Der er indkommet mange høringssvar. Vi gætter på, at man udsætter planen og gennemgår det hele igen. Men det kan jo være, at man gennemfører det. Det bliver spændende at hvem se, hvem vi skal sige tak til. Vor forening har også indsendt høringssvar uopfordret. Du kan læse kommunens svar til os, hvis du klikker på Hvidbogen nedenfor. | Her er udvalgsformanden Ib Larsen i gang. Ib bor i vort område - så nu kan vi se, om vi har gavn af ham. Han svarer når man spørger ham, hvorfor han altid lukker øjnene, når han deltager i møder: "Jeg sover ikke, jeg koncentrerer mig bedre". |
SÅDAN BLEV SAGEN AFGJORT I UDVALGET: Ib Larsen (SF) - vor lokale byrådspolitiker og formand for Teknik- og Miljøudvalget går ind for forslaget. Det er jo rart at vide, hvor han står - ham har vi lokalt ingen gavn af i denne sag. Johnny Persson (V) anvender heldigvis sin ret til at få sagen op i Byrådet og her kan udfaldet jo tænkes, at blive et ganske andet. Vedtages forslaget rammer det vore ældre medborgere og vore muligheder - her i Tårnborg området - for at komme til og fra Slagelse forringes grundet indførelse af busskift i Vemmelev, der ikke korresponderer tidsmæssigt med den bus, man nu skal skifte til. Endvidere er der kun 2-timers drift efter kl. 20.00. |
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 29. marts 2011: Fraværende: Henrik Brodersen Et flertal bestående af Ib Larsen (F), Kurt Rasmussen (A) og Jacob Borello Carlsen (A) godkendte Drifts- og Anlægscentrets indstilling. Johnny Persson (V) fremsatte følgende ændringsforslag: Johnny Persson (V) foreslår, at den eksisterende plan fortsætter yderligere et år - og at det år bruges til at optimere processen og udarbejdelse af konkrete løsningsforslag som opfølgning på de foreliggende høringssvar, inden der igen fremsættes forslag til ny busplan. Johnny Persson (V) foreslår samtidig at der iværksættes en undersøgelse af mulighederne for gratis bustransport i Slagelse Kommune. Et flertal bestående af Ib Larsen (F), Kurt Rasmussen (A) og Jacob Borello Carlsen (A) stemte imod ændringsforslaget. Johnny Persson (V) begærede sagen i Byrådet. |
|
2. Busplan 2011/12Sagsnr.: 330-2010-101837 Dok.nr.: 330-2011-947415 Åbent Kompetence: TMU Sagens indhold Vej og Park har i samarbejde med Trafikselskabet Movia og rådgiveren Cowi udarbejdet et forslag til Busplan 2011-12. Teknik- og Miljøudvalget valgte d. 21. februar at sende forslaget i høring. Princip for planlægningen Løsningsforslaget er udarbejdet ud fra det planlægningsprincip, som blev præsenteret for udvalget d. 1. november 2010. Princippet går i hovedtræk ud på, at der overordnet planlægges efter at få flest mulige passagerer i busserne indenfor den givne ressourceramme. Flest mulige passagerer i busserne giver en bedre driftsøkonomi og dermed mulighed for at lave mere busdrift for de samme penge. Det giver desuden flest mulige glæde af de brugte ressourcer samt en mulig miljøgevinst, hvis nye passagerer lader bilen stå. Undersøgelser og Trafikselskabet Movias og rådgiveren Cowis erfaringer viser, at for at opnå dette, skal kørslen være enkel, hurtig og let at forstå. Man skal undgå omvejskørsel, også selvom det sker på bekostning af lidt længere gangafstande. Der skal være høj frekvens og gode korrespondancer mellem bus og tog. Netop disse ting blev også vægtet højt i den brugerundersøgelse, der blev foretaget på kommunens hjemmeside i december. Løsningsforslaget fokuserer på trafikken i Slagelse og Korsør samt imellem de to byer, da det er her, Movia og Cowi har vurderet, der er det største udviklingspotentiale. Ressourcerne til de nye ruter findes i de ruter, der i forvejen kører i og imellem de to byer og som forudsættes ændret eller nedlagt. Resten af rutenettet forudsættes uændret. Vedlagt som bilag er et løsningsnotat, som beskriver løsningsforslaget, og en slutrapport, som både indeholder en beskrivelse af den eksisterende busdrift, en beskrivelse af de analyser, der går forud for udarbejdelsen af forslaget, og en beskrivelse af selve løsningsforslaget. Høringssvar Busplan 2011-12 har været i høring til d. 14. marts. Der er indkommet 31 høringssvar, bl.a. fra Slagelse Handicapråd, Slagelse Ældreråd, skoler, interessegrupper og privatpersoner. Der er indkommet en række forslag til ændring af linjeføringer og afgangstider, hvoraf nogle giver anledning til nærmere undersøgelser under detailprojekteringen. Mindre ændringer, der vurderes at være mulige og fordelagtige, vil kunne indarbejdes i den endelige køreplan. I flere høringssvar, herunder Slagelse Ældreråds og Slagelse Handicapråds høringssvar, understreges de ulemper, længere gangafstande til stoppestederne vil have for nogle kunder. Det er imidlertid vurderet i Busplan 2011-12, at ulemperne for nogle kundegrupper opvejes af fordelene for andre kundegrupper, og at ændringerne samlet set vil være en forbedring for kunderne som helhed. Hvidbog for Busplan 2011-12 er vedlagt som bilag. De indkomne høringssvar er vedlagt som bilag. Tidsplan Såfremt der skal ske ændringer i busdriften ved næste køreplanskift i december 2011, skal kørslen bestilles senest 1. april 2011. Såfremt der ikke vedtages en ny plan for kørslen, som skal bestilles, fortsættes med den eksisterende kørsel et år mere. Indstilling Drifts- og Anlægscentert indstiller, at Busplan 2011-12 vedtages og at den kørsel, der er skitseret i Busplan 2011-12 bestilles hos Movia. Bilag Bemærk venligst at dette læserbrev fra Jørgen Juul, der er medlem af Slagelse ældreråd - brutalt bliver forkortet af redaktøren på Sjællandske. Det er ikke pladsmangel - eller fordi Jørgen ævler vås af sig. Det er hans meninger, der ikke er velkomne i bladet. Jørgen opfordrer os til - hvis vi da har en holdning - at tale med de byrådsmedlemmer, som vi kender. Det gør vor forening og vi giver gerne opfordringen videre. Webmasters kommentar Indsat af webmaster den 26. marts 2011 og den 30. marts 2011 og den 1. april 2011 - der kommer sikkert mere før denne sag er slut. Ja, her er en fra den 18. april 2011 |
Tilbage til oversigt
TIDLIGERE FORMAND OM RADIOAKTIV STRÅLING I JAPAN
Morsomt at læse hvad en tidligere formand for vor forening har gang i.
Tilbage til oversigt
|
Høring omkring sammenlægning af Kultur- og Medborgerhus i KORSØR Du kan nå at give dit besyv med, ved at skrive et høringssvar inden den 8. april 2011 kl. 12.OO Udvalget med Ebbe Ahlgreen som formand tager stilling den 4. maj 2011 - hvor huset fejrer sin 30 års fødselsdag - det bliver næppe en befrielse | |
Her ser du Kultur- og fritidschefen Susanne Docherty. Susanne har erfaringen med udlicitering af cafedrift fra sin tid som ansat i Københavns kommune. Her var det Huset i Magsstræde det gjaldt. Der er også erfaring at øse andetsteds fra. Vi undrer os såre over, at man ved en sådan offentlig høring ikke holder et offentligt møde - her ville medborgerhuset have været passende. Der er heller ikke nogen detaillerede oplysninger om baggrunden for det her og hvilke konsekvenser gennemførelsen af planerne har for Korsør Medborgerhus og dets brugere. Det må have været længe undervejs. Det kan ikke være helt harmløst, når man i disse dage ser hvordan de faste medarbejdere og de mange frivillige i Korsør Medborgerhus har det og reagerer på det her. "Hvis de tager den væsentligste indtægtskilde fra os - nemlig cafedriften - og udliciterer den til en privat aktør - så bliver det uden os som frivillig arbejdskraft!" "Hvordan kan man sammenlægge en selvejende institution med en kommunal? - Det er som at lægge en privatskole sammen med en kommunal!" Vi har skrevet til Center for Kultur og Fritid og udbedt os mere INFO - vi afventer svar. DEN 14. APRIL 2011 MODTOG VI EFTER AT HAVE BEGÆRET AKTINDSIGT OG RYKKET ET NOTAT - PÅSTANDEN OM, AT DET DER FOREGÅR I DAG SKULLE VÆRE ULOVLIGT HOLDER IKKE. MEN DET LYDER DRAMATISK, NÅR MAN SKAL FINDE ARGUMENTER FOR AT LAVE OM PÅ TINGENE. MEDBORGERHUSET ER IKKE NOGEN ERHVERVSVIRKSOMHED OG DRIVES HELLER IKKE SOM EN SÅDAN. DET ER EN ALMENNYTTIG INSTITUTION LIGESOM ET FORSAMLINGSHUS. DET ER ET NON-PROFIT FORETAGENDE OG DER ER INTET KONKURRENCEFORVRIDENDE I FORHOLD TIL ERHVERVSLIVET. DET SKAL IKKE DRIVES SOM EN ANDEN "RULLEFORRETNING" PÅ MARKEDSVILKÅR. ... det er nok bare os, der ikke ser klart. webmasters kommentar Notat medborgerhus.pdf "Vedhæftet denne mail er akten, du søger indsigt i den 4. april 2011. Notatet er udarbejdet som en objektiv betragtning af de igangværende aktiviteter sammenholdt med det i dag gældende regelgrundlag, der er således ikke taget stilling til aktiviteternes lovlighed eller ulovlighed i den forgangne periode.
Jeg skal selvfølgelig beklage, at du ikke har modtaget svar på din henvendelse den 1. april" Venlig hilsen
Mikkel Kryger Kulturkonsulent
Kultur og Fritid Rådhuspladsen 7, 1.sal 4200 Slagelse
Dir. tlf: 58 57 46 27 mikry@slagelse.dk www.slagelse.dk | Kultur- og fritidschef Susanne Docherty Tlf. 58 57 44 30 E-mail sudoc@slagelse.dk Susanne Docherty overtog ledelsen af Huset i Magstræde 1. august 2004. Hendes overordnede mål har været at genskabe Husets status som et kulturelt kraftcenter og kreativt vækstlag for ungdomskulturen inden for musik, teater og performance. Det første skridt var at få Huset til at pege i én, frem for i flere retninger.
Susanne Docherty (1964) er cand.mag. i Æstetik og Kultur og har en musikalsk baggrund som klassisk og rytmisk guitarist. Var i 7 år leder af Kulturhuset Kapelvej på Nørrebro og sidder som næstformand i landsforeningen Huse I Danmark, der arbejder for at forbedre betingelserne for kulturhusene.
Høringssvar indsendes til Center for Kultur og Fritid på mailadressen kultur@slagelse.dk mrk. ”Høring vedr. Kultur- og Medborgerhuset” eller med almindelig post til:
Center for Kultur og Fritid Rådhuspladsen 7, 1 4200 Slagelse Mrk. ”Høring vedr. Kultur- og Medborgerhuset”
Høringssvar skal være modtaget senest fredag d. 8. april kl. 12.00 Indsat af webmaster den 1. april 2011 |
Anders Nielsen (A) Halsskovvej 59 4220 Korsør Tlf. 58 37 46 80 E-mail andnie@slagelse.dk | Vor forening har også skrevet til næstformanden i Kultur- og Fritidsudvalget Anders Nielsen (A) for at få lidt information. Anders var tidligere formand for dette udvalg, og må være den der kender planerne bedst, men denne post har Anders ufrivilligt og meget mod sin vilje måttet overlade til sin tidligere partifælle Ebbe Ahlgren, der pludselig foretog et "hamskifte" til venstre. Han har henledt vor opmærksomhed på de 2 nedenstående dokumenter. De giver noget mere baggrund for hvad der er "gang i". Anders var sygemeldt, da sagen blev behandlet i udvalget. "Cafétilbuddet i Kultur- og Medborgerhuset skal beskrives og annonceres, således at der kan indgås forpagtningsaftale med en ekstern part om drift af cafeen fra 1. september 2011. Den af kommunen lønnede medarbejder i caféen overdrages til den eksterne part." - sådan står der i mødereferatet. Indsat af webmaster den 4. april 2011 |
Kultur og Fritidsudvalget den 2. februar 2011: 7. Procesplan for organisationsændring i Medborgerhuset / Kulturhuset, KorsørSagsnr.: 330-2010-61515 Dok.nr.: 330-2011-28021 Åbent Kompetence: KFU Sagens indhold Kultur- og Fritidsudvalget har i november 2009 indledt en proces med henblik på at etablere en samlet driftsenhed omkring de kulturelle aktiviteter i de kommunale institutioner Kulturhuset, Fæstningen, Kabeldepotet, Magasinet og den selvejende institution Medborgerhuset i Korsør. Senest har udvalget på mødet den 3. november 2010 besluttet at der skal igangsættes en organisationsændring med henblik på at der etableres en kommunal virksomhed, Korsør Kultur- og Medborgerhus, som har en kommunalt ansat leder og et selvstændigt budget. Organisationsændringen sikrer dermed en entydig ansvarsfordeling, ligesom der gives større decentral kompetence. Derudover vil ændringen betyde at konstruktionen omkring aktiviteterne lovliggøres. At samle organisationen under samme formelle ramme samt nedsætte brugerråd, der arbejder tæt sammen med personalet, vil skabe helhed i huset, lette procedurer samt sikre brugernes medejerskab. Kultur- og Medborgerhusets nuværende og kommende brugere og aktive skal fortsat tilbydes oplevelser og indtryk arrangeret af husets leder samt ansatte, ligesom brugerne i lige så høj grad som i dag fortsat skal have mulighed for selv at lave arrangementer og aktiviteter. Alle aktiviteter koordineres af Kultur- og Medborgerhusets leder, der har ansvar for, at husets enorme lokaleressourcer vil være rammen om megen daglig aktivitet. Fæstningsområdets faciliteter, dvs. Magasinbygningen, Kabeldepotet og udendørsarealerne, vil høre under Kultur- og Medborgerhuset, hvilket vil betyde lettere tilgængelighed til praktisk personale for brugere og overordnet synergi og på det kommunalt forankrede kulturområde i byen. Med henblik på at organisationsændringen træder i kraft fra 1. september 2011 er der udarbejdet en procesplan for de aktiviteter, der skal gennemføres i perioden fra primo februar til ultimo august 2011. Det nuværende samarbejde med den selvejende institution Medborgerhuset opsiges primo februar til udgangen af august 2011, således at den nye organisering kan træde i kraft fra 1. september 2011. Cafétilbuddet i Kultur- og Medborgerhuset skal beskrives og annonceres, således at der kan indgås forpagtningsaftale med en ekstern part om drift af cafeen fra 1. september 2011. Den af kommunen lønnede medarbejder i caféen overdrages til den eksterne part. I perioden 1. marts til 1. april gennemføres en høring af relevante parter. Kultur og Fritidsudvalget får en status på processen og orienteres om høringssvarene på møde den 4. maj. Høringssvarene vil derudover indgå i arbejdet med organisationsændringen. I forhold til kommunens medarbejdere vil der udover høringsprocessen blive gennemført en proces som dels skal forberede medarbejderne på overgangen til den nye organisering, og dels bidrage med input til de fremtidige aktiviteter og arbejdsopgaver i huset. Sideløbende med de beskrevne processer opslås stillingen som leder af det nye Kultur- og Medborgerhus, og der gennemføres en ansættelsesproces med henblik på at den nye leder tiltræder senest 1. september 2011. Økonomiske konsekvenser De nuværende økonomiske rammer for Kulturhus og Medborgerhus i Korsør overføres til det nye Kultur- og Medborgerhus. Personalemæssige konsekvenser Slagelse Kommune er i dag ansættelsesmyndighed for alle medarbejdere i Kulturhuset og i Medborgerhuset. En sammenlægning af Medborgerhuset og Kulturhuset har således ingen umiddelbare personalemæssige konsekvenser for hovedparten af det kommunalt ansatte personale. En medarbejder skal virksomhedsoverdrages fra Slagelse Kommune til den eksterne part. Indstilling Kultur og Fritidschefen indstiller, at den beskrevne proces for organisationsændring i Medborgerhuset / Kulturhuset Korsør igangsættes Bilag
Beslutning i Kultur og Fritidsudvalget den 2. februar 2011: Fraværende: Anders Nielsen Godkendt. |
|
Vor forening har forsøgt, at spørge ind til det her
og har rettet henvendelse til de politikere vi kender.
Måske kommer vi med et høringssvar - når vi ved noget mere.
Vi har sendt et - se her: Vor forenings høringssvar
Det her er en rigtig kedelig sag. Medborgerhuset er en selvejende institution - der
kan nok sættes spørgsmålstegn ved, hvor selvejende den har været.
Kommunen har opsagt driftsoverenskomsten. Så kan man jo ikke fortsætte
når man ikke mere får penge af kommunen
De frivillige medarbejdere og de fast ansatte er fortvivlede.
Nu skal hele cafeteriadriften udliciteres og man skal også passe endnu flere opgaver.
"Nu skal jeg også slå græs ovre på fæstningen" siger en medarbejder.
De frivillige gider ikke knokle her og skulle udnyttes endnu mere af kommunen.
Det bliver slut med et måltid mad til en rimelig penge.
Vi ved at mange ældre i vort område spiser her.
Tilbage til oversigt
Two Danes & A Welshman DAVID DAVIES BAND FOLK MUSIC STRAIGHT FROM THE HEART En herlig aften i Medborgerhuset med skotske, irske og amerikanske folkesange, hymner og meget mere. 15. april 2011 | Det var en rigtig sing-a-long aften med højt humør ... og ih hvor vi kunne ... |
David sagde hele tiden: "You are great Singers" - det var vi jo glade for at høre. |
Her har vi gruppen - det er David i midten - han kommer fra Wales, men bor til daglig i Struer hvilket basguitaristen til højre også gør, men han kommer oprindelig fra Nord Als. Ude til venstre havde vi en musikalsk begavelse. Det er Svend Aage Nielsen fra Nørre Nebel (Nørre Nevel - siger man lokalt). Svend Aage fortalte mig, at han er autodidakt, hvilket på jævnt dansk betyder, at man er selvlært. Han er gehørspiller og trakterede med banjo og en såkaldt western-mandolin. Den ser du forrest ude til venstre. Han var hele aftenen værd, fordi han beherskede sine instrumenter helt suverænt. David var gruppens sanger - de andre fulgte bare med. |
Vi sang med af fuld hals - ofte på dansk selv om sangene blev fremført på engelsk. "Åh, Marie jeg vil hjem til dig" - "Når de lyse lærker synger over Danmark ... " (det er den med Carl Brisson fra 50´erne) - "Molly Malone" "Oh, When The Saints" - "My Bonnie Is Over The Ocean" - "Loch Lomond" - "This Land Is Your Land, This Land Is My land" - " ... det smager som rævepis og terpentin, men det er ... ". Af og til fik vi en stille salme med indhold. Vi sluttede af med "Can (Will) The Circle Be Unbroken (Bye And Bye)" (Vi kender den med The Carter Family fra 1935). Det er en salme (en spiritual). Når man afslutter den årlige Tønder-festival samles alle medvirkende - der stadig kan stå op og giver sammen med publikum det her nummer - den er blevet synonym med festivalen. Der var i øvrigt mange at de ældste numre fra Carter familien i aftenens løb - det hele varede næsten 3 timer og vi holdt gejsten hele vejen. Den familie skabte hele grundlaget for at salmer, folkesange og meget meget mere blev indsamlet nedskrevet og udgivet på grammofonplader samt fremført ved at lave radioshows på de såkaldte grænse radio stationer i Mexico (Border Radio), der kunne række langt ind i U.S.A. - i radioens barndom måtte man kun sende lokalt i U.S.A. - senere fik man dog lov til at networke og sende landsdækkende). Den ene af døtrene June Carter blev gift med Johnny Cash - The Man In Black, men så er vi ovre i anden generation. Uden dem havde vi ikke haft Country og Western musikken i den oprindelige folkelige version. De skrev musikhistorie. Derfor var det rigtigt morsomt, at høre en del af de ikke så kendte numre. Det er oprindelig Hilbilly folkemusik (bondeknoldene og nørdernes musik oppe i bjergene - Appalacherne eller, hvor A.P. Carter samlede musikken - især gospel og spirituals - nemlig i Clinch Mountains), der skal spilles på guitar med den såkaldte "picking-teknik", den består kort fortalt i, at man spiller med et specielt udformet plektor og effekten er en meget let og lys klang, end når man slår strengene an med fingrene. Det blev det her. Det var Svend Aage, der lige klarede den sag. |
Vi får lige baggrunden for visen "Tom Dooley", der vistnok hænger med hovedet. Det er noget med en mand, der har fået "en dårlig" ved for megen omgang med for mange damer. David spørger om han har fået en dum. "Nej, nej - det er en dårlig". |
| | Jeg skal lige nævne, at man for den beskedne pris af 79 kr. kunne spise middag inden det gik løs. Den stod på marineret kalkun med bagt kartoffel og salat, kryddersmør og 2 slags sovse. Det smagte fortrinligt. De tager 20 kr. for en øl, men der var koldt vand i kander på bordene til de fattige eller de asketiske. DU FÅR LIGE LIDT BONUS: EN MUSIKALSK VITTIGHED OG LIDT VIDEN OM EN AF DE SANGE VI SANG HELE 2 GANGE "This Land is Your Land ..." KLIK HER: SPANSKKURSUS (husk at skrue op for lyden) WOODY GUTHRIE Bill Monroe med Western Mandolin |
Den nydelige dame ude til højre hedder Vivi Svensson. Hun fortalte mig, at hun kendte vor forenings hjemmeside og om jeg ikke ville sætte nogle billeder på hjemmesiden af det her musikarrangement og skrive lidt om det. Desværre var lyset i cafeteriet lig nul. Der var to spots på et orangerødt bagtæppe. Jeg sagde, at jeg ville gøre mit bedste, men fotografering uden blitz var en umulighed og den lille blitz, der er i mit lille digital-lomme-kamera er ikke en dyt bevendt og blitz ødelægger stemningen. Der kom de her par snapshots ud af det. Du bad selv om det Vivi, men hvad gør man ikke for en der læser hjemmesiden. Vivi fortalte mig også, at hun havde været nærmeste medarbejder til Hans Thomsen, dengang han styrede Kultur- og Fritidsforvaltningen. |
| Her er så Aase Leismann, der til daglig arbejder i husets køkken og Cafeteria. Aase er formand for den selvejende institution Korsør Medborgerhus, men da formanden for Musikforeningen Medborgerhusets Venner ikke kunne være der, takkede hun for fremmødet. Det var et såkaldt gratis arrangement for "vennerne". Aftenen gik for mit vedkommende også med at drøfte den vanskelige situation huset befinder sig i. Jeg fik en hel del relevante oplysninger. Det gik i hovedtræk ud på, at man ikke havde lyttet til huset og ikke var særlige villige til at give oplysninger og svare på spørgsmål. Indsat af webmaster 15. april 2011 |
Tilbage til oversigt
BIBLIOTEKSBOKSEN
Webmaster glæder sig over det her. Det er nemlig hans idé, som han luftede på en
kulturaften på Tårnborggård. Du kan finde idéen omtalt af ham andetsteds.
Webmaster har siddet i Korsør biblioteksudvalg med sin kone som formand.
Dengang havde vi idéen oppe at vende, hvis man nedlagde biblioteket i Vemmelev.
Nu mangler vi bare det her i vor lokale Brugs.
Tilbage til oversigt
BORGERRÅDGIVER
Måske virker det - så lad os give det en chance. Det er dog meget uheldigt, at
Borgerrådgiveren ikke er uafhængig af kommunaldirektøren
og dermed borgmesteren (Lis Tribler er den øverste ansvarlige daglige leder i kommunen)
og det politiske system.
Konstruktionen med at rådgiveren ikke har nogen kompetence i sagsbehandlingen
og ikke må behandle klager over indholdet af beslutninger og afgørelser
gør jo rådgiveren "temmelig vattet".
Har du en vigtig sag,
vi dog anbefale at benytte Statsforvaltningen, Ankenævn og den rigtige ombudsmand.
Det er jo ikke utænkeligt, at Borgerrådgiveren giver et dårligt råd og det finder du
måske aldrig ud af.
Får du medhold hos rådgiveren er der "ingen ko på isen".
Vi glæder os til det her.
Nu kan vi måske få aktindsigt inden for lovgivningens tidsrammer og
få udleveret de dokumenter vi har krav på.
Tilbage til oversigt
HUSPRISER
Tilbage til oversigt
SPØGELSESBILISTER
Meget tankevækkende artikel. Med det enorme antal spritbilister og bilister der ikke kan overholde
fartgrænserne i vort område kan det her ikke overraske. Bilister der vender på motorvejen
er uden for pædagogisk rækkevidde og skal selvfølgelig ikke have kørekort.
Det er lige som om, det her er lidt tabubelagt. Det kan da ikke være så svært at finde ud af.
Meget tyder på at druk, piller og ubegavethed er primære årsager.
Tilbage til oversigt
LÆRERFYRINGER
Tilbage til oversigt
SKOVENS DAG
Tilbage til oversigt
Afhentning af affald (dagrenovation) | |
Sæsontømning (sommerhuse) Ejendomme med sæsontømning (sommerhuse) får tømt: Se tømningsdagI RenoWeb (Selvbetjening) tryk på linket og tast din adresse. Helligdage Der bliver hentet affald (bioaffald og restaffald) på de sædvanlige tømningsdage uanset om det er Påske, Pinse, Store Bededag eller Kristi Himmelfartsdag. Ugetømning for alle Alle ejendomme får tømt begge beholdere (bioaffald og restaffald): Vask af beholdereVask af beholdere (spuling) udføres løbende året rundt; kun afbrudt af frostvejr. Vask udføres i forbindelse med tømning. Hvilken periode dine beholdere spules i, du se i RenoWeb. Har du spørgsmål om vask af beholdere, er du velkommen til at kontakte vognmandsfirmaet HCS A/S. Køb en ekstra sækHvis du har ekstra affald fra husholdningen, kan du købe en særligt mærket ”Ekstrasæk” for 37,50 kr. Den fyldte ekstra sæk tages med i forbindelse med den almindelige afhentning. Se hvor du kan købe sække. Ved problemer med affald (dagrenovation) Hvis du har uopsættelige problemer med affald fra husholdningen, kan du: Nyhed 26. marts 2011 Sidst opdateret 26. marts 2011 Indsat af webmaster den 26. marts 2011 |
|
Tilbage til oversigt
Tilbage til oversigt
COWI har for Slagelse Kommune gennemført analyse af materielle og immaterielle værdier i 10 byområder i Korsør og Skælskør, samt 8 sommerhusområder og områder i det åbne land, der trues af stigende højvande. Analysen af byområderne er udført i samarbejde med Region Sjælland og indgår som case i EU‘s SUSCOD-projekt, som skal fremme integreret kystzoneforvaltning efter ICZM-principperne. Baggrunden for analyserne er, at Slagelse Kommune har oplevet store ødelæggelser som følge af ekstremt vejr og stigende højvande, senest ved stormfloden i 2006.
Analyserne skal ses i sammenhæng med Slagelse Kommunes klimastrategiske indsats, der udmønter sig i en klimaplan for kommunens indsats med forebyggelse af og tilpasning til klimaforandringerne. Formålet med analyserne er at give et overblik over de samfundsmæssige værdier i de oversvømmelsestruede kystområder.
Hensigten er, at udvikle grundlaget for integreret kystzoneforvaltning i klimatilpasningsarbejdet og at bidrage til et mere detaljeret beslutningsgrundlag for kommunens prioritering af kystsikringsindsatsen i de kommende år og årtier. Dette hæfte er en sammenfatning af den gennemførte værdikortlægning i de 18 områder. Analyserne omhandler en række geografiske områder afgrænset på baggrund af Slagelse Kommunes Kystplan 2009.
Analyserne er screeningsbaseret og benytter sig principielt af samme grundlæggende metode. Dog rummer analysen for sommerhusområder og det åbne land mere fokus på registrering af landskabs- og naturværdier, mens rapporten for byområder til gengæld har større fokus på bymiljøværdier.
|
|
Vi hører i disse tider ofte begrebet "danske værdier" benyttet i den politiske debat. Det er lidt dunkelt, hvad der gemmer sig bag begrebet. Merværdi, friværdi og Gud, Konge og fædreland kunne jo være et bud, men det er lidt tyndt. Nogle siger: Kristne værdier - men det bliver man ikke klogere af. Denne rapport tager helt seriøst på det faktum, at vi - også i vort område - kan blive ramt af oversvømmelser og de værditab vi kan lide i den anledning. Der er bestemt danske værdier, der ville gå tabt ved en sådan katastrofe. |
Ved Korsør Nor vil flere naturtyper blive oversvømmet. I det omfang, der er plads i baglandet, vil fx strandenge kunne flytte sig med ind i landet i takt med stigende oversvømmelse. | |
| Ved Knivkær Strand ligger sommerhusene i tæt forbindelse med kysten. |
I området omkring Tårnborg Kirke vurderes det, at en oversvømmelse vil have konsekvenser for oplevelsen af landskabskarakteren. | |
Hele dokumentet kan læses ved at klikke på linket nedenfor. Så kommer dokumentet op i et nyt vindue. |
værdikortlægning.pdf |
Indsat af webmaster søndag den 20. marts 2011 |
Tilbage til oversigt
UD AT SE MED | D | S | B |
|
Her holder P916 med persontog 52 Korsør-København ved Svendstrup Station. Året er 1958. Vidste du, at vi har haft en station her ude hos os? Ja, det har vi faktisk haft og der var også et sidespor der gik ned til Kählers Teglværk ved Korsør Nor. Sidesporet løb på en dæmning. Den blev senere til Mælkevej. Der var også en station i Forlev. Vi fik den første jernbanelinje i 1848. Den løb fra København til Roskilde. I årene frem til 1864 blev jernbanelinjen ført helt frem til Korsør. Vi kunne således transportere tropperne hertil med jernbane på deres vej til Sønderjylland og slagtebænkene på Als og Dybbøl. Når man står ved disse spor kan man i dag blive lidt filosofisk. Tænk hvor mange passagerer der gennem de mange år - det er omkring 150 år - har passeret lige netop her forbi Svendstrup Station. Det er vist et helt astronomisk tal. |
|
Du får lige et udsnit. Indtil for nogle år siden kunne du stadig se stationsbygningen (meget forfalden) nede på Banevej. Jeg har stået her med børn ved hånden for, at de kunne se togene køre forbi på dette sted. Det var ingen succes. Der kom et godstog og skinnelegemet hoppede op og ned flere cencimeter - larmen var enorm. Børnene skreg af angst over denne afsindige buldren og bragen og holdt sig for ørene. Der skulle trøstes en hel del. Hvordan kan man bo i et sådant støj-helvede. |
|
|
Her er udsnit af et ældre målebordsblad - ca. 1940. Byggeriet herude tog først fart i 1960erne. Før den tid var der ikke noget Rødhøjvejskvarter, Trækvarter eller Violvejskvarter. Man skulle stadig kunne se nogle rester af sporforløbet til Teglværket på den første del af den sti, der løber fra enden af Mælkevej ved busstoppestedet forbi det "lille Nor" (en tidligere teglsværksgrav) ned til kysten og langs med denne og som i dag er udbygget så man kan gå helt op til borgbanken. |
DSB damplokomotiver litra P (II) |
DSB P 916
| 2 kreds 1908-15. Gb 1911. 2 distrikt 1918-19. Cvk Ar 1920. 1 distrikt 1921-40. Gb 1926, 30, 37 og 40. Kedeltryk 15 1932. Trykluftbremse fra 1941. Korsør 1941-43. Gb 1944. Angrebet 25/9-44 af allieret fly mellem Kværkeby og Ringsted - kun materiel skade. Cvk Kh 1945. Gb 1946. Korsør 1947. Gb 1948-57. Korsør 1959-61. Hensat 14/7-61. Udr. 1962. Sorø 1963. Næstved 1965 uden tender. Ophugget januar 1965 i Vordingborg. Tender omb. 1964/65 af Cvk Kh til Sneplov 105. | Bygget af: | Hanomag 1908 | Byggenr.: | 5.169 | | Længde: | 18,515 m. | Kedeltryk: | 15 kg/cm² | Tomvægt: | 63,7 tons | Tjenestevægt: | 69 tons | Tendervægt: | 48,4 tons | Drivhjulsdiameter: | 1,984 m. | Kul: | 6 tons | Vand: | 21 m³ | Hastighed: | 120 km/h | Antal: | 33 stk. |
|
|
Her holder P 916 på Korsør Banegård. Billedet er fra 1959 |
|
Korsør Banegård - "Korsør! Alle skifter". "Mens en forvrænget næsten uforståelig stemme i banegårdens højttalere akkompagnerer vor videre fremtrængen ved at fortælle, at alle tog i Danmark er forsinkede og ingen færger nået frem, maser vi ned over perronen mod det ventende tog." Det er korsør den 29. juli 1949. Jeg erindrer denne banegård, når jeg skulle på sommerferie i min barndom. Jeg havde dengang ikke forestillet mig, at jeg nogensinde skulle komme til at bo i Korsør med udkig til Storebæltsbroen. Jeg har i min skoletid været på feriekoloni på "Knuds minde" på Nyborg strand og kan huske, at vi om aftenen gik ud til de bilfærgerlejer, der var under opbygning på Knudshoved. |
|
Lokomotivfører Laier her skal skovle 1,5 ton kul på fyret bare på turen København-Korsør - der er lagt 7 tons i tenderen. I baggrunden lokomotivinstruktør Plank Petersen. Han behøvede ikke selv, at køre på denne tur, men han gør det gerne. "Man må aldrig blive ked af at køre lokomotiv", siger han. Året er 1953 og det er "de sorte mænd" på lokomotivet P902 med tog 95 på maksimalt 15 vogne eller 30 aksler - natekspressen med sovevognene, der skal til Jylland. Det er en sport at få de her maskiner til at trille i natten og noget for rigtige mandfolk og ikke mindst en drengedrøm. |
DSB damplokomotiver litra P (II) |
DSB P 902 | 2 kreds 1907-10. 5 kreds 1910-15. Gb 1911. 1 distrikt 1918-40. Korsør 1920. Gb 1927-28. Korsør 1930. 5 tons kul fra 1937. Trykluftbremse fra 1941. Gb 1937, 40-55. 15 kg kedeltryk fra 1945. Hensat maj 1956 på Gb. Hensat 1957 i Sorø. Udr. 1957.
| Bygget af: | Hanomag 1907 | Byggenr.: | 4.772 | | Længde: | 18,515 m. | Kedeltryk: | 15 kg/cm² | Tomvægt: | 63,7 tons | Tjenestevægt: | 69 tons | Tendervægt: | 48,4 tons | Drivhjulsdiameter: | 1,984 m. | Kul: | 6 tons | Vand: | 21 m³ | Hastighed: | 120 km/h | Antal: | 33 stk. |
|
|
Det er aften i 1937. Vi er ved Københavns Hovedbanegård og bankegårdspladsen. Vi kigger ned oppe fra Vesterbrogade ved Frihedstøtten. Ovre til højre mod Reventlowsgade og Istedgade ser vi neonreklamen KINO DEN VIDE VERDEN. Inde i nærtrafikventesalen til højre i den lave del af banegårdsbygningen havde man indrettet en biograf, der åbnede den 21. februar 1935. Den blev en kæmpesucces, men i dag eksisterer den ikke mere. Den lukkede ned i 1971. Fjernsynet havde udkonkurreret den. |
|
Jeg mindes personligt denne biograf med veneration. Jeg er født på Frederiksberg og opvokset på Vesterbro lige ved Enghaveplads. Utallige gange har jeg i min barndom og ungdom aflagt besøg her. Forestillingerne varede ca. en time og bestod af en bred vifte af kortfilm. Det kunne være teknisk oplysende populære film. Film som DSB selv havde produceret. Rejsefilm. Ugerevuer og altid sluttede man af med en tegnefilm - oftest i farver. Der blev også vist reklamefilm. Her gik man i biografen for at gå i biografen. Jeg mener også at kunne erindre, at jeg har set film med "Ungerne", Abbott og Costello, Gøg og Gokke, Hopalong Cassidy og Zorro, men det kan godt være jeg tager fejl af fire-forestillingerne i Casino, Boulevardteatret, Platan bio, Vesterbros bio og Carlton. Jeg må da også nævne, at man her på banegården havde 2 store modeller af tog i hver sin glasmontre. Ved et møntindkast på 10 øre skete det magiske trylleri, at hjulene drejede rundt og der kom lys i lokomotiv og lyntog. Der var ofte udsolgt - som skiltet her viser. Der var 305 pladser i biografen, og den der kom først til mølle fik de bedste pladser, men alle pladserne var gode fordi der var langt fra første række til lærredet. Her er året 1950 og billetprisen beskedne 65 øre. Der kom nyt program hver mandag kl. 14.00. De sidste år kørte biografen non-stop og man kunne bare blive siddende så længe man ville. Der var et ur med lys i derinde, så de rejsende kunne se, at nu skulle man afsted, hvis man skulle nå toget. Jeg erindrer specielt de mange musikfilm, hvor man præsenterede de store hits fra U.S.A. Jeg har set Nat King Cole og The Kingston Trio med deres aktuelle schlagere. Jeg tror, at hovedparten af publikum var ikke rejsende, men københavnere der lige som jeg opsøgte denne biograf fordi repertoiret var godt. Der var en pendant til denne biograf - Landbrugets Afsætningsråd - åbnede i slutningen af 1950´erne en biograf i Axeltorvsbygningen ved navn EKKO DANMARK lige over for Palads-teatret. Her var gratis non-stop filmforevisning af kortfilm. Jeg aflagde ofte besøg her om sommeren sammen med min legekammerat "Peter Plys", der bar dette navn fordi han af økonomiske grunde altid var klippet plysset. Vi cyklede hertil fra den havekoloni på Gammel Køge Landevej, hvor vi opholdt os i sommermånederne - og så ofte det hele to gange. Programmet var topklasse. Og ikke mindst: Så var det gratis. Mange kortfilm var specielt produceret til landbruget. Her så vi filmen "Den røde røver" om rust på landbrugsmaskiner. Film om bekæmpelse af flyvehavre, snudebiller i korn og forebyggelse af yverbetændelse hos malkekøer. Der var også film fra Dansk Industri - jeg erindrer især film i topklasse om skibsbygning på B&W og fremstilling af dieselmotorer, som man havde verdenspatenter på. Statens Filmscentral var ofte repræsenteret. Pludselig en dag var det slut. Gad vide hvad de rejsende i dag skal få ventetiden til at gå med. |
|
Et af Statsbanernes nye hurtige og stærke dieselelektriske MY-lokomotiver fører her - i 1954 - Tog 23 fra Nyborg Færgehavn videre over Fyn og op gennem Jylland. Inden længe var damplokomotiverne erstattet af de økonomiske diesellokomotiver. Jeg kan ikke med bestemthed sige præcis hvilket lokomotiv nummer det her er. Det skyldes at nummeret ikke stod på fronten, men på siden. Vi fik de første i 1954. Så det nedenfor er mit bedste kvalificerede gæt. | DSB motorvogne og -lokomotiver |
DSB MY 1102
| Bygget af Nydquist & Holm AB i Sverige på licens af General Motors med danske underleverandører. Frichs byggede midterste del af vognkassen, ramme og bogier. Fra og med 1105 leverede Thrige banemotorer og Titan hjælpegenerator mv. 1101-1105 blev leveret med GM´s 16-cyl. dieselmotor type 567B på 1.500 hk. Fra 1106 leveredes type 567C på 1.700 hk. Fra 1145 leveredes type 567D på 1.950 hk. Motoren drev en generator, der producerede strøm til banemotorerne. Fra og med MY 1125 (1957) blev nummeret påsat fronten. | Ankom 28/4-54 til Helsingør. 5/5-54 i normal drift i Vest. Århus 1954-55. Vest 1956-68. Oml. 1968 til MV 1102. | Bygget af: | Nohab 1954 | Byggenr.: | 2.243 | | Effekt: | 1950 hk. | Længde: | 18,9 m. | Akselfølge: | A1A-A1A | Tjenestevægt: | 101,6 tons | Hastighed: | 133 km/h | Antal: | 59 stk. |
|
|
Det her er ren nostalgi, men det var faktisk en gang sådan, at DSB med færger og tog var en af Korsør´s største arbejdspladser. Vi ved fra vore medlemmer, at der er mange der haft deres livsgerning her. Jeg faldt over disse billeder og synes det var passende at bringe dem her på hjemmesiden, fordi vi netop er så relaterede til det her. Jeg håber at du også finder billederne og min billedtekst af interesse. Min bagtanke er dog den - som jeg ofte har luftet - gid nogle af vore medlemmer ville aflægge mig et besøg med billeder herudefra. Det kunne være da man byggede sit hus i Rødhøjvejskvarteret, i trækvarteret, i Violvejskvarteret eller et andet sted fra vort område. Det kunne også være billeder fra sin arbejdsplads, begivenheder i vort område og hvad ved jeg. Jeg tror bestemt det ville interessere mange. Jeg skal nok om fornødent være behjælpelige med tekst og scanning af billeder og negativer. 1964 - Der var ikke kommet gang i byggeriet i Rødhøjvejskvarteret, Trækvarteret og Violvejskvarteret - det var lige ved at starte op "Fra Lille Egø mod Haneklint" Postkort omkring 1930 Kongebro nr. 1 gik fra Ørnum Banke til Haneklint "Fra Haneklint mod Lille Egø" Omkring 1950, fotograf ukendt. Kongebro nr. 2 gik fra Haneklint til Lille Egø. Bemærk at der dengang gik en trappe op til toppen af Haneklint, så man kunne nyde udsigten. Disse bakker Høne- og Haneklint er dannet i den sidste istid for omkring 12.000 år siden. Benævnt bælt-fremstødet. Der er 4 rækker (øst-vestgående) af sådanne bakker. To rækker syd for Korsør Nor og to rækker nord for. Webmaster |
Tilbage til oversigt
Tilbage til oversigt
Tårnborg kirke skal have den helt store tur. Arbejdet er gået i gang. Det er hvælv og vægge der skal repareres. Orglet skal også have en overhaling. Der vil nok gå det meste af året med det her. Nationalmuseet er inde over som faglig rådgiver og man har også fundet en ekspert til orglet. Det kunne eksempelvis være Marcussen & Søn i Åbenrå, men det vides ikke i skrivende stund. Vi bringer lige et par billeder, som vi har "nappet" fra kirkens hjemmeside og så giver vi dig også lige det sidste nummer af kirkebladet. Her kan du i artiklen "Vi sejler for bliden bør" læse lidt mere om hvad der foregår. Vor forenings kasserer Laust Nissen er medlem af menighedsrådet - så vi skal nok holde os og dermed dig opdaterede. Indsat af Webmaster den 16. marts 2011 |
Det er fint at vi får istandsat denne historiske kirke, som er en af landets ældste. Den var faktisk for stor - set med nutidens øjne men i middelalderen - på Erik Menveds tid skulle den betjene både borgen (slottet) og den handelsby som lå herude - derfor blev den første kirke bygget stor. Den er senere ombygget mange gange og har fået tårn - så den er kun en "skal" der er tilbage af den oprindelige kirke. Kirkegårdsmuren er den oprindelige originale. Webmaster laver senere en hjemmeside om denne kirke og dens historie. | Vi ser her mureren med nogle udtjente munkesten. Vidste du, at det var Valdemar den Store der tog initiativet til at vi begyndte at bygge med "bagte sten". Valdemar fik idéen fra Lombardiet i Norditalien, hvor man havde kunnet denne kunst i flere århundreder. Har man den rigtige kvalitet ler på byggestedet, kan man opføre et teglværk lokalt og så har man byggematerialer ved hånden. Det var Valdemar der byggede en borg på Sprogø i tegl og det første store teglstensbyggeri i Danmark blev Vor Frue eller som den senere hed Sct. Knuds og i dag Sct. Bendts kirke i Ringsted, fordi hans myrdede far hertug Knud Lavard (blev myrdet i Haraldsted nord for Ringsted) skulle gravsættes i kirken og helgenkåres. Det var det første og største teglstensbyggeri i Norden. Kirken i Ringsted blev begravelsessted for danske konger i middelalderen. |
|
|
|
Tilbage til oversigt
f |
FOTOREPORTAGE FRA GL. HALSEBY |
Vi er kørt fra Tjærebyvej op ad Halsebyvej og er nu midt i landsbyen. Her ser vi mod nordvest. |
Her ser vi ned ad Halsebyvej mod Tjærebyvej - vi er lige ud for gadekæret til højre i billedet. |
Samme som ovenfor - altså vi ser ned ad Halsebyvej mod Tjærebyvej - vi er bare lidt længere nede ad vejen. Jeg talte med en dame, som bor i huset nede af vejen til højre lige op til den fredede høj. Hun sagde: "Hvor meget mon mit hus vil falde i pris og mon jeg nogen sinde ville kunne sælge det, når det her institutionsbyggeri kommer til at ligge lige op i min baghave?" |
Her er vi midt i krydset i landsbyen. |
Vi kigger ned ad sidevejen - den er blind. Der blev lavet et tillæg til lokalplan 67, da der skulle bygges en ejendom helt nede af vejen til venstre. Det var i 2002. Dengang var der "oprør" i den lille by. Vor forening havde et bestyrelsesmedlem, der boede i landsbyen, så jeg blev løbende briefet om sagens gang. Nu er der bygget og landsbyens beboere har formentlig vænnet sig til det. |
Billede af gadekæret - kommunen kan bedre lide at kalde det en branddam. Der er masser af ænder her om sommeren. Måske er der en stolt kongelig svane forklædt som en lille grim kluntet ælling i flokken. Det kan man jo ikke lige vide. |
Stadig "Ved landsbyens gadekær - der mødes han og hun .... ". Det er virkelig en lille idyl, der giver landsbyen charme og miljø om sommeren. |
Mere gadekær. |
Mere kær og her kan man side og nyde en pils og sin medbragte mad. Der er institutionen Halsebyvænget du kan skimte gennem træerne i baggrunden. Den kommende institution - der opføres som andelsboliger - placeres lige bag træerne og med adgang til gadekæret. |
Så er vi igen kommet ud på Tjærebyvej. Lidt fremme i billedet til venstre går vejen om til Gl. Halseby (på skiltet står der Halseby, men det er gammel Halseby, for der ligger også en ny Halseby længere tilbage ved Tårnborg skole. Byggeriet skal være inde til venstre på marken. |
Jeg har lige drejet mig og vi ser mod den eksisterende institution Halsebyvænget. Det er marken her der skal bygges på. |
Jeg har ikke flyttet mig, men blot drejet mod nord - vi har Halsebyvej i baggrunden og Landsbyen til højre. |
Jeg er stået af ved vendepladsen ved Solgården lige overfor Tårnborghallen. Vi ser ud ad Tjærebyvej mod øst. Til venstre har vi arealet mellem Tårnborghallen og dennes (og også skolens) sportsplader. Det grænser op til den eksisterende institution. Det kommer ikke sagen ved, men "det halve hus" nede ad vejen med den gule mur og det røde tegltag, har dette mærkelige udseende, fordi man på et tidspunkt forflyttede Tjærebyvej - der har løbet her siden den yngre middelalder. Det var en mølle, der lige skulle beskæres - og når man triller eller går forbi, kan man tydeligt se resterne af hejseplanken. |
I får lige et billede mere, hvor vi ser lidt til højre og kan se Noret. Det er mere for at man kan få et indtryk af det det smukke landskab. |
Og så kan I også for det her med - det er kirken og borgbanken (det har også været et slot - så benævnelsen slotsbanke er også OK). |
Her har vi så Tårnborghallen - vi skal ind i mødelokalet - de er ved at gøre klar derinde - det er de tre små vinduer på stribe under hallens skilt. Vi er dog i lokalet i samme bygning, der har vinduer ud mod banerne. |
I mødelokalet er der ophængt og opstillet sådan nogle store plancher, selv om vi kommer tidligt har vi ikke tid til at gennemgå dem. Der blev spurgt hvilken højde byggeriet fik og der blev svaret ca. 6 meter. |
Der er stillet vand og øl samt chips frem på bordene og så ligger der en dagsorden. Ifølge denne er der følgende til stede: udvalgsformanden for Handicap og Socialpsykiatriudvalget (det er noget af et navn at skulle skrive) Jørgen Andersen - det er den nydelige mand i midten med hænderne i lommerne. Så skal der være en arkitekt fra Virumgaard Arkitekterne der hedder Eigil Madsen. En centerleder fra Støttecenter Vest, Halsebyvænge ved navn Ellen Johansen og centerleder Flemming Hansen - det er manden ved siden af Jørgen Andersen, Center Rosenkildeparken Syd i Slagelse. Endelig er der bygningskonstruktør Rune Overlade, kommunale ejendomme, Slagelse kommune. Der er en kvinde mere til stede - jeg tror det er Jonna Andersen og en mand mere - jeg tror det er Poul Bjergved, der er handicapchef. Den nydelige herre helt ude til højre med sort dynejakke, hue og en lille kæk hestehale er Tommy Sloth der er beboer i Gl. Halseby og bor på Halsebyvej 105. Han har en mappe med papirer med og det viser sig dagen efter mødet, at han har haft møder med kommunen om det påtænkte byggeri og især om klientellet der skal flytte ind, når det er klar. Tommy fortalte mig, da han ringede mig op - at kommunen intet havde fortalt ham og beboerne i landsbyen om dette møde. Det var ikke på kommunens hjemmeside. Det var ikke nævnt i kommunens annoncering. Ved en tilfælde fandt han en omtale af det på vor hjemmeside - vi havde set en omtale af mødet i Sjællandske. Så stemte han dørklokker i landsbyen og derfor var mødelokalt fyldt. Der havde været afholdt et tilsvarende møde i Skælskør - men ingen mødte op. Det har vel også været meningen. Webmaster er stolt som en pave over, at hans omtale har bevirket, at folk mødte op. Det får du meget mere at vide om senere. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Her får du lige et kort over området: HALSEBY til venstre og GL. HALSEBY TIL HØJRE |
|
Og så zoomer vi lige ind på Gl. Halseby. Du ser institutionen Halsebyvænge til venstre byggegrunden i midten og Gl. Halseby til højre. Du kan tydeligt se gadekæret. Bemærk også at en del af grunden lige bag institutionen ofte står som en lille sø i landskabet. Hele det grå oppløjede areal er kommunens - så man kan sagtens placere byggeriet anderledes på grunden og dermed undgå at komme for tæt på landsbyen og ødelægge landsbymiljøet. Der ligger en fredet høj umiddelbart syd for gadekæret. Hvis det er en gravhøj er der en beskyttelseslinje på 300 meter fra dens ydere afgrænsning omkring den. Gadekæret falder ind under naturbeskyttelseslovens §3, men her er ingen beskyttelseszone omkring det. Det bliver heller ikke antastet af byggeriet. Det er dog vigtigt at kommunen i sin planlægning tager højde for, at der er tale om betragteligt byggeri i området og at det er en institution for en særlig beboerkreds, der ikke vil kunne indgå i et socialt fællesskab med områdets beboere. Selv om det er "landsbytosser" så er det næppe sandsynligt, at de lige vil falde i hak med beboerne på "tossebo" eller "kolbøttefabrikken", som stedet omtales lokalt. Spøg til side, alle mødedeltagere var selvfølgelig af den opfattelse, at der her er tale om medmennesker, der er ramt af alvorlige psykiske handicap og som alle andre har krav på gode boligforhold og gode omgivelser. Det går alt andet bedre med socialpædagogikken når omgivelserne og rammerne er i top. I øvrigt har vi alle vore handicap - tænk lige over det! Det er derfor af vigtighed at landsbyen kan bevare sit landsbymiljø og ikke "overskygges" og kvæles af institutionsbyggeriet. Det er lige så vigtigt, at det hele kan komme til at fungere så begge parter trives uden gnidninger. Det er spørgsmålet om dette massive byggeri egentlig ikke kræver et tillæg til lokalplan 67, idet dette massive byggeri ikke var planlagt i 1989 hvor planen blev udarbejdet. I lokalplanen er området opdelt i flere områder - herunder en rekreativ bræmme mellem institutionen og landsbyen - den synes at blive ganske udvisket ved dette byggeri. Vi fik et løfte på mødet om, at vi vil blive indkaldt til endnu et møde og at man vil forsøge at imødekomme vore ønsker. Vi blev forsikret om, at beboerne ikke på nogen måde ville udgøre nogen sikkerhedrisiko - så blev de simpelthen ikke anbragt i en sådan åben institution. Første spadestik bliver taget omkring midten af oktober 2011, hvis alt går efter planen - fik vi at vide på forespørgsel. |
|
|
|
|
| |
| |
Der skal bygges 24 nye handicapboliger på Halsebyvænget | Der afholdes offentligt møde om dette byggeri den 9. marts 2011 kl. 19.00 i Tårnborghallen. |
|
Artiklens forfatter har ikke helt fod på placeringen. På det øverste billede ser vi mod sydøst - det vil sige vi har Tjærebyvej løbende i baggrunden. På det nederste billede kan vi se Tårnborghallen til venstre - så kommer idrætsbanerne og herefter institutionen Hasselbyvænget (med den røde plet) - byggeriet skal placeres til højre for den gamle institution (der skal anvendes til personalet) og mod landsbyen. |
|
Aktuelt_2-filer\1-1-11 - Beliggenhedsplan 140211.pdf Aktuelt_2-filer\Lokalplan67_tjaerebyvej_hasselbo_halsebyvaenget.pdf Aktuelt_2-filer\Tillæg til Lokalplan 67 Halseby jan 2002.pdf | Der er tale om 24 nye boliger til 24 handicappede og psykisk syge. Der er allerede udarbejdet lokalplan for området i forbindelse med institutionen Hasselbo, som ses til venstre på beliggenhedsplanen. Vi har aldrig haft det mindste problem med den eksisterende institution og det får vi givet heller ikke med denne. Webmaster den 28. februar 2011 |
En biotop - en stor sø med et spændende fugle-, dyre- og planteliv. Mon kommunen har registreret den som naturbeskyttet? Jeg er af Tommy Sloth, der bor i Gl. Halseby gjort opmærksom på, at der er et rigt fugleliv i vandhullet, som er markeret med et X på luftfotoet. Det har også været anvendt til skøjteløb om vinteren. Der er givet tale om en sø (vandhul), der nyder beskyttelse efter naturbeskyttelseslovens § 3. Det har en størrelse på langt over 100 m2 (det er 10 meter x 10 meter) og der er opstået bevoksning i søen og indvandret et naturligt dyreliv. Der er fundet vandsalamandre i søen. Kommunen har lovet, at besigtige området, men der foreligger ikke noget svar. Ifølge arealinformationen er der intet registreret. Kommunen skal efter loven afklare en sådan sag på 4 uger. Det er kommunens ejendom. Vejledning om naturbeskyttelseslovens §3.pdf
Er der beskyttet natur på din ejendom.pdf
|
|
Her har vi udsigten fra Tommys bolig - han har optaget billederne med Zoom-optik. På det øverste billede har vi lidt af institutionen Halsebyvænget helt ude til venstre - så kommer det forhenværende plejehjem Solgården (som stadig står tomt og forfalder) - så Tårnborg hallen og ude til højre Tårnborg skole. I nederste højre hjørne af billedet løber Halsbebyvej og vi ser bommen, der spærrer for gennemkørsel med biler. Det er tydeligt at søen er over 100 m2 stor og derfor bør den nyde beskyttelse. |
Tommy har sendt mig en længere serie af billeder fra søen og det fugleliv som udfolder sig her. Tommy skriver: "Fra det tidlige forår og henover sommeren til vinter har jeg fulgt det spændende fugle og dyreliv. En kort beskrivelse af mine oplevelser: Gæssene kommer tidligt om foråret sammen med gravænder, almindelig ænder, den sjældne skeand, som kan ses på et af billederne, svanerne, viberne, strandskaderne. Harerne, mågerne, kragerne, rågerne benytter også biotop til at forsyne sig med vand og svalerne fanger deres insekter som også kommer fra vandhullet. Viberne 4-5 par har de sidste 5-6 år haft reder (måske flere gange årligt) og ænderne har haft reder i forbindelse med søen, og svømmet rundt med sine ællinger. Der er en del vandplanter. Jeg har observeret salamandere i sommers Hvert år bliver der høstet i området og biotopen bliver pløjet op, men det forhindrer ikke denne stædige natur at starte op igen på trods år efter år. Jeg vil håbe, at denne lille oase vil blive fredet, således at vi beboere og andre i området kan få indblik i den forsatte udvikling af denne biotop og sammen med dyrene få fornøjelsen af denne lille perle. Nogle vintre benytter SFOen fra skolen stedet som isskøjtebane, og de lokale børn skøjter på isen. I den forbindelse kan jeg huske at mine børn da de var mindre (er voksne nu) stod på skøjter. En nabo som flyttede herud omkring 1998, som jeg snakkede med i dag mener at biotopen eksisterede, da hun flyttede til halseby. Jeg vil meget gerne informeres om nyheder, om beslutninger som min henvendelse vil medføre." Ovenstående er uddrag af et brev Tommy har sendt til Miljøafdelingen i Slagelse kommune i oktober 2010 med henblik på, at området kan sikres naturbeskyttelse efter naturfredninslovens §3. Tommy har fået besked fra forvaltningen om, at stedet vil blive besigtiget, men han har endnu ikke modtaget noget resultat heraf. Indsat af webmaster den 14. marts 2011 |
|
Her er det ænder der muntrer sig i vandhullet og søger føde. |
Gæs, ænder, viber og måger. Billedet er marts 2011. |
|
|
Her har vi gravænder, viber og svaler. | VI HAR KLIPPET FØLGENDE FAKTA OG BILLEDER OM SKEANDEN FRA D.O.T. Dansk Ornitologisk Forening Skeand (Anas clypeata) Beskrivelse Skeanden er en af de mest specielle og iøjnefaldende andefugle i Danmark. Den smukke, farverige fjerdragt og det mærkværdige, skeformede næb gør hanner i sommerdragt lette at kende. Hunnens fjerdragt minder meget om gråandens, men fuglen er tydeligt mindre, og så afslører næbbet som regel dens sande identitet. Levested Skeanden er vidt udbredt i Europa, Asien og Nordamerika. I Europa er den især nordøstlig i sin udbredelse, men forekommer spredt over store dele af kontinentet. I Danmark er skeanden en fåtallig ynglefugl, som er udbredt over hele landet. Den optræder i størst antal i de østlige egne, hvor den udover at optræde på strandenge også forekommer inde i landet i næringsrige søer og moser. De største bestande findes i Tøndermarsken og på Saltholm. Ynglebestandens størrelse opgjort ud fra DOFs lokalitetsregistreringer i 1993-96.
Efter yngletiden raster skeænderne ved lavvandede kyster, lagunesøer, fjordområder og i ferskvandssøer. Siden oprettelsen af Ulvshale-Nyord reservatet i 1989 har denne lokalitet været den vigtigste for rastende skeænder med op til 2.600 fugle om efteråret. De nordvesteuropæiske skeænder overvintrer i Kanalegnene og i England, hvorimod de russiske bestande overvintrer omkring Middelhavet og Sortehavet. Herhjemme er skeanden en fåtallig vintergæst. © Søren Skov.
Føde Skeanden lever især af plankton, krebsdyr, insekter og frø, som den sier fra vandet med sit næb, der er forsynet med lameller. Skeand han. © Steen Brølling.
Bestandsudvikling I 1900-tallet har bestandene af skeand i Nord- og Vesteuropa været i fremgang, idet tilførsel af næringsstoffer til vådområderne har øget algemængden og dermed skeændernes fødegrundlag, krebsdyrene, der lever af alger. Når der udledes for mange næringsstoffer, giver det imidlertid bagslag, idet algerne så tager overhånd og gør vandet uklart. Det medfører, at rovfisk som gedder og aborrer mistrives, og mængden af fisk som skaller og brasen, der lever af krebsdyr, øges til skade for skeænderne. Den danske bestand af skeænder har formodentlig ligget på omtrent det samme niveau i de seneste årtier, men bestanden er generelt præget af store udsving. Forekomsten af Skeand i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2003-2010. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder.
Forklaring af begreber Forekomst i Danmark Artens fænologi i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen fra 2003-2009, er vist som graf og barre. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Datasættet er ikke renset for gengangere.
Farvekoderne dækker over følgende kategorier og intervaller: | | Ikke tilstede | (ingen rapporteringer) | | | Tilfældig | (<0,0001 individer pr. rapportering) | | | Meget sjælden | (0,0001 - 0,001 individer pr. rapportering) | | | Sjælden | (0,001 - 0,01 individer pr. rapportering) | | | Fåtallig | (0,01 - 0,1 individer pr. rapportering) | | | Ret almindelig | (0,1 - 1 individ pr. rapportering) | | | Almindelig | (1 - 10 individer pr. rapportering) | | | Meget almindelig | (>10 individer pr. rapportering) |
DOFbasen er Dansk Ornitologisk Forenings Internet-baserede database over fugleobservationer i Danmark, som alle kan bidrage til og udsøge data fra. Der indtastes mere end 1 million observationer af over 2000 brugere til DOFbasen årligt, se mere her: http://www.dofbasen.dk/. |
|
|
|
|
|
Indsat af webmaster den 14. marts 2011 |
| |
Her er Tommys billeder af skeanden - der kaldes sådan grundet sit skeformerde næb. |
|
Endnu "et skud" af skeanden. |
|
Et af Tommys mesterskud. Det var en høg - jeg mener det er en spurvehøg - som Tommy fangede med sit kamera, da den sad ude i hans hæk. |
|
Skøjteløb. Billedet er fra marts 2011. |
|
Børn leger på isen. Billedet er fra marts 2011. |
|
Gæs, ænder, viber og måger. Billedet er fra marts 2011. |
|
|
|
Brevene herunder har jeg fået Tommy Sloths tilladelse til at bringe her på hjemmesiden. Du er meget velkommen til at bringe det på din site. Og jeg vil gerne formulere et indlæg omkring mit indtryk af den fremtidige situation omkring udbygningen til dig som du kan bringe på din site jeg synes det er en god ide at få de ansvarlige til at give skriftlige svar på de spørgsmål der vil komme i et indlæg. Jeg vil synes at det ville en god ide, hvis vi kan gøre mine naboer opmærksomme på din site, således at de kan følge med i informationerne. Vil du have mulighed for at få mailadresserne til naboerne fra forvaltningen? Jeg tænker at jeg har fået en rolle (mytologisk angstskaber) i de ansvarliges øjne, således at forespørgsler fra mig skal minimeres til det mest nødvendige. |
Halseby d. 16. november 2010 Til mine naboer i gl. Halseby og nærmeste omegn. Jeg sender dette rundt, da jeg vurderer at nedenstående vil få en markant indflydelse på vores fremtidige hverdag i Gl. Halseby og nærmeste omegn. Vedr. udbygning på Halsebyvænget. Jeg har for ca. 14 dage siden, erfaret at der er meget fremskredne planer om udvidelse af bostedet Halsebyvænget. Da jeg erfarede at der er påtænkt en udvidelse med 24 boliger ud over de eksisterende, som fremover tænkes benyttet til personale, og en stor del af disse boliger skal bygges til at huse domsanbragte/kriminelle, gav det anledning til bekymring. Da jeg ikke kunne erindre at der har været information, hverken i pressen eller andre steder, tog jeg d. 1. november, kontakt til det politiske Udvalgsformand for Handicap og socialpsykiatri Jørgen Andersen for at høre nærmere om disse planer. Jeg blev inviteret til et møde i torsdags d. 11-11-2010. Jeg tog notater fra mødet, hvor jeg også medbragte nogle spørgsmål. Dette notat har jeg vedlagt denne skrivelse som bilag. Min mening om Udvidelsen Jeg synes det er meget ok at mindre velfungerende borgere får tidssvarende boliger. Den nye institution (bosted) vil få en fordobling af beboere (24 i alt) samt udvidelse af en personalegruppe som også fordobles fra det nuværende ca. 30 personaler til 60 personaler. Denne markante stigning vil betyde at der vil være komme en institution på i alt anslået 80-90 mennesker. Dette store antal betragter jeg som en gevaldig udfordring(overmatchning) for vores lille lokalsamfund som er bestående af ca. 40 voksne personer plus børn. Jeg har meget svært ved at acceptere den utryghed det giver at; Udvide en institution (bosted) hvor halvdelen af boligerne er bygget til at rumme domsanbragte/kriminelle. I er meget velkomne til at kontakte mig om jeres synspunkt på det jeg har forelagt jer Hvis I er interesserede vil jeg videresende de svar jeg forventer at få (se vedlagte bilag) Hvis I er yderligere interesseret i oplysninger vedr. denne skrivelse vil det være nemmest hvis I sender mig jeres Mailadresse. Jeg kan kontaktes på mail tommysloths@gmail.com, eller telefon 58 38 10 02 , mobil 50 16 10 02 Med venlig hilsen Tommy Sloth Halsebyvej 105 4220 Korsør |
|
|
Halseby d. 12. november 2010 Notat vedr. møde på center for handicap og psykiatri. d. 11-11 2010, kl. 14.30 – 15.30 Til stede: Udvalgsformand Jørgen Andersen centerchef Poul Bjergvad udviklingskonsulent Jonna Andersen, Tommy Sloth borger i Gl. Halseby Baggrunden for mødet var en henvendelse fra mig pr. mail d 1. november til udvalgsformand Jørgen Andersen vedr. at jeg havde hørt et rygte om at der skulle udbygges på bostedet Halsebyvænget. Rygterne sagde at der skulle opnormeres med 24 lejligheder og en markant del af disse boliger skulle af bebos af domsanbragte udviklingshæmmede medborgere, hvilket har givet mig grund til en massiv bekymring. Da samtidig en kæmpegravko gennemheglede matriklen følte jeg anledning til at kontakte den ansvarlige udvalgsformand for at høre ham om han kunne fortælle mig hvad der var gang i. Jørgen Andersen svarede i sin mail at han ville invitere mig til et møde på forvaltningen og efter et par mails blev dette møde fastsat til ovenstående tidspunkt. Mødet blev indledt med en forhistorie til, hvorfor der er planlagt udvidelse af Halsebyvænget. Der skal bygges 112 nye tidssvarende lejligheder til afløsning for de utidssvarende boliger, der hovedsagelig findes i det ”gamle Anders vænge”. Nybyggerierne skal opføres i Vemmelev, Skælskør og Korsør(Halsebyvænget). Jeg havde taget nogle spørgsmål med til mødet vedr. disse planer omkring Halsebyvænget. Se nedenfor Mine spørgsmål er i venstre kolonne og de svar jeg fik på dem (som jeg husker) er i højre kolonne Spørgsmål Svar Hvilke forandringer er der planlagt for Halsebyvænget? | Der skal nybygges 24 nye tidssvarende boliger. De nuværende boliger som er bygget 1992 bliver nedlagt som beboelse, men skal stadig eksistere, og indgår i planen som supplement og benyttelse til service og aktiviteter til personale etc. Disse hidtidige boliger betegnes som utidssvarende til beboelse. Nybebyggelsen skal bestå af 2 adskilte klynger, med en vis afstand imellem. | Hvornår skal der bygges ? | Byggeriet påbegynder slutning af 2011 og forventes udført ultimo 2012. | Hvor skal der bygges (hvordan ser oversigtsplanen ud over matriklen)? | Denne plan var ikke klar nok til at kunne vises på mødet bliver sendt til mig (se andet steds) Byggeriet er endnu ikke placeret på grunden, så denne kan ikke fremsendes. | Hvor mange beboere/borgere skal bo på Halsebyvænget? | 24 beboere | Hvilke kategorier af beboere? | Samme kategori som nu. ”På Halsebyvænget bor voksne fysisk og psykisk udviklingshæmmede efter § 108 i serviceloven. Vi modtager også kriminelle jf. straffelovens §§ 16 og 69, samt udviklingshæmmede som skal i surrogat varetægt. Vi er desuden modtagere af domfældte udviklingshæmmede bl.a. fra Grønland” (Notat fra Halsebyvængets nuværende hjemmeside, om målgruppen for beboelsen) Jeg vil her notere at centerchefen gav udtryk for sin tvivl om rigtigheden af Halsebyvængets hjemmeside officielle formulering af bostedets målgruppe (ovennævnte ordlyd med rød skrift). Ordlyden er korrekt på hjemmesiden. Surrogat kan forekomme mens en person afventer en endelig dom. | Hvor mange domsanbragte, surrogat fængslede etc. ? | Der er planlagt at nybyggeriet skal indeholde 12 lejligheder, som bygges til at rumme domsanbragte, etc. | Hvordan er pt. fordelingen af domsanbragte (ol kategorier) og den almindelig udviklingshæmmede med behov tilsyn ? | Der er pt. 4 domsanbragte blandt de 12 beboere | Hvilke pædagogiske overvejelser ligger til grund for at huse de ikke kriminelle udviklingshæmmede med domsanbragte og andre beboere henvist/optaget pga. af kriminel adfærd? | Jeg fik ikke svar på spørgsmålet ud over at Personalet tager sig af denne side af sagen | Hvordan bliver personaledækningen? | Det samme som nu, bare fordoblet i forbindelse med fordoblingen af beboerantallet) ( dvs. en fordobling af personaler Hvor der nu er ansat ca. 30- 35 personer inkl. Vikarer) Det samlede personalekorps vil fremover efter denne beregning være ca. 70 medarbejdere og 24 beboere | Hvilke overvejelser er der omkring medborgerinformation til de eksisterende naboer i gl. Halseby og de øvrige naboer? | Der blev på mødet foreslået at der blev udpeget 2-3 personer som repræsentanter fra nabolaget (gl. Halseby) og som kunne deltage i en form for møder, med henblik på at komme med ønsker i forbindelse med byggeriet (det blev nævnt at alle ønsker ikke skulle forventes at blive opfyldt) | Hvilke andre områder har været oppe at vende som evt. matrikler til denne konkrete udbygningsplan? | Der har ikke været set på andre muligheder end Halseby. Jeg blev derimod spurgt om jeg havde gjort mig nogle overvejelser om jeg havde nogle matrikler jeg kunne foreslå som alternativer. Jeg luftede mine overvejelser, hvoraf de 2 matrikler som jeg havde tænkt på: Den nedlagte campingplads i granskoven Korsør. Den tidligere Halsskovhavn. | Hvem har truffet beslutningen om at det skal være i Halseby? hvem har ansvaret for beslutningen? | Der er truffet politisk beslutning om placering af alle 5 erstatningsbyggerier i hhv. Handicap og Socialpsykiatriudvalget og Økonomiudvalget. | Hvorfor bygge en ny kæmpeinstitution med 24 lejligheder, frem for mindre enheder forskellige steder? | Svaret forekom mig at det var for at udnytte stordrift økonomisk Der ligger ligeledes overvejelser om ikke at bygge for småt for at sikre faglig udvikling og sparring og undgå sårbarhed | Hvordan har informationen til borgerne omkring planen hidtil foregået? | Sagen har end ikke været til høring da vedtagen lokalplan for gl. Korsør for 1989 skulle danne grundlag for lovmæssig udbygningsplaner uden høringsret i forbindelse med de nuværende byggeplaner. Sagen har været oppe internt i kommunen og vil fremgår af beslutningsreferater. (korte ref.) fra diverse udvalgsmøder i kommunen Der har ingen information været målrettet til borgere i halsebyområdet | I hvilke medier og hvilke datoer har beslutningen om denne plan været tilgængeligt for den almene borger? | På Slagelse kommunes hjemmeside under menuen nyt fra center for handicap og socialpsykiatriområdet, var der en pressemeddelelse dateret april 2009 om kommunens planer i forbindelse med udflytningen (pressemeddelelsen indeholder ikke oplysninger om at Halsebyvænget skal inddrages i disse planer. Det nærmeste er, at der bliver bygget i Korsør.) | Hvordan kan jeg tilegne mig referater fra diverse møder vedr. dette emne? | Vi aftalte at jeg indenfor 3 uger vil modtage svar og bilag omkring en del af de spørgsmål som jeg bragte for dagen. |
Referat er udformet af Tommy Sloth Vi blev enige om på mødet at der fremover skulle være større åbenhed, som det blev nævnt, var der jo ikke noget at skjule. Vi talte også om hvordan mine oplevelser igennem tiden har været som nabo til Halsebyvænget. Efter mødet er der kommet yderligere spørgsmål til. Hvem er egentlig mine naboer? Centerchefen fortalte at jeg ikke kunne vide om, hvor mange domsanbragte/kriminelle (min formulering) der periodevis har været på Halsebyvænget. I denne forbindelse nævnte han tallene
4-6 personer eller måske 11-12 personer. Dette udsagn har ikke gjort min bekymring mindre, snarere tværtimod omkring disse uklarheder? Jeg vil i denne forbindelse anmode om at få udleveret en statistik over hvor mange domsanbragte/Kriminelle der igennem årene har boet på Halsebyvænget. Jeg vil anmode om at få statistikken opgjort for hvert år Halsebyvænget har eksisteret siden 1990.(og ikke 1992 som Poul Bjergvad nævnte på mødet).
Endvidere gik det op for mig på mødet at det var svært at gennemskue hvilke form for kriminelle der er og har været på bostedet. Derfor vil jeg gerne vide hvilke form for kriminalitet beboerne i gennem Halsebyvængets historie har huset?
Eks. Tyveri/ røveri/personvold/anden vold/brand/mordbrand/Voldtægt/voldtægtsforsøg/ seksuelle krænkelse o.s.v. Jeg vil også gerne have oplyst hvem der bærer ansvaret for den manglende information til beboerne omkring Halsebyvænget?
Jeg vil anmode om at få en skriftlig dokumentation for hvem der (nøjagtig) beskrivelser af beboere skal bo (gerne også kategoriseret efter §ér) i de påtænkte nybygninger på Halsebyvænget?
Jeg vil anmode om at den daværende skriftlige dokumentation for (hvilke beboere (nøjagtig beskrivelse) det oprindelig byggede Halsebyvænget var tiltænkt?
Jeg forventer at få svar på mine spørgsmål som aftalt d. 2. december 2010. Hvis mine forventninger ikke kan opfyldes, vil jeg anmode om at jeg får besked tidligere. Med venlig hilsen Tommy Sloth Halsebyvej 105 4220 Korsør Dette notat bliver omdelt blandt borgere i gl. Halseby |
|
|
From: Poul Bjergved <poubj@slagelse.dk> Date: 2010/11/24 Subject: Svarbrev til Tommy Sloth To: Tommy Sloth <tommysloths@gmail.com> Cc: Flemming Henriksen <flhen@slagelse.dk>, "Jørgen Andersen (Byråd)" <jander@slagelse.dk>, Ellen Johansen <elljo@slagelse.dk>, Jonna Andersen <jonan@slagelse.dk>
Kære Tommy Sloth. Tak for et godt møde den 11 november 2010 og tak for det tilsendte referat. Vi har læst referatet igennem og har gjort nogle tilføjelser, som vi synes hører med. Hvis du ikke har bemærkninger hertil, anser vi referatet for at være det fælles referat fra mødet. I slutningen af referatet har du stillet yderligere spørgsmål, som jeg svarer på her: Ad 1. Jeg oplyste under mødet, at antallet af domsanbragte beboere er uændret før og efter byggeriet, da de 12 yderligere boliger skal anvendes til udflytning af en gruppe af udviklingshæmmede borgere fra den tidligere centralinstitution (Andersvænge/Rosenkildeparken), som ikke er domsanbragte. Antallet af domsanbragte borgere på Halsebyvænget vil derfor også uændret være maksimalt 12. Ad 2. Vi er ikke i besiddelse af statistikker over hvor mange domsanbragte, der har været på Halsebyvænget i de næsten tyve år, stedet har eksisteret som sådan. Der har aldrig været behov for eller krav om at føre sådanne statistikker. Det vil være forbundet med et kolossalt søgearbejde at skaffe sådanne tal. Ad 3. Du udtrykker ønske om, at du og andre repræsentanter for beboerne kan få oplysninger/dokumentation om, hvilken form for kriminalitet beboere på Halsebyvænget har begået, og hvilke beboere der er påtænkt at skulle bo i de nye boliger. Du beder her om oplysninger, som Slagelse Kommune ikke kan udlevere, da det drejer sig om personlige – eller personhenførbare – oplysninger, som er forbundet med tavshedspligt. Ad 4. Du spørger, hvem der har ”ansvaret for den manglende information” til naboerne om byggeriet. Byggeriet på Halsebyvænget ligger helt og fuldt inden for den gældende lokalplan. Der er derfor heller ingen høringskrav i forbindelse med byggeriet. Men jeg takkede dig på mødet for din interesse for byggeriet samtidig med, at jeg takkede dig for, at vi gennem mødet fik blik for at medtænke information af naboerne om byggeriet i den videre proces. Jeg er administrativt ansvarlig for byggeriet og påtager mig ansvaret for manglende information, lige som jeg gerne tager ansvaret for at informere beboerne fremadrettet. Ad 5. Dine ønsker om dokumentation og beskrivelser af beboere i de nye boliger kan jeg ikke komme nærmere end det hidtil oplyste: Det er de hidtidige beboere i det nuværende Halsebyvænget (den ene del af byggeriet) og en gruppe af beboere, der flytter ud fra Rosenkildeparken Syd i Slagelse (den anden del af byggeriet). Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 3. Ad 6. Målgruppen for Halsebyvænget er uændret siden oprettelsen for ca. tyve år siden og svarer til den målgruppebeskrivelse, som findes på hjemmesiden. Vi ser nu frem til, at vi i begyndelsen af det nye år (formentlig til februar) kan invitere interesserede borgere i Halseby til et informationsmøde om byggeriet. Det sker, når vi har et projektskitseforslag parat. Endvidere kan jeg oplyse dig om, at vi arbejder på, at vores planafdeling opretter en hjemmeside, således at naboer til de 5 erstatningsbyggerier løbende kan følge med i byggerierne. På hjemmesiden vil man kunne se lokalplaner, placering og tegninger over byggeriet, oplysninger om, hvornår gravearbejde m.v. vil blive påbegyndt etc. Jeg synes så fortsat, at det vil være en god idé at nedsætte en lille kontaktgruppe på f.eks. 3 personer, som kan følge etableringsfasen for det nye byggeri. Vi ønsker at bevare og videreudvikle et godt naboskab og en god og konstruktiv dialog, således at naboer og andre interesserede ved mere om stedet og kan føle sig trygge ved det, fordi man ved, at der tages hånd om eventuelle problemer.
Venlig hilsen
Poul Bjergved Handicapchef
Handicap og Socialpsykiatri Valbyvej 71 4200 Slagelse
Dir. tlf: 58 57 40 17 Mobil: 20 69 20 05 poubj@slagelse.dk www.slagelse.dk |
|
Tommy tager afsked med Jørgen. |
Tommy har sendt mig nogle links og nogle pdf-dokumenter hvis du har lyst til at fordybe dig lidt og blive klogere på hvad det her med domsanbragte er for en størrelse så klik og læs: ndu_håndbog til www[1].pdf Halsebyvaenget[1].pdf Halsebyvaenget_opf2[1].pdf |
Tilbage til oversigt
Ny buskøreplan er ved at blive "lusket igennem" uden at offentligheden (det er vi borgere, som bruger busserne) bliver inddraget. Hvad man ikke ved - har man, som bekendt ikke ondt af. Når konsekvenserne går op for en - er løbet kørt. Busserne får ny linjenumre. Bus 34E nedlægges. Bus 35 kommer til at hedde 906, men du skal fremover skifte bus i Vemmelev ved skolen til bus 901, hvis du vil helt til Slagelse. Man har gennemført en netbaseret forespørgselsrunde i perioden 10. december til 31. december. Her har man ikke uventet kun modtaget 134 svar og kun 124 er anvendelige. Der bor 77.000 mennesker i Slagelse kommune. Denne undersøgelse bruger COWI konsult ikke desto mindre til at underbygge de konklusioner som formentlig allerede er fastsat på forhånd. | |
|
Aktuelt_2-filer\ny trafikplan.pdf | Aktuelt_2-filer\tidsplan for ændret køreplan.pdf |
Det her er virkelig artig læsning. Planen er skrevet i den helt specielle konsult-lingo, hvis formål er at udsende et signal om saglighed og ekspertise. Det er rent røgslør: Det hedder ikke: "af de der har svaret i undersøgelsen, siger ...", men derimod: "Respondenterne mener". Man undgår helt at høre offentligheden. Der havde ikke været det mindste i vejen for ikke at sende trafikplanen i offentlig høring. Nu har man spist offentligheden af (lukket af for den) i en helt uanvendelig elektronisk undersøgelse. Man sender kun trafikplanen i høring i Ældrerådet, Handicaprådet og på skolerne (formentlig kun skoleinspektørerne). Det er ligesom da man nedlagde buslinje 500 på Halsskov vest. Pludselig var den der bare ikke mere. Læs og døm selv. Webmaster garanterer for, at det bliver som der står i planen. Hvis der bliver rettet så meget som et komma vil jeg blive dybt overrasket. BUSSEN ER KØRT. Webmaster den 28. februar 2011. 21. februar kl. 15.00 – Ekstraordinært møde i Teknik- og Miljøudvalget. Revideret løsningsforslag forelægges udvalget. 22. februar – Løsningsforslaget sendes i høring hos skolerne, Ældrerådet og Handicaprådet. 14. marts – Frist for aflevering af høringssvar. 29. marts kl. 16.00 – Møde i Teknik- og Miljøudvalget. Høringssvar forelægges udvalget. Endelig beslutning om Busplan 2011-12. 15. april – Frist for bestilling af kollektiv trafik til ikrafttræden medio december 2011 Du kan jo altid forsøge med et læserbrev og du kan jo også skrive et uofficielt høringssvar. |
Vi var af den opfattelse, at vor forening alligevel skulle give sit besyv med. Du får her vort høringssvar. Vi tror ikke på det gør nogen forskel. |
Side 1 af 4 GRUNDEJERFORENINGEN TÅRNBORG Ved formanden Poul Otto Seidel, Rødhøjvej 30, Svenstrup, 4220 KORSØR Telefon 58 38 08 40 – Mobil 30 54 90 59 – E-mail: poseidel@dbmail.dk Stiftet den 10. juni 1969 - Dit lokale talerør og Lokalråd www.grundejerforeningentaarnborg.dk SLAGELSE BYRÅD Trafikplanlægning Peter Raaschou Tlf. 58 57 33 72 E-mail peraa@slagelse.dk sendt pr. e-mail Svenstrup fredag den 11. marts 2011. HØRINGSSVAR TIL DEN NYE TRAFIKPLAN Vor forening er kommet i besiddelse af information, der viser at man arbejder målrettet på en ændring af busplanerne. Det ser ud til, at disse ændringer ikke er forbedringer af busbetjeningen for brugerne, men forringelser som led i de generelle nedskæringer. Vi kan også konstatere, at man til vor store undren ikke forinden har gennemført en offentlig høring. Eller for at være mere præcis – en offentlig høring af et rimeligt omfang. Hvordan har man mon indsamlet brugernes holdninger? – sådan: I perioden fra den 11. december 2010 til den 1. januar 2011 kunne borgere via kommunes hjemmeside, svare på et internetbaseret spørgeskema om den kollektive trafik i kommunen. Undersøgelsen blev annonceret på hjemmesiden og via en pressemeddelelse til de lokale aviser. I alt 137 respondenter har besvaret spørgeskemaet, og heraf har 126 besvaret hele eller størstedelen af spørgeskemaet. Der bor over 77.000 mennesker i Slagelse kommune – så det her er jo "aldeles imponerende". 126 svar har man fået. Det er også et genialt tidspunkt man har valgt for undersøgelsen – nemlig "den søde juletid". Det fremgår ikke af rapporten hvilke spørgsmål, man skulle svare på. Til trods for det særdeles begrænsede antal svar (responsfrekvens fra respondenterne hedder det i konsult-lingo) - tøver man ikke med at anvende svarene til at fremme de synspunkter, man ønsker skal nyde fremme. Efterfølgende har man valgt at indhente høringssvar fra Ældrerådet, Handicaprådet og Skolerne (mon det ikke alene er skoleledelsen og ikke samtlige elever og deres forældre). Side 2 af 4 Vi kan altså konkludere, at der ikke er gennemført nogen brugerinterviews og ikke nogen offentlig høring. Det vil man selvfølgelig til hver en tid postulere, at man har. Hvad man ikke ved – får man jo heller ikke ondt af. Vi tror ikke, det nytter det mindste, men så har vi da uopfordret givet vort besyv med. Her kommer her vor forenings (vi er lokalråd for Tårnborgområdet som strækker sig fra Tårnborgvej til Vemmelev) høringssvar: "Det nye busnet skal holdes inden for den nuværende nettoudgiftsramme. Forslaget erstatter de nuværende bybuslinjer i Korsør og Slagelse, samt linjerne 34, 35 og 35E mellem de to byer. Nedlæggelse af linje 35E skal koordineres med Sorø Kommune." Det er en lidt underlig formulering. Vi læser det sådan: linje 34 bliver til linje 901 og linje 35 til linje 906 og linje 35E bliver nedlagt. "2.1 Buskørsel mellem Slagelse og Korsør Linje 901 benytter på størstedelen af strækningen den nuværende linje 34's linjeføring, jf. Figur 2.2. Den direkte linjeføring medfører, at rejsetiden mellem byerne er lav. Linjen forløber fra Korsør st. til Caspar Brands Plads via Tårnborgvej. Herfra forbindes Korsør med Vemmelev Skole via Dahlsvej og Skovvej i Korsør samt Vejsager og Borgergade i Vemmelev. Fra Vemmelev Skole kører linjen mod uddannelsesinstitutionerne ved Vestre Ringgade i Slagelse, og herfra videre til Slagelse st. Linjen kører til den østlige del af Slagelse via bymidten ad Torvegade og Rådhuspladsen, hvorfra den fortsætter til Slagelse Sygehus ad Ingemannsvej. Fra sygehuset kører linjen til rundkørslen ved Sorøvej ad Byskovvej. Linje 901 har altså flere funktioner, idet linjen fungerer som oplandsrute til de to byer, mens den i Slagelse og Korsør skal køre som bybuslinje." Det er blot en beskrivelse af, hvordan det er i dag med linje 34. "Linje 901 har en samlet længde på 27 km, og linjens samlede køretid er estimeret til 55 min. Hovedtanken har været, at linjen skulle køre med kvartersdrift i dagtimerne (kl. 5-20) - dette kan imidlertid ikke imødekommes pga. budgetrammen. Derfor anbefales det at hver anden afgang afkortes, så linjen på disse afgange kun kører mellem rundkørslen ved Korsørvej/Idagårdsvej i den vestlige del af Slagelse og rundkørslen ved Sorøvej i den østlige del af Slagelse. Dermed kan der opnås kvartersdrift i Slagelse og halvtimesdrift mellem Slagelse og Korsør i tidsrummet mellem kl. 5 og kl. 20 på hverdage. Linjen (mellem Slagelse og Korsør) har timedrift kl. 20-24 på hverdage samt hele lørdag og søndag, mens den i Slagelse får ½-timesdrift." Det er stadig linje 34. Det er interessant at man ville lade den køre med kvartersdrift i dagtimerne, men det kan man ikke score kassen på, så det dropper man bare. Det er en udmærket busforbindelse. Den burde nok også have halvtimesdrift om lørdagen. Det er jo dagen, hvor man tager til Slagelse for at gå på indkøb, i biografen og så videre. Sidste bus burde fredag og lørdag aften køre mod Korsør også kl. 01.00. "Linje 906 er et vigtigt bindeled mellem Korsør og Vemmelev/Slagelse st. via Frølunde og Svenstrup. Den er tænkt sammen med linje 901, hvor der skabes korrespondance til hinanden ved Vemmelev Skole; i morgen- og eftermiddagsmyldretiden forlænges linjen dog til Slagelse st. så især uddannelsessøgende ikke behøver skifte bus. Side 3 af 4 Linje 906 har en samlet længde på 15,5 km, og den samlede køretid inkl. stop er estimeret til 25 min (kun til Vemmelev Skole). Linjen skal primært fungere som lokallinje med kørsel af skoleelever til og fra Tårnborg Skole og til dels Vemmelev Skole samtidig med, den skal betjene uddannelsessøgende til Slagelse. Linje 906 kører på hverdage med timedrift fra kl. 5-20 og har 2- timersdrift fra kl. 20-24 på hverdage samt i weekenden." Så kommer vi til det vigtigste for os her i Tårnborg. Den gode gamle linje 35 som nu skal omdøbes til linje 906. Den beskrives som en lokallinje. Det er jo lodret forkert. Det kan godt være at man er ved at nedgradere den til en lokallinje, men hidtil har den fungeret som forbindelse for borgere i Tårnborg, der skulle til og fra Slagelse, til og fra Korsør Station og til og fra Caspar Brands Plads og ikke mindst lokalt til og fra Tårnborg Skole og Tårnborg Hallen. Vi har altid ønsket, at den fik timedriften udvidet til kl. 24.00 på hverdage og i weekenden. Det ønske kan vi skyde en hvid pind efter. Det skal selvfølgelig være sådan, at kører man med ½ times drift på linje 901, så skal man naturligvis også køre med samme intervaller på linje 906 og når passagererne nu skal skifte bus i Vemmelev skal køreplanerne koordineres sådan, at man ikke skal stå og vente på bussen mere end 5 minutter. Dette hvad enten man skal skifte fra 906 til 901 eller omvendt. Busserne skal holde og vente på hinanden. Det kunne være kønt om man skulle stå og glane en ½ time grundet et nu påtvunget busskift. "Linje 906 vil have fordele af en linjeforlængelse til Caspar Brands Plads, så passagerer tilbydes en direkte adgang til Korsør centrum, mens skoleelever ikke skal skifte bus ved Korsør st. Der er flere muligheder i at forbinde linje 906 med Korsør - enten kan linjen tilkobles til bybuslinje 905 eller lokallinje 59, men den kan også dele vognløb med linje 901." Det her er nyt. Vi vil foretrække, at man kan køre direkte fra Tårnborg området til Korsør Station uden busskift. Det er især pendlerne, der skal tages hensyn til her. Det ville selvfølgelig være lige så rart, at man kunne køre direkte til Caspar Brands Plads, uden at skulle helt ud til Korsør station. I det daglige er det sådan, at bor man i vort kerneområde er det noget af en tur man bliver sendt ud på, hvis man skal fra Mælkevej for at handle ind i Korsør by. Først helt ud til Tårnborghallen og så helt ud til Korsør Station og så til Caspar Brands Plads og lørdagen er der kun 2-timers drift – ikke underligt at bussen bliver valgt fra. Vi forstår det sådan at busdriften nu er et privat område, der skal være en så givtig "rulleforretning som mulig" og skal drives med så små offentlige tilskud som overhovedet muligt. Vi mener kollektiv trafik skal være en service, der også skal betjene yderområder, også selv om dette giver underskud fordi der er for få passagerer. Vi er selvfølgelig for forbedringer af eller status quo – forringelser er vi lodret i mod. "Bussernes frekvenser Linje 901 får ½-timesdrift fra kl. 5-20 på hverdage og timedrift udenfor, mens den i Slagelse bliver suppleret af ekstra busser, så linjen får kvartersdrift fra kl. 5-20 på hverdage og ½-timedrift aften og weekend. På buslinje 906 regnes der på hverdage med timedrift fra kl. 5-20 og 2-timersdrift aften kl. 20-24 samt hele weekenden." Vi mener linje 906 skal have samme driftsinterval som linje 901 – ellers hænger det ikke sammen. Konklusion: Side 4 af 4 Vi her i Tårnborg kan nok leve med, at vi skal foretage et busskift i Vemmelev blot busserne kører lige så ofte som i dag. Vi kan forstå, at man finder det uhensigtsmæssigt, at skoleeleverne skal skifte bus, men pyt med os andre. Det vigtigste for os er, at man ikke indskrænker driften på 906 – vi så faktisk meget gerne, at der kørte en natbus på linje 906 natten mellem lørdag og søndag måske med en tur fra Slagelse kl. 01.00, 02.00 og 03.00. Vi har et helt gratis forslag til Jer. I kan betragte det som en slags fri "konsult-guf". Hvad med at lade kommunens 8.500 ansatte deltage i de elektroniske undersøgelser i arbejdstiden, hvor de har adgang til en pc. Så kunne man få et mere repræsentativt besvarelsesmateriale. Eneste relevante måde at spørge på, er over en længere periode at udlevere spørgeskemaer til passagerne, de kan i udfyldt stand afleveres i en lukket brevkasse i bussen. Man kan også lade interviewere køre med turene over en periode. Det her er der faktisk ikke det mindste nyt i, vi har haft kollektiv trafik i omkring 150 år her i landet. På bestyrelsens vegne Poul Otto Seidel Formand |
Tilbage til oversigt
Det her er bare til orientering.
Tilbage til oversigt
Vi er selvklart 100% enige med vore venner i Halsskov Lokalråd i denne sag.
At hele området står under vand kan dog godt bekymre os.
Tilbage til oversigt
Mere hvis du også har et BAXI naturgasfyr
Tilbage til oversigt
Underligt at Ib Larsen ikke svarer i denne sag - påstanden om "referatforfalskning" kunne vel kræve et svar.
Tilbage til oversigt
Her kommer en omtale af en musik CD. To af vore medlemmer nemlig John Hekla (den billige klipper på Halsskov) og Troels Christensen (byrådsmedlem og folketingspolitiker) har sammen med andre udgivet en CD. Du kan købe den hos John i frisørsalonen. Jeg er endda sikker på, at John gerne lader dig høre den i salonen inden købet. Den koster 30 kr. Det er ikke noget de herrer tjener penge på, for dem giver de nemlig til vore medmennesker i verdens fattigste land Haiti. Her skal pengene anvendes til at støtte den jordskælvsramte befolkning. Det her et projekt under Folkekirkens Nødhjælp, der er en selvstændig organisation. Det forholder sig nemlig sådan, at Folkekirken ikke må foretage indsamlinger af denne karakter. |
se/hør vedh. filer!
Hermed en lille julehilsen - måske kan denne Korsør-single bruges som mandelgave, som kollega-gave - eller alene som en støtte på 30 kr. pr. cd til vores medmennesker i verdens fattigste land.
Den er også omtalt på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside.
Det kunne jo være denne single også bliver et flot samlerobjekt ...i al fald er det et helt unikt lokalt produkt, som mange gerne vil eje....
Mange tak for din opmærksomhed. Håber dette blev modtaget i samme positive ånd, det er skrevet.
Med venlig snehvid for julehilsen
Kurt Bønnerup Sangværkstedet Alhøjvænget 28 - 4220 Korsør www.sangvaerkstedet.dk - hit et hit, hvis du vil hitte med tekster i takt med tiden 36 41 62 07
--------------------------------------------------------------------------------
|
Tilbage til oversigt
KIRKELIV
KONFIRMANDER TIL LYSGUDSTJENESTE
ALTERGANG
HYGGEKLUBBEN PÅ TUR
HERLIGT KAFFEBORD MED LAGKAGE PÅ HYGGETUREN
Tilbage til oversigt
FØRSTE SØNDAG I ADVENT
Første søndag i advent søndag den
28. november er kirkens nytårsdag.
Et nyt kirkeår begynder. Det fejrer
vi med familiegudstjeneste kl.10.30.
Vi tænder det første lys i vores
store adventskrans, som hænger
i kirkens loft.
Lyset tændes med
fredslyset fra Betlehem. Alle de
levende lys i kirken – både på
alterbordet og i lysgloben - bliver
denne dag tændt med fredslyset.
Som et smukt tegn på adventstiden,
ventetiden frem til julenat,
hvor Jesus fødes i Betlehem.
Både
konfirmander, minikonfirmander
og koret medvirker ved gudstjenesten.
Efterårets minikonfirmandhold
holder afslutning denne første
adventssøndag, og minikonfirmanderne
vil derfor medvirke udklædt
i farvede dragter, troens, håbets og
kærlighedens farver.
Billederne her er fra en
eftermiddag med minikonfirmanderne
i konfirmandstuen
Taarnborg
Tilbage til oversigt
TREDJE SØNDAG I ADVENT
Den 12. december 2010 kl. 16.00
Musikgudstjeneste med harpemusik og luciaoptog
Koret har øvet sig. Deres klare lyse
stemmer, de hvide dragter, hænder
der bærer lyset frem.
De synger Santa Lucia den 12. december
om eftermiddagen kl. 16.
Udenfor er det mørkt, inde i kirken
lyser alle de levende lys mørket op.
Koret synger budskabet om julefred;
den smukke sang om mørkets
magt der brydes og om natten der
må vige.
Konfirmanderne vil læse små
stykker op fra Bibelen, og vi skal
synge adventssalmer sammen.
Harpenisten Trine Opsahl kommer
med sin harpe og spiller hjertemusik
for os.
Og så vil kirken være pyntet på
en særlig måde, som vi ikke har
set før.
Denne eftermiddag vil der
hænge små ikoner rundt omkring
på kirkens vægge – ikoner som
konfirmanderne har malet.
Tilbage til oversigt
LYSGUDSTJENESTE
Søndag den 6. februar 2011 kl. 19.00
I Tårnborg Kirke er det blevet en
tradition at holde lysgudstjeneste
en søndag aften midt i vinterens
sorte mørke;
vi gør det for at
minde hinanden om, at lyset er
kommet til verden, det lys som er
stærkere end alle mørkets magter.
Der er tider i et menneskes liv,
hvor vi må ned at vende i mørket.
Alle kommer vi i perioder af
livet til at tage ophold i et tæt og
uigennemtrængeligt mørke, som
dengang der var mørke over hele
jorden.
Et menneskeliv er både lys
og mørke, men der er intet liv som
er skabt til at forkrøble i mørket.
Når mørket omkranser os, så tror
vi at lyset vil komme - sådan som
det gjorde den allerførste morgen
hvor Gud sagde: Bliv lys, og der
blev lys.
Selv dér hvor mørket er
allermørkest, selv dér skinner Guds
lys, Jesus Kristus, - det har vi fået
et løfte på, det løfte der blev givet
os i dåben af Gud, at Jesus Kristus
lyser for os, at han aldrig lader os
gå alene i mørket
– selv ikke i det
mørke, hvor vi end ikke kan skimte
det mindste lille lysglimt, selv ikke
dér har han forladt os.
Konfirmanderne vil medvirke ved
gudstjenesten - stå med tændte lanterner
på kirkegården - række dig
et lys, når du kommer til kirkens
dør - et lys som vi vil tænde fra
hånd til hånd under gudstjenesten.
Kirkens kor medvirker også,
synger nogle af kirkens dejlige
aftensalmer sammen med os.
Tilbage til oversigt
JULEGUDSTJENESTE
MED BØRN FRA KILDEBAKKEN
Den 14. december 2010 kl. 10.00
Den 14. december kl. 10 sidder
børnene på puder på gulvet i koret,
mens præsten fortæller julens fortælling.
Adventskransen er tændt,
juletræerne dufter. Julekrybbe med
Jesusbarnet, oksen og æslet er sat
frem.
Børnene får lov at røre alle
de små bløde får, og Marias blå
kjole er også dejlig at mærke på.
Vi slutter ved orglet, hvor børnenes
gule stjerner, som de selv har
lavet, lyser op i kirkerummet.
Og så er der tradition for, at præsten
går med hjem til Kildebakken
og spiser risengrød sammen med
børnene.
Stoffet om kirkeliv og kommende arrangementer i Taarnborg kirke er klippet fra kirkens hjemmeside og det omdelte kirkeblad.
Webmaster har tilladt sig lidt teknisk redigering af billederne. 4.12.2010
Tilbage til oversigt
|
Indsat af webmaster den 30. november 2010 |
Tilbage til oversigt
STORE FORVENTNINGER TIL AKTIVITET I STORE HALLER
Det her kan bestemt også have interesse for os, som bor i Tårnborgområdet.
Her er kræmmermarked, men der er mange flere bolde i luften.
Tag ind på Halsskov og se hvad der sker lørdag eller søndag mellem
kl. 10.00 og 16.00.
Fortsætter du sådan her Charlotte
- i bedste Tribler snore-klippe-stil -
kan du jo stille op som borgmester ved kommunevalget i 2014.
Det politiske kan du jo på rygmarven fra din tid som DSU formand,
hvor du viste vovemod ved at ligge på knuste glasskår i gågaden.
SHOW-TIME.
Tilbage til oversigt
JULEHYGGE I TAARNBORG
Tilbage til oversigt
ØKONOMIEN LØBER IGEN LØBSK I SLAGELSE
2010 UNDERSKUD PÅ 150 MILLIONER KRONER
Tilbage til oversigt
Tilbage til oversigt
Tilbage til oversigt
Tilbage til oversigt
Tilbage til oversigt
KONFERENCE OM LANDDISTRIKTSUDVIKLING 6. november 2010 Det store spørgsmål er om der kommer i gang i samarbejdet lokalråd - kommune ... ord og ostemadder er ikke nærdemokrati ! - Vi vil se resultater - og ikke bare have konferencer, kaffe og ostemadder. (Per Olsen - Slots Bjergby) | |
KONFERENCE OM LANDDISTRIKTSUDVIKLING GENERALFORSAMLING I K.L.R. REVY FRA VOJENS ALT SAMMEN DEN 6. NOVEMBER 2010 I GIMLINGE FORSAMLINGSHUS LANDSBYRÅD, LOKALRÅD OG MEDLEMMER AF PLAN- OG UDVIKLINGSUDVALGET VAR SAMLET TIL MØDE | Her formanden for K.L.R. - Kontaktrådet for LokalRåd i Slagelse - Lars Schou Pedersen t.v. og formanden for L.A.G. - Landudvikling Slagelse - Jørgen Damgaard t.h. ved morgenmaden |
Tidligere venstre borgmester Ole Drost sidder midt i billedet. Ole er den ene af kommunens 2 repræsentanter i L.A.G. og er næstformand i samme. | Her byrådsmedlem Steen Olsen (er den ene af kommunens 2 repræsentanter i L.A.G.) og vor forenings sekretær Inge-Lis Seidel og bestyrelsesmedlem Annitta Hartmann. Laust Nissen skulle også have været med, men fik lige et sprængt vandrør og en kælder under vand. |
Mødedeltagerne spiser morgenmad. Vi tog turen derud over Tårnborg, Tårnholm, Hulby, Stude og Erdrup - men det blev med omkørsel over Halkevad og Flakkebjerg stationsby, fordi en del veje var lukket af politi og hjemmeværn. Årsagen var afvikling af motorløb på vejene. Vi hørte disse biler - det lød som om de manglede udstødningen. Det var et pragtfuldt vejr og man kommer rigtigt på landet, når man skal helt til Gimlinge. Heldigvis var der indfødte vi kunne spørge om vej - så vi måtte over Halkevad. Der tales en særlig dialekt på egnen: Eksempelvis hedder sætningen "min morfar var bager på Agersø" - "min måfar var bawwer på Aarh-ar-sø". Det er jo rigtig hyggeligt. | Anne Justiniano er nu tilbage i rollen som "lokalrådskonsulent". Her er Anne i gang med at forelægge dagens program. Desværre udgik punktet om nyt fra det nye § 17 stk. 4 udvalg om udvikling i Hashøj nord og Flakkebjerg. "Vi er lige tiltrådt" - sagde de - "så vi venter." Det ville ellers have været utroligt interessant, at få hørt lidt om hvordan det er lykkedes, at få nedsat dette udvalg, at få sat 57 millioner kroner af på anlægsbudgettet til en ny skole i Slots Bjergby og ikke mindst, hvordan man har kunnet få nedlæggelsen pillet ud af skolelukningsplanerne. |
Tidligere Korsør borgmester Flemming Erichsen - i dag udvalgsformand for Plan- og udviklingsudvalget byder deltagerne velkommen. | Flemming orienterer om, at man skal i gang med at få nedfældet en vision for udviklingen i landdistrikterne. Der startes op i februar 2011. |
Det er kønt herude i Gimlinge. |
Deltagere får en rask lille drøftelse. Vor sekretær holder sig ikke tilbage. | Flemming og Jørgen i dialog. Vi fik også frokost. |
Udvalgsmedlem for Dansk Folkeparti Michael Gram får en lille snak med en deltager. | Michael Gram lytter til, hvordan samspillet skal være mellem lokalråd og kommune. Michael er ansat i planafdelingen til daglig. |
Der lyttes ... | der lyttes opmærksomt i hele salen. Alle kender de kampe, der skal kæmpes med en kommune for at få et projekt igennem. Eksempelvis kræver en legeplads lige pludselig en byggetilladelse! |
Vi får lige en rygepause. Vejret er flot, men det er sk... koldt! Jeg fik en lille sludder med Michael Gram om problemer i landdistrikter. Jeg nævnte Ledøje-Smørum, hvor jeg var ansat i 15 år og hvor min viv er vokset op og også var ansat samme sted som mig. Michael havde bekendte i Smørum - det gav lige en fælles referenceramme. Vi var enige om, at kommunale grunde skal kommunen selv byggemodne i små størrelser ad gangen og bruge indtægterne til næste lille størrelse. Aldrig noget med at sælge et kæmpeareal til et 10-20 års projekt, som i de gamle bilfærgelejer på Halsskov. "Nu tager det årevis med en retssag og vi fik kun 5 millioner kroner for det. Så skulle de lige levere noget af betalingen i form af infrastrukturtiltag." - sagde Michael. Vi er ganske enige. |
Ole Drost og Flemming Erichsen lytter opmærksomt | Projekt Røsnæs gennemgås. |
Rygepause udendørs. | Flemming fortæller om hvor kæmpestor del af Slagelse kommune der er landbrugsområde. Landbrug er faktisk hovederhvervet. |
Smukt gadekær her i Gimlinge. Her har man borde og bænke - det savner vi bestemt i Tårnborg. Det arbejder vi på at få rettet op på. |
Ib Larsen fra Socialistisk folkeparti har haft en drøftelse med en deltager og gør notater. Ib er udvalgsformand for Natur- og teknikudvalget. Kan det mon dreje sig om at få lusket flere sommerhusgrunde igennem på Omø. Der er allerede udlagt omkring 20 grunde, men de kan ikke sælges. | Ib lytter ivrigt. "Man kan da ikke have sommerhuse i et Natura 2000 område, som er også er Ramsaar fuglereservat og som er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Det er også sjældne og fredede dyrearter i området!" Som udvalgsformand må Ib jo holde lav profil. Det er ikke rollen som formand for Danmarks Naturfredningsforening, han skal rulle ud her. Beboerne på Omø kæmper en umulig kamp for at holde deres lille Ø-samfund kørende. Vor forenings sekretær kommer fra Sejerø - så vi kender problemstillingerne af egen erfaring. Her har mange med tilknytning til øen sommerhus derovre. 50 sommerhusbeboere kan være afgørende for, om en lokal brugs kan opretholdes. Det er samme problematik på Agersø. |
Man har virkelig været aktive på Røsnæs, men der har også været hele 5 borgergrupper i gang og det har taget nogle år. Man har fået penge fra L.A.G. og fra flere fonde. |
Ole Drost debatterer ivrigt - | ... og får lige en bid morgenmad og en tår kaffe. |
Der lyttes til Flemming. |
Hvad siger I til en sådan lækker ejendom med stråtag og dannebrogsvinduer - lige ved gadekæret - midt i Gimlinge landsby? |
Mere orientering om ildsjælene på Røsnæs. |
NYHEDSBREV Fra Kontaktudvalget for Lokalråd i Slagelse Kommune (KLR) 24. januar 2010 Bestyrelsen har d. 14. januar holdt møde, hvor vi bl.a. talte om placeringen af Landsby- & Lokalrådene i kommunalt regi. Nedenstående er at læse i Styrelsesvedtægten for Slagelse Kommune: § 13. Plan- og Udviklingsudvalget består af 5 medlemmer. (Udvalget består reelt af 7 medlemmer, idet der henvises til Styrelseslovens § 27, stk. 1-3). Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af en helhedsplanlægning for kommunens samlede udvikling indenfor erhvervs, turistmæssige og lignende anliggender der vedrører kommunens indsats i forhold til turisme, og administration af kommuneplanlovgivningen. Derudover har udvalget ansvaret for udarbejdelse af forslag til · Kommuneplan · lokalplaner (igangsættelse og udarbejdelse af lokalplaner) · udbygningsplaner · boligbyggeprogram og befolkningsprognose · bygge- og boligforhold · jordforsyning (anlæg, handel med bolig- og erhvervsarealer) i samarbejde med Økonomiudvalget, jf. § 10. · erhvervsservice og iværksættere · virksomhedsservice · byfornyelse og bygningsbevaring · landdistriksudvalg herunder LAG (Landudvikling Slagelse) og KLR · særlige udviklingsprojekter vedrørende yder- og landdistrikter, (lokale udviklingsplaner) · lokale, kommunale puljer til fremme af initiativer og aktiviteter i landdistrikterne Stk. 3. Udvalget fremsender forslag til Byrådet om planer i relation til ovenstående i samarbejde med Økonomiudvalget, jf. § 10, overordnede strategier, herunder erhverv, turisme, detailhandel og bosætning i samarbejde med Økonomiudvalget, jf. § 10. Vi er altså placeret under Plan- og Udviklingsudvalget der består af følgende medlemmer: Flemming Erichsen - formand, Ole Drost - næstformand, Helle Blak, Steen Olsen, Ib Larsen, Niels Jørgensen & Michael Gram. Både Flemming Erichsen og Steen Olsen har vi jo haft et fortrinligt samarbejde med i de forløbende år, gennem Udvalget for Demokrati og Politisk Udvikling (DPU). Vi håber naturligvis det gode samarbejde og den udmærkede dialog vil fortsætte i det nye udvalg. Bestyrelsen vil tage kontakt til Plan- & Udviklingsudvalget for et møde i marts/april. Hvis Jeres Landsby- eller Lokalråd har emner der bør tages op på dette møde, så skriv til undertegnede på klrslagelse@gmail.com. NYHEDSBREV Fra Kontaktudvalget for Lokalråd i Slagelse Kommune (KLR) 6. juni 2010 På bestyrelsesmødet d. 27. maj diskuterede vi dialogen med Forvaltningen, eller rettere manglen på dialog. Bestyrelsen har d. 23. marts sendt en mail til Forvaltningen, med ønske om foretræde for Plan- & Udviklingsudvalget i forbindelse med deres ordinære møde d. 4. maj. I referatet fra Udvalgsmødet d. 6. april kan følgende læses: 4. Dialog med landdistrikterne Sagens indhold Plan og Erhverv overtog med virkning fra 1. januar 2010 opgaverne i forhold til landdistrikterne. Der er tale om følgende opgaver: Driftstilskud til lokal- og landsbyråd Projektstøtte til lokal- og landsbyråd Økonomisk støtte til LAG (Landudvikling Slagelse) Dialogen med aktørerne i landdistrikterne Administration af markedstelte Forskellige igangværende projekter: Årets landsbyindsats Den blomstrende landsby Udviklingsplaner Stier og legepladser Diverse medlemskaber
Plan og Erhverv har valgt at fortsætte hidtidig praksis i 2010, og arbejder på at lave et oplæg til fornyet praksis gældende fra 2011. Forslaget fremlægges til politisk drøftelse i efteråret 2010. Med hensyn til dialogen med lokal- og landsbyrådene er der allerede nu udarbejdet et forslag til den politiske dialog. Dialogen indledes delvist i 2010 og fuldt ud i 2011. Forslaget vedlægges i kopi, og går i korthed ud på at: Der afholdes en årlig konference, hvor der dels tages et udvalgt emne op, og dels gives mulighed for at drøfte forskellige konkrete emner af fælles interesse. Første gang oktober/
november 2010. Konferencen arrangeres i samarbejde med Plan- og Udviklingsudvalget, Landudvikling Slagelse samt KLR (Kontaktudvalget for Landsbyrådene). Der afholdes 2 årlige møder med KLR.
Indstilling Stabschefen indstiller, at forslaget om dialog med landdistrikterne godkendes. Beslutning Pkt. 1 ovenfor godkendt med den modifikation, at der afholdes 2 årlige konferencer. Første gang oktober/november 2010. Der afholdes møder med KLR efter behov. Der udgives mindst 2 årlige nyhedsbreve til lokalrådene startende i foråret 2010. Der ønskes til udvalgets maj-møde en redegørelse for ressourceoverførslen i forbindelse med overdragelse af landdistriktsopgaverne til Plan og Erhverv.
NYHEDSBREV Fra Kontaktudvalget for Lokalråd i Slagelse Kommune (KLR) 27. september 2010. I vores forrige nyhedsbrev beskrev vi problemerne med, at komme igennem til forvaltningen. Siden er det ikke gået meget bedre, og det har været vanskeligt at få sat program og dato på den kommende landdistriktskonference. Sidste år blev alle Lokalråd i kommunen inviteret til Landdistriktskonference i Frederikshavn arrangeret af Indenrigsministeriet, og således er vi også i år blevet inviteret til ministeriets Landdistriktskonference, denne gang til Karrebæksminde d. 17. og 18. september. Invitationen blev ikke formidlet ud fra Kommunen til alle lokalrådene, og det var lidt ærgerligt når nu konferencen blev placeret så tæt på vores område. Men der er lys forude – d. 10. september har KLR modtaget en mail fra vores tidligere kontaktperson, borgerkonsulent Anne Larsen Justiniano. Hun er nu placeret i afdelingen for Innovation & Erhvervsudvikling, og sidder fysisk på det gamle rådhus i Korsør – Anne har overtaget jobbet som forvaltningens kontaktperson for Lokalrådene. Allerede d. 20. september var KLR inviteret til møde med hende, for at få den kommunale Landdistriktskonference på skinner igen. Datoen er fastsat til d. 6. november i Gimlinge Forsamlingshus. Det foreløbige program i overskrifter er: Morgenkaffe og velkomst Indlæg om nye initiativer i kommunen, især fra Landudvikling Slagelse. Indlæg om Lokale Udviklingsplaner, herunder besøg / indlæg fra Røsnæs, der har udarbejdet en færdig udviklingsplan for hele ”næsset”. Frokost Generalforsamling i KLR.
Det endelige program og tidspunkter fremsendes senere, men sæt allerede nu X i kalenderen d. 6. november. KLR holder altså generalforsamling lørdag d. 6. november kl. 13.30 i Gimlinge Forsamlingshus Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Bestyrelsens planer for kommende initiativer forelægges til godkendelse. 4. Forelæggelse af årsregnskab til godkendelse 5. Forelæggelse af budget for det det kommende år til godkendelse. 6. Behandling af indkomne forslag. 7. Valg af 2 medlemmer for 2 år til bestyrelsen, på valg er: Jørgen Damgaard Lars Schou
8. Valg af 1 suppleanter for 1 år til bestyrelsen, på valg er: Mona Vielsted
9. Valg af 1 revisor for 2 år – valg af revisor foregår ulige år. 10. Eventuelt Under eventuelt uddeles også KLR’s Årspris. Prisen gives, som annonceret i forrige nyhedsbrev, til en person der uegennyttigt arbejder for et lokalområde i Slagelse Kommunes landdistrikter. Den gives for det ulønnede bestyrelsesarbejde og for det frivillige foreningsarbejde. Den gives til en af ”Tordenskjolds Soldater”, der ofte stiller op for lokalområdet og foreningerne, en ildsjæl der yder en indsats udover det normale i ”det daglige foreningsarbejde” i lokalområdet. Prisen kan også gives for ”den gode historie” i et enkeltstående succesfuldt projekt, hvor en ildsjæl har gjort sig særligt positivt bemærket. Prisen kan også gives til foreninger eller institutioner, der ved frivilligt arbejde løfter en særlig opgave i lokalområdet, eller har gennemført et enkeltstående succesfuldt projekt, til gavn for en større del af lokalområdet. Prisen er på 5.000,00 kr. og indstilling til prisen skulle være KLR i hænde senest 31. august. Bestyrelsen har gennemgået de indkomne indstillinger og vil på generalforsamlingen kåre vinder og uddele årets pris. I week-enden d. 18. og 19. september var en del af os til den regionale Landdistriktskonference, der i år var henlagt til kursuscenteret ”Klinten” i Rødvig. Temaet for dette års konference var ”Den bæredygtige Landsby”. Såvel lørdag som søndag var der flere meget interessante indlæg om en bæredygtig udviklingen af vores landdistrikter og landsbyer, og med begrebet ”en bæredygtig udvikling” menes en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.” Det var en super spændende week-end, der gav stof til eftertanke. Næste års tema bliver formentlig ”Borgerinvolvering – hvorledes sikrer vi et levende og effektivt nærdemokrati”. Ved Byrådets budgetforlig, eller for nogen Budgetforlis, blev det vedtaget at nedlægge Boeslunde og Vestermose skoler. Mange andre kommuner vil lukke væsentlig flere skoler i landdistrikterne, men det er jo ringe trøst for os på landet i Slagelse kommune i al almindelighed, og for borgerne i Boeslunde og omkring Vestermose i særdeleshed. Ændringerne på skoleområdet er dog ikke slut endnu, alle skoler i kommunen kan forvente ændring i driften, idet 24 skoledistrikter skal blive til 12. Som tidligere nævnt deltager KLR ikke i debatten, for det der er en god løsning i det ene landdistrikt, kan være en dårlig løsning for et andet. KLR vil derimod stadig gerne være behjælpelig med f.eks. afholdelse af borgermøder på tværs af ”sognegrænserne” og mellem flere Lokal- og Landsbyråd, hvis der er et ønske herom. På bestyrelsens vegne Lars Schou. Vi havde i vor forening modtaget disse 3 nyhedsbreve. Vi imødeså derfor generalforsamlingen med stor interesse. Vi skal blot nævne følgende fra generalforsamlingen: Lars og Jørgen blev genvalgt. Vi har 50.000 kr. i kassen. Man overvejer at lade hele bestyrelsen trække sig, hvis K.L.R.´s rolle fremover kun bliver den her beskedne. Vi foreslog fra vor side flere fælles møder hen over året med lokalrådene og at fastholde foreningens vigtige opgave med at få kommunen ind på rette spor med at være aktiv sparringspartner i lokalrådenes arbejde. Nu tyder noget jo på, at kommunen er ved at vågne op til dåd - så er det med at slå til. Så var der uddeling af priser. Vi undrede os over, at flere lokalråd var fraværende. Nu var der jo landsmøde i Venstre, men alligevel. |
En ildsjæl får en check på 3.000 kr. for fin fin indsats. | Og der er sørme en til der får det samme overrakt af vor formand Lars. |
Så var der nogle rigtig gode revynumre. De to damer havde vundet 1. præmie i en revykonkurrence. De kom fra Vojens. Det var helt afsindigt morsomt. Her er det begrænsninger i Åbenrå (Apfenrade) kommunes julefrokostarrangement der er til drøftelse - der skal tages etniske og andre hensyn til minoritetsgrupper - der gør at traktementet ender i luft og vindfrikadeller. Det er svært når der er muslimer, jøder, homoseksuelle og folk på antabus med videre, der skal rettes ind efter. | Vi grinede og klaskede os på lårene af grin. Dialogen var tip top, med specielle lokale slangudtryk. Jeg bed mærke i udtrykket: "Kors und Kringelen". Der var flere hip til folk i Løjt Tjærkeby. |
Vi takker af og forlader forsamlingshuset i Gimlinge. |
Den lækre ejendom ved kæret i Gimlinge. |
Så går turen hjemad. Det er rigtig flot vejr og vi nyder turen. Først går det mod Flakkebjerg - vi drager mod vest. Bemærk det kuperede landskab som breder sig ud foran os. Vi kan anbefale en tur i området. Der er en masse lokale kirker. Dem må jeg besøge en dag. "Skal jeg ikke stoppe op, så du kan komme ud og få taget nogle billeder?" spørger min kone. "Nej, jeg skal hjem og grave peberrod op i haven til aftensmad. Vi skal jo have kogt oksebryst med sursød sovs og her kan denne kradse rod ikke undværes!" Vårby å løber her igennem og der er masser af pragtfuld natur. Vi håber man passer på den. Området er præget af store landbrugsejendomme og en del vindmøller. Foto og tekst står webmaster for - sekretæren har set det igennem og godkendt og rettet fejl. 6. nov. 2010 Den 9. november 2010 har jeg modtaget referatet fra K.L.R.´s generalforsamling. Det er interessant læsning fordi det viser at det er nu eller aldrig, hvis vi skal have kontaktrådet til at fungere, så vi kan tale med en stemme og få lagt en pression på Slagelse kommune, så der bliver lyttet til os og samarbejdet med os. Jeg har lavet det om fra word-format til pdf-format og du skal bare klikke her - så kommer det op i et nyt vindue: 101106 Generalforsamling.pdf Ovenstående artikel i Sjællandske er egentlig interessant ud over sit indhold. Hvordan kan Per Glitten skrive om mødet uden selv at være til stede. Jeg så ham ikke. Han skriver, at der også var plads til dialog og udveksling af synspunkter mellem borgere og politikere. Det var det vi helst ville have haft - nemlig dialogen og hvordan vi kom videre - denne dialog var særdeles beskeden - der var simpelthen ikke afsat tid eller lagt op til den. Vi var som altid på disse møder statister i et foredragsshow. Nu var det i øvrigt ikke borgere der var indbudt til mødet med Plan- og udviklingsudvalgets medlemmer, men bestyrelsesrepræsentanter for lokalråd og landsbyråd - det var ikke noget offentligt møde. Til den efterfølgende generalforsamling i K.L.R. havde naturligvis kun medlemmerne af K.L.R. adgang. Det er derfor Webmasters opfattelse, at denne lille artikel er fabrikeret af LAG´s formand sammen med Per Glitten. Det ville have været rart om læserne vidste, at det er LAG´s formand Jørgen Damgaard der her har et helt unikt forhold til pressen. Artiklen burde have været benævnt læserbrev af L.A.G.´s formand Jørgen Damgaard. At der skal satses mere på erhverv på landet må stå for formandens egen regning. Det kan også tænkes, at det er kommunens to repræsentanter i LAG nemlig Steen Olsen og Ole Drost, der her via Per Glitten fremkommer med deres synspunkter. Det ved vi bare ikke. De midler som LAG´s snævre kreds styrer og uddeler egenhændigt til de projekter, der falder i den lille i komités smag - her er det erhverv på landet man er syg med - har på ingen måde deltagernes interesse. Deltagerne ønsker projektmidler til de tiltag, som vi som lokalråd og landsbyråd prioriterer højest og det er bestemt ikke erhvervsstøtte. Der er et hav af pengekasser, hvor det altid umættelige erhvervsliv har stukket og kan stikke sin sugesnabel ned. Vi kan sagtens finde anvendelse for pengene til landudvikling og projekter i landdistrikterne til gavn for bosætning, kultur, stisystemer, væresteder, legepladser og masser af ting til gavn for borgerne - ikke lige erhvervsstøtte. Støtte til et firma der fremstiller stempelkaffefiltre, har næppe været formålet med disse midler fra EU og kommunen - og husk lige på, at der her ved kommunen skal forstås de penge, vi som borgere via kommuneskatten betaler. Pengene fra EU har vi som borgere også selv betalt via den danske moms. Det er lige som at klippe halen af en hund og så fodre den lille sultne hund med sin egen hale. Der er ikke noget der kommer af ingenting bortset fra lommeuld, klatgæld og uægte børn. Vor forening tager klart afstand fra at blive taget som gidsler i sådanne erhvervsudviklingsprojekter og blive taget med på et sådant erhvervspolitisk tiltag. Udvikling på landet er langt mere og noget helt andet end erhvervsstøtte. Vor forening er ikke nogen erhvervsforening. Udviklingen og etableringen af det regionale naturformidlingscenter på Lille Tårnborggård kunne være et projekt, men burde anvende de økonomiske midler til at planlægge, etablere og udvikle. Det er en glimrende visionær idé. Formandens kommentar 11. november 2010. |
----- Original Message ----- Sent: Friday, November 19, 2010 12:50 PM Subject: Referat fra konference den 6. november
| Ovenstående indsat af webmaster den 21. november 2010 |
Tilbage til oversigt |
Vi skal blot fra vor forening bemærke, at ved de mindste symptomer på blodpropper i hjernen eller hjerneblødning skal man straks ringe 112 og bede om at patienten bliver ført med helikopter eller ambulance (tager omkring 90 minutter - ak suk) til Roskilde. Her er det nærmeste sted for den mest effektive behandling af den slags - og det kan ikke gå hurtigt nok med at få sat behandlingen i gang. Der hænger en masse hjertestartere rundt omkring, men både ambulancefolk skal vide hvor de findes og folk på stedet skal kunne anvende apparatet - ellers kan det være det samme. Hjerteforeningen burde hellere bruge sin formue på hjerteambulancer med hjertelæge ombord og helikoptre med læger og udstyr ombord. Det viser sig at lynhurtig behandling redder liv og mindsker varige skader. |
Tilbage til oversigt